Jensen's nyhederJensen's nyhederJensen's nyhederFrihedsbrevetinformationSolidaritet


Tryk på emnerne nedenunder eller scroll ned til sidste nye artikler. Det er bedre end facebook.


👀 9

Browser: Other

DB fylder 4.86 Mb.

Opdater⟳

Arbejderen.dk

frihedsbrevet.dk

information

K_artikler

K_nyheder

Pol_Bagsiden

Pol_debat

Pol_Indland

Pol_Kultur

Pol_Udland

Pol_Viden

Pol_Økonomi

Solidaritet

Jensen's nyheder

 
 

Siden blev hentet:
Søndag 27. November 2022 6:45


Nr. 1000 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 06:40:41

Russisk forfatter: »Ingen i Rusland kan forestille sig et endeligt nederlag« Tryk Her
Putin er på vej mod afgrunden, men tror sikkert, at han kan manipulere sig til en storslået sejr. Sådan lyder dommen fra den russiske forfatter Sergej Lebedev.
Nr. 999 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 06:12:08

Dagens tegning: Anden runde Tryk Her
Retssagen mod Morten Messerschmidt er genoptaget.
Nr. 998 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 06:12:08

Dagens tegning: Anden runde Tryk Her
Retssagen mod Morten Messerschmidt er genoptaget.
Nr. 997 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 06:10:23

»Houston, vi har en ny rekord«: Nasa-fartøj sætter afstandsrekord som led i månemission Tryk Her
Nasas mål er igen at lande med mennesker på Månen. På vejen mod det mål har Orion-fartøjet sat en ny rekord.
Nr. 996 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 06:10:23

»Houston, vi har en ny rekord«: Nasa-fartøj sætter afstandsrekord som led i månemission Tryk Her
Nasas mål er igen at lande med mennesker på Månen. På vejen mod det mål har Orion-fartøjet sat en ny rekord.
Nr. 995 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 06:10:03

Nordkorea vil have verdens stærkeste atomstyrke Tryk Her
Nordkorea er fuldt ud en atommagt, siger leder og lader forstå, at han vil svare igen på atomangreb.
Nr. 994 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 05:22:27

Italien leder stadig efter savnede efter jordskred Tryk Her

Tryk for at læse mere

Italienske redningsenheder leder søndag efter et dusin savnede mennesker på den sydlige ø Ischia efter et jordskred.

Den italienske regering har planlagt et hastemøde om situationen.

Flere biler og mindst et hus blev ramt af ler og murbrokker ved skredet i landsbyen Casamicciola Terme lørdag morgen, oplyser lokale medier og redningstjenester.

Redningsmandskabet har ifølge det italienske nyhedsbureau AGI fundet liget af en 31-årig kvinde. Andre lokale medier skriver, at 13 personer er kommet til skade i forbindelse med jordskreddet.

Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, har udtrykt sin sympati på Twitter.

Fra brandvæsenet lyder det, at man frygter at finde flere døde.

- Vi er bange for, at der kan være flere ofre, men indtil videre er det foreløbige tal, at én er død, siger Luca Cari, der er talsperson for brandvæsenet.

Redningsaktionen har været besværliggjort af regn og kraftig vind. Vejrforholdene har også aflyst færgeafgange, der skulle bringe forstærkninger til aktionen.

Indenrigsminister Matteo Piantedosi har tidligere advaret om, at der kan være personer fanget i mudderet. Ifølge ham er der tale om en "meget alvorlig" situation.

Der har været forvirring omkring dødstallet i forbindelse med hændelsen. En anden minister, nemlig vicepremierminister og minister for infrastruktur Matteo Salvini, oplyste tidligere, at der var otte døde efter jordskreddet.

Det har indenrigsministeren dog korrigeret, fordi tallet ikke var bekræftet.

Myndighederne har meldt ud, at mellem 150 og 200 mennesker er berørt af evakueringen og dermed skal huses midlertidigt uden for deres hjem.

/ritzau/AFP


Nr. 993 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 05:00:03

Energikrise i kirkerne aflyser gudstjenester flere steder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere kirker rundt omkring i landet må på grund af energikrisen aflyse gudstjenester.

Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden har eksempelvis givet alle stiftets 108 kirker tilladelse til at flytte eller aflyse gudstjenester for at spare på energien.

Det har nogle valgt at benytte sig af.

- Den store kirke i Rødby er opvarmet med fjernvarme, mens de tre andre kirker i pastoratet er opvarmet med el. De ligger uden for Rødby på landet, hvor der ikke er ret mange mennesker.

- Så der samler man gudstjenestedeltagerne i Rødby i den ene kirke, siger biskoppen.

- Det koster mange penge at varme en gammel middelalderkirke op med el, tilføjer hun.

Biskoppen har indskærpet over for menighedsrådene, at der bliver arrangeret transport til de kirkegængere, der ikke selv har mulighed for at komme derhen.

Andre steder på Lolland-Falster benytter kirkerne muligheden for at flytte gudstjenesterne ud af kirkerummet, så der ikke skal varmes op, og i stedet til for eksempel et våbenhus eller kapel, hvor der er varmet op i forvejen.

Det er ikke det eneste sted, der aflyses. I Aarhus Stift har to pastorater fået tilladelse til at aflyse gudstjenester.

Også i Viborg Stift, der dækker en stor del af Midt- og Vestjylland, bekræfter kommunikationskoordinator Henrik Helms, at der aflyses gudstjenester her.

Han henviser til en opgørelse, som stiftet har sendt til TV Midtvest, som viser, at det er tilfældet i flere end fem sogne på grund af økonomi.

Der er en risiko, hvis kirkerne ikke varmes op, siger Poul Klenz, der er varme-, energi- og klimakonsulent hos folkekirken.

Han beretter, at der findes cirka 1700 af de rigtig gamle kirker i Danmark - dem, der er over 500 år gamle. Bygningerne i sig selv har ikke et varmebehov, men det har det inventar, de er udstyret med.

- Det er inventar af træ, orglet, tekstilerne og papirsalmebøgerne, som er genstande, der typisk ikke har det godt med høj luftfugtighed. Når man ikke har varmen, så bliver det fugtigt.

Det kan skabe grobund for et i folkekirkelige sammenhænge velkendt problem:

- Den umiddelbare risiko er skimmelsvamp, som vi i forvejen har haft bøvl med. Ud over at det ikke er pænt og smart i forhold til overflader, er det jo et sundheds- og et arbejdsmiljøproblem, siger Poul Klenz.

/ritzau/


Nr. 992 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 04:44:55

Sørgende i Shanghai fortsætter coronaprotester efter dødsbrand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Strenge coronarestriktioner fører fortsat til vrede flere steder i Kina.

Tidligt søndag lokal tid ulmer utilfredsheden i Kinas største by, Shanghai, hvor folk har samlet sig.

Også i flere andre byer er der modstand mod restriktionerne.

Det var en dødelig brand i et bygningskompleks, som fredag startede en bølge af vrede over landets coronahåndtering både på sociale medier og i gaderne. Den vrede lader til at være fortsat i weekenden.

Branden fandt sted i provinshovedstaden Ürümqi i den vestlige Xinjiang-provins. Fra brugere på sociale medier lyder der beskyldninger om, at de døde ikke kunne slippe væk på grund af en nedlukning i bygningen, som brændte. Det afviser byens myndigheder.

I Shanghai mødtes borgere lørdag aften for at mindes de døde i Ürümqi.

Det udviklede sig tidligt søndag til en protest.

- Ophæv nedlukningen i Ürümqi, ophæv nedlukningen i Xinjiang, ophæv nedlukningen i hele Kina, råbte en folkemængde i videoer, der deles på sociale medier.

På et tidspunkt råbte en større gruppe:

- Ned med Kinas Kommunistiske Parti, ned med Xi Jinping, befri Ürümqi, fremgår det af videoer og vidneudsagn.

Åbne protester mod Kinas regering er sjældne.

En større gruppe politibetjente så på og forsøgte nogle gange at opløse folkemængden.

Der har været omfattende restriktioner i Ürumqi siden først i august.

Restriktionerne har tvunget mange af regionens 25 millioner indbyggere til at blive i deres hjem de seneste tre måneder.

Det har efterladt nogle indbyggere med dårlig adgang til fødevarer og andre nødvendigheder, eksempelvis hygiejneprodukter og medicin.

Kina er den sidste større økonomi, der holder fast i en nultolerancepolitik over for coronavirus.

Kina er for tiden inde i en ny coronabølge. Tallene er lave set i et globalt lys, men har alligevel fået myndighederne til at skride ind flere steder med restriktioner.

I Beijing har der også været mindre protester og borgere, som har konfronteret myndighedspersoner.

I en video delt med Reuters kan man lørdag se borgere gå rundt på en parkeringsplads i Beijing.

- Stop nedlukningen!, råber de.

Nyhedsbureauet AP skriver, at protesterne flere steder ikke umiddelbart kunne bekræftes.

Der er noget uvished om størrelsen på demonstrationen i Shanghai.

DR-korrespondent Philip Róin skriver på Twitter, at der var omkring 500-1000 mennesker ved mindehøjtideligheden. AP melder om omkring 300 demonstranter.

/ritzau/Reuters


Nr. 991 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 04:29:00

»Xi Jinping - gå af!«: Coronatrætte kinesere demonstrerede i flere byer i nat Tryk Her
Op mod 1000 borgere protesterede lørdag nat i Shanghai mod regeringens coronatiltag efter en boligbrand i det vestlige Kina.
Nr. 990 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 04:29:00

»Xi Jinping - gå af!«: Coronatrætte kinesere demonstrerede i flere byer i nat Tryk Her
Op mod 1000 borgere protesterede lørdag nat i Shanghai mod regeringens coronatiltag efter en boligbrand i det vestlige Kina.
Nr. 989 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 04:29:00

»Xi Jinping - gå af!« Coronatrætte kinesere demonstrerede i flere byer i nat Tryk Her
Op mod 1000 borgere protesterede lørdag nat i Shanghai mod regeringens coronatiltag efter en boligbrand i det vestlige Kina.
Nr. 988 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 03:16:39

Frostvejr og et tæppe af sne vil ramme Kyiv under strømsvigt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et kraftigt snevejr ventes at ramme den ukrainske hovedstad, Kyiv, søndag med temperaturer under frysepunktet både dag og nat.

Det sker, mens millioner af mennesker stadigvæk lever i og omkring byen med kun sparsom adgang til elektricitet og varme.

Eludbydere sagde lørdag, at man kun er i stand til at sikre tre fjerdedele af den strøm, landet har brug for. Det betyder, at restriktioner forventes landet over, mens vinteren kommer tættere på.

Sergej Kovalenko, der er driftsdirektør hos energiudbyderen Yasno, som leverer energi til Kyiv, siger, at situationen i byen er blevet bedre, men stadigvæk er "ret vanskelig".

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj har oplyst, at seks millioner ukrainere fredag var uden strøm. Det skete som konsekvens af russiske bombardementer i sidste uge.

Angrebene efterlod millioner af mennesker uden vand, varme eller lys og betragtes som værende blandt de angreb, der har forårsaget de værste skader indtil videre.

De ukrainske myndigheder er gradvist ved at få genoprettet el-systemet i hovedstaden Kyiv. Blandt andet med hjælp fra genoprettede forbindelser til atomkraftværker.

Fra den russiske regering lyder det, at angrebene på energiinfrastrukturen er en konsekvens af den ukrainske modvilje mod at forhandle sig frem til en løsning på konflikten.

Ifølge Rusland er det ikke hensigten at ramme den ukrainske civilbefolkning.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt den russiske strategi med at bombe og ødelægge Ukraines energiinfrastruktur for et forsøg på at bruge vinteren som "et masseødelæggelsesvåben".

Krigen i Ukraine har varet ni måneder.

/ritzau/Reuters


Nr. 987 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 02:17:21

Pakistans eksleder taler bag skudsikkert glas efter angreb Tryk Her

Tryk for at læse mere

I sin første offentlige optræden efter at være blevet skudt i benet aflyser Imran Khan sine planer om en march mod Pakistans hovedstad, Islamabad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Khan blev afsat som premierminister af parlamentet tidligere på året efter et mistillidsvotum.

Siden da afholdt han protestmøder og ønskede nyvalg som led i det, han kaldte den "lange march". Men for omkring tre uger siden blev han skudt og såret efter et angreb under en demonstration i byen Wazirabad.

Lørdag viste han sig igen offentligt ved et vælgermøde i byen Rawalpindi få kilometer fra hovedstaden.

Han kom med besvær op på scenen med hjælp fra et gangstativ og talte siddende til sine støtter bag et stykke skudsikkert glas.

- Jeg har besluttet mig for ikke at gå imod Islamabad, for jeg ved, at der vil blive kaos, og det vil være et tab for dette land, sagde han ifølge Reuters.

Han lovede dog at kæmpe videre.

- Jeg har set døden helt tæt på, sagde Khan ifølge AFP.

- Jeg er mere bekymret for Pakistans frihed end mit liv, sagde han til støtterne, der talte tusindvis af mennesker.

- Jeg vil kæmpe for dette land indtil sidste blodsdråbe.

Khan sagde under sin tale ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han havde hørt fra flere kilder, at der fortsat er en trussel mod hans liv.

En politibetjent fortalte det til lokale medie Geo TV, at der i alt var sat et mandskab på 10.000 personer ind i forbindelse med lørdagens arrangement.

Finskytter var blevet placeret rundt omkring for at sørge for sikkerheden.

Ligesom han har gjort før, beskyldte Khan under talen premierminister Shehbaz Sharif for at stå bag et attentatforsøg på ham. Men både Sharif og regeringen har afvist at stå bag.

Sharif har opfordret til en transparent undersøgelse af angrebet.

En person er blevet anholdt i forbindelse med hændelsen. Vedkommende sagde ifølge Reuters, at han handlede på egen hånd.

/ritzau/


Nr. 986 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Søndag d. 27. November, 2022 01:19:09

Nasa-fartøj sætter afstandsrekord som led i månemission Tryk Her

Tryk for at læse mere

Rumfartøjet Orion har denne weekend sat en rekord som det fartøj beregnet til mennesker, der har rejst længst væk fra Jorden.

Det oplyser den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, lørdag på Twitter.

- Houston, vi har en ny rekord, skriver Nasa på det sociale medie.

Den hidtidige rekord blev ifølge nyhedsbureauet dpa sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 248655 mil væk fra Jorden - svarende til cirka 400.171 kilometer.

Men det har Orion slået klart.

Kort efter midnat natten til lørdag er fartøjets officielle Twitter-profil kommet med følgende opdatering:

- Missionstid: Ti dage, 16 timer, 27 minutter. Orion befinder sig 254.456 mil fra Jorden (409.508 kilometer, red.) og cruiser afsted med en hastighed på 1972 mil i timen (3174 kilometer i timen, red.).

For omtrent halvanden uge siden skabte det jubel blandt tilskuerne, da den ubemandede rumraket med Orion blev sendt til vejrs fra Kennedy Space Center i Florida, USA.

Nu befinder fartøjet sig i kredsløb om Månen.

Ingen astronauter er med om bord, men med missionen bliver første skridt taget på vej mod Nasas mål om at sende mennesker til Månen inden for nogle år.

Orion-fartøjet ventes at vende tilbage til Jorden 11. december efter at have fløjet omkring to millioner kilometer.

Tidligst i 2025 vil man forsøge at lande med mennesker på Månen.

To astronauter landede senest på Månen i 1972. Inden da havde ti andre astronauter gået på Månen i løbet af fem forskellige missioner.

Første gang var i 1969, hvor Neil Armstrong blev første mand på Månen.

Nasas rumprogram Artemis er efterfølgeren til Apollo-missionerne. I græsk mytologi er Artemis månegudinden og Apollos tvillingesøster.

/ritzau/


Nr. 985 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 22:35:31

Nordkoreas Kim siger hans mål er verden mest magtfulde slagstyrke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, siger, at hans mål er at besidde verdens mest magtfulde strategiske styrke.

Det rapporterer de statslige medier i Nordkorea søndag morgen lokal tid.

Han konstaterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Nordkorea er en fuldbefaren atommagt, der kan modstå USA's overmagt.

Kim siger, at de testaffyringer af langtrækkende raketter, som landet har gennemført over en række uger, demonstrerer, at Nordkorea vil svare igen med samme kraft ved et atomangreb eller tilsvarende omfattende angreb.

/ritzau/


Nr. 984 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 22:35:31

Nordkorea vil have verdens stærkeste atomstyrke Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, siger, at Nordkoreas ultimative mål er at have verdens mest magtfulde atomstyrke.

Det rapporterer de statslige medier i Nordkorea søndag morgen lokal tid.

Kim Jong-un udtaler sig, da han inspicerer en test af et nyt missil.

Kommentarerne kommer, samtidig med at Kim Jong-un forfremmer dusinvis af officerer, som har været involveret i de testaffyringer, som landet har gennemført de seneste uger.

Kim Jong-un konstaterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Nordkorea er en fuldbefaren atommagt, der kan modstå USA's overmagt.

Ifølge den nordkoreanske leder har landets forskere taget et "vidunderligt spring fremad", når det kommer til teknologien bag at sætte atomsprænghoveder på ballistiske missiler.

Kim siger, at de testaffyringer af langtrækkende raketter, som landet har gennemført over en række uger, demonstrerer, at Nordkorea vil svare igen med samme kraft ved et atomangreb eller tilsvarende omfattende angreb.

Han lover at svare igen på atomtrusler fra USA med egne atomtrusler.

Fra den nordkoreanske leder lyder det videre om landet, at "dets ultimative mål er at besidde verdens mest effektive strategiske styrke".

Nordkorea har testet en række ballistiske missiler i år. Herunder også interkontinentale ballistiske missiler. De har en rækkevidde på flere tusinde kilometer.

FN-resolutioner forbyder ellers Nordkorea at teste ballistiske missiler uanset rækkevidde. Nogle af dem kan udstyres med nukleare sprænghoveder.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har USA siden maj sagt, at Nordkorea forbereder sig på at udføre test af de første atomvåben siden 2017. Det vides ikke, hvornår en prøvesprængning måske kunne finde sted.

/ritzau/


Nr. 983 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 22:04:28

Folketinget er det mindst erfarne i 49 år Tryk Her
Politikerne på Christiansborg er politisk de mindst erfarne i mange år, viser opgørelse fra Jyllands-Posten.
Nr. 982 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:51:08

Skam dig, Therese Scavenius Tryk Her
Klimakampen er både politisk og personlig.
Nr. 981 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:51:08

Skam dig, Therese Scavenius Tryk Her
Klimakampen er både politisk og personlig.
Nr. 980 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:35:59

Folketinget er det mindst erfarne i 49 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det nye folketing er det politisk mest uerfarne siden jordskredsvalget i 1973.

Det viser en opgørelse, som Jyllands-Posten har lavet.

Folketingsmedlemmerne, som blev valgt eller genvalgt 1. november, har i gennemsnit 7,1 års parlamentarisk erfaring.

Peter Bjerre Mortensen, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, siger til Jyllands-Posten, at det er sundt, at der kommer personer med nye erfaringer.

Men han ser også en risiko, hvis der kommer mange nye ansigter på Christiansborg.

- Det tager lang tid at sætte sig ind i problemstillingerne på et givent politikområde, og hvis man har en stor udskiftning i Folketinget, kan en af konsekvenserne blive, at der går lang tid, førend politikerne kommer ned i sagerne, siger han til Jyllands-Posten.

Han har tidligere skrevet en bog om problemerne med Skat. I arbejdet med bogen kunne han og en forskerkollega blandt andet se, at der var en stor udskiftning i Folketingets skatteudvalg.

Ifølge Jyllands-Posten er folketingsmedlemmernes anciennitet i gennemsnit faldet med mere end et halvt år, siden der var folketingsvalg i 2019.

Og det er selv om, at de politikere, som blev genvalgt, har fået tre et halvt års mere erfaring siden sidste valg.

Udviklingen skyldes til dels, at der er mange politikere, som har siddet i Folketinget i mange år, som ikke genopstillede ved valget.

Det er blandt andre Bertel Haarder (V), som sad i Folketinget i 42 år.

Men også politikere som Marianne Jelved (R) og Henrik Dam Kristensen (S) havde begge plads i Folketinget i mere end 28 år.

Dels har nogle partier fået valgt mange medlemmer, som aldrig har siddet i Folketinget før.

Det nye parti Moderaterne har fået 16 kandidater valgt til Folketinget. 14 af dem er helt nyvalgte til Folketinget.

/ritzau/


Nr. 979 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:34:01

Kan betyde faldende oliepriser: USA letter på sanktioner over for Venezuela Tryk Her
USA vil lade Chevron genoptage olieudvinding i Venezuela, efter Maduros regering laver aftale med opposition.
Nr. 978 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:34:01

Kan betyde faldende oliepriser: USA letter på sanktioner over for Venezuela Tryk Her
USA vil lade Chevron genoptage olieudvinding i Venezuela, efter Maduros regering laver aftale med opposition.
Nr. 977 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:26:36

Forfatter: Giv Putin Nobels Fredspris på betingelse af disse fire løfter Tryk Her
Tildel Ruslands præsident, Vladimir Putin, Nobels Fredspris.
Nr. 976 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:26:36

Forfatter: Giv Putin Nobels Fredspris på betingelse af disse fire løfter Tryk Her
Tildel Ruslands præsident, Vladimir Putin, Nobels Fredspris.
Nr. 975 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:10:33

De lignede et helt almindeligt ægtepar. Men en morgen hejste svenske elitebetjente sig ned fra helikoptere for at anholde dem Tryk Her
To alvorlige spionsager har rystet Sverige. Begge sager har forbindelse til den russiske efterretningstjeneste GRU, som ifølge sikkerhedspolitiet er blevet en stadig større trussel.
Nr. 974 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:09:20

SF står i stort dilemma om regeringsdeltagelse Tryk Her
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har i årevis begrundet fiaskoen fra 2011-14 med S-R-SF-regeringens bekendelse til borgerlig økonomisk politik. Spørgsmålet er, om hun er på vej derind igen.
Nr. 973 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:09:20

SF står i et stort dilemma Tryk Her
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har i årevis begrundet fiaskoen fra 2011-14 med S-R-SF-regeringens bekendelse til borgerlig økonomisk politik. Spørgsmålet er, om hun er på vej derind igen.
Nr. 972 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 21:09:20

SF står i et stort dilemma Tryk Her
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har i årevis begrundet fiaskoen fra 2011-14 med S-R-SF-regeringens bekendelse til borgerlig økonomisk politik. Spørgsmålet er, om hun er på vej derind igen.
Nr. 971 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:59:23

Samlere fra hele verden står i kø for at købe værker af den tidligere hobbymaler fra Holstebro Tryk Her
På under to år er Jack Kabangus liv blevet forvandlet. For via Instagram har hans malerier vakt interesse verden over, og handikaphjælperen fra Holstebro får i dag udstillet sine værker i Hongkong og London og har netop haft en soloudstilling på et prominent galleri i Bredgade i København.
Nr. 970 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:59:23

Samlere fra hele verden betaler sekscifrede beløb for hans kunst. For halvandet år siden var han handikaphjælper i Holstebro Tryk Her
På under to år er Jack Kabangus liv blevet forvandlet. For via Instagram har hans malerier vakt interesse verden over, og handikaphjælperen fra Holstebro får i dag udstillet sine værker i Hongkong og London og har netop haft en soloudstilling på et prominent galleri i Bredgade i København.
Nr. 969 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:59:23

Samlere fra hele verden betaler sekscifrede beløb for hans kunst. For halvandet år siden var han handikaphjælper i Holstebro Tryk Her
På under to år er Jack Kabangus liv blevet forvandlet. For via Instagram har hans malerier vakt interesse verden over, og handikaphjælperen fra Holstebro får i dag udstillet sine værker i Hongkong og London og har netop haft en soloudstilling på et prominent galleri i Bredgade i København.
Nr. 968 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:32:11

USA letter på sanktioner over for Venezuela efter politisk aftale Tryk Her

Tryk for at læse mere

USA letter på sanktionerne over for Venezuela. Det kan komme til at påvirke det internationale oliemarked med faldende priser.

Det er sket, efter at præsident Nicolas Maduros regering lørdag har indgået en aftale med oppositionen om en række sociale initiativer.

USA har besvaret det ved at lade det store amerikanske olieselskab Chevron genoptage sin udvinding af olie i Venezuela. Foreløbig for et halvt år i et af verdens mest olierige lande.

Det oplyser USA's finansministerium.

- Det er en markant skridt i den rigtige retning til at genoprette demokratiet, hedder det.

Aftalen er vigtig på et tidspunkt, hvor verden har oplevet stærkt stigende energipriser som følge af Ruslands krig i Ukraine.

Den kan også være et varsel om, at den politiske og økonomiske krise i Venezuela er ved at lette. Og det kan betyde, at den strøm af flere millioner flygtninge fra Venezuela til andre lande i Latinamerika vil aftage.

Aftalen er indgået i et møderum på et hotel i Mexico.

Det repræsenterer "et håb for hele Latinamerika". Sådan lyder det fra Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard. Han har været en aktiv mægler i processen.

De to parter i Venezuela har underskrevet en aftale, der fokuserer på uddannelse, sundhed, fødevaresikkerhed, bekæmpelse af oversvømmelser og elforsyning.

De blev også enige om at forhandle videre om præsidentvalget i 2024.

Oppositionen mente, at det var valgsvindel, der i 2018 holdt den venstreorienterede præsident Maduro ved magten. Det sammen synspunkt havde en lang række vestlige lande. Heriblandt Danmark.

Præsident Joe Bidens regering vil efter seks måneder vurdere, om Maduro-regeringen holder sig til aftalen.

I en fælles erklæring fra EU, Canada, USA og Storbritannien erklærer man sig "villig til at revurdere sanktionerne". Men man kræver, at politiske fanger løslades, at pressefriheden respekteres. Domstolene og valgmyndigheder skal være uafhængige.

/ritzau/


Nr. 967 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:21:05

Nekrolog: Han var den ukronede leder af overraskelsens befrielsesfront Tryk Her
Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger er død. Han blev 93 år.
Nr. 966 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:21:05

Nekrolog: Farvel til den ukronede leder af overraskelsens befrielsesfront Tryk Her
Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger er død. Han blev 93 år.
Nr. 965 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 20:21:05

Nekrolog: Farvel til den ukronede leder af overraskelsens befrielsesfront Tryk Her
Den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger er død. Han blev 93 år.
Nr. 964 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 19:37:03

Samlet hovedbestyrelse støtter Pape efter evaluering af valget: Det bliver bedre næste gang Tryk Her
Konservative har evalueret valgresultat. Til trods for skuffende resultat, har formand opbakning.
Nr. 963 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 19:37:03

Samlet hovedbestyrelse støtter Pape efter evaluering af valget: Det bliver bedre næste gang Tryk Her
Konservative har evalueret valgresultat. Til trods for skuffende resultat, har formand opbakning.
Nr. 962 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 19:27:43

Samlet hovedbestyrelse støtter Pape som formand efter evaluering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hovedbestyrelsen i De Konservative bakker enstemmigt op om Søren Pape Poulsen som formand.

Det skriver organisatorisk næstformand Henrik Sølje Weiglin på Twitter efter et møde i partiets hovedbestyrelse lørdag, som er blevet afholdt på Egelund Slot.

Mødet skulle handle om en evaluering af partiets folketingsvalg og valgkamp.

- Jeg er glad for, at vi i dag har haft en god, ærlig og åben evaluering i partiets hovedbestyrelse, skriver han blandt andet.

Han skriver også, at partiet fik et skuffende folketingsvalg, men at hovedbestyrelsen er overbevist om, at det kan opnå fremgang ved næste valg med hårdt arbejde og politikudvikling.

Men hovedbestyrelsen anerkender, at udviklingen vil tage tid.

Derfor vil den udvise tålmodighed over for formanden og partiets folketingsmedlemmer, lyder det.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, skriver på Twitter, at partiet kæmper videre som et hold.

De Konservative gik ved folketingsvalget 1. november tilbage fra 12 til 10 mandater.

Bag det resultat gemmer sig imidlertid det faktum, at partiet et par måneder før valget lå til at blive mere end fordoblet i forhold til valget i 2019.

En række personsager, der kredser om Søren Pape Poulsens privatliv, er noget af det, som har fyldt i partiets valgkamp.

Tidligere i november skrev Søren Pape Poulsen i et brev til De Konservatives medlemmer, at "jeg har åbenlyst håndteret mine personlige sager forkert".

Partiet har også fået kritik for sin håndtering af valgkampen. Blandt andre fra den tidligere konservative minister Connie Hedegaard i et debatindlæg i netmediet Altinget.

Her skrev hun, at hun mener, at partiets skatteudspil med fokus på topskattelettelser kom med "tonedøv timing".

Britt Bager, som ikke blev genvalgt for De Konservative, har i et interview med Radio 4 undret sig over, at partiet ikke var bedre forberedt på personsagerne.

Ifølge De Konservatives hjemmeside har partiets hovedbestyrelse 36 medlemmer.

/ritzau/


Nr. 961 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:46:12

»Mark Zuckerberg har skabt en by uden politi, uden brandmænd og uden vandressourcer« Tryk Her
HBO-dokumentar er en ukærlig reminder om, hvor magtesløse vi er i hænderne på techgiganter – og hvorfor vi skal holde et særlig vågent øje med Elon Musk lige nu, skriver Anna Konggaard i denne klumme.
Nr. 960 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:46:12

Nedslående pointer i dokumentar: Vi elsker konflikt. Vi er grundlæggende skadefro Tryk Her
HBO-dokumentar er en ukærlig reminder om, hvor magtesløse vi er i hænderne på techgiganter – og hvorfor vi skal holde et særlig vågent øje med Elon Musk lige nu, skriver Anna Konggaard i denne klumme.
Nr. 959 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:46:12

Nedslående pointer i dokumentar: Vi elsker konflikt. Vi er grundlæggende skadefro Tryk Her
HBO-dokumentar er en ukærlig reminder om, hvor magtesløse vi er i hænderne på techgiganter – og hvorfor vi skal holde et særlig vågent øje med Elon Musk lige nu, skriver Anna Konggaard i denne klumme.
Nr. 958 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:43:35

Tre anholdt, ingen tilskadekomne: Bil kører med høj fart ind i engelsk julemarked Tryk Her
Politiet i Congleton oplyser, at ingen er kommet til skade, men tre personer er anholdt.
Nr. 957 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:43:35

Tre anholdt, ingen tilskadekomne: Bil kører med høj fart ind i engelsk julemarked Tryk Her
Politiet i Congleton oplyser, at ingen er kommet til skade, men tre personer er anholdt.
Nr. 956 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:41:23

Bil kører med høj fart ind i engelsk julemarked Tryk Her

Tryk for at læse mere

En bil er kørt ind i et julemarked i engelske Congleton syd for Manchester, hvor mange mennesker var forsamlet, rapporterer mediet Stokeontrentlive.

Ifølge øjenvidner var der cirka 800 gæster på julemarkedet.

- Han må have kørt mindst 50 miles i timen (lidt over 80 kilometer i timen), siger et øjenvidne.

Politiet i Congleton oplyser på Twitter, at ingen er kommet til skade. Tre mænd er anholdt.

Det var en Volkswagen Golf, som kørte ind i en central gade, hvor julemarkedet ligger. Området er forbeholdt fodgængere.

Bilen blev kort efter fundet forladt.

Politiet oplyser, at det er meget synligt til stede ved julemarkedet, så folk kan føle sig trygge.

/ritzau/


Nr. 955 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:17:54

Rusland udtrykker chok: Hvideruslands udenrigs­minister er meget pludselig død to dage før møde med russisk kollega Tryk Her
Det fremgår ikke, hvad den 64-årige Vladimir Makej er død af.
Nr. 954 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:17:54

Rusland udtrykker chok: Hvideruslands udenrigs­minister er meget pludselig død to dage før møde med russisk kollega Tryk Her
Det fremgår ikke, hvad den 64-årige Vladimir Makej er død af.
Nr. 953 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:17:54

Hvideruslands udenrigsminister er meget pludselig død to dage før møde med russisk kollega Tryk Her
Det fremgår ikke, hvad den 64-årige Vladimir Makej er død af.
Nr. 952 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:14:27

Hvideruslands udenrigsminister er pludselig død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvideruslands udenrigsminister, Vladimir Makej, er lørdag død "meget pludseligt". Det skriver det hviderussiske nyhedsbureau Belta.

Det er sket, to dage før han skulle møde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Belta skriver ikke, hvad den 64-årige Makej er død af.

Han har været udenrigsminister siden 2012. Han deltog tidligere på ugen i et møde i Armenien i den militære alliance CSTO. Det er en sammenslutning af tidligere sovjetstater, hvor Rusland fører det store ord.

- Vi er chokerede over rapporterne om, at Hvideruslands udenrigsminister er død, lyder det fra det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Zakharova.

Efter præsidentvalget i Hviderusland i 2020 kom det til store demonstrationer. Hundredtusinder af hviderussere protesterede imod, hvad de opfattede som valgsvindel, der skulle holde landets mangeårig præsident, Aleksandr Lukasjenko, ved magten.

I perioden inden valget havde Makej sammen med andre hviderussiske ledere forsøgt at få et bedre forhold til Vesten. Han havde blandt andet kritiseret Rusland.

Men da landet blev ramt af massedemonstrationerne, vendte han rundt. Han beskyldte demonstranterne for at være inspireret af vestlige agenter.

Da Rusland invaderede Ukraine i februar, bakkede han Rusland op. Han hævdede, at det var Vesten, der havde fremprovokeret krigen.

Han ønskede også, at Ukraine skulle gå ind på de russiske betingelser for fred.

Den hviderussiske oppositionsleder Svjatlana Tsikhanouskaja, som gør krav på at have vundet præsidentvalget i 2020, kalder Makej for en forræder.

- I 2020 forrådte Makej det hviderussiske folk og støttede tyranni. Det er sådan, det hviderussiske folk vil huske ham, siger hun

/ritzau/Reuters


Nr. 951 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:05:48

Skal Illums Bolighus være alternativet? Nu lukker det bedste udstillingssted for design i København Tryk Her
Udstillingsstedet Bygning A lukker. Dermed mister hovedstaden det vigtigste sted, hvis man vil se moderne dansk design. Nu må designbranchen komme på banen, skriver designanmelder Lars Hedebo Olsen.
Nr. 950 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:05:48

Skal Illums Bolighus være alternativet? Nu lukker det bedste udstillingssted for design i København Tryk Her
Udstillingsstedet Bygning A lukker. Dermed mister hovedstaden det vigtigste sted, hvis man vil se moderne dansk design. Nu må designbranchen komme på banen, skriver designanmelder Lars Hedebo Olsen.
Nr. 949 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:05:48

Lars Hedebo: Nu lukker det bedste udstillingssted for design i København. Vågn nu op! Tryk Her
Udstillingsstedet Bygning A lukker. Dermed mister hovedstaden det vigtigste sted, hvis man vil se moderne dansk design. Nu må designbranchen komme på banen, skriver designanmelder Lars Hedebo Olsen.
Nr. 948 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:04:36

Historiker: VM hører netop hjemme i Mellemøsten Tryk Her
Dette års turnering er en sejr for de mange millioner fodboldtilhængere i den arabiske del af verden.
Nr. 947 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:04:36

Historiker: Derfor er det fremragende, at VM afholdes i Qatar Tryk Her
Dette års turnering er en sejr for de mange millioner fodboldtilhængere i den arabiske del af verden.
Nr. 946 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:04:36

Historiker: Derfor er det fremragende, at VM afholdes i Qatar Tryk Her
Dette års turnering er en sejr for de mange millioner fodboldtilhængere i den arabiske del af verden.
Nr. 945 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 18:00:00

Hvad skal du læse i december? Få inspiration i magasinet "Julebøger" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Dette er introteksten til Kristeligt Dagblads Magasin søndag den 27. november 2022. Klik her for at læse magasinet (kun adgang for abonnenter).

En bunke breve, udklip og dagbøger er siden 2017 blevet vendt og drejet. Forfatter Hanne-Vibeke Holst har fordybet sig i billedhuggeren Sonja Ferlov Mancobas (1911-84) liv, og det er nu mundet ud i romanen ”Kriger uden maske”.

I romanen skildrer Hanne-Vibeke Holst, hvordan det lykkedes billedhuggeren at bryde frem i et mandsdomineret kunstliv – og at det krævede råstyrke, selvtillid og knofedt.

Ugens udgave af Kristeligt Dagblads Magasin giver dig inspiration til juletidens litterære oplevelser med de bedste tidligere bragte anmeldelser og interview om tidens bøger.

Tak, fordi du læser med.


Nr. 944 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 17:35:47

5 hjerter: Krimi er brolagt med elegant sarkasme, Brexit-kritik, politisk sladder og sex Tryk Her
Mick Herron leverer atter en britisk spionroman med vid og bid, godt plot, syrlig satire og flot sprog.
Nr. 943 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 17:35:47

5 hjerter: Krimi er brolagt med elegant sarkasme, Brexit-kritik, politisk sladder og sex Tryk Her
Mick Herron leverer atter en britisk spionroman med vid og bid, godt plot, syrlig satire og flot sprog.
Nr. 942 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 17:17:44

Taiwans præsident taber valg og trækker sig som partiformand Tryk Her
Præsident reagerer på nederlag ved lokalvalg. Eksperter siger, at anspændt forhold til Kina ikke betød noget.
Nr. 941 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 17:17:44

Taiwans præsident taber valg og trækker sig som partiformand Tryk Her
Præsident reagerer på nederlag ved lokalvalg. Eksperter siger, at anspændt forhold til Kina ikke betød noget.
Nr. 940 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 16:52:36

Sognepræst: Jeg satte Min december i stævne i min præstesofa. Her er, hvad vi fandt ud af Tryk Her
Et øjeblik blev jeg fristet til at tro, at december kunne blive lige så eventyrlig og harmonisk, som jeg altid har drømt om. Men så kom jeg i tanke om virkeligheden.
Nr. 939 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 16:52:36

Sognepræst: Jeg satte Min december i stævne i min præstesofa. Her er, hvad vi fandt ud af Tryk Her
Et øjeblik blev jeg fristet til at tro, at december kunne blive lige så eventyrlig og harmonisk, som jeg altid har drømt om. Men så kom jeg i tanke om virkeligheden.
Nr. 938 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 16:09:46

Retorikstuderende: Lad os udfase sprogets sindssyge tendenser Tryk Her
Betegnelserne for psykiske lidelser bliver slynget rundt i spisestuen eller på arbejdspladsen langt fra de psykiatriske hospitaler.
Nr. 937 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 16:09:46

Retorikstuderende: Lad os udfase sprogets sindssyge tendenser Tryk Her
Betegnelserne for psykiske lidelser bliver slynget rundt i spisestuen eller på arbejdspladsen langt fra de psykiatriske hospitaler.
Nr. 936 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:38:50

Tysk forfatter Hans Magnus Enzensberger er død - 93 år Tryk Her
Hans Magnus Enzensberger bliver betragtet som en af efterkrigstidens største tyske forfattere. Han blev 93 år.
Nr. 935 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:38:50

Tysk forfatter Hans Magnus Enzensberger er død - 93 år Tryk Her
Hans Magnus Enzensberger bliver betragtet som en af efterkrigstidens største tyske forfattere. Han blev 93 år.
Nr. 934 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:32:13

»Nej tak«: Konservative stemmer advarer Pape mod at gå i regering Tryk Her
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) siger nej tak til en regering med Socialdemokratiet.
Nr. 933 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:32:13

Papes åbning møder modstand: »Konservative skal ikke være et lille hjul i Mette Frederiksens tvivlsomme regering« Tryk Her
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) siger nej tak til en regering med Socialdemokratiet.
Nr. 932 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:32:13

Papes åbning møder modstand: »Konservative skal ikke være et lille hjul i Mette Frederiksens tvivlsomme regering« Tryk Her
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) siger nej tak til en regering med Socialdemokratiet.
Nr. 931 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:23:46

»Endnu en forestilling«: Putin mødtes med »håndplukket« gruppe af soldatermødre for at dulme intern uro Tryk Her
Putin mødtes fredag med en nøje udvalgt gruppe af mødre til russiske soldater for at dulme kritikken mod krigen i Ukraine. Kritikere mener, at det er spil for galleriet.
Nr. 930 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:23:46

Putins møde med håndplukkede soldatermødre møder kritik: »Er du en mand eller hvad?« Tryk Her
Putin mødtes fredag med en nøje udvalgt gruppe af mødre til russiske soldater for at dulme kritikken mod krigen i Ukraine. Kritikere mener, at det er spil for galleriet.
Nr. 929 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:23:46

Putins møde med håndplukkede soldatermødre møder kritik: »Er du en mand eller hvad?« Tryk Her
Putin mødtes fredag med en nøje udvalgt gruppe af mødre til russiske soldater for at dulme kritikken mod krigen i Ukraine. Kritikere mener, at det er spil for galleriet.
Nr. 928 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:15:01

Mand dræbt af knivstik og kvinde ramt i boligområde i Brøndby Strand Tryk Her
Med udrykning kørte politi, ambulancer og lægebiler til Hallingparken lørdag på grund af knivstikkeri.
Nr. 927 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:15:01

Mand dræbt af knivstik og kvinde ramt i boligområde i Brøndby Strand Tryk Her
Med udrykning kørte politi, ambulancer og lægebiler til Hallingparken lørdag på grund af knivstikkeri.
Nr. 926 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:05:43

Jeg så min stalker gå mod svømmehallen med sin lille datter i hånden. Jeg er fuldstændig paralyseret af angst Tryk Her
Da vi kører ind mod parkeringspladsen, og jeg ser ham træde ud af sin bil, går hele min krop i alarmberedskab på et splitsekund. Det suser for mine ører, mine sanser er på én og samme tid skærpede og bedøvede.
Nr. 925 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:05:43

Jeg så min stalker gå mod svømmehallen med sin lille datter i hånden. Jeg er fuldstændig paralyseret af angst Tryk Her
Da vi kører ind mod parkeringspladsen, og jeg ser ham træde ud af sin bil, går hele min krop i alarmberedskab på et splitsekund. Det suser for mine ører, mine sanser er på én og samme tid skærpede og bedøvede.
Nr. 924 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 15:00:27

Tysk forfatter Hans Magnus Enzensberger er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hans Magnus Enzensberger, en af Tysklands store forfattere og digtere, er død.

Det oplyste forlaget Suhrkamp fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Forfatteren, der for alvor blev bemærket på den litterære scene i 1950'erne, døde torsdag i München. Han blev 93 år.

Hans Magnus Enzensberger har igennem årene udgivet over 70 værker inden for både lyrik, essays og teaterstykker, ligesom han har været oversætter, udgiver og kritiker.

Han bliver set som en af efterkrigstidens største forfattere i Tyskland sammen med forfattere som Günter Grass, Martin Walser og Heinrich Böll.

Blandt andet var Hans Magnus Enzensberger en del af Gruppe 47. Den bestod af tysksprogede forfattere, som fra slutningen af Anden Verdenskrig var med til at oplyse og opdrage befolkningen til demokrati.

- Enzensberger er blandt de nævnte nok den mest charmerende og den mest humoristiske, skrev nyhedsmagasinet Der Spiegel i forbindelse med et langt portrætinterview med forfatteren, da han fyldte 85 år.

- En indsigtsfuld dandy og en tysk revolutionær, der hele tiden er på vej mod nye steder, og som overrasker både ven og fjende med sine skiftende holdninger.

Hans Magnus Enzensberger har også som debattør været med til at definere tyskernes forhold til fortiden og betydningen af ungdomsoprøret i 1960'erne.

I 1965 var han med til at grundlægge tidsskriftet Kursbuch. Det fik stor betydning for det nye venstre og studenterbevægelsen.

Trods de mange essays og holdninger er det dog ifølge Dagbladet Information påfaldende, at han har "så få skandaler bag sig".

I en nekrolog lørdag skriver avisen således, hvordan forfatteren i 1960'erne blev skoset af den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt for at hævde, at verdenskrigen og Holocaust ikke var "et nationalt tysk problem".

- Men han efterlader sig netop ingen omstridte dogmer eller tankebygninger, fordi han insisterede på refleksionen - og ofte på at være djævlens advokat, uden at det af den grund blev form uden indhold, skriver Informations Mathias Sonne i forbindelse med Enzensbergers død.

Blandt Hans Magnus Enzensbergers mest kendte værker er "Åh, Europa" fra slutningen af 1980'erne og digtsamlingen "Mausoleum" (1975).

Hans Magnus Enzensberger er født i en lille bayersk landsby i 1929. Han boede i mange år i München, men har rejst i og skrevet om store dele af verden.

Han er også blevet fulgt opmærksomt i Skandinavien og i Danmark, hvor han i 2010 fik kulturprisen Sonningprisen for sit "europæiske engagement".

/ritzau/


Nr. 923 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:52:24

Flashdance-sanger Irene Cara er død Tryk Her
80’er-ikonet Irene Cara, der især er kendt for soundtracket til filmen ’Flashdance’, er død i sit hjem i USA.
Nr. 922 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:38:29

»De forsøgte at ramme os med sult. Nu er det med mørke og kulde« Tryk Her
Ukrainere, der kæmper med kulde og mørke, mindes lørdag ofre for sultkatastrofe i Stalin-tiden.
Nr. 921 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:38:29

»De forsøgte at ramme os med sult. Nu er det med mørke og kulde« Tryk Her
Ukrainere, der kæmper med kulde og mørke, mindes lørdag ofre for sultkatastrofe i Stalin-tiden.
Nr. 920 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:31:03

Millioner af ukrainere fortsat uden el og varme Tryk Her

Tryk for at læse mere

De ukrainske myndigheder er gradvist ved at få genoprettet el-systemet i hovedstaden Kyiv. Blandt andet med hjælp fra genoprettede forbindelser til atomkraftværker.

Men fortsat er millioner af indbyggere uden varme og elektricitet, efter de hidtil mest omfattende russiske luftangreb under krigen.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt den russiske strategi med at bombe og ødelægge Ukraines energiinfrastruktur for et forsøg på at bruge vinteren som "et masseødelæggelsesvåben". Et våben, hvor kulde og mørke bliver et instrument for terror og underkastelse.

- Ukrainere gennemgår frygtelige ting. De forsøgte at ramme os med sult. Nu er det med mørke og kulde. Vi lader os ikke kue, men forsætter med at kæmpe imod angrebene, siger Zelenskyj i en videotale til befolkningen.

Europæiske ledere har lørdag afgivet nye løfter om hjælp til Ukraine. Netop lørdag er 90-års-dagen for "Holodomor", hvilket på ukrainsk betyder "udryddelse ved sult".

Millioner af ukrainere mistede i 1932 og 1933 livet under en sultkatastrofe. Ifølge ukrainske historikere skyldtes det dengang sovjetlederen Josef Stalins beslutning om at sulte de ukrainske bønder ihjel. Dette afvises i Rusland.

Flere europæiske ledere - blandt andet fra Polen og Litauen - er i Kyiv lørdag og er med til markere mindedagen for ofrene for "Holodomor".

Også Belgiens premierminister, Alexander De Croo, er i Kyiv under sit første besøg under siden den russiske invasion.

Udenrigsministre fra NATO-landene vil på deres kommende møde i Rumænien diskutere, hvordan de kan gøre mere for at sikre Ukraines energiforsyninger. Det meddelte Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, op til weekenden.

/ritzau/Reuters


Nr. 919 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:13:15

Det, der ryster mig mest, er hvor normale billederne fra et hverdagsagtigt moderne Syrien fremstår Tryk Her
Yusra Mardini var som elitesvømmer med til OL i Rio, men kort forinden havde hun som syrisk flygtning efter sit livs værste svømmetur kæmpet sig i land på Lesbos.
Nr. 918 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:13:15

Det, der ryster mig mest, er hvor normale billederne fra et hverdagsagtigt moderne Syrien fremstår Tryk Her
Yusra Mardini var som elitesvømmer med til OL i Rio, men kort forinden havde hun som syrisk flygtning efter sit livs værste svømmetur kæmpet sig i land på Lesbos.
Nr. 917 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 13:13:15

4 hjerter: Hendes fortælletrick er lige så enkelt, som det er virkningsfuldt Tryk Her
Yusra Mardini var som elitesvømmer med til OL i Rio, men kort forinden havde hun som syrisk flygtning efter sit livs værste svømmetur kæmpet sig i land på Lesbos.
Nr. 916 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:35:13

England var stagneret i udkogte grøntsager og klæg sovs, men åbnede sig mod verden. Hvad kan vi lære af det? Tryk Her
Benedicte Gui de Thurah Huang har sendt Felix Thorsen Katzenelson en bog om økonomi og mad i denne uges uanmeldt, og nu vil han have nobelprisen i økonomi erstattet med en i madlavning.
Nr. 915 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:35:13

England var stagneret i udkogte grøntsager og klæg sovs, men åbnede sig mod verden. Hvad kan vi lære af det? Tryk Her
Benedicte Gui de Thurah Huang har sendt Felix Thorsen Katzenelson en bog om økonomi og mad i denne uges uanmeldt, og nu vil han have nobelprisen i økonomi erstattet med en i madlavning.
Nr. 914 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:35:13

Anmelder: Jeg er bange for økonomi og madlavning Tryk Her
Benedicte Gui de Thurah Huang har sendt Felix Thorsen Katzenelson en bog om økonomi og mad i denne uges uanmeldt, og nu vil han have nobelprisen i økonomi erstattet med en i madlavning.
Nr. 913 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:28:11

Man kalder dommeren for Robocop Tryk Her
Alexandre de Moraes er præsident for Brasiliens valgråd og har taget kampen for demokratiet på sig.
Nr. 912 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:28:11

Aggressiv og ualmindeligt fremtrædende: Her er dommeren, der tog kampen op mod Bolsonaro Tryk Her
Alexandre de Moraes er præsident for Brasiliens valgråd og har taget kampen for demokratiet på sig.
Nr. 911 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:27:17

Mindst otte omkommet ved jordskred på italiensk ø Tryk Her
En familie på fire, deriblandt en nyfødt baby, var blandt de savnede efter skredet, som skete lørdag morgen.
Nr. 910 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:27:17

Forvirring om ofre for jordskred på italiensk ø Tryk Her
Italiens regering har dementeret rapporter om mindst otte omkomne ved jordskred. ’Ingen bekræftede dødsfald’.
Nr. 909 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:27:17

Forvirring om ofre for jordskred på italiensk ø Tryk Her
Italiens regering har dementeret rapporter om mindst otte omkomne ved jordskred. ’Ingen bekræftede dødsfald’.
Nr. 908 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:11:48

Ungdomspolitiker: Krisen kradser. Gør nu tandlægebesøget gratis Tryk Her
På hospitalerne kan man mærke, hvis den nederste indkomstgruppe undlader at gå til tandlægen.
Nr. 907 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:11:48

Ungdomspolitiker: Krisen kradser. Gør nu tandlægebesøget gratis Tryk Her
På hospitalerne kan man mærke, hvis den nederste indkomstgruppe undlader at gå til tandlægen.
Nr. 906 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:10:03

Trods advarsler skal kinesiske kameraer filme danske veje Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bilister på de danske motorveje skal i fremtiden filmes med flere kameraer fra Kina.

Nærmere bestemt kameraer fra det kinesiske selskab Hikvision, som både danske efterretningstjenester og menneskerettighedsforkæmpere advarer mod.

Det skriver Politiken.

Ifølge avisen har Vejdirektoratet købt 175 overvågningskameraer. Kontrakten giver desuden mulighed for at lægge yderligere 75 kameraer i indkøbskurven.

Selv om der er tale om et relativt lille indkøb for højst fem millioner kroner, vækker beslutningen kritik fra flere sider.

En af kritikerne er Cathrine Bloch Veiberg, der er programleder på Institut for Menneskerettigheder med speciale i erhverv og kædeansvar.

- Offentlige myndigheder bør som en del af deres ansvarlige indkøbspraksis ikke kun kigge på pris og leveringstid, men også på hvorvidt de her leverandører lever op til sociale og menneskeretlige forventninger. Der burde en leverandør som Hikvision bone ud som risikabel, siger hun til Politiken.

Hikvision har de seneste år været dybt involveret i at opbygge et overvågningssamfund i Xinjiang-regionen i det vestlige Kina.

Ifølge FN fængsles mistænkte borgere og udsættes "i stor skala" for tortur, tvangsmedicinering og overgreb.

Vejdirektoratet har dog ikke skelet til Hikvisions bidrag til krænkelser af menneskerettigheder, da der skulle købes kameraer.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice, Atea og Region Hovedstaden har modsat droppet Hikvision. Begrundelserne spænder fra hensyn til menneskerettigheder til it-sikkerhed, skriver Politiken.

PET har sidste år vurderet, at man er bekendt med konkrete sårbarheder ved to kameraer fra Hikvision.

I februar lød det fra Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed (CFCS), at videokameraer fra Hikvision udgør en "kritisk trussel for sikkerheden".

Særligt hvis Hikvision-kameraer kobles til internettet, hvilket er planen. Vejdirektoratet afviser dog problematikken, fordi der installeres firewalls og kodeord.

Også selskabet Milestone, som leverer software til Vejdirektoratet til at overvåge det danske vejnet og skal styre kameraerne, har afbrudt samarbejdet med Hikvision.

Der er ikke et forbud mod at købe Hikvisions kameraer, og flere hænger allerede langs motorveje på Fyn.

Vejdirektoratet vil dog se på, hvordan den problemstilling skal håndteres, lyder det i en mail til Politiken. Desuden har Vejdirektoratet taget kontakt til CFCS for at få nærmere rådgivning.

/ritzau/


Nr. 905 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:01:37

Politi og ambulancer massivt til stede i Brøndby Tryk Her
Med udrykning er adskillige lægebiler, ambulancer og politibiler rykket ud til Hallingparken.
Nr. 904 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 12:01:37

Politi og ambulancer massivt til stede i Brøndby Tryk Her
Med udrykning er adskillige lægebiler, ambulancer og politibiler rykket ud til Hallingparken.
Nr. 903 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:57:00

Politi og ambulancer er til mistænkeligt forhold i Brøndby Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet er rykket massivt ud til Hallingparken, der er et boligområde i Brøndby Strand. Årsagen er et mistænkeligt forhold, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

- Vi er i øjeblikket massivt til stede ved Hallingparken i Brøndby i forbindelse med et mistænkelig forhold. Vi har ikke mere for nu, skriver politikredsen.

Billeder fra stedet viser adskillige politibiler, ambulancer og lægebiler.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en uddybende kommentar fra politiet.

På en video optaget ved boligområdet, der består af betonbygninger og en parkeringsplads, kan man se betjente sætte afspærringer op, mens redningsfolk ser ud til at transportere en eller flere bårer rundt på stedet.

Der er også kørt en KST-vogn til stedet. Den type køretøjer fungerer ofte som en mobil politistation.

Det er kun godt en uge siden, at en ung mand mistede livet i et skyderi i Brøndby.

Drabet fandt sted den 17. november og blev af fungerende politiinspektør Peter Malmose fra Københavns Vestegns Politi kaldt "en overlagt og meget kynisk forbrydelse".

Der er ingen oplysninger om, hvorvidt lørdagens episode og drabet har forbindelse til hinanden.

/ritzau/


Nr. 902 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:57:00

Mand dræbt af knivstik i boligområde i Brøndby Strand Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand har mistet livet efter at være blevet stukket ned i Hallingparken, der er et boligområde i Brøndby Strand. Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

- Vi kan oplyse, at en mand i starten af 40'erne er afgået ved døden efter knivstik, skrev politikredsen klokken 14.25.

Et par timer tidligere blev det blot meddelt, at politiet var rykket massivt ud i forbindelse med et "mistænkeligt forhold".

Politiet skriver lørdag eftermiddag klokken 16.37 på Twitter, at det kan bekræfte, at der er foretaget anholdelse i sagen, men oplyser ikke, hvorvidt der er foretaget mere end en enkelt anholdelse.

Ud over manden, som afgik ved døden, oplyser politiet, at en kvinde i slutningen af 30'erne også er blevet ramt af kniv.

Det fremgår ikke, om kvinden er kommet alvorligt til skade. Men politiet skriver, at hun er blevet kørt på hospitalet.

Billeder fra stedet viste lørdag formiddag adskillige politibiler, ambulancer og lægebiler i Hallingparken.

På en video optaget ved boligområdet, der består af betonbygninger og en parkeringsplads, kunne man se betjente sætte afspærringer op, mens redningsfolk så ud til at transportere en eller flere bårer rundt på stedet.

Redningsfolk, ambulancer og lægebiler er lørdag eftermiddag kørt fra stedet.

Der holder dog fortsat en KST-vogn til stedet. Den type køretøjer fungerer ofte som en mobil politistation.

Det er kun godt en uge siden, at en ung mand mistede livet i et skyderi i Brøndby.

Drabet fandt sted den 17. november og blev af fungerende politiinspektør Peter Malmose fra Københavns Vestegns Politi kaldt "en overlagt og meget kynisk forbrydelse".

Københavns Vestegns Politi skriver dog, at der ikke umiddelbart skulle være en forbindelse mellem de to episoder.

- Der er intet i efterforskningen, der indikerer, at der skulle være forbindelse til drabssagen på Brøndby Nord Vej i sidste uge, lyder det.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner. Har man set eller hørt noget, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 43861448.

Ifølge både Ekstra Bladet og B.T. er flere personer blevet ført væk fra området i dna-dragter, der sikrer spor.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en uddybende kommentar fra politiet.

/ritzau/


Nr. 901 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:57:00

Knivstikkeri i Brøndby Strand koster en person livet Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand har mistet livet efter at være blevet stukket ned i Hallingparken, der er et boligområde i Brøndby Strand. Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

- Vi kan oplyse, at en mand i starten af 40'erne er afgået ved døden efter knivstik, skriver politikredsen klokken 14.25.

I første omgang blev det blot meldt ud, at politiet var rykket massivt ud i forbindelse med et "mistænkeligt forhold".

Billeder fra stedet viste tidligere lørdag adskillige politibiler, ambulancer og lægebiler.

På en video optaget ved boligområdet, der består af betonbygninger og en parkeringsplads, kunne man se betjente sætte afspærringer op, mens redningsfolk så ud til at transportere en eller flere bårer rundt på stedet.

Redningsfolk, ambulancer og lægebiler er lørdag eftermiddag kørt fra stedet.

Der holder dog fortsat en KST-vogn til stedet. Den type køretøjer fungerer ofte som en mobil politistation.

Det er kun godt en uge siden, at en ung mand mistede livet i et skyderi i Brøndby.

Drabet fandt sted den 17. november og blev af fungerende politiinspektør Peter Malmose fra Københavns Vestegns Politi kaldt "en overlagt og meget kynisk forbrydelse".

Københavns Vestegns Politi skriver dog, at der ikke umiddelbart skulle være en forbindelse mellem de to episoder.

- Der er intet i efterforskningen, der indikerer, at der skulle være forbindelse til drabssagen på Brøndby Nord Vej i sidste uge, lyder det.

Politiet vil gerne i kontakt med vidner. Har man set eller hørt noget, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 43861448.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en uddybende kommentar fra politiet.

/ritzau/


Nr. 900 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:53:43

Forfatter: Man kan ikke ’boykotte’ VM alene Tryk Her
Boykotten er en kollektiv protest og ikke forbrugerens ensomme valg.
Nr. 899 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:53:43

Forfatter: Derfor kan du ikke tage et personligt valg om at boykotte Tryk Her
Boykotten er en kollektiv protest og ikke forbrugerens ensomme valg.
Nr. 898 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:53:43

Forfatter: Derfor kan du ikke tage et personligt valg om at boykotte Tryk Her
Boykotten er en kollektiv protest og ikke forbrugerens ensomme valg.
Nr. 897 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:42:39

Hajer og guitarfisk sikret øget beskyttelse efter topmøde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Flere end 180 lande har godkendt en plan om særlig beskyttelse af blandt andet 54 hajarter.

Det er sket ved et globalt topmøde i Panama om beskyttelse af truede dyrearter. Planen skal dæmme op for den indbringende handel med hajfinner.

Bindende resolutioner blev vedtaget med konsensus op til weekenden, hvor det to uger lange topmøde sluttede. Japan forsøgte forgæves at få blåhajen undtaget.

Beskyttelse af hammerhajen blev vedtaget uden diskussion ved topmødet.

Mennesket dræber mange millioner hajer årligt - først og fremmest for deres finner. Det viser opgørelser fra FN-organisationen FAO.

Hajfinner er blev kaldt kinesernes kaviar. De er en indgroet del af madkulturen i Kina.

Forskere har i de senere år haft meget fokus på den store betydning, som hajer har for havenes økosystemer.

I alt blev der på mødet taget stilling til 52 forslag om ændringer af beskyttelsesniveauet for over 600 arter.

Der blev også vedtaget mere omfattende beskyttelse af krokodiller, frøer og visse skildpaddearter samt guitarfisk, som er en familie af rokker.

- Det gælder indgreb mod grov og eskalerende illegal handel og mere beskyttelse på grund af klimaændringer, sygdomme og tab af habitats. Områder, hvor arter kan leve og udfolde sig, siger Susan Liberman fra den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation WCS.

Washington-konventionen Cites, som er fra 1975, har fastsat internationale handelsregler for over 36.000 arter. Den er underskrevet af 183 lande og EU.

/ritzau/AFP


Nr. 896 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:37:20

Ny forskning: Stor stigning i antallet af søer på kloden sender mere CO2 og metan ud i atmosfæren Tryk Her
Danske og kinesiske forskere har med satellitbilleder og kunstig intelligens kortlagt 3,4 millioner søer over hele Jorden. En markant stigning på bare fire årtier er både et varsel om øget udledning af drivhusgasser og et vidnesbyrd om, hvordan vi mennesker omlægger naturen til vores egne formål.
Nr. 895 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:37:20

Jorden får flere og flere søer - og det er dårligt nyt for klimaet Tryk Her
Danske og kinesiske forskere har med satellitbilleder og kunstig intelligens kortlagt 3,4 millioner søer over hele Jorden. En markant stigning på bare fire årtier er både et varsel om øget udledning af drivhusgasser og et vidnesbyrd om, hvordan vi mennesker omlægger naturen til vores egne formål.
Nr. 894 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:37:20

Jorden får flere og flere søer - og det er dårligt nyt for klimaet Tryk Her
Danske og kinesiske forskere har med satellitbilleder og kunstig intelligens kortlagt 3,4 millioner søer over hele Jorden. En markant stigning på bare fire årtier er både et varsel om øget udledning af drivhusgasser og et vidnesbyrd om, hvordan vi mennesker omlægger naturen til vores egne formål.
Nr. 893 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:14:43

Kommunale konservative stemmer advarer Pape mod at gå i regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Markante stemmer fra det kommunale bagland i De Konservative advarer formand Søren Pape Poulsen (K) mod at indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

Jakob Næsager (K), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, skriver på Facebook:

- Regering mellem S og C (De Konservatives partibogstav, red.) - nej tak.

Han skriver videre, hvorfor han ikke kan se en regering mellem Socialdemokratiet og De Konservative for sig.

- Jeg håber, at den kommende regering kommer med gode forslag, som C kan støtte, men jeg kan ikke se, at C kan være en del af Mette Frederiksens regering.

- Mette Frederiksens manglende respekt for overholdelse af lovgivningen i Minksagen - og hendes arrogante håndtering af sagen efterfølgende - fortjener heller ikke, at hun bliver statsminister igen.

- Jeg er ikke i tvivl. Konservative skal ikke være et lille hjul i Mette Frederiksens tvivlsomme regering. Vi skal sammen med andre opbygge den blå familie og næste gang komme med et troværdigt alternativ, skriver Jakob Næsager.

Hans Facebook-opslag har fået en kommentar fra blandt andre Nikolaj Bøgh (K), der er rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

- Meget enig. Det ville være fuldstændig forkert at gå med i sådan en regering, skriver Nikolaj Bøgh i kommentarsporet.

Inden valget afviste Søren Pape Poulsen kategorisk at indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Det har siden tilsyneladende ændret sig.

- Om det kan lykkes er bare et rigtig godt spørgsmål. Men jeg synes af hensyn til vores land, at skal vi gøre forsøget, sagde han torsdag efter at have været til regeringsforhandlinger med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

Lørdag mødes De Konservatives hovedbestyrelse for at evaluere valgresultatet, som blev en stor skuffelse for partiet.

Der vil ikke komme nogen udmelding efter mødet, oplyser partiet til Ritzau.

De Konservative gik ved folketingsvalget 1. november tilbage fra 12 til 10 mandater.

Bag det resultat gemmer sig imidlertid det faktum, at partiet et par måneder før valget lå til at blive mere end fordoblet i forhold til valget i 2019.

Da Søren Pape Poulsen 15. august annoncerede sit statsministerkandidatur, steg tilslutningen til De Konservative markant.

Knap en uge senere stod partiet til en opbakning fra 16,5 procent af vælgerne i en meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter.

Siden fulgte en række personsager omkring Søren Pape Poulsens privatliv og politiske dømmekraft.

De Konservative endte ved valget med at få 5,5 procent af stemmerne. Søren Pape Poulsen måtte derfor pakke sine statsministerdrømme langt væk.

/ritzau/


Nr. 892 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 11:00:36

2–6 og tilbage til præstestyret Tryk Her
I dag er der næsten gået én uge, siden FIFA-præsident Gianni Infantino åbnede VM i Qatar med den 55 minutter lange talestrøm, de fleste mener vil gå over i historien. Men inden du gør det oplagte og kopierer hele kerneafsnittet til din sølvbryllupstale, må Fri Spark henlede opmærksomheden på en semantisk knude: Hvis vi helt tilfældigt tager udgangspunkt i Qatars emir og regeringsleder, Sheik Tamim bin Hamad Al Thani, på hvis vagt op imod 6.500 migrantarbejdere som bekendt har mistet livet, kan det at være en qatarer så overhovedet være forbundet med at føle noget for andre eller som andre? Nå, men hovedbudskabet var jo, at når man som Infantino er vokset op med fregner under sit røde hår i Schweiz, så ved man sgu godt, hvordan det føles at være en handicappet, homoseksuel migrantarbejder i Qatar. Vi tolker i hvert fald pointen i den retning.
Nr. 891 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 10:42:33

Samuel Rachlin: »Vi er på vej til at se en nations fødsel af en karakter, som Europa ikke har set i generationer« Tryk Her
Det er Ruslands forbandelse, at nationen aldrig har magtet at bryde den onde cirkel og slippe ud af sin egen historiens greb. Det betalte min familie for, og det betaler ukrainerne – og russerne – en meget høj pris for nu.
Nr. 890 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 10:42:33

Samuel Rachlin: »Vi er på vej til at se en nations fødsel af en karakter, som Europa ikke har set i generationer« Tryk Her
Det er Ruslands forbandelse, at nationen aldrig har magtet at bryde den onde cirkel og slippe ud af sin egen historiens greb. Det betalte min familie for, og det betaler ukrainerne – og russerne – en meget høj pris for nu.
Nr. 889 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 10:42:33

Journalist: Ukraines tragedie rimer på min families historie Tryk Her
Det er Ruslands forbandelse, at nationen aldrig har magtet at bryde den onde cirkel og slippe ud af sin egen historiens greb. Det betalte min familie for, og det betaler ukrainerne – og russerne – en meget høj pris for nu.
Nr. 888 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 10:26:26

Skuespilleren Stig Hoffmeyer er død i en alder af 82 år Tryk Her
Stig Hoffmeyer, der senest spillede med i ’Riget Exodus’, er død i en alder af 82 år, oplyser familien.
Nr. 887 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 10:24:15

Skuespilleren Stig Hoffmeyer er død Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skuespilleren Stig Hoffmeyer er fredag død i en alder af 82 år.

Dødsfaldet indtraf på hospice efter nogen tids sygdom, meddeler familien til Ritzau.

Han var omgivet af sin hustru, Kirsten Lehfeldt, samt sønnen Oliver og datteren Mille.

Stig Hoffmeyers sidste rolle blev i Lars von Triers "Riget Exodus".

Han voksede op i Paris, hvor faren var diplomat. Han kom som mange andre diplomatbørn på kostskole på Herlufsholm.

Han uddannede sig senere til jurist, men skiftede dog hurtigt juraen ud med en tilværelse som autodidakt skuespiller.

Stig Hoffmeyer debuterede på Studenterscenen, og senere fulgte ansættelser på de aarhusianske teatre Svalegangen og Aarhus Teater.

Senere arbejdede han på de københavnske scener: Hippodromen, Gladsaxe Teater, Folketeatret, Rialto, Husets Teater.

På Det Kongelige Teater har han optrådt i "Anna Sophie Hedvig", "Richard 3." og "Cabaret".

Stig Hoffmeyer har sjældent spillet hovedroller, men oftest markante biroller.

Han vil være kendt af mange for sin medvirken i adskillige populære tv-serier, blandt andet "Landsbyen", "Rejseholdet", "Strisser på Samsø" og "Forbrydelsen".

Stig Hoffmeyer havde dog hovedrollen i Anders Thomas Jensens kortfilm "Wolfgang", som i 1998 blev Oscar-nomineret.

Gennem årene har han også lagt stemme til en række tegne- og animationsfilm.

Blandt andet i filmen "Shrek 2", hvor også Kirsten Lehfeldt og datteren Mille, som ligeledes er skuespiller, medvirker.

/ritzau/


Nr. 886 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:56:38

Man begynder så småt at forstå, hvorfor han har så meget succes Tryk Her
En fokuseret samtale med et af landets mest succesfulde mennesker kunne have glædet og gavnet en hel generation – det får vi bare ikke helt i ’Meningsfulde samtaler’ skriver Mads Zacho Teglskov i denne klumme.
Nr. 885 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:56:38

Man begynder så småt at forstå, hvorfor han har så meget succes Tryk Her
En fokuseret samtale med et af landets mest succesfulde mennesker kunne have glædet og gavnet en hel generation – det får vi bare ikke helt i ’Meningsfulde samtaler’ skriver Mads Zacho Teglskov i denne klumme.
Nr. 884 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:56:38

Hvem der bare kunne få opskriften på Adam Prices selvtillid Tryk Her
En fokuseret samtale med et af landets mest succesfulde mennesker kunne have glædet og gavnet en hel generation – det får vi bare ikke helt i ’Meningsfulde samtaler’ skriver Mads Zacho Teglskov i denne klumme.
Nr. 883 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:53:14

Irans øverste leder roser den omstridte Basij-milits Tryk Her

Tryk for at læse mere

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, roser lørdag den paramilitære Basij-milits, som er knyttet til landets Revolutionsgarde.

Khamenei siger i en tv-transmitteret tale, at medlemmer af militsen "ofrede" deres liv, da de blev sat ind mod nye uroligheder.

Siden den 22-årige kvinde Mahsa Aminis død i det iranske moralpolitis varetægt i midten af september har Iran været præget af en folkelig opstand mod regimet.

Basij-militsen har været sat ind som spydspids i statens reaktion mod de omfattende protester, som har spredt sig over hele landet.

Myndighederne hævder, at Irans udenlandske fjender og deres agenter styrer og opildner de fortsatte uroligheder i Teheran og mange andre byer i landet.

Det aktivistiske nyhedsbureau Hrana rapporterer fredag, at 448 aktivister er blevet dræbt. Blandt dem 63 børn.

Ifølge nyhedsbureauet er også 57 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne blevet dræbt.

Hrana anslår, at 18.170 personer er blevet anholdt.

Mahsa Amini blev anholdt for ikke at være ordentligt tildækket i henhold til lovene for påklædning.

Præstestyret i Iran benægter, at hun blev mishandlet af moralpolitiet og siger, at den iransk-kurdiske kvinde døde af naturlige årsager i detentionen.

Opstanden er en af de mest omfattende protester, siden præstestyret kom til magten i 1979.

EU har indført sanktioner, som også kommer til at ramme dele af den paramilitære Revolutionsgarde. Helt specifikt er det ledere af Basij-militsen, der rammes.

Mahsa Amini tilhørte Irans kurdiske mindretal. Særligt i de kurdiske områder i det vestlige og nordvestlige Iran har protesterne været omfattende.

Ved et møde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève torsdag blev der ved et hastemøde vedtaget en resolution, der indebærer, at der skal nedsættes et internationalt udvalg, som skal udforske alle menneskerettighedskrænkelser knyttet til de iranske sikkerhedsstyrkernes håndtering af de igangværende protester.

Amnesty International beskriver vedtagelsen af resolutionen som historisk.

/ritzau/Reuters


Nr. 882 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:28:58

Butikker fik overraskende travlt på black friday Tryk Her

Tryk for at læse mere

De dårlige nyheder om dansk online- og detailhandel har stået i kø de seneste måneder, hvor forbrugernes tillid til økonomien har været rekordlav, og hvor salget har været faldende.

Men fredag var pessimismen tilsyneladende lagt på hylden, da forretninger landet over markerede black friday med tilbud.

Både på nettet og i de fysiske butikker kunne man mønstre et overraskende godt salg. Det fortæller e-handelsdirektør i Dansk Erhverv Niels Ralund.

- Vores billede er, at black friday har været nogenlunde ligesom sidste år, og det er faktisk ganske godt. For der var et stort salg sidste år.

- Legetøj er gået fantastisk godt, bøger er gået rigtig skidt, og elektronik ligger på samme niveau som sidste år, fortæller Niels Ralund.

Årsagen til den store købelyst på black friday hænger formentlig sammen med, at mange forbrugere udnytter dagen til at købe årets julegaver.

- Er der noget, man ikke skal røre ved, er det danskernes jul.

- Så selv om det generelt er usikre tider, så bliver der købt julegaver. Og det store salg af legetøj tyder på, at børnene heller ikke bliver snydt for julegaver i år, siger Niels Ralund.

Ifølge Dansk Erhverv har der været godt gang i handlen i hele november måned. Især i dagene op til black friday har der været travlt i butikkerne.

Også betalingstjenesten MobilePay melder om travlhed på black friday.

- Black friday på nettet har hen over døgnet udviklet sig stadig mere positivt og ender med en solid rekorddag for MobilePay.

- De første fire dage i black week lå dog på et endnu højere niveau, fordi butikkerne har været meget aggressive med gode tilbud, siger Lars Green, kommercielt ansvarlig for MobilePay Online, i en skriftlig kommentar.

Fredag blev der købt varer for samlet 881 millioner kroner via MobilePay i danske butikker. Beløbet er 19 procent højere end på black friday sidste år.

Lars Green påpeger, at MobilePay har fået flere brugere i form af butikker det seneste år, hvilket naturligt vil medføre flere transaktioner.

- MobilePay fortsætter med at erobre markedsandele og har fået flere webshops om bord i år. Derfor kan vi ikke sige, om vores rekordomsætning også er dækkende for hele den danske e-handel, siger han.

Fredag blev der i gennemsnit købt for 684 kroner per MobilePay-transaktion. Det er lidt mindre end sidste år, hvor forbrugerne i snit købte for cirka 700 kroner, hver gang de brugte MobilePay i en netbutik på Black Friday.

/ritzau/


Nr. 881 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:22:01

Med billeder af sine bare bryster viser Ada, hvordan vi ligger under for uigennemskuelig censur på Instagram Tryk Her
Mænds brystvorter er velkomne på Instagram, men kvinders censureres. Der er ingen gennemsigtighed i de præcise retningslinjer, så kunstneren Ada Hyldahl Fogh bruger sin kønstransition til at udfordre platformens algoritmer. For hvornår er hendes brystvorter blevet kvindelige nok til at udgøre et problem?
Nr. 880 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:22:01

Hun lægger billeder på Instagram af sine nøgne bryster med spørgsmålet: Hvor længe må de blive liggende? Tryk Her
Mænds brystvorter er velkomne på Instagram, men kvinders censureres. Der er ingen gennemsigtighed i de præcise retningslinjer, så kunstneren Ada Hyldahl Fogh bruger sin kønstransition til at udfordre platformens algoritmer. For hvornår er hendes brystvorter blevet kvindelige nok til at udgøre et problem?
Nr. 879 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:18:10

Mandlig fodgænger dræbt i ulykke på østjysk motorvej Tryk Her

Tryk for at læse mere

En mand har tidligt lørdag morgen mistet livet i en ulykke på Østjyske Motorvej. Manden gik formentlig på kørebanen og blev ramt af en bil, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi John Skjødt.

- Noget tyder på, at han har gået på kørebanen, da han bliver påkørt. Vi arbejder nu på at finde ud af, hvorfor han gik der, siger vagtchefen kort før klokken 09.00.

Ulykken skete omkring klokken 05.30 ved Gedved, der ligger mellem Horsens og Skanderborg.

Bilisten, der påkørte manden, er ikke kommet noget fysisk til. Vedkommende er ikke mistænkt for at have haft narko eller alkohol i blodet.

Ulykken skete i motorvejens nordgående retning. Der blev efterfølgende lukket for trafik mellem frakørsel 55 Horsens N og 54 Ejer Bavnehøj.

Det har medført kø i morgentimerne, og strækningen var derfor lukket i flere timer.

Kort før klokken 10 blev der åbnet for trafikanter igen, men de kunne ikke køre så langt ad motorvejen, som de formentlig har planlagt.

Mellem frakørslerne 56 Horsens V og 55 Horsens N er der omkring klokken 09.45 blevet lukket for bilister på grund af en anden ulykke. Her blev en kvinde alvorligt kvæstet, men hendes tilstand beskrives som stabil.

Motorvejen ventes ifølge Vejdirektoratet genåbnet i løbet af eftermiddagen.

I løbet af morgenen og formiddagen har der været tåget i området, og det kan have haft betydning for de to ulykker.

- Politiet har her til morgen været til stede på E45 i forbindelse med to alvorlige uheld og den ene desværre med dødelig udgang.

- Vejret har været tåget med dårlig sigtbarhed og alligevel kører biler rundt uden baglys/tågelys tændt. Kære bilister: husk - hvordan bliver jeg set som bilist, skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter midt på dagen.

Tæt på ulykkesstedet, hvor den mandlige forgænger blev ramt, er der fundet en bil. Politiet undersøger, om den har forbindelse til den påkørte mand.

- Et køretøj holder i nødsporet tæt derpå. Om de to ting hører sammen, ved vi endnu ikke. Men det forsøger vi at klarlægge, siger John Skjødt.

Den dræbte mand er ikke endeligt identificeret. Politiet har dog en klar formodning om, hvem der er tale om. Lørdag morgen ønskede man dog ikke at gå i detaljer om alder og lignende.

Det var flere vidner på motorvejen, der slog alarm til politiet om ulykken 05.31.

/ritzau/


Nr. 878 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:11:28

Rustne og gamle supertankere skal trodse Vestens sanktioner mod Putins milliardeksport af olie Tryk Her
G7 og EU’s prisloft over russisk olie skal bremse pengestrømmen til Kreml. Men det øger risikoen for miljøkatastrofer med underforsikrede spøgelsesskibe, der bryder sanktionerne.
Nr. 877 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:11:28

Rustne og gamle supertankere skal trodse Vestens sanktioner mod Putins milliardeksport af olie Tryk Her
G7 og EU’s prisloft over russisk olie skal bremse pengestrømmen til Kreml. Men det øger risikoen for miljøkatastrofer med underforsikrede spøgelsesskibe, der bryder sanktionerne.
Nr. 876 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 09:11:28

Nye sanktioner mod russisk olie øger risikoen for uheld med gamletankskibe i dansk farvand Tryk Her
G7 og EU’s prisloft over russisk olie skal bremse pengestrømmen til Kreml. Men det øger risikoen for miljøkatastrofer med underforsikrede spøgelsesskibe, der bryder sanktionerne.
Nr. 875 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:55:03

Forfatter: Selvfølgelig kan Ukraine-krigen ende med historiens afslutning. Men det er nok ikke den afslutning, liberale idealister drømmer om Tryk Her
På et tidspunkt skal krigen i Ukraine afsluttes diplomatisk. Ikke kun for at undgå direkte krig mellem Vesten og Rusland, men også for at kunne fokusere på de andre store problemer i verden.
Nr. 874 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:55:03

Forfatter: Selvfølgelig kan Ukraine-krigen ende med historiens afslutning. Men det er nok ikke den afslutning, liberale idealister drømmer om Tryk Her
På et tidspunkt skal krigen i Ukraine afsluttes diplomatisk. Ikke kun for at undgå direkte krig mellem Vesten og Rusland, men også for at kunne fokusere på de andre store problemer i verden.
Nr. 873 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:33:11

Advarsel: Ny regering kan skade uddannelser Tryk Her
Universiteterne kan bedre leve med færre studerende end en halveret kandidatuddannelse. Sådan lyder budskabet fra universiteter og erhvervsorganisationer.
Nr. 872 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:33:11

Advarsel: Ny regering kan skade uddannelser Tryk Her
Universiteterne kan bedre leve med færre studerende end en halveret kandidatuddannelse. Sådan lyder budskabet fra universiteter og erhvervsorganisationer.
Nr. 871 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:20:15

Hele Europa fulgte dramaet om 'Ocean Viking', nu er flertallet af hovedpersonerne forsvundet Tryk Her
Modtagelsen af migranterne fra ’Ocean Viking’ var kaotisk. Mindreårige og voksne er forsvundet, og dramaet får franske og europæiske konsekvenser.
Nr. 870 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:20:15

Fransk og europæisk asylkaos rammer migranterne fra Ocean Viking Tryk Her
Modtagelsen af migranterne fra Ocean Viking var kaotisk. Mindreårige og voksne er forsvundet, og dramaet får franske og europæiske konsekvenser.
Nr. 869 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:12:38

Færøerne indgår omstridt fiskeriaftale med Rusland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Færøerne har indgået en omdiskuteret fiskeriaftale med Rusland trods kritik fra både EU og Danmark.

Det oplyser Færøernes fiskeriminister, Árni Skaale, til Jyllands-Posten.

- Det er det helt rigtige for Færøerne at forlænge den eksisterende fiskeriaftale med Rusland, hvor vi bytter fiskekvoter med russerne.

- På Færøerne tager vi totalt afstand fra enhver form for krig – også fra krigen i Ukraine. Men denne aftale handler for os om meget andet end fiskeri, siger Árni Skaale, der repræsenterer det konservative parti Fólkaflokkurin, til Jyllands-Posten.

Ministeren mener, at aftalen også handler om at tage vare på fiskebestandene, beskæftigelse og om små fiskersamfunds overlevelse.

Desuden har den en stor økonomisk betydning for Færøerne.

Fiskeriaftalen har eksisteret siden 1977 og bliver genforhandlet hvert år.

På grund af Ruslands invasion af Ukraine har både politikere i Danmark og EU frarådet Færøerne at indgå aftalen i år. Blandt andre SF's Karsten Hønge og Rasmus Jarlov fra Konservative har kritiseret aftalen.

Árni Skaale sammenligner en annullering af aftalen med, at man i Danmark på én gang lukkede "både hele landbruget og hele medicoindustrien, der producerer medicinsk udstyr".

- Så stor en betydning har aftalen for Færøerne, siger han.

Aftalen betyder, at Færøerne får en kvote til at fiske torsk, fladfisk, rejer og kuller i Barentshavet.

Omvendt får russere mulighed for at fiske fisk i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.

Planerne om at forny fiskeriaftalen har ikke kun mødt kritik i Danmark og EU, men også i det politiske system på Færøerne.

Blandt andet har den tidligere udenrigsminister Jenis av Rana sagt, at han mener, at Færøerne skal stoppe al samarbejde med Rusland.

Det er kun Selvstyrepartiet, der ikke bakker op om den ny fiskeriaftale. Partiet har 1 ud af 33 mandater i Lagtinget.

/ritzau/


Nr. 868 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:11:35

»Hvad jeg selv mener om aftalen, holder jeg for mig selv«: Færøerne indgår aftale med Rusland Tryk Her
På trods af kritik fra Danmark og EU har Færøerne fredag aften indgået en ny fiskeriaftale med Rusland. »Det er det helt rigtige for Færøerne«, lyder det fra Færøernes fiskeriminister.
Nr. 867 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:11:35

Færøerne indgår aftale med Rusland: »Hvad jeg selv mener om aftalen, holder jeg for mig selv« Tryk Her
På trods af kritik fra Danmark og EU har Færøerne fredag aften indgået en ny fiskeriaftale med Rusland. »Det er det helt rigtige for Færøerne«, lyder det fra Færøernes fiskeriminister.
Nr. 866 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:11:35

Færøerne går imod Danmark og EU: Indgår aftale med Rusland Tryk Her
På trods af kritik fra Danmark og EU har Færøerne fredag aften indgået en ny fiskeriaftale med Rusland. »Det er det helt rigtige for Færøerne«, lyder det fra Færøernes fiskeriminister.
Nr. 865 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 08:00:04

Russisk forfatter: Et nyt jerntæppe vil være en katastrofe Tryk Her
Jeg spurgte den 45-årige Jakhina, om hun mente, at der er en risiko for, at Rusland kan falde fra hinanden på samme måde, som Sovjetunionen gjorde. Mit spørgsmål hang sammen med, at forfatteren er født og opvokset i den autonome republik Tatarstan godt 800 km øst for Moskva. Republikken har små 4 millioner indbyggere, er halvanden gang så stor som Danmark, og over halvdelen af befolkningen er tatarer og muslimer, mens etniske russere udgør et stort mindretal.
Nr. 864 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 07:52:46

Spøgelsesbilist anholdt på Djursland: Politiet søger vidner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Østjyllands Politi har natten til lørdag anholdt en spøgelsesbilist, der kørte på Djurslandmotorvejen i vestlig retning i det østlige spor.

Det skriver politiet på Twitter.

Politiet modtog en anmeldelse om, at en bil kørte mod kørselsretningen på motorvejen, klokken 01.42.

Vidner, der har set spøgelsesbilisten, opfordres til at kontakte politiet.

- Vi søger vidner i sagen. Har du set denne bilist i nat, så ring 114. Tak, skriver Østjyllands Politi i opslaget.

Vagtchef Morten Bang uddyber over for Ritzau, at den anholdte bilist er en 38-årig mand, som var påvirket af alkohol.

- Han er blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel og for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 om at forvolde fare for andres liv eller førlighed, fortæller vagtchefen.

Det lykkedes politiet at standse og anholde manden på motorvejen ved Lystrup nord for Aarhus.

/ritzau/


Nr. 863 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 07:11:50

Uheld spærrer motorvej E45 i Østjylland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et færdselsuheld spærrer lørdag morgen motorvej E45 mellem afkørsel Horsens N og Ejer Bavnehøj i retning mod Aarhus.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Vejen ventes tidligst genåbnet klokken 08.

Sydøstjyllands Politi skriver på Twitter, at der er dårlig sigtbarhed i området. Bilister opfordres derfor til at køre forsigtigt.

Motorvejen har været spærret i nordgående retning siden omkring klokken 06.

Det er foreløbig uvist, om nogen er kommet til skade i forbindelse med uheldet.

/ritzau/


Nr. 862 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 07:03:06

Digter: Min manglende evne til at udtrykke svære følelser har ødelagt mit liv. Mænd skal lære at græde Tryk Her
Jeg har i en stor del af mit liv været følelsesmæssigt retarderet. Jeg kunne ikke være ked af det, sorgfuld eller skamfuld; jeg kunne kun være vred og aggressiv, når verden gik mig på. Den adfærd havde jeg fået i vuggegave. Først da jeg lærte at græde, blev livet bedre.
Nr. 861 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 07:03:06

Digter: Min manglende evne til at udtrykke svære følelser har ødelagt mit liv. Mænd skal lære at græde Tryk Her
Jeg har i en stor del af mit liv været følelsesmæssigt retarderet. Jeg kunne ikke være ked af det, sorgfuld eller skamfuld; jeg kunne kun være vred og aggressiv, når verden gik mig på. Den adfærd havde jeg fået i vuggegave. Først da jeg lærte at græde, blev livet bedre.
Nr. 860 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 07:03:06

Digter: Min far skreg om natten, men han har aldrig fældet en tåre i mit nærvær Tryk Her
Jeg har i en stor del af mit liv været følelsesmæssigt retarderet. Jeg kunne ikke være ked af det, sorgfuld eller skamfuld; jeg kunne kun være vred og aggressiv, når verden gik mig på. Den adfærd havde jeg fået i vuggegave. Først da jeg lærte at græde, blev livet bedre.
Nr. 859 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 07:03:06

Digter: Det er på tide, at mænd græder ud Tryk Her
Jeg har i en stor del af mit liv været følelsesmæssigt retarderet. Jeg kunne ikke være ked af det, sorgfuld eller skamfuld; jeg kunne kun være vred og aggressiv, når verden gik mig på. Den adfærd havde jeg fået i vuggegave. Først da jeg lærte at græde, blev livet bedre.
Nr. 858 Pol_Bagsiden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:42:17

Hvorfor har DBU ikke protesteret mod ølforbud? Det kunne sende et signal til stor-eremitten af Hals-Qatar! Tryk Her

Nr. 857 Pol_Bagsiden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:42:17

Hvorfor har DBU ikke protesteret mod ølforbud? Det kunne sende et signal til stor-eremitten af Hals-Qatar! Tryk Her

Nr. 856 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:35:54

Dødelig brand får folk til at protestere over Kinas coronapolitik Tryk Her

Tryk for at læse mere

En dødelig brand i et bygningskompleks i byen Urumqi i den vestlige Xinjiang-provins i Kina har fredag startet en bølge af vrede over landets coronahåndtering både på sociale medier og i gaderne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

10 personer døde i branden torsdag, mens ni blev såret.

Protesterne er blot det seneste tegn på frustration over regeringen i Beijings strenge modsvar til coronasmitten. Også i andre byer har folk vist deres utilfredshed.

Regionens indbyggere kalder på, at coronarestriktioner bliver løftet. Restriktionerne har tvunget mange af regionens 25 millioner indbyggere til at blive i deres hjem de seneste tre måneder.

På sociale medier stiller folk spørgsmålstegn ved, om restriktionerne har vanskeliggjort redningsarbejdet i forbindelse med branden, skriver den amerikanske avis The New York Times.

På internettet har der cirkuleret videoer af menneskeskarer, der i regionshovedstaden Urumqi bevæger sig ind i en regeringsbygning, mens de råber på at "afslutte nedlukninger", skriver avisen.

Mange af videoerne er senere blevet slettet fra Kinas strengt censurerede sociale medier.

En stor del af Xinjiang-provinsens 25 millioner indbyggere har været ramt af nedlukningerne i mere end 100 dage.

Det har efterladt nogle indbyggere med dårlig adgang til fødevarer og andre nødvendigheder, eksempelvis hygiejneprodukter og medicin.

Kina er den sidste større økonomi, der holder fast i en nultolerancepolitik over for coronavirus. Her beordrer myndighederne stadigvæk lange karantæner og massetest for at stoppe nye udbrud, når de viser sig.

/ritzau/


Nr. 855 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:14:37

Unges klimaentusiasme er på retur Tryk Her
Ny undersøgelse viser et fald i unges klimabekymring og følelse af personligt ansvar. Måske et tegn på resignation, vurderer eksperter.
Nr. 854 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:14:37

Unges klimaentusiasme er på retur Tryk Her
Ny undersøgelse viser et fald i unges klimabekymring og følelse af personligt ansvar. Måske et tegn på resignation, vurderer eksperter.
Nr. 853 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:14:37

De unge mister klimagejsten: »Vi kommer længere med at insistere på politisk forandring end med at forsøge at lægge vores livsstil om« Tryk Her
Ny undersøgelse viser et fald i unges klimabekymring og følelse af personligt ansvar. Måske et tegn på resignation, vurderer eksperter.
Nr. 852 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:07:26

Musk vil støtte DeSantis hvis han stiller op som præsident Tryk Her
Republikansk stjerneguvernør nævnes som oplagt præsidentkandidat. Nu får han magtfuld støtte.
Nr. 851 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:07:26

Musk vil støtte DeSantis hvis han stiller op som præsident Tryk Her
Republikansk stjerneguvernør nævnes som oplagt præsidentkandidat. Nu får han magtfuld støtte.
Nr. 850 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:07:00

USA forbyder Huawei-produkter på grund af sikkerhedsrisiko Tryk Her
USA frygter spionage mod amerikanske borgere. Nu bliver der slået hårdt ned mod Huawei-produkter.
Nr. 849 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:07:00

USA forbyder Huawei-produkter på grund af sikkerhedsrisiko Tryk Her
USA frygter spionage mod amerikanske borgere. Nu bliver der slået hårdt ned mod Huawei-produkter.
Nr. 848 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 06:00:02

32.809 Pokémon-kort sikrer danske brødre verdensrekord Tryk Her

Tryk for at læse mere

"Gotta catch 'em all". Eller på dansk: Du skal fange dem alle.

Sådan lyder Pokémon's slogan, og det har et dansk brødrepar i den grad taget til sig.

Brødreparret Jens Ishøy Prehn og Per Ishøy Nielsen har en samling af Pokémon-kort, der tæller mere end 32.000 forskellige eksemplarer.

Den samling er nu blevet hædret i Guinness Rekordborg som den største samling i verden af forskellige slags Pokémon-kort.

Pokémon-universet er udviklet i Japan. Det opstod i 1990'erne som videospil, tegnefilm og altså også som samlekortspil. De senere år er også den populære Pokémon Go-app tilføjet til universet.

- Da Pokémon-kortene kom til Danmark i slutningen af 90'erne, begyndte min bror og jeg at samle på dem.

- Vi delte dem op i farver, og så bestemte vores mor, at jeg fik nogle farver, og min bror fik nogle andre. Så var der ikke det at skændes om, lyder det fra Jens Ishøy Prehn.

Derfra tog det ellers fart for brødreparret, der hurtigt slog sig sammen om det fælles projekt.

- Jeg har altid haft lidt samlemani. Hvis jeg først stoppede med at samle på en ting, så startede jeg på noget andet.

- Så jeg sagde til mig selv, at nu ville jeg blive ved med at samle Pokémon-kort. Og så er det egentlig blevet ved derfra, siger Jens Ishøy Prehn.

Første gang brødreparret fik øjnene op for, at der var en rekord for den største samling af Pokémon-kort, var i 2016. Der var rekorden på omkring 20.000 kort.

- Der tænkte jeg, at vi da havde langt over 20.000, så jeg kontaktede Guinness, der så vendte tilbage med, at det skulle være forskellige kort. På det tidspunkt havde vi omkring 14.000 forskellige kort.

- En Guinness-rekord er alligevel en ret stor ting, og der er ikke langt fra 14.000 til 20.000. Så der satte vi lidt målet om, at det var noget, vi ville gå efter, lyder det fra Jens Ishøy Prehn.

Han estimerer, at han bruger op mod 40 timer om ugen på at samle og bytte Pokémon-kort. Det gør han ved siden af sit fuldtidsarbejde.

- Den sande motivation har altid ligget i, at vi elsker at samle Pokémon-kort. Vi elsker den skattejagt i at finde de kort, vi mangler, siger han.

Derfor har brødrene heller ikke i sinde at stoppe med at samle på Pokémon-kort, selv om rekorden er i hus.

- Der mangler stadig nogle kort, og der kommer hele tiden nye.

- Der er nogle japanske kort, som aldrig er blevet udgivet på engelsk, der kunne være fede at tilføje til samlingen, siger Jens Ishøy Prehn.

Guinness registrerede rekorden i 2021. Siden da er brødrenes samling vokset. De har ikke et nøjagtigt tal på, hvor mange kort samlingen tæller lige nu, men Jens estimerer, at de nærmer sig 35.000 forskellige Pokémon-kort.

/ritzau/


Nr. 847 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 05:30:02

Stalins hungersnød dræbte millioner - Putin beskyldes for samme taktik Tryk Her

Tryk for at læse mere

Millioner af ukrainere mistede i 1932 og 1933 livet under sultkatastrofen Holodomor, der på ukrainsk betyder noget i retning af "udryddelse ved sult".

Denne lørdag markeres 90-året i Ukraine, og her er man ikke i tvivl: Hungersnøden var et bevidst forsøg fra sovjetlederen Josef Stalin på at sulte de ukrainske bønder ihjel.

Det afviser Rusland pure.

Men flere og flere lande fordømmer katastrofen. Næste uge ventes Tyskland at erklære Holodomor for et folkedrab.

Det viser et udkast til en udtalelse, som nyhedsbureauet AFP har set, fredag.

I teksten, der ikke er endeligt på plads, står der, at hungersnøden hører til på en "liste over umenneskelige forbrydelser begået af totalitære systemer, hvor millioner af menneskeliv er blevet tilintetgjort".

- Folk på tværs af Ukraine, ikke blot i områder med kornproduktion, blev påvirket af sult og undertrykkelse, står der.

Det vurderes i teksten, at der var tale om en politik, "som lever op til dagens historisk-politiske definition af folkedrab".

Politikken, der tales om, er en tvangskollektivisering af landbruget, som førte til, at korn og andre fødevarer blev inddraget. Millioner sultede ihjel - muligvis omkring 3,5 millioner.

Rusland hævder dog, at sult var et problem for hele Sovjetunionen og Centralasien på det tidspunkt.

Men i ugen op til Ukraines markering er fordømmelsen taget til.

Pave Frans har kaldt hungersnøden et folkedrab. I Rumæniens parlament er der vedtaget en resolution, der betegner Holodomor som en forbrydelse mod menneskeheden. Og også det irske senat har kaldt det et folkedrab.

Den nuværende konflikt i Ukraine giver fornyet frygt for, at historien vil gentage sig.

Russiske angreb på kornlagre og perioder med blokader af ukrainsk eksport via Sortehavet har ført til beskyldninger om, at Rusland bruger mad som våben.

Robin Wagener fra partiet De Grønne i Tyskland beskylder Putin for at fortsætte "Stalins ondskabsfulde og ulovlige tradition".

- Endnu engang forsøger man at tage livsgrundlaget fra folk i Ukraine igennem vold og terror, siger han til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Også Alexander J. Motyl, som er professor i politologi ved Rutgers University-Newark i USA, ser paralleller fra 1930'erne til i dag.

Men han retter opmærksomheden mod den kommende vinter og de hårde russiske angreb på ukrainsk infrastruktur.

- I dag står Ukraine på kanten af at opleve et Kholodomor, en folkedrabslignende "udryddelse med kulde", som er blevet tilrettelagt af Vladimir Putin og hans håndlangere, skriver Motyl i en klumme for det amerikanske medie The Hill.

Danmark har ikke betegnet Holodomor som et folkedrab. 17 lande har betegnet Holodomor som et folkedrab, oplyser Ukraines Museum for Holodomor ifølge Kyiv Independent.

/ritzau/AFP


Nr. 846 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 05:18:00

Hun jagter edderkoppesilkens hemmelighed, selvom hun er blevet snappet med sylespidse hugtænder Tryk Her
30-årige Irina Iachina har høstet silke fra store edderkopper for at blive klogere på det lette og bæredygtige supermateriale, som vil kunne revolutionere verden. Nu har hun fået en millionstor bevilling til et forskningsophold i USA, hvor hun på en computer skal simulere, præcis hvad der sker inde i edderkoppens silkeorgan.
Nr. 845 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 05:18:00

Hun er videnskabens svar på Spider-Woman Tryk Her
30-årige Irina Iachina har høstet silke fra store edderkopper for at blive klogere på det lette og bæredygtige supermateriale, som vil kunne revolutionere verden. Nu har hun fået en millionstor bevilling til et forskningsophold i USA, hvor hun på en computer skal simulere, præcis hvad der sker inde i edderkoppens silkeorgan.
Nr. 844 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 05:18:00

Edderkopperne snappede efter hende med deres sylespidse hugtænder, da hun forsøgte at hive silke ud af dem Tryk Her
30-årige Irina Iachina har høstet silke fra store edderkopper for at blive klogere på det lette og bæredygtige supermateriale, som vil kunne revolutionere verden. Nu har hun fået en millionstor bevilling til et forskningsophold i USA, hvor hun på en computer skal simulere, præcis hvad der sker inde i edderkoppens silkeorgan.
Nr. 843 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 05:18:00

Edderkopperne snappede efter hende med deres sylespidse hugtænder, da hun forsøgte at hive silke ud af dem Tryk Her
30-årige Irina Iachina har høstet silke fra store edderkopper for at blive klogere på det lette og bæredygtige supermateriale, som vil kunne revolutionere verden. Nu har hun fået en millionstor bevilling til et forskningsophold i USA, hvor hun på en computer skal simulere, præcis hvad der sker inde i edderkoppens silkeorgan.
Nr. 842 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 05:08:53

Nedslåede argentinere kigger mod Maradona for VM-motivation Tryk Her

Tryk for at læse mere

Argentina og Lionel Messi møder lørdag Mexico i en kamp ved VM i Qatar, som sydamerikanerne ikke har råd til at tabe.

Det overraskende 1-2-nederlag til Saudi-Arabien i den seneste kamp har efterladt Argentinas hold i en prekær situation. Holdet var ellers forud for slutrunden ubesejret i 36 kampe og blandt favoritterne til at vinde mesterskabet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nu vil argentinerne trække på minderne om Diego Maradona, når det kommer til at slå Mexico, lyder det.

- Vi vil have ham i tankerne. Han er en meget vigtig person i fodboldverdenen, ikke kun for os argentinere, siger Lautaro Martinez, der uden for landsholdet spiller i Inter Milan.

Holdet ved, at det ikke har råd til at gentage præstationen fra første gruppekamp.

- Det var svært, men vi er en forenet gruppe, en stærk gruppe, der ved, hvad vi vil have. Vi kender vores modstandere, og vi har allerede overkommet mange ting, siger Martinez.

To gange i kampen mod Saudi-Arabien fik Martinez et mål annulleret, fordi det blev dømt offside.

/ritzau/


Nr. 841 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 03:26:58

Honduras erklærer undtagelsestilstand for at stoppe bander Tryk Her

Tryk for at læse mere

Politiet har øget deres tilstedeværelse i gaderne i det centralamerikanske land Honduras fredag.

Det sker, efter præsidenten Xiomara Castro har erklæret undtagelsesafstand for at slå ned på den stigende bandekriminalitet i landet.

Det lille land har længe været præget af fattigdom, bander og vold som følge af narkohandel. Bander har på det seneste afpresset lokale erhvervsdrivende.

- For at styrke indsatsen med at genopbygge lovløse områder i nabolagene, i landsbyerne og i forskellige departementer erklærer jeg undtagelsestilstand, sagde Castro torsdag.

En fotograf fra nyhedsbureauet AFP melder om øget tilstedeværelse af specialstyrker og andre politienheder i hovedstaden Tegucigalpa.

En talsmand fra politiet oplyser, at den første anholdelse blev foretaget fredag. Her blev fire mistænkte bandemedlemmer tilbageholdt af politiet.

Præsidentens beslutning om at indføre undtagelsestilstand kommer, blot få dage efter at bus- og taxachauffører protesterede på gaderne i hovedstaden. De mener, at regeringen bør stoppe bandernes afpresning af chaufførerne.

Castro, der er landets første kvindelige præsident, har siddet på magten siden januar.

Hun har erklæret "krig mod afpresning, ligesom vi har erklæret krig mod korruption, straffrihed, og narkohandel".

Ligeledes har Castro opfordret politiet til at genskabe offentlige arealer, som eller har været kontrolleret af den organiserede kriminalitet og banderne.

Landets politichef, Gustavo Sanchez, har udtalt, at han vil dedikere flere penge og mindst 20.000 politimænd til kampen for at bekæmpe banderne.

/ritzau/AFP


Nr. 840 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 01:55:27

Tusindvis af nøgne mennesker samles på ikonisk Sydney-strand Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tusindvis af nøgne mennesker samledes lørdag morgen lokal tid på den ikoniske Sydney-strand Bondi Beach i kampen mod hudkraft.

Det skriver The Guardian.

På billeder kan man se, hvordan adskillige nøgne mennesker står med ansigtet vendt mod havet med hænderne i luften, mens solen stiger op over den australske østkyst.

Det er første gang i historien, at det er lovligt at være nøgen på Bondi Beach. Derfor måtte lovgivningen også ændres for en enkelt dag.

Idéen kommer fra kunstneren Spencer Tunick, som havde brug for de lokale borgere til at føre sit installationsværk ud i livet.

Kunstneren håber, at værket kan være med til at minde australiere om jævnligt at blive tjekket for hudkræft. Landet topper listen over flest registrerede dødstilfælde i forbindelse med sygdommen.

I 2010 stod kunstneren bag et lignende værk. Her stillede tusindvis af nøgne mennesker op foran Sydneys operahus. Det skete i forbindelse med byens LGBT+-festuge.

Klokken 4 om morgenen stillede kunstneren sig op på en gul kran og fotograferede på stranden.

Sarah Bowen tog del i installationen. Både hendes søster og far har overlevet hudkræft.

- Det var koldt, men også opløftende at være sammen med så mange mennesker, der støtter sagen og også bare godt kan lide at være nøgne, og se så mange forskellige former og størrelser, siger hun ifølge The Guardian.

- Alle komfortable med at være nøgne. Det var skønt, tilføjer hun.

Klokken 7 var fotoseancen overstået. Nogle tog sig en svømmetur.

Havde de deltagende ikke fået deres tøj på igen klokken ti, var der udsigt til en bøde fra de lokale myndigheder.

/ritzau/


Nr. 839 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 01:12:07

Putin drikker te med bekymrede mødre til russiske soldater Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fredag mødtes den russiske præsident, Vladimir Putin, med en gruppe af mødre til dræbte russiske soldater. De sad om et bord, drak te og talte om mødrenes tab.

Putin mødtes ifølge videooptagelser med 17 mødre til russiske soldater i sit hjem Novo-Ogaryovo uden for Moskva.

Det skete i forbindelsen med markeringen af mors dag, som i Rusland fejres søndag.

Den russiske præsident understregede over for kvinderne, at han forstår deres ængstelighed og bekymring - samt smerten hos dem, der har mistet.

- Jeg vil gerne have, at I ved, at jeg personligt - sammen med hele landets lederskab - deler jeres smerte, siger Putin.

- Vi forstår, at intet kan erstatte tabet af en søn - især ikke for en mor, siger Putin.

Præsidenten hævder, at han af og til ringer til soldater ved fronten. Deres ord har fået præsidenten til at betragte dem som "helte", siger han.

Andre pårørende til faldne soldater siger, at regeringen i Kreml har ignoreret deres ønske om et møde.

Hundredtusinder af russiske soldater er sendt til Ukraine for at kæmpe, herunder mere end 300.000, som blev indkaldt i september.

21. september oplyste Rusland, at 5937 soldater er blevet dræbt i krigen. Det tal ligger under de fleste internationale estimater. Ukraine har ikke oplyst noget dødstal.

Titusinder af russiske og ukrainske soldater er ifølge USA døde eller såret i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Den har varet ni måneder, siden Rusland invaderede nabolandet 24. februar.

Putin har udtalt, at han ingen fortrydelse har i forhold til krigen i Ukraine, som han vedbliver med at kalde en "speciel militæroperation".

/ritzau/Reuters


Nr. 838 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 00:01:00

Dagens tegning: Kuk i kareten Tryk Her
Den kongelige undersøger prøver at vurdere, hvilke af de syv der formår at trække på samme hammel.
Nr. 837 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Lørdag d. 26. November, 2022 00:01:00

Dagens tegning: Kuk i kareten Tryk Her
Den kongelige undersøger prøver at vurdere, hvilke af de syv der formår at trække på samme hammel.
Nr. 836 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 23:21:35

TV 2 forbereder sig på kæmpe pres på streamingplatform under landskamp Tryk Her
TV 2 har arbejdet med eksperter fra amerikanske Amazon for at undgå nedbrud på streamingplatform.
Nr. 835 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 23:21:35

TV 2 forbereder sig på kæmpe pres på streamingplatform under landskamp Tryk Her
TV 2 har arbejdet med eksperter fra amerikanske Amazon for at undgå nedbrud på streamingplatform.
Nr. 834 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:54:46

Indblik i undersøgelse nuancerer billedet af, hvordan Benedikte Kiær har båret sig ad over for tre medarbejdere Tryk Her
En aktindsigt i omstridt undersøgelse viser, at Helsingør-borgmester Benedikte Kiær får kritiske bemærkninger med på vejen for ytringer til ansatte.
Nr. 833 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:54:46

Indblik i hemmeligholdt advokatundersøgelse afslører kritik af Benedikte Kiærs behandling af ansatte Tryk Her
En aktindsigt i omstridt undersøgelse viser, at Helsingør-borgmester Benedikte Kiær får kritiske bemærkninger med på vejen for ytringer til ansatte.
Nr. 832 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:54:46

Hemmeligholdt advokatundersøgelse nuancerer billedet af Benedikte Kiærs opførsel Tryk Her
En aktindsigt i omstridt undersøgelse viser, at Helsingør-borgmester Benedikte Kiær får kritiske bemærkninger med på vejen for ytringer til ansatte.
Nr. 831 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:54:46

Hemmeligholdt advokatundersøgelse nuancerer billedet af Benedikte Kiærs opførsel Tryk Her
En aktindsigt i omstridt undersøgelse viser, at Helsingør-borgmester Benedikte Kiær får kritiske bemærkninger med på vejen for ytringer til ansatte.
Nr. 830 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:44:52

Har du fulgt med i ugens begivenheder og trivialiteter? Test dig selv i citatquizzen Tryk Her
 
Nr. 829 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:44:52

Har du fulgt med i ugens begivenheder og trivialiteter? Test dig selv i citatquizzen Tryk Her
 
Nr. 828 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:20:19

TV 2 forbereder sig på pres på streamingplatform under landskamp Tryk Her

Tryk for at læse mere

TV 2 forventer det største pres nogensinde på sin streamingplatform, TV 2 Play, når Danmark lørdag spiller landskamp mod Frankrig.

Det siger TV 2's digitale udviklingsredaktør Rahul Yadav til B.T..

- VM i fodbold er det absolutte hovedfokus, og vi har sat alle kræfter ind på at sikre os så godt som muligt. Samtidig bruger vi mange kræfter på at være til stede under de enkelte kampe, så vi hurtigt kan sætte ind, hvis vi oplever noget uventet, siger han til B.T..

Ifølge redaktøren har TV 2 derfor arbejdet længe på at undgå, at presset betyder sort skærm under kampen.

TV 2 forventer et stort pres, fordi der tidligere er sat rekorder for antallet af samtidige afspilninger under flere andre store sportsbegivenheder.

Rahul Yadav fortæller, at mediet har forberedt sig i flere måneder. Blandt andet med hjælp fra eksperter fra det amerikanske firma Amazon.

Eksperterne arbejder blandt andet med at understøtte streamingen på internationale platforme som Netflix og Disney+.

Rahul Yadav understreger, at de aldrig kan garantere, at der ikke sker fejl, når der er spidsbelastninger. Men TV 2 gør alt for at undgå fejl, lyder det.

Ifølge B.T. har TV 2 Play flere gange været under pres, når der har været store sportsbegivenheder, hvor mange danskere så med.

Skærmen er før gået i sort - blandt andet under Tour de France i sommer, skriver mediet.

Der var også sort skærm, da Danmark spillede landskamp mod Kroatien i september.

TV 2 og DR deler rettighederne til at sende VM i fodbold, som afholdes i Qatar.

DR sendte Danmarks første kamp imod Tunesien tidligere på ugen.

Lørdagens kamp imod Frankrig er Danmarks anden ved slutrunden, og denne gang er det altså TV 2, som sender kampen.

Skulle TV 2 Play gå ned under lørdagens landskamp, vil der være en løsning at finde i TV 2 Play, ifølge B.T.

Hvad den nærmere bestemt er, fremgår ikke.

/ritzau/


Nr. 827 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:12:24

2 hjerter: I det mindste har Disney haft selvindsigt nok til at sende dette makværk direkte til streaming Tryk Her
15 år efter ’Fortryllet’ spiller Amy Adams igen Giselle i ’Affortryllet’ – og affortryllet, dét er den.
Nr. 826 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:12:24

2 hjerter: I det mindste har Disney haft selvindsigt nok til at sende dette makværk direkte til streaming Tryk Her
15 år efter ’Fortryllet’ spiller Amy Adams igen Giselle i ’Affortryllet’ – og affortryllet, dét er den.
Nr. 825 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:10:27

Pensionist: Jeg ved intet. Niks. Nada. Nul Tryk Her
Som tænkende mennesker søger vi automatisk efter et ståsted i verden og efter indsigt i tingenes sammenhæng. Nu er min rundrejse slut. Hvilken befrielse!
Nr. 824 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 22:10:27

Pensionist: Jeg ved intet. Niks. Nada. Nul Tryk Her
Som tænkende mennesker søger vi automatisk efter et ståsted i verden og efter indsigt i tingenes sammenhæng. Nu er min rundrejse slut. Hvilken befrielse!
Nr. 823 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:46:02

Putin har gjort Rusland til en terrorstat. En atombevæbnet slyngelstat, der skal bekæmpes med alle midler  Tryk Her
Rusland er blevet en stat, der bruger terror i krigen.
Nr. 822 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:46:02

Putin har gjort Rusland til en terrorstat. En atombevæbnet slyngelstat, der skal bekæmpes med alle midler  Tryk Her
Rusland er blevet en stat, der bruger terror i krigen.
Nr. 821 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:42:29

Bomber over ukrainske Kherson dræber 15: Hospitaler evakuerer syge Tryk Her
Guvernøren i regionen Kherson siger, at den nyligt befriede by af samme navn bombes konstant af Rusland.
Nr. 820 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:42:29

Bomber over ukrainske Kherson dræber 15: Hospitaler evakuerer syge Tryk Her
Guvernøren i regionen Kherson siger, at den nyligt befriede by af samme navn bombes konstant af Rusland.
Nr. 819 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:33:22

Elisabet Svane: Ingen troede på Mette Frederiksens brede regering, men bare tanken om den har ændret alt i dansk politik Tryk Her
Mette Frederiksen mente det med den brede regering – ligesom SF’s Pia Olsen Dyhr mener, at det ikke nødvendigvis bliver med SF. Selv om mange siger det modsatte.
Nr. 818 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:33:22

Elisabet Svane: Ingen troede på Mette Frederiksens brede regering, men bare tanken om den har ændret alt i dansk politik Tryk Her
Mette Frederiksen mente det med den brede regering – ligesom SF’s Pia Olsen Dyhr mener, at det ikke nødvendigvis bliver med SF. Selv om mange siger det modsatte.
Nr. 817 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:33:22

Elisabet Svane: Det er nu, Ellemann og Olsen Dyhr skal tænke sig godt om Tryk Her
Mette Frederiksen mente det med den brede regering – ligesom SF’s Pia Olsen Dyhr mener, at det ikke nødvendigvis bliver med SF. Selv om mange siger det modsatte.
Nr. 816 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:33:22

Elisabet Svane: Den brede regering ændrer alt. Også selv om den ikke dannes Tryk Her
Mette Frederiksen mente det med den brede regering – ligesom SF’s Pia Olsen Dyhr mener, at det ikke nødvendigvis bliver med SF. Selv om mange siger det modsatte.
Nr. 815 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:33:22

Elisabet Svane: Alene tanken om en bred regering ændrer alt i dansk politik. Alle retter ind efter den. Tryk Her
Mette Frederiksen mente det med den brede regering – ligesom SF’s Pia Olsen Dyhr mener, at det ikke nødvendigvis bliver med SF. Selv om mange siger det modsatte.
Nr. 814 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:15:06

Europas gader vidner om en ny krise under opsejling Tryk Her
Migrationspresset stiger, og det kan mærkes overalt i Europa. Mens EU-ministre fredag holdt krisemøde i Bruxelles, kæmper hjemløse flygtninge og migranter få kilometer derfra for blot at få husly.
Nr. 813 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:15:06

Europas gader vidner om en ny krise under opsejling Tryk Her
Migrationspresset stiger, og det kan mærkes overalt i Europa. Mens EU-ministre fredag holdt krisemøde i Bruxelles, kæmper hjemløse flygtninge og migranter få kilometer derfra for blot at få husly.
Nr. 812 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:30

Rusland har et nyt »masseødelæggelsesvåben«, som blev brugt allerede i antikken Tryk Her
Ukraines præsident beskylder Rusland for at bruge vinteren som et »masseødelæggelsesvåben« ved at bombe landets elnet. Metoden er brutal, men basalt set er den ikke ny: Angreb på civilbefolkningens livsgrundlag har siden antikken været en velkendt krigstaktik
Nr. 811 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:30

Rusland har et nyt »masseødelæggelsesvåben«, som blev brugt allerede i antikken Tryk Her
Ukraines præsident beskylder Rusland for at bruge vinteren som et »masseødelæggelsesvåben« ved at bombe landets elnet. Metoden er brutal, men basalt set er den ikke ny: Angreb på civilbefolkningens livsgrundlag har siden antikken været en velkendt krigstaktik
Nr. 810 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:23

Fremtidens supermad er 7.000 år gammel Tryk Her
Det lille ultrasunde quinoafrø fra Andesbjergene kan få en central rolle i vores grønne fødevareomstilling. Men for de oprindelige dyrkere har udbredelsen også haft mindre heldige konsekvenser
Nr. 809 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:23

Fremtidens supermad er 7.000 år gammel Tryk Her
Det lille ultrasunde quinoafrø fra Andesbjergene kan få en central rolle i vores grønne fødevareomstilling. Men for de oprindelige dyrkere har udbredelsen også haft mindre heldige konsekvenser
Nr. 808 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:17

Filosof Donatella Di Cesare: Vores demokrati handler i dag om at sikre, at vi ikke kommer i berøring med hinanden Tryk Her
Coronakrisen afslørede ifølge den italienske filosof Donatella Di Cesare adskillige ubehagelige sandheder om vores samfund, som vi længe havde fortrængt
Nr. 807 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:17

Filosof Donatella Di Cesare: Vores demokrati handler i dag om at sikre, at vi ikke kommer i berøring med hinanden Tryk Her
Coronakrisen afslørede ifølge den italienske filosof Donatella Di Cesare adskillige ubehagelige sandheder om vores samfund, som vi længe havde fortrængt
Nr. 806 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:08

Nyt forslag fra Modis parti risikerer at starte en indisk sprogkrig Tryk Her
Indiens hindunationale regeringsparti mener, at engelsk fylder for meget på bekostning af hindi. Mange i de ikke-hinditalende delstater er dybt uenige. I et land med en myriade af sprog og dialekter har ideen om ét nationalt tungemål altid været kontroversiel
Nr. 805 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:08

Nyt forslag fra Modis parti risikerer at starte en indisk sprogkrig Tryk Her
Indiens hindunationale regeringsparti mener, at engelsk fylder for meget på bekostning af hindi. Mange i de ikke-hinditalende delstater er dybt uenige. I et land med en myriade af sprog og dialekter har ideen om ét nationalt tungemål altid været kontroversiel
Nr. 804 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:00

Habermas har genbesøgt sin berømte offentlighedsteori og undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende Tryk Her
Jürgen Habermas’ kritiske teori var længe båret af et håb om, at det var muligt at skabe et fornuftsbåret demokrati. Det håb er der ikke meget tilbage af i den 93-årige tyskers seneste udgivelse
Nr. 803 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:02:00

Habermas har genbesøgt sin berømte offentlighedsteori og undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende Tryk Her
Jürgen Habermas’ kritiske teori var længe båret af et håb om, at det var muligt at skabe et fornuftsbåret demokrati. Det håb er der ikke meget tilbage af i den 93-årige tyskers seneste udgivelse
Nr. 802 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:26

Brevkassen: Mine svigerforældre gør forskel på deres børnebørn Tryk Her
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Nr. 801 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:26

Brevkassen: Mine svigerforældre gør forskel på deres børnebørn Tryk Her
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Nr. 800 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:20

Brevkassen: Min kollega lugter Tryk Her
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Nr. 799 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:20

Brevkassen: Min kollega lugter Tryk Her
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Nr. 798 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:14

Et liv er forbi: Kvalitetstid med Sven Andersen foregik som regel på en golfbane Tryk Her
Sven Andersen var et sportsmenneske, der dedikerede sig til golf, fodbold, bordtennis og svømning. Og så var han ikke meget for at forlade sin fødeø, Bornholm
Nr. 797 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:14

Et liv er forbi: Kvalitetstid med Sven Andersen foregik som regel på en golfbane Tryk Her
Sven Andersen var et sportsmenneske, der dedikerede sig til golf, fodbold, bordtennis og svømning. Og så var han ikke meget for at forlade sin fødeø, Bornholm
Nr. 796 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:06

Vold som sport Tryk Her
I forsommeren blev en 29-årig dansk hooligan dømt for overgreb mod den teenagegruppe, han selv havde ledet. Sagen var ikke kun opsigtsvækkende på grund af dens omfang: Den gav også et sjældent indblik i hooliganmiljøets hierarki og normer. Et miljø, som er blevet stadig mere voldsomt og brutalt i Danmark i den senere tid
Nr. 795 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:01:06

Vold som sport Tryk Her
I forsommeren blev en 29-årig dansk hooligan dømt for overgreb mod den teenagegruppe, han selv havde ledet. Sagen var ikke kun opsigtsvækkende på grund af dens omfang: Den gav også et sjældent indblik i hooliganmiljøets hierarki og normer. Et miljø, som er blevet stadig mere voldsomt og brutalt i Danmark i den senere tid
Nr. 794 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 21:00:57

Læsernes julesang 2022: Skriv om Ukrainekrig og FIFA’s VM-svineri Tryk Her
For tolvte år i træk beder Information læserne om at rime løs om årets store og små begivenheder
Nr. 793 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:59:10

Den vestlige mand optræder ved VM i Qatar som undertrykt minoritet Tryk Her
Europæerne er konfronteret med et dilemma i Qatar: Enten forsvarer de homoseksuelles rettigheder og kan kritiseres for kulturimperialisme. Eller de svigter kampen for frigørelse fra forfølgelse
Nr. 792 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:55:28

Messerschmidt kommer med opsigtsvækkende ny forklaring i retssalen og imiterer måden, ordene faldt på Tryk Her
På dag 2 i straffesagen mod Morten Messerschmidt fik han mulighed for komme med sin egen forklaring.
Nr. 791 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:55:28

Messerschmidt kommer med opsigtsvækkende ny forklaring i retssalen og imiterer måden, ordene faldt på Tryk Her
På dag 2 i straffesagen mod Morten Messerschmidt fik han mulighed for komme med sin egen forklaring.
Nr. 790 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:55:28

Messerschmidt kom med opsigtsvækkende ny forklaring i retssalen og imiterede måden, ordene faldt på Tryk Her
På dag 2 i straffesagen mod Morten Messerschmidt fik han mulighed for komme med sin egen forklaring.
Nr. 789 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Victor og Gustav var tidligt oppe for at få fat på sjældne fodboldstøvler Tryk Her

Tryk for at læse mere

I den seneste uge har danskerne været på tilbudsjagt under Black Week. Fredag var det så den egentlige Black Friday, og mange havde fuld gang i kortet eller mobiltelefonen. Traditionen er amerikansk, men også i Danmark har  den sidste fredag i november de seneste år været årets største handelsdag. Butikkerne har sat prisen på varer ned, der er slagtilbud, og mange benytter også chancen til at købe julegaver denne dag.

Sidste år havde forbrugerne ifølge MobilePay brugt 1,6 milliarder kroner fordelt på 2,5 millioner transaktioner fra mandag til og med fredag. Det forventes at blive mere i år.

Black Friday er en tradition, der stammer fra USA, hvor dagen i mange år har været årets største handelsdag og af mange ses som startskuddet til julehandlen.

Udenfor Unisport på Strøget i København havde Victor Munk, 17 år, og Gustav Haulund, 16 år, siddet i kø fra klokken halv syv om morgenen for at vente på, at sportsbutikken åbnede, så de kunne købe hvert deres par af nogle ganske særlige fodboldstøvler.

Hvorfor vil I så gerne have netop de fodboldstøvler?

Gustav: Fordi de ser fede ud, og fordi der kun er 420 par af dem i hele verden. 16 af de par er her i denne butik i Danmark, det er derfor, vi sidder her. Vi har fået numre udleveret, og klokken 10.00 bliver vi lukket ind fem ad gangen, jeg har nummer 8 og Victor har nummer 9. Så vi er sikre på at få et par hver. Vi har været her siden halv syv i morges, så vi er lidt trætte nu.

Hvor kommer I fra?

Victor: Jeg kommer fra Næstved. Så vi har være oppe siden klokken 5 i morges for at nå til København.

Gustav: Jeg bor i Ringsted, så jeg var også tidligt oppe. Vi går i samme klasse, niende klasse, i Næstved.

Hvad sparer I på fodboldstøvlerne?

Victor: Ikke noget, Black Friday-tilbuddet er, at de bliver sat til salg over hele verden på den dag. De koster 1800 kroner, men der er også kun 420 par i alt. Mærket er Stone Island New Balance.

Skal I spille fodbold i dem?

Victor: Nej, de skal stå til pynt. De er bare fede at have.

Gustav: Og måske skal de sælges videre.

Spiller I overhovedet fodbold?

Gustav: Victor gør ikke, men jeg gør, i Ringsted.

Hvad synes I om Black Friday?

Vi synes, det er en fed dag, man kan få gode tilbud, som støvlerne her for eksempel, og på andre ting kan man spare en masse penge. Vi kunne også finde på at købe julegaver på Black Friday, vi har bare ikke så meget tid i dag, vi skal tilbage til Næstved med det samme, det har været vores tur.

Nu har I så købt støvlerne, og blev filmet og fotograferet af forretningen bagefter, sikkert i reklameøjemed. Men I prøvede dem ikke, så kan I overhovedet passe dem?

Det ved vi, vi ikke kan! De er størrelse 42,5 og vi bruger 46. Vi kunne ikke få dem i vores størrelse. Det er selvfølgelig lidt irriterende, men vi er glade alligevel.

Black Friday er en amerikansk opfindelse, tænker I over det? 

Nej, det tænker vi ikke over. Det er ikke så stort i Danmark, som i USA, så man tænker ikke over, hvor traditionen kommer fra, kun over, om der skulle være et rigtigt godt tilbud, som de her fodboldstøvler for eksempel.


Nr. 788 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Søndagsordet: Advent er mindet om, at Kristus kommer med håbet, lyset og evangeliet til byer af beton Tryk Her

Tryk for at læse mere

Første søndag i advent

Matthæusevangeliet 21, 1-9

Det nye kirkeår begynder med, at Jesus rider ind i Jerusalem. Vi ser for os, hvordan folk begejstrede tager imod ham, synger og strør blomster på vejen, og vi tager del i deres glæde, når vi i kirken synger: ”Gør døren høj, gør porten vid,/ den ærens konge kommer hid.”

Men hvad var det for en by, han red ind i? Det var ikke en hvilken som helst by. Jerusalem var trods nedgangstider stadig Guds by og indbyggernes stolthed.

Her havde de store konger boet, her lå templet, hvorfra Guds velsignelse udgik, og hvor præsterne underviste og belærte folk om ret og uret. Byen var bygget til Guds ære og som et eksempel for andre på, hvordan livet skulle leves blandt dem, der bekendte sig til den sande Gud og fulgte den lov, han havde givet.

Jerusalem var mulighedernes by. Men noget var sket: ”Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere,” skriver profeten Esajas, og derfor gik det Jesus, som det gjorde.

Jerusalem var blevet ligegyldighedens by, og det går som et omkvæd i profeternes anklager, at de fattige og udsatte lider nød, mens de rige bliver stadig rigere, og skellet mellem mennesker vokser. Men Jerusalem var også kynismens by. De skriftkloge tolkede loven til egen fordel, og præsterne tog ikke til genmæle. Bag dem, der jublede på vejen ind mod Jerusalem, stod andre, der lukrerede på tingenes tilstand.

I Bibelen er Jerusalem ikke en hvilken som helst by. Den er et billede på enhver storby, ethvert samfund, når det forstener og glemmer Gud, glemmer næstekærligheden, glemmer, at vi har livet med alle dets muligheder fra den Gud, der ønskede, at vi skulle modtage det i undren og taknemlighed og dele det med hinanden.

Det er ikke svært at se kynismen, uligheden og ligegyldigheden i vores byer, i vores verden. Men i stedet for at lade hænderne synke og blande os i koret af dem, der forudsiger verdens undergang, skal vi gribe det nye kirkeår, som Kristus bringer med.

Han kommer med håbet, lyset og evangeliet til byer af beton og mennesker med stenhjerter og skænker os endnu et nådeår – at bruge og leve til Guds ære og efter hans ord.

Glædelig advent.

Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.


Nr. 787 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Politisk redaktør: DBU's fortælling er kollapset Tryk Her

Tryk for at læse mere

Esben Schjørring, du har kaldt landsholdets situation ved VM i Qatar for kulturel ydmygelsesvold. Hvad mener du med det?

Ydmygelsesvold går jo ud på at blive filmet, imens man får tæsk, hvorfor afmagten hos "offeret"  bliver stillet offentligt til skue. I Qatar udstilles det lige nu, at vi i Vesten ikke er i stand til at stå ved vores værdier, hvilket vi selv og alle andre kan sidde og følge med i.

Hvilke kulturelle tæsk henviser du til?

Blandt andet skulle Danmark have spillet med det her "One Love"-anførerbind som et symbol på vores værdier om ikke at diskriminere på baggrund af seksuel, religiøs eller etnisk orientering – en tankegang, som Qatar er en direkte modsætning til. På grund af Fifas trusler om et gult kort lod vi så være. Tysklands landshold måtte heller ikke bære det, men valgte så at holde sig for munden under fotograferingen for at signalere, at deres ytringsfrihed var taget fra dem. Det iranske landshold demonstrerede i sin kamp for kvinders rettigheder i hjemlandet, hvilket også kan identificeres som en slags vestlig værdi. De to landes protester udstiller vores manglende protest, hvilket gør ydmygelsen total.

Hvorfor skal vi overhovedet skilte med vores politiske holdninger og menneskesyn i en fodboldkamp?

Siden Murens fald har vores udenrigspolitik handlet om få andre lande til at optage vores liberale, demokratiske værdier og samfundsstruktur. Vi er endda gået i krig for at gøre andre samfund bedre, hvilket betyder ligesom vores. De seneste fem-seks år er vi så blevet ramt af et slags globaliseringschok. Med flygtningekrisen og Vestens flugt ud af Afghanistan har vi opdaget, at globaliseringen ikke kun øger vores indflydelse globalt, men at det også kan gå den anden vej. Vi begynder at indse, at nogle lande ikke bliver ligesom os. På samme tid har vi placeret kilderne til vores sikkerhed i USA, mens vores velstand afhænger af gas og olie fra Rusland og Mellemøsten. Det har vi selv arrangeret, og det gør os udsatte nu. Det er den politiske kontekst, der ligger rundt om landsholdet nu.

Men hvorfor er det fodboldspillerne, der skal agere ambassadører for de vestlige værdier?

DBU's slogan siger, at vi er en del af noget større. Det danske landshold får ikke opbakning ved at vinde trofæer på samlebånd. I stedet valgte DBU i sin tid at forbinde landsholdet med nogle værdier og forankrede det dermed i civilsamfundets fællesskab og foreningsliv. Instanser, der netop er større end fodbold. Derudover betyder sloganet også, at vi som fans er en del af noget større, når vi ser landsholdet spille. Vi praktiserer og udlever en særlig dansk etik ved at være fans af landsholdet. Derfor er det jo en skandale, når landsholdet tager til Qatar og ikke kan stå ved de værdier, DBU hænger sig op på, og derfor føler vi os snydt som fans. Lige nu udstiller Qatar vores afmagt, men på samme tid viser DBU, at vores værdier er hule, hvilket adskiller os fra det tyske og iranske landshold. Man har kun de værdier, man tør risikere noget for.

Hvad skulle man gøre anderledes fra dansk side?

I mine øjne burde landsholdet selvfølgelig bære det anførerbind og tage straffen fra Fifa. Så kan de komme efter os med deres sanktioner, men på den lange bane ville det være en sejr. Landsholdet ville bevise, at vi faktisk er en del af noget større – større end et gult kort til VM. Lige nu er DBU's fortælling kollapset.

Kommer den her VM-slutrunde til at være til Qatars fordel, eller vil den vestlige kritik bundfælde sig globalt?

Jeg tror ikke, det her går ud over Qatar. Det er til gengæld en øjenåbner for, hvor lille en plet Europa er i verden. Langt størstedelen af seerne til VM finder jo slutrunden uproblematisk. Fifa kan jo være ligeglad med vores protester. De sælger bare tv-rettigheder og reklamer til andre, som ikke går op i menneskerettigheder og regnbuefarver. Så igen opdager vi, hvor små vi er, selvom vi gik rundt og troede, at vi er historiens endemål, og at andre vil være som os. Det er vi efterhånden blevet usikre på, og det bliver i Qatar udstillet, at det nok ikke er sådan.


Nr. 786 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Pilgrimspræst: Advent er forventningen til Jesu komme i vores eget hjerte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er den vigtigste pointe i teksten?

For mig handler Jesu indtog i Jerusalem om velkomst og gæstfrihed. Der bliver sagt "Velsignet være han, som kommer i Herrens navn", og disse ord gentages i nadverritualet. Det minder mig også om pilgrimmes færd. På en pilgrimsvandring til Vadstena blev vi modtaget af en menighed, og under middagen rejste præsten sig og holdt en tale for os: "Kære Pilgrimme! Vi er så glade for, at I kommer til vores flække! Og selvom vi endnu ikke ved, hvad det betyder, tror vi, at der er en velsignelse med!" Det er i tråd med Benedikt af Nursia, som i sin klosterregel skriver: "Når du modtager en pilgrim, modtager du Kristus!" Det er store ord, og det mærker vi pilgrimme tydeligt, hver gang vi kommer til et nyt sted.

Hvis du selv skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Jeg ville prædike over den personlige modtagelse af Jesus. Advent er nemlig også forventningen til Jesu komme i vort eget hjerte, sådan som det udtrykkes i det dejlige vers fra salmen “Gør døren høj, gør porten vid”, som lyder ”Jeg hjertets dør vil åbne dig, o, Jesus, drag dog ind til mig. Ja, ved din nåde lad det ske, at jeg din kærlighed må se!” 

Hvilke overraskelser vil du gerne pege på i fortællingen?

De to disciple får besked på at løse æslerne: “Kom med dem. (...) Herren har brug for dem.” Det er først i de senere år, jeg har tænkt over denne detalje i teksten. Nu læser jeg den også som en opfordring til mig og til os om at binde knuder op og opløse fastlåste og stivnede strukturer. Vi skal kort og godt følge Jesus, for han har brug for os!

Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?

Netop i disse dage får advent og forventningen en ekstra dimension, hvor jeg spændt venter mit fjerde barnebarns ankomst til verden!

Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?

Min åndelige vejleder, den engelske jesuiterpræst Gerald O'Mahony, har lært mig at læse Bibelen, så de gode gamle ord bliver dugfriske og taler til mig personligt. Det har han gjort ved at bruge metoden "Lectio Divina", en form for Bibelmeditation, som jeg nu selv benytter mig af i alle mulige sammenhænge. Det er en praksis, hvor vi i spejler vores eget liv i Bibelteksten og spørger, hvad den vil sige os netop i dag. Først i stilhed og derefter i samtale med hinanden.

Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?

Det må være Emmaus-beretningen hvor de to disciple vandrer i sorg over at have mistet Jesus, men pludselig slår en fremmed pilgrim følge med dem, og det viser sig senere at være Jesus. Teksten minder mig om, at vi ikke vandrer alene på livets vej, heller ikke i mørke stunder.

Er der et kunstværk med bibelske temaer, du vil fremhæve her?

Storm P's "Juleaften". Med sin hund er vagabonden ude i den kolde og mørke vinternat på vandring med sin stav. Forhutlet ser han ud med laset og lappet tøj, næsen er helt rød af kulde. Men lyset skinner i mørket: Der er håb derude på "Herrens mark". For vagabonden besidder en barnlig glæde og tager ærbødigt hatten af for den lysende stjerne. Han er ikke afhængig af gods eller guld, han modtager Guds gode gaver – som markens liljer og himlens fugle. Han står på den sociale bundlinje og viser taknemmelighed.

Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?

Jeg har haft den glæde at deltage i utallige vidunderlige gudstjenester over hele verden, ikke mindst økumeniske gudstjenester, hvor forskellige kirkeretninger deltager. For eksempel ved Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Vancouver 1983, hvor vi fejrede nadver sammen under et stort telt med alskens musikinstrumenter og folk i farverige gevandter. Vi er forskellige grene på det store træ, der hedder Jesus Kristus, og det var fantastisk at mærke de dybe rødder, der forener os.

Hvilket bibelcitat kunne du finde på at have på din gravsten?

Mit konfirmationsord: Frygt ikke, tro kun! Det har været min åndelige rejsekost igennem hele livet.


Nr. 785 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Ny "Ordet"-skribent: Hvis vi skal kunne nyde livets lys, må vi lukke mørket ind Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden han var barn, har Jørn Henrik Olsen vidst, at livet rummede en alvor.

Mere nøjagtigt siden han som ung teenager oplevede at måtte redde druknende op af havet med sit eget liv som indsats – skelsættende hændelser, han tidligere har fortalt om i et større interview i Kristeligt Dagblad.

“Det satte en alvor i mit sind og i mine tanker, som jeg har levet med siden. Men også en taknemmelighed og glæde over livet.”

Fra mandag er Jørn Henrik Olsen den nye skribent af bibelrefleksionen "Ordet", og de første fem afsnit har han dedikeret til netop denne livets dobbelthed under temaet "lystid i mørket". Ikke kun fordi vi nærmer os årets mørkeste dag, men også fordi mørket og melankolien er ham en stor kilde til inspiration og refleksion. 

Det er efter eget udsagn ikke uden “tøven og bæven”, at teolog, forfatter og billedkunstner Jørn Henrik Olsen har sagt ja til at skrive den daglige bibelrefleksion “Ordet” det næste kirkeår. I hverdagene vil han i "Ordet" udlægge aktuelle bibeltekster.

“Jeg har da spurgt mig selv, om det virkelig er mig, der kan løse denne opgave, for selvom jeg er teolog, har jeg ikke samme erfaring som en, der har prædiket hver uge,” siger Jørn Henrik Olsen over telefonen. 

Inspirationen i vemodet Når Jørn Henrik Olsen maler, maler han ofte det blå hav, og når han skriver bøger og essays, handler de blandt andet om tab, sorg, ensomhed, kedsomhed og melankoli. Det er også emner, man vil kunne læse om i “Ordet” det kommende år.

“Jeg vil tage udgangspunkt i emner, der har med menneskelivet at gøre – måske endda noget der er smertefuldt – og ser, hvad der sker, når vi opholder os i de rum. Mange vil kalde det tunge emner, men for mig er det meget livsbekræftende at beskæftige sig med,” siger Jørn Henrik Olsen. 

Det er en central kristen adventstanke, at lyset skinner i mørket, pointerer han. Hvis ikke mørket var der, ville man ikke kunne se lyset: 

“Jeg vil gerne have livsglæden og livsmodet til at lyse, og det sker ofte med mørket som bagtæppe.” 

Mange mennesker er i dag tilbøjelige til at holde tunge følelser og tanker på afstand og til at dulme sorgerne med hurtig underholdning og distraktioner – men det er en skam, mener Jørn Henrik Olsen.

Lever man ikke et lykkeligere liv, hvis man aldrig stifter bekendtskab med ensomhed, sorg eller tab?

“Hvis man lever et overfladisk liv og kun vil have det sjove og glade og det, der skaber lys i sindet, så vil man på den lange bane miste alt det, man søger, fordi kontrasterne og eftertænksomheden let forsvinder. Der ville ikke være skabt store kunstværker gennem tiden, som stadig kan stå og tale til os i dag, hvis ikke der var nogle få personer, der evnede at være ensomme og at kede sig og at dvæle i vemodet. Her fødes ofte nye indsigter og perspektiver.“

Forsker og kunstner Tidligere har Jørn Henrik Olsen arbejdet som undervisningsleder og præst i Tanzania, forsket og undervist ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og været fakultetsleder på Menighedsfakultetet. Selvom han i dag arbejder kunstnerisk som forfatter og billedkunstner, går han stadig til verden med en videnskabsmands nysgerrighed.

“Jeg er jo stadigvæk forsker. Da ensomhed begyndte at være et samtaleemne i den offentlige debat for nogle år siden, læste jeg alt, jeg kunne finde om ensomhed, også internationalt,” siger han.

I dag har Jørn Henrik Olsen tid til de ting, der skaber glæde i hans hverdag.

“Jeg spiller bordtennis en gang om ugen. Jeg vinterbader også, og jeg har opdaget, at det giver del i en ny, stor familie. Og så går jeg og min kone op i at skabe nye relationer. Hvis du gik en runde i Gilleleje, hvor vi bor, og spurgte efter os, så ville mange, du mødte, kende os. Der er mange, der værdsætter tid til samtale, også om svære livssituationer.“

Jørn Henrik Olsens barndomsland fornægter sig ikke, når han taler. Med bornholmsk melodi fortæller han om det, han kalder “sit livsprojekt”.

“Når jeg taler med mennesker, får jeg indtryk af, at mange oplever et tomrum. Måske er det på grund af sekulariseringen. Jeg tænker, at kristentroen er helt afgørende, og jeg forlanger ikke, at alle er det samme sted, men jeg vil gerne inspirere folk til at gå på undersøgelse i de kristne budskaber. Jeg tror, alle vil kunne finde ord, der kan støtte dem. Mit kald er at få sat brohoveder ind til flere mennesker," siger han.

“Måske kan jeg i heldigste fald vinde nye læsere til ‘Ordet’ ved blandt andet at skrive om almenmenneskelige temaer. Det er et livsprojekt for mig at gøre den kristne tro og livsverden relevant for stadig flere.” 


Nr. 784 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Naturen holder gudstjeneste i Turgenevs mesterværk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ivan Turgenev (1818-1883) gælder som en naturlig del af det trespand, der trak russisk litteratur i anden halvdel af det 19. århundrede. Det gjorde han ved siden af kollegerne Lev Tolstoj (1828-1910) og F.M. Dostojevskij (1821-1881). Men hvor de to sidstnævnte længe er blevet læst og hyldet i Danmark, er det nok tvivlsomt, om den almindelige læser i dag kan nævne to værker af Turgenev. Man vil nok kunne nikke til ”Krig og fred” samt ”Anna Karenina” af Tolstoj. Men to af Turgenev?

Hans ubestridte mesterværk er ”Fædre og sønner” fra 1862. Det blev oversat til dansk i 2007, men synes i nutidens Danmark ikke at have nået samme (ellers fortjente) gennemslagskraft som eksempelvis Dostojevskijs ”Onde ånder”. De kredser ellers om samme problematikker og rummer hver sin form for vildskab.

Nu gør forlaget Turbine imidlertid forsøget på, at hovedværk nummer to igen skal læses i Danmark. Efter deres succes med at udgive Vladimir Nabokovs ”Bleg ild” i flot særtryk og ikke blot som en del af deres klassikerserie i paperback, tildeles Turgenevs enorme novellecyklus ”En jægers optegnelser” samme ære. Ligesom det var Marie Tetzlaff, der i sin tid oversatte ”Fædre og sønner”, står hun også bag denne nye udgave af Turgenevs gennembrudsværk.

Turgenev blev foragtet af sine medforfattere for sit europæisk-liberale sindelag. I netop romanen ”Onde ånder” karikerede Dostojevskij ham som den selvoptagede forfatter Karmazinov, der giver den som grå eminence og intellektuel velgører, men faktisk er en prætentiøs klovn.

Derfor vil ”En jægers optegnelser” måske overraske på flere punkter. I 20 fortællinger skildrer en adelig godsejer sit omstrejferliv som begejstret jæger. Det resulterer i en dybdearkæologi af det russiske samfund, udgivet i bogform i 1852 – ni år før livegenskabets afskaffelse i Rusland.

Brodden er vendt mod den ekstreme armod, livegenskabet fastholdt. Den godmodige jæger blander sig med høj og lav og umiskendeligt, men stille, fremtræder en kritik af tingenes tilstand. Det siges da også i forskningen, at bogen kun undslap censuren ved et tilfælde. Hvorfor skulle en overbebyrdet embedsmand fatte mistanke til disse jagtminiaturer, der ikke just synes at udgøre en spændt bøsse i politisk forstand?

Mange af fortællingerne har slet ikke noget plot eller fremdrift. De består af den omstrejfendes præcise prosaobservationer af mennesker og natur. Menneskene spænder over alle typer: desperate bønder, der må reducere sig selv til tyveknægte. Jægere, der roligt bider halsen over på anskudte fugle. Hellige dårer som manden, de kun kaldte ”Loppen”. Han gik for at kunne helbrede folk, og da vores jæger spurgte en lokal på Loppens egn, om det nu kunne være sandt, svarede denne på elskeligt paradoksal-russisk vis: ”Helbrede, nej da! Hvordan skulle han kunne det? Han er bare sådan en type. Han har godt nok helbredt mig for kirtelsyge… Men hvordan skulle han kunne! Han er en dum mand, slet og ret.”

Men livet for en jæger skal leves i skoven, og det gør vores jegfortæller så. Skabningen sukker umærkeligt af mening. Den fejrer sine naturreligiøse ritualer i dette værk, der provokerede med sin samfundskritik, men nu først og fremmet rummer et bemærkelsesværdigt natursyn.

På en julidag har skyerne ”glans af hamret sølv”, og morgenen kulminerer i en tilstand, hvor alt bærer ”præg af en rørende mildhed”. Dette er en slags forløber til værkets mest ikoniske betragtning, som forlaget også klogeligt fremhæver: Jægeren har fundet sin naturlige rytme i pagt med det grønne: ”Hjertet længes utålmodigt og pludselig (…) høres i den dybe stilhed en særlig skrigen og hvislen, man hører ivrige vingers jævne slag – og med sit smukke næb sænket flyver en skovsneppe glidende ud fra birkene og møder Deres skud.”

Jægerens hjerte længes, og snepperne synes at glide mod deres bestemmelse. Alt hænger sammen i Guds dybe skove, og det bliver uklart, hvad der er mest levende: naturens hele eller det enkelte menneske.

”En jægers optegnelser” er en underfuld succes – 470 sider uden fremdrift, og alligevel indeholder de det hele. Lidt som Turgenevs forfatterskab, der spænder fra ”Fædre og sønners” nihilistiske sammenstød mellem reaktion og fremskridt til denne naturreligiøse, frodige mos af en mesterlig prosa.

Ivan Turgenev: En jægers optegnelser. Oversat af Marie Tetzlaff. 470 sider. 349,95 kroner. Turbine.


Nr. 783 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Mindre TikTok mere kvalitet, tak Tryk Her

Tryk for at læse mere

At de mest interessante udgivelser disse år i højere grad udgår fra de små kvalitetsforlag frem for de store hæderkronede er efterhånden ingen nyhed. Som man kunne læse i herværende avis i sidste uge, har der været en veritabel knopskydning af mikroforlag de senere år. Beskedne kælderpublicister, selvudgivere og dedikerede fritidsforlæggere, der diverterer med alt fra eksperimenterende nichelitteratur til internationale prismodtagere og oversete storværker.

Således har det danske bogmarked undergået en gennemgribende forandring de senere år. Hvor det tidligere var de store kommercielle forlagshuse, som havde patent på kvaliteten, dem, der svingede taktstokken, når den gode smag skulle dikteres, er det nu lige så ofte de mindre forlag, der løber med priserne, udfordrer grænserne, opdyrker talenterne og genopdager de glemte. Forlag som Wunderbuch, Basilisk, Klim, Forlaget Sidste Århundrede, Ekbátana, Sisyfos, Vinter, Palomar og mange flere. 

Nok er det fortsat de store, der sidder på flæsket rent økonomisk, men ikke længere litterært. Mikroforlagene er enestående dygtige til at specialisere sig i bestemte litterære områder. Som branchens elskelige nørder, der grundigt og fokuseret opstøver den smalle sydkoreanske samtidslitteratur, beriger os med obskure randfænomener fra århundredeskiftet og exceptionelle klassikere, der af en eller anden grund er gået i glemmebogen.

Sådan løfter de små kvalitetsforlag en væsentlig kunstnerisk opgave i bevarelsen, udviklingen og formidlingen af det litterære felt.

Den foreløbige kulmination på tendensen mod en bogbranche i opbrud sås for nylig, da danske Solvej Balle blev tildelt Nordisk Råds fornemme litteraturpris for de tre første bind i en planlagt septologi udgivet på forfatterens eget lille selvudgiverforlag, Pelagraf. At den prestigiøse pris i år tilfaldt en stilfærdig ærøsk selvudgiver, og før det, Jonas Eikas smalle Basilisk-noveller, vidner om den nyorientering, branchen befinder sig i. At selvudgiveri og mikroforlag ikke længere er lig med makværk. At selv velansete forfattere som Solvej Balle styrer uden om de store forlagsmastodonter for i stedet at udkomme småt og i eget regi.

Tidligere var Balle i stald hos giganten Gyldendal, men droppede de større forlag, fordi hun angiveligt ikke orkede det kommercielle hurlumhej. Vejen for en succesfuld forfatter går altså ikke længere lige så selvfølgeligt fra de tvivlsomme baggårdsforlag til Klarebodernes bonede gulve og flimrende reklamebannere.

Og måske er dette – i hvert fald noget af – forklaringen på, hvorfor de små kvalitetsforlag har så meget vind i sejlene. Måske er ikke kun forfatterne, men også læserne, ved at nå et mætningspunkt i forlagenes overgearede markedsføring, personkultiske kommunikation og strategier. Selv er jeg for nylig blevet nødt til at stoppe med at følge et par af de større forlag, fordi jeg ikke magtede flere dansende krimidronninger, mere SoMe-lir og kæk forfatterpersona i mit feed.  

At den store litteratur i disse år udspringer af de små forlag skyldes, at der her bruges kræfter på det, det hele handler om – litteraturen – og ikke på så meget andet. Mon ikke også læserne kan fornemme det? Mon ikke tiden efterhånden er til småforlæggeriets omhyggelige fordybelse frem for publicistcirkussets brede penselstrøg?     

Man kunne håbe, at de store forlag ville lade sig inspirere af de små. Af deres vovemod, seriøsitet og utrættelige insisteren på lødighed – også i markedsføringen, for at stå op imod tidsåndens skiftende vinde og vægte den litterære kvalitet frem for alt.

For mens de store forlag til tider har lovlig travlt med at jagte følgere på det sociale medie TikTok, Tobias Rahim-fans og lækre #bogbloggere, holder mikroforlagene uafladeligt litteraturens fane højt. Og det lønner sig. Måske ikke i første omgang i kroner og ører. Men i agtelse og et trofast publikum, der bliver stadig større.

Klummen ”Tidens tegn” skrives på skift af litteratureksperterne Kathrine Amann og Lars Handesten og bringes hver lørdag.


Nr. 782 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Kun en halv times togrejse fra Rom ligger en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Cypresser og pinjetræer strækker sig med deres karakteristiske, grønne form mod en strålende blå himmel. Amfiteatrets sten er allerede stegende hede af formiddagssolens stråler. Cikadesangens monotone summen afbrydes af og til af særegne bump, når kæmpestore kogler slipper taget fra mange meters højde og styrter mod sort-hvide mosaikker. 

Bortset fra det ånder alt velsignet fred blandt de gamle bygninger i Roms historiske havneby, Ostia Antica. Væk er turistkøerne, trafikstøjen og de utrættelige sælgere, man ellers ofte møder på de velkendte pladser ved verdensbyens mange andre storslåede seværdigheder.

For til trods for den både billige og lette tilgængelighed fra Rom – en halv time med hyppige togforbindelser – er Ostia Antica som ruinby langt mindre kendt og besøgt end de skæbnetunge, navnkundige søsterbyer Pompeji og Herculaneum ved foden af Vesuv. 

De få besøgende, der alligevel vover sig udenfor Roms bymure og de gængse turistspor, får i Ostia – udover et sikkert tiltrængt afbræk fra storbyens jag – til gengæld en fuldstændig enestående fornemmelse af hverdagen i Romerrigets storhedstid.

Forsvandt med et suk Fra første færd i Ostia fornemmer man en vis lighed med Pompeji, men hvor den verdensberømte by ved Napoli-bugten giver et øjebliksbillede af en velhaverstad, der på få døgn blev udslettet og fastfrosset i året 79 efter Kristus, er Roms antikke havneby alligevel af en anden karakter.  I Ostia fandtes også velhavere, men det var i højere grad en arbejderby, og byen gik ikke et tilsvarende dramatisk endeligt i møde, som da Vesuvs pyroklastiske strøm begravede Pompeji i aske. Forskellen er engang beskrevet som, at hvor Pompeji døde i et rædselsskrig, svandt Ostia ind med et langtrukkent, stille suk. Byens ellers så florissante handel visnede i takt med Romerrigets tilbagegang, og efterhånden var der hverken økonomi eller folk til at bygge nyt eller til at vedligeholde det eksisterende. I det 9. århundrede blev byen endelig forladt. 

Ostia Antica blev forladt i det 9. århundrede. Foto: Christian Juhl Mølgaard. Selvom middelalderens bygherrer og renæssancens billedhuggere gennem årene skånselsløst gik på rov efter byggematerialer og marmor, var der fortsat meget at udgrave, da arkæologer under pavelig myndighed tog fat i det 19. århundrede.  Udgravningerne tog for alvor fart under Benito Mussolini mellem 1938 og 1942, hvor der blev gået forhastet og hårdhændet til værks – også i forhold til restaureringen af ruinerne. Siden er byen noget mere nænsomt udgravet og fundene behørigt videnskabeligt dokumenteret. 

Gå på opdagelse Mere end noget andet indbyder Ostia Anticas ruiner i dag til nysgerrig udforskning på egen hånd, hvor man i sit eget tempo kan komme helt tæt på fortidens mysterier mellem templer, teatre og termer. 

Byen gennemskæres af den kilometerlange hovedvej, Decumanus Maximus, hvor hjulsporenes slid stadig tydeligt ses i brolægningen. Fra den kan man tage afstikkere ud i de enkelte kvarterer. Flere steder leder trapper fortsat op til de øvre etager i lejlighedskomplekser, hvorfra man får et fantastisk vue over såvel byens kompleksitet som badeanstalternes kunstfærdige gulvmosaikker.  

Blandt seværdighederne i Ostia Antica er en række imponerende mosaikgulve. Foto: Christian Juhl Mølgaard. Man kan også gå på jagt efter byens religiøse centre, synagogen, den kristne basilika, Mithras-templet. Hvor det kræver et godt oversigtskort at finde disse, er det imposante, højtknejsende Jupiter-tempel i hjertet af Ostia til gengæld ikke vanskeligt at få øje på.

Den måske mest imponerende bygning i Ostia er dog nok byens amfiteater, et af de vigtigste eksemplarer af sin art i verden. Teatret, der blev bygget i løbet af kejser Augustus’ regeringstid, anvendes fortsat til aftenforestillinger i løbet af sommermånederne og udgør også et storartet udsigtspunkt.  Står man på teatrets øverste stentrin og skuer ud over byen, kan det være svært at forstå, at Ostia Antica er så godt som ukendt for så mange, der besøger den evige stad Rom. På den anden side hjælper netop stedets “hemmelige” eksistens og den ro, fraværet af de mange turister giver, med til at gøre besøget blandt de smukke, smuldrende ruiner til noget ganske særligt og storslået. 


Nr. 781 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Kristeligt Dagblad mener: Advent kan mere end black friday Tryk Her

Tryk for at læse mere

I denne uge har der været stor opmærksomhed på black friday. Det er blevet en dag, som danskerne kender. Og hvis de skulle have glemt den, skal de massive reklamer nok minde dem om, at de kan købe lækre ting til lave priser. Selv Det Kongelige Teater sender mails ud om, at det er black friday, så man skal slå til lige nu, forstås. 

Der er gode grunde til, at black friday løber med opmærksomheden. De fleste danskere, der har penge, kan lide at lade sig friste af købsmuligheder. Og i løbet af julen vil mængden af gaver i middelklassens husstande vokse støt til juleaften, hvor gaverne hober sig op under træet – i nogles tilfælde kan de måske slet ikke være der alle sammen.

På den ene side findes der selvfølgelig de forældre, som benytter black friday til at købe den slags gaver til deres børn, som de under normale omstændigheder ellers måtte se langt efter. Eller for den sags skyld gaver i det hele taget. 

Men på den anden side findes forældrene, der har svært ved at finde gaver til deres børn, fordi de har alt, hvad de kunne drømme om. Og så køber de noget andet, som de små måske ikke ønsker sig – bare for at købe noget. Man skal jo købe noget. Det er den sociale forventning.

Knapt så mange danskere tænker over, at der ligger en vigtig kirkedag i samme weekend. Søndag fejres nemlig begyndelsen på det nye år efter den kirkelige kalender. Første søndag i advent indleder den ventetid frem mod jul, hvor Jesus bliver født. Grunden, til at man tænder lys hver søndag i advent, er, at man i forventning ser frem mod det store lys, som vi fejrer den 24. december. 

Advents forventning om det gode, der skal komme, står i grel modsætning til det konkrete køb med kreditkortet på black friday. Advent bygger op, giver sig tid, mediterer om julens glade budskab. Købet er en tilfredsstillelse af havetrangen her og nu. Det erobrer på et splitsekund, hvad det begærer. 

Adventstiden taler til et fællesskab, der centrerer sig om fordybelsen og vejen mod jul, mens black friday skaber et fællesskab om forbrug. 

Forbrug er helt centralt i de store mærkedage, der er udviklet igennem den amerikanske konsummaskine. USA gik foran i kommercialiseringen af jul; for eksempel var det Coca-Cola, der gav julemanden hans røde look. 

Det var også amerikansk kultur, der gav halloween den form, de fleste danske børn nu kender den under. Også denne mærkedag indeholder et materielt element: Børnene får slik i lange baner og går hjem pumpet af sukker. Men halloweens udbredelse i Europa over de seneste årtier viser også, at der samtidig kan blive plads til succes for den store dag i kirken, der i Danmark kendes som allehelgen.

Advent er en af de højtider, som ikke er blevet amerikaniseret. Den ligger næsten på samme tid som black friday, men har ikke samme folkelige opmærksomhed. Måske bør kirkens svar på konsumerismens helligdag lade sig inspirere af det samme, som allehelgen har demonstreret: Når der skrues op for forbrug som samlende, bør kirken tale om menneskets endelighed og om at være glad for det, vi har haft. Om det, der gives. Om det, vi får. Ikke om det, vi køber.


Nr. 780 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Irer skriver stærke noveller om det, vi helst ikke vil se Tryk Her

Tryk for at læse mere

I en tid hvor alt går hurtigere, og alle synes stadig travlere, kunne man let tro, at noveller ville være bogbranchens redning. Kortfattede, som de jo er, og til at afslutte i et ikke alt for langt stræk. Litteratur til tiden, simpelthen!

Men sådan er det selvfølgelig ikke gået. For nok er noveller korte, men også krævende. Her er hver sætning og hver scene – i modsætning til den typiske 200-300 sider lange roman – vigtig og kræver opmærksomhed.

Sådan er det i hvert fald med gode noveller, og til dem hører de 14, der udgør Sheila Armstrongs debutsamling, “At flå en fisk”, der udkom i Irland tidligere i år og allerede nu foreligger i Signe Lyngs skridsikre oversættelse fra Jensen & Dalgaard. 

I hjertet af alle novellerne findes noget urovækkende eller decideret forfærdende, og “Rødt marked” er det klareste eksempel på det sidste. Her beskrives et marked for brugte sager i et pakhus, hvor sælgere hver morgen gør staderne klar inden åbningen. Og denne morgen går et par af dem ud for at tømme en varevogn, og så spærrer man ellers øjnene op: “Den unge piges albuer er bundet sammen på ryggen. Hendes skulderblade er skarpe som vingerne på en natsværmer, og hendes ankler er bundet sammen med håndleddene. Mændene bærer hende op på podiet på instruks fra Marci, og pigen lægges på maven lige i midten mellem dykkerdragten og de ildfaste fade.”

Hvad der siden sker skal ikke røbes her, men måden, hvorpå det uhyrlige foldes ind i hverdag og rutine, er effektiv og hårrejsende og giver mindelser om Shirley Jacksons stilskabende “Lotteriet”-novelle fra 1948. Her samles landsbyboere til det årlige lotteri, med hygge og småsludren, inden de som traditionen foreskriver stener dén, som trækker et bestemt lod, til døde.

Armstrong lader på samme måde det hverdagslige omslutte det frygtelige, mens hun i andre noveller lader det blive ved antydningen og i psykens skyggeland. Som i “Harlow” om en kvinde, som arbejder som frivillig i et dyrereservat i Amazonas, hvor hun er særligt knyttet til én af aberne. Men da hun bliver gravid, må hun forlade aben og rejse tilbage til USA. Sønnen bliver født, og årene går, han bliver voksen, og hun dør. Da han rydder op i hendes hus, er der ikke mange spor af ham, men i klædeskabet, inde bag moderens tøj, finder han “en uelegant tingest sat sammen af blikdåser, tæppestumper og træstokke, og han tænkte et øjeblik, at den var et synsbedrag, en tilfældigt opstået konstruktion, så lysets vinkel ville skifte, hvis han drejede hovedet en smule, og abefjæset atter bare vil blive til en samling gammelt tøj og skrammel.”

Moderens savn er med tiden blevet til en uhyggelig abedukke, et savnets gestalt, og hårene rejser sig, mens novellen lodder dybt i sorgen og skammen.

Ikke alle noveller i samlingen er så stærke og uforglemmelige som “Rødt marked” og “Harlow”, og hvor Armstrongs brug af skiftende fortællevinkler og andre fortællegreb er stimulerende, kan hendes flittige brug af sammenligninger godt trætte læsningen. Som “Hans åndedræt som en tabt rulle tråd” og “små stykker snavs i skyer som lort i uld”. Eller “Morgengryets farver som aften men på vrangen”. Alle tre eksempler fra den samme side.

Men “At flå en fisk” er trods dette, der i sidste ende er en smagssag, en god samling noveller, som er et fund for fans af Shirley Jacksons “Lotteriet”, tv-serien “Black Mirror” og alle andre, som sætter pris på det murrende og det mørke. Og som har tid og ro til at læse og mærke det læste. Midt i vores accelererende kultur.

Sheila Armstrong: At flå en fisk. Oversat af Signe Lyng. 228 sider. 270 kroner. Jensen & Dalgaard.   


Nr. 779 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Har man svært ved at finde rundt i tiden, kan man bruge smagsløgene Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er svært at finde rundt i tiden. Længe var november så mild, at man troede, det endnu var oktober. Og i den lokale dagligvarebutik kæmper personalet med at få plads til pebernødderne, som skal spises på denne årstid, og de store mængder af chips, der skal konsumeres, når den forventede fodboldfeber indfinder sig. Men så er det godt at læne sig ind i kirkeåret. Sidste søndag i kirkeåret sang vi Lisbeth Smedegaards ”November går tungt gennem byen”. Jakob Lorentzen har forsynet salmen med en melodi i mol, men salmen lander i et håb:

”Jeg tror, at der bag ved november skal rejse sig dage med sang, befriet som glæden der griber dit nådeår – endnu en gang.”

De brede silkebånd fra adventskransen er gemt fra sidste år. Kender jeg min mand ret, har han sørget for, at de er øverst i julekassen. Jeg glæder mig til at tænde det første lys og gå ind i adventstiden. Forleden, da kun hunden hørte det, satte jeg mig ved klaveret og spillede ”Vær velkommen Herrens år”.

Som samme Smedegaard skriver et sted i sin almanak, så er adventstiden en ventetid, hvor vi fra vintermørket ser frem mod lyset, mod ham, der skal komme.

Har man svært ved at finde rundt i tiden, kan man også bruge sine smagsløg. De bedste jordbær smager af højsommer, fastelavnsboller af februar, og dagens boller smager af alt det, vi forbereder os på at fejre i adventstiden: julen.

Opskriften er hentet fra Cathrine Brandts inspirerende bog ”Julens bagværk”. Hun har udgivet flere bagebøger på eget forlag. Er man nysgerrig, kan man finde hende på Instagram, hvor hun har over 90.000 følgere. Nu bidrager jeg selv til forvirringen ved at servere juleboller til advent. Jeg vil sætte dem på bordet på søndag, når vi får gæster, og det første lys i kransen er tændt.


Nr. 778 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Færøerne udfordrer sikkerheden med handel med Rusland Tryk Her

Tryk for at læse mere

Få har profiteret mere af Ruslands annektering af Krim og første invasion af Østukraine i 2014 end Færøerne. Mens EU er i gang med at forberede den niende sanktionspakke mod Rusland, er der nu i Færøerne opbakning til en ny fiskeriaftale med Rusland, der tillader færøsk fiskeri i Barentshavet og russisk ditto i havene omkring Færøerne i 2023.

Det er et område, hvor Vestens strategiske fokus er på det såkaldte GIUK-gab. GIUK står for Grønland, Island og Storbritannien (UK), og refererer til den passage, som de russiske ubåde skal passere fra deres base hos Ruslands nordlige flåde i Murmansk og på Kola-halvøen. GIUK-gabet er ubådenes rute fra Barentshavet til Atlanterhavet, hvor deres rolle er at kunne affyre atomvåben mod USA eller Nato-lande i tilfælde af en ultimativ eskalering af en konflikt mellem Rusland og Nato.

I disse farvande insisterer Rigsfællesskabets mindste medlem, Færøerne, på fredelig og profitabel samhandel med den russiske angrebs- og aggressionsmagt. For Færøerne faldt i en honningkrukke i 2014 - en honningkrukke, som Færøerne nu fra flere sider møder kritik for ikke at forlade.

I juli 2014 nedskød et russisk BUK-missilsystem passagerflyet MH-17 over Østukraine. Alle 298 passagerer ombord omkom. Det udløste første bølge af økonomiske sanktioner fra EU’s side mod Rusland, det russiske modsvar var en fødevareembargo mod alle EU-lande. 

Anderledes på Færøerne, medlem af Rigsfællesskabet, men ikke af EU. Fra 2013 til 2014 næsten fordobledes russisk import fra Færøerne, og i 2021 var russisk import tredoblet sammenlignet med 2013. Også russisk eksport til Færøerne steg markant. Det er stort set fisk og fiskeri det hele – fiskeriaftalen med Rusland anses af hjemmestyret som strategisk afgørende.

Færøerne har en lukrativ placering uden for EU og er samtidig – via Rigsfællesskabet – beskyttet af Nato og USA, der garanterer Rigsfællesskabets sikkerhed. Mod Rusland - der efter EU er Færøernes vigtigste handelspartner.

Den sikkerhed, som USA stiller til rådighed for Færøerne, forudsætter for Island og Grønland, at man stiller strategiske baser til rådighed, der indgår i Natos, men særligt USA’s atomforsvar mod Rusland. Færøernes bidrag har været at huse en radar, der blev nedlagt i 2017.

Fiskeriaftalen og den færøsk-russiske samhandel er gunstige for Rusland, men ikke strategisk afgørende. Den er livgivende for den russiske fiskeriflåde mod nord og sikrer middelklassen i Moskva og Skt. Petersborg adgang til eftertragtede fiskeriprodukter – russerne elsker fisk. Ophørte Færøerne samhandlen med Rusland, ville det på ingen måde stoppe eller berøre Ukraine-krigen. 

Så den russiske honningkrukke, som Færøerne faldt i i 2014, er ikke en skakbrik, der afgør krig eller fred. 

Men Færøerne indgår i et strategisk, geopolitisk spil, der tåler meget lidt irrelevant støj og friktion. 

Når de langstrakte danske regeringssonderinger er tilendebragt, er det en første bunden opgave for en ny regering, ifølge fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), at indlede forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Et forsvarsforlig, der politisk skal sikre forsatte amerikanske sikkerhedsgarantier og vil definere, hvilken grad af anseelse vi nyder blandt vore Nato-allierede. Ikke bare Danmark, men hele Rigsfællesskabet.  

Vore allieredes øjne på os vil gælde tre forhold. Vores generelle bidrag til et slagkraftigt Nato. Vores specifikke indsats i Østersøen. Og vores specifikke indsats i  Arktis og Nordatlanten – det sidste er Rigsfællesskabets fælles ansvar. 

Der er intet juridisk til hinder for, at Færøerne samarbejder om fiskeri med Rusland. EU – som Færøerne som nævnt ikke er medlem af – har ikke sanktioner mod Rusland på fødevarer. Det er Rusland, der har en fødevareembargo mod EU. Som Færøerne profiterer og har gjort sig afhængig af. 

Hjemmestyret i Torshavn bør give sig selv et omdømmetjek. Samhandlen med Rusland er ikke køn. Færøerne har en repræsentation i Moskva – ikke i Kyiv. Repræsentationen i Moskva kunne man passende lukke for diplomatisk at udtrykke sit mishag ved Ruslands angrebskrig. Dernæst kunne man fremlægge et program for støtte til Ukraine – det savnes. Hvordan bidrager Torshavn til at hjælpe ukrainerne gennem vinteren? Slutteligt kunne man spørge i Nato: Hvad kan vi gøre for jer? Fremfor at tage den sikkerhed, der stilles til rådighed, for givet.

Hjemmestyrets moralske og geopolitiske kompas skal kalibreres.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger samt sikkerhedspolitik i Kristeligt Dagblad.


Nr. 777 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Fra Leonora Christina Skov til Adam Price. Danske forfattere skriver elendigt om jul Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Julefortællinger” – det lyder jo hyggeligt. Men antologien med denne titel er ikke spor hyggelig, snarere juleuhyggelig. At stjernen i toppen af det overlæssede, pyntede juletræ på omslaget sidder skævt, er meget symbolsk.

I øvrigt er julen i de fleste af fortællingerne skubbet langt ud i periferien. Kun en enkelt af dem handler om selve julefejringen. Men det betyder ikke adgang for hyggen. Den pågældende historie – der er en af samlingens bedste – er Leonora Christina Skovs ”Verden er fuld af mirakler”.

Meget er gjort for at lægge op til en rigtig familiejul på slægtsgården. Men hovedpersonen, en ung pige med samme mellemnavn som forfatteren, er forstyrrende lesbisk. Hun prøver ellers at bløde stemningen op ved at forsikre, at hun har fået en mandlig kæreste. Det kommer hun dog ikke langt med. Historien er skrevet med skarpt vid, men åbner samtidig for både smerte og længsel.

Antologien består af 10 ret lange historier. Hvem der er ansvarlig for udvalget, får vi ikke at vide.

Læseren præsenteres for gedigen skrivefærdighed – det kunne også bare lige mangle andet – men det er de færreste af historierne, der for alvor trænger sig på.

En af dem er Lone Hørslevs ”Som taget lige ud af et ugeblad”, hvor en mor og dennes datter i al tristhed holder en slags julekomsammen med hinanden og en del gin. Det sker på baggrund af det sidste nye på familiefronten: Moderen har forladt sin kæreste, og en anden datter, der er psykisk syg, er blevet voldtaget og efterladt på en parkeringsplads i Taastrup.

I ”De røde lejesvende” – som er julens nisser – beretter Adam Price morsomt om sin barndoms rædsel for en gammel nisse, der syntes udsendt fra helvede. Imidlertid viser det sig, at også nissen er bange, at den er på flugt og beder for sit liv. Men det er en anden – og noget langstrakt – historie om nisser, der oprindeligt klædte sig i sort. Det var natfolket, der ikke skulle ses.

”Et juleeventyr” – fortalt med vanlig slagfærdighed af Morten Sabroe – indledes med en begravelse, hvor omtalen af den medvirkende præst kun kan opfattes som en hentydning til en fra medierne kendt præstesag. Men i øvrigt er det en fortælling om en potentiel stjernejournalist, der går til i druk og dør. Blandt de øvrige bidragydere er Iben Mondrup og Eva Tind.

Iben Mondrup, Johanne Bille, Leonora Christina Skov, Lone Hørslev, Martin Kongstad, Mathilde Walter Clark, Michael Enggaard, Morten Sabroe, Morten Vittrup, Eva Tind og Adam Price: Julefortællinger. 224 sider. 249,95 kroner. Politikens Forlag.


Nr. 776 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Fra julehåb blandt børnehjemsbørn til lækkert på Instagram: Adventskransen er kommet en lang vej Tryk Her

Tryk for at læse mere

I Hadsten Blomster i den østjyske by af samme navn kan man bag disken ofte finde butiksejer Lars Simonsen, der efter eget udsagn næsten har fået harpiks ind med modermælken. Han har set med i en god del af et halvt århundrede, når den ultrakorte sæson for salg af adventsdekorationer hvert år vender tilbage. Ingen vil købe dem, efter at første søndag i advent er blevet markeret.

Især i den forgangne uge har der været adventssøgende kunder i butikken. De træder ind med forskellige grader af forberedelse.

”Jeg møder kunder, der har været på Pinterest og Instagram og jeg ved ikke hvad, og så står de der i butikken med deres fedtede telefoner og viser billeder af, hvad de gerne vil have. De er forblændede af de nyeste trends med indfarvede grankogler og den slags,” siger blomsterhandleren.

Andre kunder har kastet ambitionshåndklædet i ringen på forhånd.

”De har foretaget en selvkritisk vurdering om, at de hverken har flair for, eller overskud til, at lave den slags selv, og derfor går de ud og køber en færdiglavet dekoration,” siger Lars Simonsen.

I butikken i Hadsten laver de meget få ”gammeldags” adventskranse og sjældent af den slags, der skal hænge fra loftet. Nu sælger de alle former for dekorationer med fire lys i.

Sådan har det ikke altid været. Ifølge Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek, fulgte adventskranse i Danmark i mange år den samme simple opskrift: Gran. Fire lys. Røde bånd og sløjfer.

”Danskerne er generelt meget traditionsbundne i deres forhold til jul, og adventskransen var en af de ting, der ikke skulle laves om på, men i løbet af de seneste 20 år er det lykkedes driftige erhvervsdrivende at sælge mere avancerede adventskranse som en vare,” siger Caroline Nyvang.

Hun peger på, at der er flere nye variationer over adventskrans-temaet. For det første er der kransformede lysestager af guld, sølv eller andet metal, som kan bruges igen år efter år. For det andet er der de kunstfærdige grankranse, som købes færdiglavede hos blomsterbindere. Og for det tredje er der det, traditionsforskeren kalder ”fingeret hjemmelavede adventskranse”.

”Der er blandt mange moderne danskere en individualisering på spil, hvor det handler om på sociale medier at kunne fremvise noget, der både er personligt og ekstravagant. Derfor er det blevet populært at kunne købe de enkelte dele til kransen og så selv sætte det sammen på sin egen måde. Ikke så det ligner børnenes egen sammenklistrede julepynt, men som det man kan kalde et opgraderet hjemmelavede look,” siger Caroline Nyvang.

Kransen på børnehjemmet Da adventskransen opstod, var formålet med den ikke at fremstå smart på Instagram eller andre sociale medier, men at markere den kristne jul og tælle ned til højtiden. Adventskransens oprindelse er lidt uklar, men ifølge Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus og specialist i juletraditioner er adventskransen vokset ud af en gammel tysk tradition.

”Jeg ser adventskransen som en blandt flere koblinger af gran og lys som pynt i hjemmene, der er opstået i Tyskland. Det samme gælder juletræet, som kan spores så langt tilbage som til Strasbourg i 1400-tallet. På nogle tidspunkter har man hængt juletræerne op, og derfra har forskellige typer kranse formentlig udviklet sig,” siger hun.

I Tyskland er der historikere, som udpeger året 1839 til den moderne adventskrans’ fødselsår. Det år indførte den protestantiske præst og børnehjemsleder Johann Hinrich Wichern nemlig en krans i den kirkelige skole og børneinstitution Rauhes Haus i Hamburg. Præsten blev hele tiden spurgt af børnene, hvor lang tid der var til jul, og derfor fik han idé at forsyne et ophængt vognhjul med gran og fire store og 20 små lys. De store lys repræsenterede de fire søndage i advent, de små alle de øvrige dage, så børnene dag for dag kunne tælle sig frem til jul.

Om det var præcis herfra, adventskransen bredte sig til andre lande, herunder Danmark, er ikke ganske sikkert, men vi ved, at en kvinde i Aabenraa i 1914 havde en adventskrans, og at Askov Højskole havde én i begyndelsen af 1920’erne. Mindre solide kilder peger på brødremenigheden i Christiansfeld som de første danske adventskrans-pionerer allerede i 1800-tallet.

Kransen som samlingspunkt I det danske kongehus var en adventskrans i brug så tidligt som i 1918 på Sorgenfri Slot, hvor dronning Alexandrines (1879-1952) bror, storhertugen af Mecklenburg-Schwerin, var blevet installeret efter at være blevet afsat hjemme i Tyskland. Anna Wowk Vestergaard har fundet dokumentation for dette i et gammelt interview med dronningens søn, arveprins Knud. Derimod har hun ikke kunnet finde dokumentation for andre populære adventskrans-fortællinger om, at den tyskfødte dronning Alexandrine allerede i 1905 købte en adventskrans til en jul på Marselisborg Slot, eller at Billed-Bladet skulle have bragt et foto af en royal adventskrans i 1940.

I sine adventskrans-studier har Anna Wowk Vestergaard fundet frem til, at adventskrans-traditionen i Danmark blev formet op gennem 1920’erne og 1930’erne. Hun betegner denne periode som en mellemtid, hvor adventskranse endnu kunne se ret forskellige ud og for eksempel have seks lys i stedet for fire.

”Fra 1930’erne er der en del skriverier i aviser og blade, hvor husmødre opfordres til, at familien samles omkring adventskransen. Det ser ud til, at kransen i denne tid blev brugt på den måde, at man tændte lysene og derefter sad sammen og læste højt eller fortalte historier,” siger historikeren, som vurderer, at denne adventskrans-skik blev udfaset, efterhånden som radio og tv blev hjemmenes samlingspunkt:

”I besættelsestiden er det tydeligt, at adventskransen er blevet så udbredt, at ingen aviser synes, de behøver forklare læserne, hvad det er, og da en adventskrans var motivet for julemærket i 1946 var traditionen endeligt cementeret i Danmark,” siger Anna Wowk Vestergaard.

Det er den stadig. Selvom den klassiske adventskrans i nyere tid har fået nogle nyere og mere Instagram-egnede variationer, er der ingen tegn på, at skikken med en krans af grønt gran, fire hvide lys og en rød sløjfe vil forsvinde.


Nr. 775 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Fodbold begyndte som lokalt kaos - og endte som verdenssport Tryk Her

Tryk for at læse mere

I disse dage er de fleste af verdens øjne rettet mod verdensmesterskaberne i fodbold, som foregår i Qatar. Og med udsigten til det enorme spektakel og den milliardindustri, som omgiver moderne fodbold, er det svært at forestille, at fodbold opstod som folkelig leg for århundreder siden.

“Der har været spil, som har haft en form for bold i centrum, i rigtige mange kulturer, rigtig langt tilbage i tiden,” siger Christian Tolstrup Jensen, som er adjunkt på Malmö Universitet, og som for nylig har skrevet bogen “Sejren på Wembley” om fodboldhistorie.

De spil, som har været direkte forløbere til moderne fodbold, har været en form for lokale boldspil i England, som blev spillet i forbindelse med byfester.

“Den ene by sagde, at deres mål var kirken, den anden sagde, at deres mål var byporten, og så gik man ellers i gang med at forsøge at få en bold henholdsvis det ene eller det andet sted sted hen,” siger Christian Tolstrup Jensen.

Spillene er muligvis foregået så langt tilbage som til vikingetiden.

“Det har været nogle meget organiske spil uden særligt mange regler. Alle kunne springe ud og ind af spillet. Det har også været ret voldeligt.”

Den tidlige fodbold-variant findes stadig i nogle få engelske byer. Christian Tolstrup Jensen har været med til et.

“Det var 200 mennesker, der møflede frem og tilbage med en bold, som var et sted derinde. Ikke så langt væk var en ambulance diskret parkeret,” siger han.

Det er først omkring midten af 1800-tallet, at det, som kan genkendes som moderne fodbold, begynder at opstå. På de engelske kostskoler begynder man at tage de lokale boldspil op til revision.

“Det kan bruges som et pædagogisk værktøj – det er ret brugbart at have et fodboldspil i baghånden, hvis man sidder med 150 præpubertære drenge med en masse energi, de skal have brændt af,” siger Christian Tolstrup Jensen.

“Samtidig kunne det lære dem en britisk dyd: At tabe med ære.”

Man opdagede, at det kunne være morsomt at mødes med de andre hold og konkurrere. De mange kostskoler havde imidlertid hver deres egen udgave af reglerne.

“Der er eksempler på, at man er blevet enige om at spille med den ene skoles regler i første halvleg og den anden skoles i den anden halvleg,” siger Christian Tolstrup Jensen.

Det var også her, at fodbolden forgrenede sig ud til en række forskellige sportsgrene – blandt andre rugby og amerikansk fodbold.

“Jeg plejer at tænke på det som en form for evolution. Det udvikler sig til mange forskellige arter, som er i familie med hinanden, men definitivt forskellige,” siger Christian Tolstrup Jensen.

I 1883 fastsættes fodboldreglerne i det, som stadig i dag kendes som fodboldloven af “The Football Association”. Det er i øvrigt fra “association”, at det engelske ord for fodbold “soccer” kommer fra. Organiseret fodbold bliver en stor succes – også langt ud over aristokratiets kostskoler.

“Det bliver allemandseje, både blandt høj og lav. På et tidspunkt kommer det også til Danmark, hvor cricketklubberne spiller det om vinteren,” siger Christian Tolstrup Jensen.

“Det er et grundlæggende simpelt spil, som alle i udgangspunktet kan deltage i – og samtidig rummer det også muligheden for, at man kan brillere lidt, selvom man er en del af et hold. Det er noget af det, som ligger til grund for dets popularitet.”


Nr. 774 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Find skiundertøjet frem: 19 grader på kontoret er i underkanten af, hvad der føles behageligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Skiundertøj, fleecetæpper, fingervanter og armbøjninger. Opfindsomheden er stor, når varmen skal holdes på arbejdspladsen.

Den 1. oktober trådte regeringens tiltag om at skrue ned til 19 grader på mange arbejdspladser i kraft. Og trods mildt vejr i disse dage viste vinteren i sidste uge så meget tænder, at man fik en fornemmelse for, hvordan det føles, når man ikke må skrue op til de 20-22 grader, som Arbejdstilsynet normalt anbefaler ved stillesiddende arbejde.

I Brøndby Kommune har man rustet sig til vinteren ved allerede nu at indføre fem minutters fysiske øvelser og et "striktrøjedirektiv", fortæller kommunikationskonsulent Jeanette Grøn Nielsen.

"Vi har mange lag tøj på, og den striktrøjetirsdag, vi indførte, er i dag blevet til striktrøjehverdag. Mange har taget plaider med hjemmefra, og dem, for hvem det giver mening i forhold til arbejdet, har skruet lidt op for antallet af hjemmearbejdsdage. På den anden side er det trods alt 19 gratis grader, vi har på arbejde, som en kollega påpegede," siger hun og tilføjer, at folk tager det med godt humør.

"Man ved jo godt, at det sker på en alvorlig baggrund."

Ifølge Lars Gunnarsen, der er indeklimaekspert og professor ved institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet, er det ikke usundt for mennesker at opholde sig i lave temperaturer.

"Men det er usundt for mennesker at fryse. Vores produktivitet falder også markant, når vi ikke er i termisk komfort, og det er i virkeligheden meget dyrere. Men det er muligt at håndtere 19 grader på kontoret med en ændring i forhold til beklædningen," siger forskeren, som anbefaler lange underbukser, tre-fire lag på overkroppen, lange ærmer og ingen blottet hud undtagen på fingrene.

Kold luft giver bedre grobund for husstøvmider og skimmelsvamp, så når luften er kold, skal der luftes oftere ud, minder Lars Gunnarsen om.

"Det er jo noget værre noget, når vi i forvejen sidder og småfryser, men det er vilkårene. Også for bygningernes skyld."

Kommer man ikke i karambolage med Arbejdstilsynets anbefalinger, som er, at temperaturen ved stillesiddende arbejde bør ligge på 20-22 grader?

"Det er da en interessant arbejdskonflikt, når arbejdsgiveren beslutter noget, der går under Arbejdstilsynets anbefalinger. Og er det så arbejdsgiverens ansvar at dække merudgifterne til tykt tøj? Min arbejdsgiver har givet mig et fleecetæppe, som jeg kan pakke mig lidt ind i. Men man kunne jo også udlevere flyverdragter til alle. 19 grader kræver i hvert fald langt tykkere tøj, end vi er vant til, for at opleve så lav en temperatur som behagelig," siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt vi på grund af kulden kan forvente flere syge kolleger hen over vinteren, svarer Lars Gunnarsen:

"I det hele taget bliver vi mere syge om vinteren, hvor vi går indendørs og også lettere smitter hinanden. Men jo, sidder man og er optaget af sit arbejde og har det for koldt, er man mere modtagelig for smitte," siger indeklimaeksperten, som selv tager på arbejde i lange underbukser, benklæder, tykke sokker og har tre lag tøj på overkroppen.


Nr. 773 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Det er som taler, Dronningen har manifesteret sig. Nogle gange filterløs Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forårslyset strømmede ind gennem de store vinduer i Christian IX's Palæ i København, hvor festklædte medlemmer af kongehuset og en lille kreds af teater- og balletfolk var samlet. Dronning Ingrids Hæderslegat skulle uddeles for 10. og sidste gang. Dronning Margrethe, der var vært for arrangementet, holdt en kort tale uden manuskript. I lokalet var stemningen let og optimistisk, for endelig var coronapandemien på retur. Men Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar kastede skygger. 

”Det er dejligt at kunne fejre, det er dejligt at kunne glæde sig, men man skal ikke glemme, at det er langtfra alle, der glæder sig lige i øjeblikket – det er det naturligvis aldrig. Men netop nu er mange af os optaget af, at der er krig i Europa – der er krig i Ukraine. Og det skal vi ikke glemme.”

Talen fra Christian IX's Palæ, der blev holdt den 27. marts i år, er en af talrige taler, som er analyseret i bogen ”Dronningen taler”, hvor blandt andet retorikere, medieforskere og historikere i otte kapitler har analyseret Dronningens taler. Bogen, der udkom på Gads Forlag fredag, er den første systematiske gennemgang af dronning Margrethes virke som taler. 

Museumsdirektør Ulla Tofte, der snart tiltræder som direktør for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, har i sit bidrag fokus på regentens manuskriptløse taler – som den aften i palæet tilbage i marts. I bogen bemærker Ulla Tofte, at Dronningen blev berørt af sine egne ord. Da Dronningen havde omtalt krigen i Europa, blev ansigtsudtrykket næsten forknyt, og stemmen rystede let. I bogen skriver Ulla Tofte:

”Talen er et godt eksempel på, hvordan Dronningen taler, når ordene kommer fra hjertet. Næppe helt uforberedt, men uden manuskript – og først og fremmest uden det filter, som uundgåeligt opstår, når taler til officielle begivenheder har været igennem embedsværkets vridemaskine. Situationen i Christian IX’s Palæ viser et menneske, der taler fra hjertet og bliver berørt af de tanker, hendes egne ord sætter i gang. Improvisationen får ordene til at virke mere ægte og formår derfor at formidle Dronningens egen sindstilstand til publikum. Vi bliver følelsesmæssigt grebet.”

Sproglig lethed Ingen regent har talt så meget og i så mange sammenhænge til befolkningen som dronning Margrethe II. Det er, som professor i retorik Lisa S. Villadsen skriver i bogens forord, primært gennem ord, at Dronningen har manifesteret sin position. Nogle gange nærmest filterløs. ”Det er også gennem ord, hun har givet indblik i sin forståelse af, hvad Danmark er, og hvad hendes rolle som regent er,” skriver Lisa S. Villadsen, der er redaktør på bogen. Og hvad kan man sige om Dronningens sprog, når man vejer det på en sproglig brevvægt over bogens 160 sider? På dansketaler.dk kan man finde 72 taler, som Dronningen har holdt i sin regeringsperiode. Ph.d. i lingvistik Sabine Kirchmeier, der er tidligere direktør i Dansk Sprognævn, har sammen med dr.phil. Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, analyseret de 72 manuskripter og lyttet til en god del af dem.

De konkluderer, at Dronningen er en taler, der stort set holder sig til sit manuskript. Gennemgangen af de 72 taler viser, at sproget i Dronningens taler er blevet enklere og mere mundtlige med tiden.

I bogen kan man se diagrammer over udviklingen i det såkaldte lixtal og aflæse, at talemanuskripterne er blevet enklere. Den tale, Dronningen holdt fra Fredensborg den 17. marts 2020, godt en uge efter at Danmark var blevet lukket ned på grund af corona, viser det. Her brugte Dronningen almindelige og jordnære vendinger. Hun sagde blandt andet:

”Jeg kan godt forstå, at mange er urolige og bekymrede, for vores virkelighed og vores hverdag er blevet vendt på hovedet.”

Dronningens kærlighed til sproget er velkendt og velbeskrevet, men hvordan lyder Dronningen? Det kan man få forskernes bud på i bogen. Sabine Kirchmeier og Eva Skafte Jensen beskriver Dronningens stemme som fri og klangfuld. Tonelejet ligger i den dybe ende af det normale toneleje for kvinder. De skriver:

"Den lyder hverken presset, nasal eller skarp, men har en god balance mellem klangen, som opstår i munden, i næsen og i brystkassen. Der er netop god plads til at forstærke klangen, når man åbner munden og udtaler ordene tydeligt, som Dronningen gør."

Sidste år kunne man se Dronningen overraske skuespilleren Ulf Pilgaard, da han for sidste gang var på scenen i Cirkusrevyen, hvor han har høstet bifald for at parodiere Dronningens udtale. Her skal man, ifølge Kirchmeier og Skafte Jensen, hæfte sig ved Dronningens udtale af vokalerne. De skriver:

"I den højkøbenhavnske sociolekt lyder vokalerne lidt anderledes. Det er særligt karakteristisk i a’ernes lyd. Og det er netop i a-lydene, man får indtryk af den særlige status, Dronningen har i samfundet. De er med til at skabe genkendelighed, og de bidrager til vores opfattelse af hendes personlige karaktertræk."

Ekvilibristisk sprogbruger Idéen til bogen om Dronningen som taler kom fra Jesper Troels Jensen, der er stifter og formand for Danske Taler, som står for onlinesamlingen af taler på dansketaler.dk. Tidligere på måneden modtog Dronningen som den første den nystiftede Danske Talers Ærespris ved et arrangement i Vartov i København. I den forbindelse udtalte Jesper Troels Jensen, at Dronningen er en ekvilibristisk bruger af det danske sprog. 

Man kan ikke skrive en bog om Dronningen som taler uden at se på nytårstalerne, og de bliver behandlet fra flere vinkler i bogen. Nytårstalen er, som det er formuleret i bogen, en lige så uomgængelig del af nytårsaften, som et juletræ er en del af juleaften. Bogen dokumenterer, hvordan Dronningen arbejder med variation i forbindelse med nytårstalerne. Hun er en taler, der er på vagt over for gentagelser af vendinger, som risikerer at kede tilhørerne eller gøre talen uinteressant. Det kan man blandt andet se af en gennemgang af indledninger til nytårstalerne. 

Analyserer man talerne, kan man se, at der som regel går flere år mellem de få gentagelser, der trods alt er. Indledningen ”Det er nytårsaften,” er først brugt i 2005 og så igen i 2012. ”Det er igen blevet nytårsaften,” hørte man første gang i 1983, og ordene gik igen i år 2000. "Det er årets sidste aften,” lød det i nytårstalen i 1992. Der gik 16 år, før formuleringen blev brugt igen. Dronningen vogter sig for gentagelser. Da vi gik ind i 2022 lød det: "I aften er den sidste aften i det gamle år." Og efter at have læst bogen kan man konkludere, at de vendinger med garanti ikke vil blive genbrugt i årets nytårstale. Og mens der er garanti for variation i åbningen af den traditionsrige tale, så afsluttes talen gerne med de samme tre ord: "Gud bevare Danmark." 


Nr. 772 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Den ene har en flabet tone, den anden er ægte eftertænksom: Nye bøger om feminisme spænder dejligt vidt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er ikke altid til at sige, hvilke begivenheder og fænomener fra en given periode, der vil blive husket i fremtiden. Hvad der helt konkret ”går over i historien”. Men siden Sofie Linde holdt sin omdiskuterede tale på scenen som vært ved Zulu Comedy Galla 2020, hvor hun delte sin personlige beretning om sexisme i mediebranchen, har MeToo-bølgen for alvor rullet i Danmark. Læger, politikere, militærfolk og andre brancher har udført store undersøgelser af sexismens omfang blandt deres medarbejdere, og de fremkomne vidnesbyrd har været af et omfang og en karakter, som kalder på handling. Forandringens vinde blæser, og den brede mobilisering af opbakning på tværs af faggrupper gør det svært ikke at mærke den vind som et historisk vingesus.

Én ting er dog historien, en anden er historieskrivning. For hvem fremstiller historien og hvordan? Det er et af de spørgsmål, de to politiske MeToo-stemmer Camilla Søe og Maria Gudme rejser i bogen ”Feministisk kampskrift – mod, magt & MeToo”. De to var med til at igangsætte bevægelsen #EnBlandtOs, hvor 322 kvinder i dansk politik på tværs af partier skrev under på en kronik bragt i dagbladet Politiken om sexisme og krænkelser i det politiske miljø. I bogen gør de i samme ombæring selv et beundringsværdigt stykke arbejde med at skrive et nuanceret og begavet stykke samtidshistorie om MeToo i dansk kontekst. Søe og Gudme stiller sig blandt andet kritiske over for mediernes fremstilling, der ofte har haft et negativt fokus på de fældede mænd i avisoverskrifterne: ”MeToo er nemlig ikke historien om de magtfulde mænd, der krænkede – det ved vi jo har fundet sted til alle tider. De, der skrev og skriver historie, er de tusindvis af kvinder, der gik sammen om at sige stop.”

Siden Sofie Linde holdt sin omdiskuterede tale på scenen som vært ved Zulu Comedy Galla 2020, hvor hun delte sin personlige beretning om sexisme i mediebranchen, har MeToo-bølgen for alvor rullet i Danmark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Kvinder, der taler for sig selv En anden forfatter, som interesserer sig for kvindernes rolle i historien, er historikeren Gry Jexen, der sidste år vandt stor anerkendelse for udgivelsen ”Kvinde kend din historie”. Nu kommer så en udgave rettet mod det yngre publikum, børnefagbogen ”25 kvinder der formede fortiden”, som indeholder portrætter af betydningsfulde kvinder fra 1840’erne og frem til 2000’erne, smukt illustreret af Sofie Kampmark. Der er både musikere, elitesportsudøvere, videnskabskvinder, designere og mange andre profiler blandt de portrætterede, foruden mere traditionelle kvindesagsforkæmpere. Kvinderne og deres bedrifter er mangeartede og viser på forbilledlig vis, at der findes mange måder at skrive historie på. Deres livshistorier opridses kort og indlevende som små inspirerende fortællinger, og Jexen lader i høj grad historierne tale for sig selv – måske også lidt for meget i visse af portrætterne, hvor man kunne ønske sig lidt mere udfoldelse af de historiske perspektiver i kvindernes handlinger.

Omvendt er det at lade kvinderne tale for sig selv også et centralt tema i MeToo, som Søe og Gudme også kommer ind på i ”Feministisk kampskrift”. Her peger de på, hvordan offerskam i det fælles MeToo-opråb vendes til offermod, når tavshed afløses af tale. MeToo-debatten har fra kritikernes side været præget af en stigmatiserende beskyldning om, at nogle kvinder bevidst vil lukrere på at gøre sig til offer. Men, argumenterer forfatterne: ”Uanset hvordan man vender og drejer det, er jeg ikke selv herre over, om jeg er offer eller ej. At blive gjort til offer er en magt, der ligger hos den krænkende part, det er noget, der bliver gjort imod én.”

I det hele taget belyser bogen de store omkostninger, det har haft for de kvinder, som er stået frem og har delt deres historier, og som ud over at skulle genbesøge ubehagelige krænkende oplevelser er blevet lagt for had i kommentarsporene på Facebook med beskyldninger om at være løgnere, ligesom især politiske MeToo-ofre har måttet se visse døre lukke sig i deres bagland, hvor partiets facade udadtil synes at være vigtigere end at skue indad og forholde sig kritisk til en rådden kultur. De vidnesbyrdene skal derfor i langt højere grad ses som et resultatet af en bydende nødvendighed af, at nogen tog mod til sig, trådte frem og gjorde oprør – så kvinderne efter dem ikke skulle lægge krop og person til det samme – og ikke et udtryk for et ønske om personlig vinding, skriver Søe og Gudme. Og videre: Denne sårbare stillen sig frem er kun blevet muliggjort af, at så mange kvinder har stået skulder ved skulder og bakket hinanden op. Deres mål er ikke ”at udskamme enkeltpersoner, men derimod at gøre opmærksom på en problematisk kultur”, et grundlæggende strukturelt problem.

Bogen til den forandringsparate mand Samme pointe synliggøres i journalisten Rikke Viemoses ”Håndbog for privilegieblinde mænd”. Viemose udgav tidligere på året bogen ”Nu taler jeg”, der ligeledes tematiserer sexisme, men i et langt brev henvendt til datteren. Den netop udkomne håndbog er derimod henvendt til den feminismekritiske, men ”forandringsparate” mand. Den er et forsøg på at aflive alle de myter og forbehold, man kan støde på hos den plus-50-årige hvide mand, der mener, at ”Feminisme er en hadideologi”. I korte kapitler tematiserer bogen emner som feminisme, sexisme, lgbt, kønsbias, kulturforbrug, samtykke, barsel med videre gennem fakta og statistik på området. Hvert kapitel begynder med at opliste en række fiktive replikker, som illustrerer, hvad den privilegieblinde mand angiveligt mener om emnet. Og omvendt stiller Viemose så manden nogle konfronterende spørgsmål til refleksion i stil med: ”Hvad er det mon, du ikke længere tror, du kan sige?”. Der rejses mange gode spørgsmål, og den faktuelle side af bogen er oplysende og giver et godt overblik over, hvordan mange af ligestillingsproblematikkerne er forbundet på kryds og tværs som et strukturelt samfundsproblem.

Men hvis man skeler til en af ligestillingsdebattens største udfordringer i disse år, nemlig den skyttegravskrig, som er opstået mellem ”skingre feminister” og ”privilegieblinde, sure, gamle hvide mænd”, forekommer bogen problematisk i sin henvendelsesform. Selvom den givetvis er tænkt som et lidt humoristisk indslag, virker tonen flabet, og bogen kommer faretruende tæt på at blive lige så stereotypiserende, som den anklager den privilegieblinde mand for at være. Hvis målet er en åben samtale, må man begynde et andet sted.

Med håb om refleksion Et godt sted ville være ”Feministisk kampskrift”, hvor man i indledningen kan læse, at det sympatiske håb med bogen er ”at skabe et rum her, hvor der er plads til refleksion, uanset om du deler mine synspunkter eller ej, og hvor vi sammen kan finde en vej frem”. Søe og Gudme peger på, at der i efterdønningerne af MeToo-bølgen er opstået et behov for refleksion, perspektivering og løsninger, hvilket bogen også kommer med flere gode, konkrete bud på. De kommer også med denne, synes jeg, meget fine pointe, der passende kan runde denne anmeldelse af: ”Mange tror, at de store og vigtige skridt tages, når en landskendt krænker må vige sin position (…), og enkelte tror, at en opdateret personalehåndbog kan klare det. Det er jeg ikke enig i. Jeg er overbevist om, at nogle af de vigtigste skridt mod en egentlig kulturændring bliver taget ved spisebordet: i familien, mellem ægtefæller, i kantinen blandt kollegerne, i venneflokken og alt derimellem. Dér bliver mange vigtige samtaler taget, og vi bliver konfronteret med forskellige generationers vrede, håb, bekymringer og drømme.”

Uanset henvendelsesformen vidner de tre vidt forskellige udgivelser med hver deres publikum om en historisk mangfoldighed i den feministiske formidling.


Nr. 771 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

De danske anmeldere er svært charmeret af norske Per Petterson og resultatet af hans skrivekrise Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Sandheden skal sætte dig fri, og det smukke paradoks er her, at det netop er ved at fraskrive sig den litterære sandhed, at Per Petterson nærmest bagom ryggen på sig selv og litteraturen får skabt et værk af stor menneskelig og litterær sandhedsværdi.”

Sådan skriver Kim Skotte i Politiken i sin anmeldelse af Per Pettersons journal. Den løber smukt og løbskt over seks måneder og var egentlig aldrig tænkt som et værk, mere som et nødvendigt udløb af en skrivekrise. For en forfatter skriver. Uanset hvad. Og da Per Pettersons roman ”Natsvømmeren” stødte på grund, bestemte han sig for at skrive i en anden form. Tilbage står nu ”Mit Abruzzo”, som ifølge Kim Skotte er ”en enormt generøs gestus. Et helt igennem ulogisk og uventet skridt fra en forfatter, der kun greb ud efter journalen af bitter nød, men føjede en ny dimension, et på en anden måde sandt værk, til sit forfatterskab.”

Per Petterson, der blandt andet er forfatter til ”Ud og stjæle heste” og en god håndfuld bøger med Arvid Jansen i hovedrollen, skriver om altid at føle sig dobbelt med en befriende ligefremhed, konstaterer Kim Skotte. Det er ham, der lever. Og det er ham, der fortæller om sit liv, mens det leves. Det er ham, der skriver. Og det er ham, der ikke skriver – eller skriver om, at han ikke skriver. Det er ham, der er søn af fabriksarbejderen og rengøringsdamen. Og det er ham, der er pensum på universiteter verden over. Det er denne splittelse, som forfatterskabet udspringer fra, og da ”Mit Abruzzo” i udgangspunktet ikke er tænkt som litteratur, får noget andet lov til at tone frem: ”En sårbarhedsjournal. Dage med tynd hud og upålidelige minder med et tyndt lag jord påkastet. En logbog, der viser sig at kunne omstøde skriveblokeringen.”

Det bliver til fem hjerter ud af seks mulige, mens der falder samme antal stjerner i Berlingske fra Jørgen Johansen og en konstatering af, at det småsnakkende tonefald skaber sin helt egen stemning af intimt tilstedevær og stærkt engagement i små og store begivenheder: ”Per Pettersons 'Mit Abruzzo' er en helt igennem virrende livlig og stærkt charmerende journaltekst, der driver kunsten at se det store i det små frem til et klart mesterskab.”

Men i Kristeligt Dagblad må journalen nøjes med tre stjerner, for her finder Jeppe Krogsgaard Christensen, at mesterforfatterens dagbog er sært flad, og han ville ønske, at Per Petterson ikke havde skrevet den. Eller rettere sagt ikke havde udgivet den: ”For hvad skal vi egentlig med en bog om hans liv og flygtige tanker igennem et halvt år? Jeg læste 'Mit Abruzzo' i to stræk. Med nyfigenheden som motor gennem alle 400 sider. Men litterært går teksten i tomgang. Selvom den er skrevet af en af Nordens største forfattere. Skønlitterære forfattere, vel at mærke. Gid Arvid Jansen snart vender tilbage.”

Den opfattelse står han imidlertid alene med. I Weekendavisen spørger Pernille Stensgaard nemlig: ”Findes der noget mere interessant end et menneske foldet helt ud? Eller i hvert fald en forfatters selvbillede foldet helt ud? Hans liv og romanerne væver sig sammen, så han nogle gange sidder til litterære optrædener og taler om det, der sker i romanerne, som om det var sket i virkeligheden. Hans ven Øivind kommer også til det nogle gange. Så gennemgribende og forførende er fiktionen.”

Hun læser journalen som et vidnesbyrd om at skrive og læse, om at leve sit bøvlede og i virkeligheden uglamourøse liv, om at sørge over de døde og samtidig selv blive gammel, mærke tegn på forfald og ligeledes sørge over det. Men det er mærkelig nok ikke deprimerende læsning, skriver hun, for det er genkendeligt som menneskeligt, og hun har følt sig i godt selskab med ”en mand i fuld figur, en rigtig mand med det hele – intellekt og forfængelighed, dybe sår og hyppig gråd, gamle venskaber og naboskaber, sygelig angst og rastløshed, praktiske hænder, fantastiske sætninger og en evig tvivl om sin formåen som forfatter”.

Også Karen Syberg er begejstret for ”Mit Abruzzo”. I Information læser hun bogen som et værk om at glemme og om at redde fra glemslen, og hun noterer sig følelsen af at blive hvirvlet ind i Per Pettersons måde at registrere, overveje og spekulere på, der følger læseren langt ind i bogen og bevæger sig på flere niveauer: ”En erklæret virkelighedstro dag for dag-fortælling, vævet sammen med forfatterens årvågne blik for, hvornår han forbryder sig eller er lige ved at forbryde sig mod den kontrakt, han har oprettet med sig selv. For det er svært at holde virkelighed og fiktion helt adskilt.”

Det er da også denne dobbelthed, der blandt meget andet fascinerer Henriette Bacher Lind i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor der falder fem stjerner ud af seks mulige. Under læsningen sad hun med en fornemmelse af, at det pettersonske jeg på én og samme gang var kendt og ukendt for hende, og hun mærkede en beundring over forfatterens bundløse ærlighed. Han indvier læseren i sin hyppigt tilbagevendende dødsangst, i sine nærmest tvangsneurotiske vaner og i et melankolsk koketteri omkring sin alder, alt sammen heldigvis med en god portion selvironi: ”'Mit Abruzzo' består kun af et halvt års dagbogsoptegnelser, men indholdet rummer essensen af et helt liv. Dog er bogen ikke overdrevet privat; Per Petterson har ikke hugget hovedstolen til pindebrænde. Der er noget tilbage, som kun er hans. ”Jeg er færdig med at skrive skønlitteratur,” meddeler Per Petterson på en af de første sider. Hvilken sorg for os, som elsker hans romaner! Lykkeligvis er 'Mit Abruzzo' formidabel. Og visse passager minder faktisk så meget om en ægte Per Petterson-roman, at det er umuligt at se forskel. Liv og værk går i ét.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.


Nr. 770 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Birthe Rønn Hornbech om sin fortrukne adventssalme: Grundtvig udvider sjælen med sin poesi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er din foretrukne adventssalme?

For mig begynder kirkens år altid med Grundtvigs adventssalme "Vær velkommen, Herrens år". Jeg ser denne adventssalme både i sammenhæng med og i modsætning til Grundtvigs nytårssalme "Vær velkommen Herrens år". For mig er det vigtigt at skelne mellem kirkeåret og kalenderåret.

Vi lever i to riger, det himmelske og det jordiske. Vi lever under to regimenter, Ordets og det verdslige. Vi lever i Herrens år, kirkeåret og i samfundets år med fælles kalender. De to riger og regimenter må med Luther ikke sammenblandes, men kan heller ikke adskilles. Med de to salmer hjælper Grundtvig os med at forstå denne skelnen.  Med adventsalmen lovpriser og takker Grundtvig for evangeliet og kirkeårets højdepunkter med Jesu fødsel, død og opstandelse og Helligåndens komme.

I nytårssalmen udtrykkes bønnen og håbet om, at Gudsordet vil gennemtrænge folk og fædreland. Her bedes om, at forårssolen må skænke den gode høst. Gud omtales som "fredens Gud". Både høsten som markens gyldne år og freden, der får landet til at blomstre, er ord, der anvendes både i Herrens rige og i samfundets rige. Høsten er både den, der kan måles i penge og Ordets udbredelse. Freden er langt mere end verdensfreden, men omfatter Gudsfreden, der blev forkyndt af englene julenat.

Er der et vers eller en strofe, du vil fremhæve?

Både Grundtvigs poesi og forkyndelse når et højdepunkt med strofen: "Da livstræet fæsted i graven rod." På én eneste linje synger vi, hvad hele evangeliet drejer sig om: påskemorgen med opstandelsen og livets sejr over døden. Lige så evangelisk, poetisk og kraftfuldt som linjen i påskesalmen "Tag det sorte kors fra graven, plant en lilje, hvor det stod". Grundtvig udvider sjælen med sin poesi og letter evangeliets frie løb med sine billeder om livets sejr over døden. Det er mageløst og bør udkonkurrere denne nymodens bibeloversættelse af 2020, der både indskrænker evangeliet og sprogforståelsen og dermed den evangeliske bevidsthed.

Hvad betyder adventssalmerne for dig?

Adventstiden er en eftertankens og forventningens tid om Frelserens komme til jorden. Det afspejler adventssalmerne. I mit barndoms præstehjem var adventstiden en særlig travl tid for både præst og den heldøgnsbeskæftigede præstekone. Men det var først og fremmest en  forventning om Kristi komme til jorden. Det hænger ved.

Ved hvilke lejligheder synger du dem?

Salmeteksterne går rigtigt op for mig, når jeg læser dem ved forberedelse af salmesangtimer rundt om i kirkerne. Men jeg synger meget, både ved gudstjeneste og hjemme. Jeg er meget bevidst om, at der ved sang altid er den risiko, at jeg svømmer hen i de mange skønne melodier og først fatter storheden i teksterne, når jeg læser teksterne højt.


Nr. 769 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Adventskranse og nedtælling til jul er hyggeligt og fint. Men advent er mere end det Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det latinske ord advent betyder som bekendt "komme" eller "tilkommelse", altså det at noget eller nogen kommer til os.

Hvad det er, vi i adventstiden venter på skal komme, det ved ethvert barn. Det er naturligvis julen, der jo netop handler om Guds Søns komme til denne verden.

Forstået på den måde peger advent frem imod, om ikke just Jesu komme, så i hvert fald den fest eller højtid, hvor vi igen skal fejre hans komme til verden – hans fødsel for cirka 2000 år siden.

Det er forståeligt nok denne side af advent, som optager de fleste, både børn og voksne i denne tid. Og det er fint. Anderledes kan det ikke være, sådan som vores adventstraditioner er skruet sammen.

Men der er også en anden side ved advent, en side, der er fremmed for de fleste og ikke nær så påagtet som den ”nedtælling” til jul, vi forbinder med adventskrans og adventslys. Det er denne anden og mere ”fremmede” side ved advent og dermed også ved den kristne tro, som centrale adventstekster minder os om.

Adventsteksterne og -salmerne, især dem, der tilhører anden søndag i advent, holder os nemlig for øje og dermed fast på, at evangeliet ikke kun taler om Jesu komme dengang i tidens fylde, da han blev født i Betlehem. Evangeliet forkynder også, at han, som kom dengang og nu er os nær skjult i sit ord og sine sakramenter, engang åbenlyst skal komme igen, "for at dømme levende og døde", som dåbens trosbekendelse siger.

Advent handler med andre ord om Jesu genkomst i synlig herlighed og majestæt: en genkomst, som skal gøre det klart – synligt og uomgængeligt for enhver – at han er Herre, den, som har al magt ikke kun i Himlen, men også på jorden, hvilket sidste jo ikke ligefrem springer i øjnene nu, hvor det er helt andre magter og magthavere, der fører det store ord.

Men dermed kommer genkomsten også til at handle om dommen. Dommen over den verden, der opfører sig, som er den sin egen herre og skaber. Denne indbildning skal den virkelige Herres komme afsløre som det, den er: Løgn og oprør mod sandheden, ja, i virkeligheden død og fortabelse.

På den måde peger advent ikke kun tilbage, men også og navnlig fremad. Frem mod det, som engang skal komme, ja, mod ham, som ”skal komme for at dømme levende og døde”, altså for at gøre den sandhed synlig, som er selve virkeligheden og derfor alene har bestand, når alt andet forgår.

Men det vil jo sige, at det på en måde altid er adventstid for et kristenmenneske, så længe det lever i denne verden. Vi lever her i en stadig venten på det, som endnu ikke er sket, men som skal ske. Vi lever i forventning til ham, som skal komme.

Eller gør vi? Lever vi i forventning? Eller har vi opgivet at vente på noget som helst – ud fra den betragtning, at der dybest set ikke er noget at vente på, endsige vente sig noget afgørende nyt af?

Måske er vi – når det kommer til stykket – ikke så langt fra de ”spottere” i Peters Andet Brev, der sagde om forventningen til Jesu genkomst: ”Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.”

Med andre ord: Der er intet nyt under solen, og det kommer der nok heller ikke. Lad os derfor vælge det sikre og kendte. Man ved jo, hvad man har. ”Lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø.”

Jeg påstår ikke, at det er sådan, vi tænker og indretter os. Men hvor meget forventning har vi til fremtiden, til Guds fremtid? Hvor meget regner vi med den forløsning og nyskabelse af livet og verden, som evangeliet forkynder og forudsætter i alt, hvad det siger om Guds rige?

Når kristendommen siger ”håb”, så mener den jo ikke håb ud i den blå og tomme luft. Nej, håb er i evangeliet altid håb til nogen, og det er håb om noget. Det er håb til Gud, den almægtige skaber, om livets fornyelse og genoprejsning.

Det har ganske vist været almindeligt at sige om det kristne håb – evighedens eller salighedens håb – at dette håb véd, at det håber, men ikke, hvad det håber på.

Og det er jo sandt i den forstand, at ingen dødelig kan forestille sig evighedens liv og derfor heller ikke gøre andet end at lægge sit liv i Guds hånd og vente sig det bedste af ham og hans barmhjertighed.

Dermed understreges, at håbet ikke er håb til os selv og vort eget, men at det virkelig er håb til den levende Gud og hans skabermagt.

På den anden side er det også rigtigt, når det er blevet sagt, at vores håb ikke kan leve uden forestillingsformer. Hvad er da håbets forestillingsformer? Ja, det er og kan i sagens natur ikke være andet end livets egne former. Det vil sige: Opstandelseshåbet får sin form og vel egentlig også sit indhold fra det liv, vi kender i fællesskab med hinanden og den skabte verden. Hvordan skulle det kunne være anderledes? Hvordan skulle vi ellers kunne håbe som dem, vi er?

Teolog Gustav Brøndsted har udtrykt det således: ”Den enfoldige lever i kød og blod, og den enfoldige er ikke løst fra sine døde; fællesskab og troskab giver håbet indhold, legemlighed giver det form. Uden form er håb et stumt ord; og håbets form er livets.” 

Jakob Knudsens elskede morgensalme ”Se, nu stiger solen” kunne man for så vidt godt kalde en håbssalme, eftersom den slutter med billedet af en ny solopgang, der for evigt jager alle dødens skygger på flugt – så lyset stander stille, nu ikke på verdens, men på livets kyst. En opstandelses- eller evighedsvision, kunne man kalde dette sidste vers.

I anden sammenhæng udfoldede Knudsen nærmere, hvordan han forestillede sig saligheden i Guds rige, og det er i sagens natur et håb, som også har livets form:

”Men jeg håber på, at når Guds evige, oprindelige, fuldkomne lov – den lov, som her i verden gør naturen så herlig for os – den lov, som ikke er givet for syndere og stakler, men for folk i deres fulde kraft – når den atter kommer til at gælde, da skal man få lejlighed til mægtig at udfolde sig, til aldeles hensynsløst at være sig selv. Der skal jo være plads nok – man skal ikke længere gå og behandle hinanden som rådne æg, det behøves jo ikke, thi al svaghed og synd og dermed al kristelighed er til ende. Og Guds eget, evige, frodige, ubesmittede – jeg kunne fristes til at sige hedenske – skabervæsen skal fylde tilværelsen. Et menneskeliv skal udfolde sig skønt som det græske, mandigt som det nordiske, herligt og stolt som Sønnens var det fra evighed, før han af kærlighed lod sig salve som Kristus til synderes frelse.”

Ja, ja, såre menneskelige forestillinger, kan man indvende. Og det er rigtigt. Men hvordan kan det være anderledes?

Gustav Brøndsted talte om, at ”den enfoldige kommer med sine forestillinger og med sine håb – uden dem er det slet ikke ham, der kommer”. Og så føjede han til: ”Det eneste, vi kan gøre, er at holde fast ved håbet dér, hvor evangeliet har bundet det: hos Gud. Så kan det bære vor form, og han vil opfylde det i sin.”

Men at der overhovedet er et håb om en kommende ny og forløst fremtid, ja, det er faktisk det, som adventstiden handler om og er med til at holde os fast på midt i adventshyggen og juletravlheden.


Nr. 768 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

Advent bringer håb og glæde. Og masser af glimmer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Denne weekend er det første søndag i advent, og et nyt kirkeår kan begynde. Det betyder traditionelt, at jeg mentalt bliver fem år, kaster alt over bord og går amok i krimskrams, glimmer, pebernødder, marcipan og gløgg. Undskyld på forhånd til alle purister, til min biskop Czeslaw og til alle de præster, som heroisk forsøger at holde fokus på det, adventstiden i virkeligheden handler om.

Hele december går min mand rundt og brummer, fordi han ikke kan komme frem for alle de julekugler, der hænger i vores lejlighed. Nogle af de små glasfigurer går tilbage til mine bedsteforældre, og andre er moderne – som en julemand, der tro mod tiden har mundbind på. Et år, da vi boede i forstaden Peckham i London, der i høj grad er beboet af folk fra Caribien, blev jeg vældig inspireret og gik all in på en caribisk adventstid. Lad mig sige det sådan, at folk i Peckham og jeg deler en stor begejstring for glimmerguirlander. Jeg forsøger at styre min uhæmmede forbrugerisme, men man kan jo få utrolig mange fine hjemmelavede ting, som man næsten ikke kan leve uden, i eksempelvis kirkernes julebasarer og på Christianias julemarked.

Det gode ved at fortabe sig fuldstændig er, at man på et tidspunkt får nok og får lyst til at sætte en tændstik til det hele, omvende sig og blive et bedre menneske. Det er jo strengt taget det, vi har fastetiden til, men nogle gange kommer det til mig allerede før jul. Sidste år skete det meget konkret, idet min kollega i sømandsorganisationen Stella Maris ringede lige inden jul og bad om hjælp: Den 21. december var der ankommet 12 sømænd fra øriget Kiribati i Oceanien iført klipklapper og sommertøj. De havde på grund af corona været væk hjemmefra i næsten to år, og de var ikke i højt humør. Det var uklart, hvorfor de var kommet til Danmark, og hvor længe de skulle være her. Jeg skal love for, at min kollega kom på arbejde, og selvom jeg og en anden frivillig gjorde, hvad vi kunne for at hjælpe til, så var det alligevel sin sag at få skaffet varmt tøj og at gøre juletiden og situationen i det hele taget til en god oplevelse.

For os var det nærmest bibelsk, at der kom 12 mand til jul, men vi kendte godt til realiteterne bag: Sømandsmissioner over hele verden var sidste jul og julen før dybt involverede i at tage sig af søfarende, der var fanget på grund af pandemien. Få grupper har været så hårdt ramt som dem fra Kiribati. De var strandet rundt om i hundredvis. De sad i månedsvis i Hamborg, Svendborg, Brisbane, Busan, Jakarta og Fiji, mens Kiribatis regering og internationale partnere arbejdede på at få dem hjem. I en tid, hvor tvang, usikkerhed og fattigdom er et vilkår for mange søfarende, er det en vigtig opgave at tage sig af dem, at dele og lette deres byrder. I de havne, hvor sømandsmissionerne er til stede, går de ofte langt for at tjene. De koordinerer tøjleveringer, husly, gudstjenester og udflugter, og de stræber efter at skabe personlige forbindelser i de store grupper af søfarende.

På Caritas-sekretariatet arbejder vi hver dag med død og ødelæggelse, og vi prøver at forbedre forholdene for mennesker i svære livssituationer. En af fordelene ved at arbejde i en trosbaseret organisation er, at der som udgangspunkt er en del indbyggede psykosociale mekanismer, som letter. Bøn, håb, den cykliske vekslen mellem død og opstandelse. I skrivende stund er jeg til en konference i Rom, som i den grad tager fat i den tunge ende.

Selvom det er dejligt at mødes med kolleger fra hele verden, er det nedslående at høre om den forværrede situation i Ukraine, Syrien, Myanmar, mange steder i Afrika, Asien og Latinamerika. Overalt kæmper biskopper, præster, søstre og frivillige i de lokale kirker for at forsvare menneskets værdighed. Ord kan ikke beskrive, hvad mine kolleger oplever. Men samtidig kan jeg høre, at alle er begyndt at glæde sig til jul. Uanset hvor slem situationen er, så ved vi alle, at håbet og glæden kommer med adventstiden. Og mens jeg sidder her, fordybet i rædsler, ankommer forventningsfulde mails hjemme fra Danmark: Én arrangerer julefrokost, en anden iværksætter drillenisser på sekretariatet, en tredje vil gerne vide, hvilke dage de kan holde fri.

Når vi i morgen tager hul på et nyt kirkeår, er det med den grundlæggende viden, at det ender godt. Noget er overstået i året, der gik, som pandemien, men andre problemstillinger er dukket op, som krigen i Ukraine.

Men vi er her stadig for hinanden og vores medmennesker, og det er godt at glæde sig, se fremad og huske på, at Gud gjorde sig lillebitte og sårbar for at være sammen med os. Det eneste, vi skal gøre, er at tage imod Ham.


Nr. 767 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

"Afriktivister" tager videnskampen op og kæmper for, at kontinentet skal opfinde sit eget demokrati Tryk Her

Tryk for at læse mere

To minutter inde i interviewet fortæller Cheikh Fall, at han var 31 år, før han stemte første gang. Det var i 2012.

”Indtil da havde jeg aldrig troet på politik. Jeg havde sagt til mig selv, at det var ligegyldigt at stemme, for når først politikere fik magten, gjorde de, hvad de ville, uden at lytte til deres vælgere.”

Indrømmelsen kommer som lidt af en overraskelse. Den i dag 40-årige senegaleser er demokratiforkæmper og Vestafrikas mest berømte blogger og internetaktivist. Han har sagt ja til at mødes med Kristeligt Dagblad på sit kontor i en forstad til Senegals hovedstad, Dakar, til en snak om fremtiden for demokratiet på det afrikanske kontinent.

Cheikh Fall blev kendt ud over hjemlandets grænser, da han i oktober 2021 – som en af i alt 13 unge afrikanere – deltog i en paneldebat under den franske præsident Emmanuel Macrons Afrika-Frankrig-topmøde. Her udfordrede Fall Macron og bad ham direkte om at stoppe med at understøtte Afrikas diktatorer og despoter – til stor jubel fra tilskuerne.

På hjemmebane i Senegal har Cheikh Fall, der er uddannet inden for it, dog længe været et fænomen. Faktisk lige siden sin egen demokratiske vækkelse i 2012, hvor han i forbindelse med præsidentvalget skabte kampagnen #sunu2012 (vores 2012) og skabte et system, der ved hjælp af borgernes bidrag overvågede og informerede om valghandlingerne. Forinden havde den siddende præsident, Abdoulaye Wade, fået lov til at stille op til en forfatningsstridig tredje mandatperiode, hvilket blev mødt med store protester.

”Det var første gang, de sociale medier blev brugt til monitorering og civil overvågning af et præsidentvalg, og det satte gang i noget,” fortæller Fall i dag.

#Sunu2012 blev en succes. Bevægelsen skabte international opmærksomhed om situationen i Senegal, afslørede politivold mod demokratiaktivister og gav oppositionen mulighed for at komme til orde. Abdoulaye Wade tabte valget, og i de efterfølgende år arbejdede Cheikh Fall videre på konceptet og udviklede det, der i dag er Africtivistes – et panafrikansk netværk af internetaktivister fra 40 lande. Netværket promoverer og forsvarer demokratiske værdier, menneskerettigheder og god regeringsførelse gennem digitale værktøjer som for eksempel valgobservation.

”Vi er forandringsagenter, der bruger digital teknologi til at ændre vores samfund, ligesom #Sunu2012 gjorde i Senegal. Men udover at være en protestbevægelse skaber vi også værdi. Det er vigtigt, at vi som organisation bygger på et værdifællesskab og ikke kun et interessefællesskab,” siger Cheikh Fall.

Intet behov for at kopiere Værdien, Cheikh Fall taler om, bunder i afriktivisternes bud på, hvordan demokrati i Afrika kan se ud baseret på internettets ideer om deling, samskabelse og forbundethed. Det lyder kompliceret, men er det ikke, når det bliver brudt ned. Men først giver det mening at høre, hvordan Fall vil se demokrati i Afrika i dag?

Den knap to meter høje mands øjne pendulerer fra side til side bag de sorte, markante briller, mens han nøje overvejer sit svar.

”Jeg vil sige, at det er et koncept,” siger han ukarakteristisk langsomt, stadig stirrende fremfor sig, ”som er veldefineret på papiret, og som de, der har ansvaret for at lede vores lande, fuldt ud forstår. Men samtidig er det et koncept, der er domineret af personlige interesser, af lysten til magt og af en mangel på respekt, ansvarsfølelse og republikansk loyalitet. Og så er demokrati et nyt koncept – en baby i Afrika.”

Mens den demokratiske rejse andre steder begyndte for århundreder siden, er Afrika først kommet med på vognen i nyere tid, hvor de tidligere kolonimagter mere eller mindre gennemtvang demokratiet i stater, som kun for nylig havde fået friheden.

”Problemet er, at den demokratiske model, vi blev påduttet, ikke er blevet tilpasset vores kontekst. Vi accepterede meget hurtigt det, vi blev præsenteret for, uden at finde balancen mellem det nye og så vores historie og kulturelle arv,” siger Cheikh Fall og understreger, at det er vigtigt at huske, at de traditionelle afrikanske samfund havde demokratiske træk med valgte ledere, forsamlinger og systemer, hvor valg blev truffet og udfordringer håndteret i fællesskab.

”Vi har ikke været tilstrækkeligt involverede i definitionen af demokratibegrebet i Afrika. Det er derfor, vi har problemer i dag, og det er derfor, vi har denne form for kognitiv dissonans i forbindelse med vores politiske og demokratiske forhåbninger.”

Det grundlæggende problem, siger han, er, at man ikke kan kopiere en demokratimodel og overføre den 1:1 fra det ene til det andet sted, præcis ligesom én universel model for økonomisk udvikling ikke kan anvendes på tværs af kontinenterne.

”Vi har ikke brug for jeres model, for vores virkelighed og kultur er er anderledes. Vi har ikke de samme køer. Vi har ikke de samme typer af afgrøder og marker. Vi har ikke de samme regntider, vi har ikke de samme industrier. Så hvorfor er det, at vi tror, vi kan finde én model for demokrati, som er perfekt for alle?” spørger han retorisk, mens han illustrerer opremsningen ved at tælle på sine lange fingre.

”Vi har ikke brug for at kopiere! Vi har brug for at innovere, udvikle og etablere vores egen form for demokrati.”

Mulighed for at tænke Cheikh Falls landsmand, den internationalt anerkendte filosof og tænker Felwine Sarr, har også bidraget til diskussionen om Afrikas fremtid. I sin bog Afrotopia (2019) skriver Sarr, at det netop er manglen på sådanne visioner og refleksioner over egen situation, skæbne og fremtid, der afholder Afrika fra at udvikle sig naturligt og på egne præmisser.

”Felwine har ret! Før internettet var der en mangel på tanker om fremtiden og idéer om livet – vi havde ikke mulighed for at tilgå viden, og vi manglede muligheden for og – friheden til – at ytre os,” siger Fall og vender tilbage til den store nøgle til forandring, som afriktivisterne ser det: internettet.

Dels har internettet brudt elitens monopol på taletid i medierne og givet folk mulighed for at samles i fællesskaber, dele tanker og komme til orde; dels har internettet åbnet verden for Afrikas store unge befolkning. 60 procent af den afrikanske befolkning er under 25 år. De er født ind i den digitale tidsalder med alt, hvad det medfører af adgang til viden og muligheder – på lige fod med unge andre steder i verden. 

70 procent af Afrikas befolkning er under 30 år – det er denne store gruppe, Cheikh Fall og Africtivistes forsøger at engagere i kampen for demokrati. Foto: Gerd Kieffer-Døssing. ”Det betyder, at vi kan tage skridtet videre fra blot at konstatere til at gøre os vores egne tanker. Vi er del af en logik, altså internettet, hvor vi kan reflektere over muligheder og fantasere om, hvilken fremtid vi ønsker,” siger Cheikh Fall, mens hans øjne lyser op.

Det er dén proces, Africtivistes og Cheikh Fall ønsker at understøtte. Visionen er at udvikle en demokratisk model, der hviler på internettets principper om samskabelse, samstyring og fælles ejerskab. Det er her, Afrikas fremtid ligger, mener han. 

”Internettet som teknologi bygger på deling, viden og relationer og er et system baseret på interaktioner. Det står i modsætning til det gamle system, der er baseret på en hierarkisk logik med én chef, der bestemmer for og over de andre. For at et hierarki fungerer, skal folk adlyde og følge chefen – ikke udfordre systemet og ikke tænke selv, men reproducere det. Det, internettet tilbyder os, er et samarbejdssystem, der bygger på fællesskab og ikke på hierarki.”

”Dét er Africtivistes' model. Det handler om at stå tættere sammen, at blive et værdifællesskab, der kan komme med fælles ideer og visioner.”

”Men,” siger han og løfter en finger. ”Det kommer til at tage tid. For når folk som os rejser sig for at komme med svar på strukturelle problemer eller sociale og politiske krav i vores lande, står vi over for politiske ledere og folk fra eliten, der kalder sig demokrater, men i deres handlinger er alt andet end demokrater, og som ønsker at bevare den hierarkiske model og er indædte modstandere af den fremtidsvision, som unge mennesker har, og som har potentiale til at ændre Afrika.”

Kampen om viden Som billede på den kamp, han ser finde sted lige nu, drager Fall en parallel til reformationen, hvor Bibelen blev oversat fra latin og gjort tilgængelig for den brede befolkning, hvilket ikke alle i den kirkelige elite syntes om.

”Lederne vil holde os i uvidenhed for at kunne fortsætte med at føre en politik baseret på hierarki, dominans og diktatur. De ønsker ikke, at vi får adgang til kollektiv viden om, hvad demokrati er og kræver. De ønsker ikke, at vi bliver bevidste om vores rolle og ansvar som borgere, for det vil udfordre den hierarkiske model,” siger Cheikh Fall. 

Den ellers rolige mand bliver tydeligt oprørt, når han snakker om eliten, der holder igen og stemmer imod, mens ungdommen presser på.

”Hvad vi ønsker og forventer er ikke andet end en mere ansvarlig regering, mere gennemsigtighed, mere adgang til information og mere folkeligt demokrati. Det kan kun ske gennem et kollektivt intellektuelt gennembrud. Det kræver, at vi i Afrika får en kritisk masse af borgere, der er bevidste om deres rolle, deres ansvar og deres borgerpligt. Kun ved at denne masse vokser i antal og står sammen om en fælles vision og fælles værdier og bidrager til en fælles idé, kan vi få de systemer, vi ønsker, og som responderer på vores behov.”

”Og,” siger han, mens han peger på det banner, der står bag ham, ”det eksisterer allerede.”

På banneret er et omrids af Afrika dækket af små sorte, knyttede næver, der hver især repræsenterer en afriktivist, og nederst står netværkets motto: "Fremtidens Afrika af og for os."

Netværket manifesterer sin vision ved at lave aktiviteter på tværs af kontinentet og uddanne aktivister i blandt andet internetsikkerhed, dataindsamling, programmering og civilt engagement, alt imens bånd knyttes, viden deles, og fronter samles. Styrken er, at ingen kæmper alene, men at hele netværket står sammen. Cheikh Fall nævner Senegals naboland Gambia som eksempel. 

Da den mangeårige diktator Yahya Jammeh til sin egen og alles store overraskelse tabte præsidentvalget i 2016, lukkede Jammeh for internettet for at omgøre resultatet i ly af informationsmørket. Men på den anden side af grænsen, hvor internettet virkede, gik de senegalesiske afriktivister i gang. De delte valgresultaterne på nettet og rapporterede, hvad der skete i Gambia, så hele verden kunne følge med. Til sidst havde Jammeh ikke andet valg end at gå af.

”Vi står sammen,” slår Cheikh Fall fast, ”og fordi vi er et netværk, kan den proces, vi har sat i gang, ikke stoppes. I dag har vi hovedkvarter i Dakar, men hvis kontoret her skulle lukke, betyder det ikke, at Africtivistes lukker. Hvis jeg bliver sat ud af spillet, er det ikke ensbetydende med, at Africtivistes bliver sat ud af spillet. De mange enheder er lidt ligesom en blækspruttes tentakler – bare fordi du skærer en tentakel af, betyder det ikke, du får bugt med dyret.”

”Hvis vi kan blive millioner, der snakker det samme sprog og deler den samme vision og værdier, kan vi lægge pres på det politiske system og skabe en forandring.”


Nr. 766 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:45:00

VM i Qatar afslører fodboldverdenens skam Tryk Her

Tryk for at læse mere

At Qatar blev vært for VM i fodbold, er ligesom, da Donald Trump blev præsident i USA: Det burde ikke være sket, men det faktum, at det er sket, viser, hvor slemt det står til. Faktum er, at Qatar vil for altid have været vært for det 22. Fifa-verdensmesterskab, den største absurditet i fodboldens historie.

Bare det at skulle gengive baggrundshistorien føles stygt. Fodboldverdenens styrende organ, Fifa, tildelte i 2010 værtskabet for verdens mest populære og prestigefyldte sportsbegivenhed til et lille mellemøstligt autokrati med en befolkning på knap tre millioner. Qatar havde aldrig før spillet med i et VM, endsige været vært for et, og landet fremstod særdeles uegnet til at afholde begivenheden. Om sommeren, hvor turneringen traditionen tro altid har været afholdt, er temperaturen i Qatar så høj, at det slet ikke er forsvarligt at spille fodbold; at spille 90-minutterskampe i ørkenen midt i den arabiske sommer er tydeligvis latterligt.

Det er derfor, at turneringen for første gang nogensinde finder sted i november og december, hvilket er lige midt i den europæiske fodboldsæson. Det er lige så absurd som at at give Dubai rettighederne til Vinter-OL.

Men denne idioti dækker over den største vanære. Det kan godt være, at der bor omkring tre millioner mennesker i Qatar, men andelen af reelle Qatar-borgere er kun lidt over 10 procent. Resten består af meget rige udlændinge fra andre nationer og en enorm hær af fattige migranter, der udfører det meste af arbejdet. Da Qatar blev tildelt VM, havde de hverken infrastrukturen, vejr eller en fanskare, der kunne retfærdiggøre beslutningen. Men landet er meget, meget rigt.

Demokratier sælger sig selv Hele sagaen minder om komikeren Dave Chappelles kyniske udlægning af Trumps udnævnelse til præsident. Ligesom at den tidligere præsident fungerede som en "ærlig løgner", der, ifølge Chapelle, afslørede noget vigtigt om amerikansk politik, så forekommer Qatar for mig at have gjort noget tilsvarende for fodbold. Indtil nu har sportens styrende organ i det mindste delvist været i stand til at skjule sin vederstyggelighed, fordi alle tog del i paradeforestillingen. Hvis det at give turneringen til Rusland i 2018 så dårligt ud set fra et demokrati- og menneskerettighedssynspunkt, så kunne man i det mindste argumentere for, at det var et stort land med en stolt fodboldtradition. Men Qatar?

Ikke engang den vanærede tidligere chef for Fifa Sepp Blatter ser sig nu i stand til at forsvare beslutningen – det var en "fejl", indrømmede han for nylig. At Qatar kunne slå de rivaliserende bud fra USA, Australien, Japan og Sydkorea for at få lov til at være vært for turneringen, er så uforsvarligt, så åbenlyst latterligt, at det er umuligt ikke at konkludere, at hele systemet er råddent. Hvilket det i bund og grund er.

Der er nemlig ikke bare tale om en engangsforeteelse: VM i Qatar er en fortælling om den verden, vi lever i – ikke kun om fodboldens verden. VM 2022 i Qatar er, hvad der sker, når en korrupt international organisation med enorm magt og ringe ansvarlighed bliver sat til at styre ting, der betyder noget, når demokratier er villige til at sælge sig selv, deres institutioner og endda deres kultur til højestbydende, og når hele økonomier bliver afhængige af udnyttelsen af billig, globaliseret arbejdskraft og ureguleret kapital. Qatar er som et ekstra vodkashot i denne cocktail af skam, der er en destillation af alt, hvad der er galt, og som normalt camoufleres af andre ingredienser.

Europæisk klubfodbold er allerede fyldt med plutokratiske bagmænd fra Golfstaterne. Tre af de fem bedstbetalte atleter i verden er fodboldspillere: Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Neymar, som hver tjener mere end 100 millioner dollars om året i løn og sponsorpenge. En fjerde spiller, Kylian Mbappé, kan sandsynligvis slutte sig til denne prestigefyldte gruppe, når Forbes udgiver næste års liste, efter at han for nylig underskrev en treårig kontrakt til en værdi af 650 millioner dollars. Tre af disse fire superstjerner er i øjeblikket ansat i én klub, Paris Saint-Germain, der er ejet af – ja, Qatar.

Men Paris Saint-Germain er ikke alene med sin afhængighed af Golfstaternes rigdom – blot den mest åbenlyse. Den engelske klub Manchester City har været ejet af en investeringsgren i Abu Dhabi siden 2008. Et andet engelsk Premier League-hold, Newcastle United, blev sidste år købt af et konsortium, der omfatter Saudi-Arabiens statslige formuefond. Med tilsyneladende uendelige budgetter, der gør dem i stand til at opkøbe alle de bedste talenter, vinder disse klubber nu – til ingens overraskelse – langt flere kampe, end de plejede.

Fodbold er et ekstremt eksempel på et udbredt fænomen. Golfsporten er i øjeblikket involveret i en borgerkrig, der handler om en LIV Golf-tour, der er finansieret af den samme saudiske formuefond, der nu ejer Newcastle United. Formel 1-motorsporten har en lang række eksempler på intim omgang med oliestatsplutokratier: Der er allerede holdt grandprix-løb i Bahrain, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater (UAE) – og sidste år blev Golfstaternes fjerde bane præsenteret – i Qatar, naturligvis.

Vesten har tabt dominans Alle ved, hvad der foregår. Qatar og de andre golfstater ønsker at diversificere deres økonomier for at overleve den dag, hvor tappen på deres olie- og gasformue løber tør. Og de ønsker at gøre det på en måde, der beskytter deres autokratiske regimer. For at nå det mål investerer de i sport, underholdning, turisme og transport – i håbet om at de kan blive solrige lavbeskatningscentre i en fremtidig global økonomi, hvor de rige kommer for at bo, arbejde, shoppe og slappe af langt væk fra demokratiets byrder, mens de betjenes af en hær af fattige migrantarbejdere. Investeringen i sportsverdenen er blot en del af en bredere strategi. Vi vælger bevidst ikke at se grusomhederne.

I Vesten er vi gået med til det, fordi vi har fået del i noget af deres rigdom. Glade engelske fodboldfans er begyndt at møde op til klubkampe i traditionel arabisk kjortel for at vise deres tilfredshed med klubbens nyfundne rigdom. Den klub, jeg selv holder med, Liverpool, er nu på markedet. Kan jeg virkelig sige med oprejst pande, at jeg ikke inderst inde ville glæde mig, hvis en kæmpestor statslig formuefond købte klubben, så den kunne fortsætte med at konkurrere på topniveau ved at rekruttere de bedste spillere og betale den højeste løn? Korruption ligger i pengenes natur. Kan nogen af os virkelig klage, når vi opdager, at VM er blevet solgt på samme måde?

Under skammen ved VM i Qatar og oliestaternes ejerskab af europæisk fodbold ligger der en banal virkelighed: Disse stater er vores diplomatiske og kommercielle allierede. I Vesten tager vi ikke kun imod deres penge til vores sportsklubber, vi køber også deres fossile brændstoffer og sælger våben til dem. Og aftalen besegles ved at lægge hænderne på mærkelige, lysende kugler i ørkenen for dermed at bekende vores venskab. Det er latterligt at forvente, at sport skal fungere som en ærefuld undtagelse, mens resten af verden forsøger at tjene så mange penge som muligt – uagtet deres landes moral eller langsigtede sikkerhed.

Faktum er, at Europa har solgt sig selv til højestbydende i årevis. Tysklands geopolitiske strategi har været at binde sig til Rusland og Kina – to stater, der af Nato betragtes som værende strategiske trusler – for at skabe gensidig afhængighed. Storbritannien har bortauktioneret kerneinfrastruktur og aktiver – uagtet at det har givet Kina andel i den britiske atomindustri – og givet Rusland finansielle tjenester og muligheder for at hvidvaske penge gennem ejendomskøb. Selv det stolte Frankrig, der engang betragtede yoghurt som et vigtigt nationalt aktiv, lader deres sportsklubber agere legetøj for udenlandske ejere.

Vesten er hverken så rig eller så dominerende, som den var engang. Den skal træffe svære valg, der involverer kompromiser. Hvis planen var at opretholde national rigdom, sikkerhed, uafhængighed og integritet, så har de seneste par årtier været en katastrofe.

"Jeg skal fortælle jer noget," sagde Donald Trump i en republikansk primærdebat, før han blev nomineret som sit partis præsidentkandidat i 2016: "'Kom til mit bryllup', sagde jeg til Hillary Clinton, og hun kom til mit bryllup. Ved I hvorfor? Hun havde ikke noget valg! Fordi jeg gav." Og Qatar – ligesom Saudi-Arabien, UAE, Rusland og Kina – har givet til Vesten i årevis. Så nu er vi til bryllup.

Tom McTague er skribent for The Atlantic.

© The Atlantic

Oversat af Translated By Us


Nr. 765 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:43:00

Vi skal støtte børn med forældre bag tremmer og indrette systemet på deres præmisser Tryk Her
Der er brug for et særligt hensyn til børn, hvis forældre er varetægtsfængslet, både fra det nære netværk, men også fra fængselssystemet. Det er i barnets interesse, at adgangen til mor eller far er kontinuerlig, stabil og på barnets præmisser
Nr. 764 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:43:00

Det er en sejr, at ghettoplanen skal for EU-Domstolen. Men vi må ikke glemme hvorfor Tryk Her
Dansk politik har taget en højredrejning, hvor islamofobi ikke kun er forbeholdt den ekstreme højrefløj. Derfor er det en kæmpe sejr for blandt andet Mjølnerparken, at en række borgere derfra skal have deres sag prøvet ved EU-domstolen
Nr. 763 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:37:00

Orbán udskyder Sverige og Finlands NATO-medlemskab for at få EU-milliarder Tryk Her
Den ungarske leder Viktor Orbán skruer endnu engang op for de slet skjulte trusler mod de vestlige allierede. Mens EU-Kommissionen gør klar til at indefryse EU-milliarder til Ungarn, har ungarerne nu udskudt godkendelse af Finland og Sverige i NATO
Nr. 762 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:37:00

Effekten af VM bliver ikke en normalisering af Qatar, men en udstilling af FIFA’s korruption Tryk Her
De perverst velhavende emirer håbede, at når først deres stadioner var færdige, ville de indgå i FIFA’s kredsløb af turneringer, tv-aftaler og merchandise, og forskellen mellem denne og tidligere slutrunder ville blive visket ud. Men de tog fejl
Nr. 761 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:36:18

Pristale til digter Marianne Larsen: Pigen, der var født med anlæg for surrealisme Tryk Her
Marianne Larsen udforsker verden gennem ordene. Eller hun udforsker ordene og finder en verden. Hun er ordenes medvider, én som er indviet i en ellers hemmeligholdt viden. Her er Dan Ringgaards tale til Marianne Larsen i anledning af, at hun modtager Det danske Akademis store pris
Nr. 760 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:36:00

Årets Black Friday handler mere om nødvendige indkøb og mindre om overforbrug Tryk Her
Den kommercielle helligdag Black Friday synes ikke ramt af rasende inflation eller drænet købekraft. Forbruget står til at blive, som det plejer. Information tog en tur i Field's for at se, hvad folk puttede i indkøbsvognen i år
Nr. 759 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:30:23

Udvalg i Helsingør Kommune kritiserer Benedikte Kiærs opførsel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alle partier i Helsingør Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg kritiserer borgmester Benedikte Kiærs (K) ageren over for ansatte på rådhuset.

Kritikken kommer også fra borgmesterens eget parti.

Det skriver Politiken.

Tre ledende medarbejdere i kommunen er sygemeldt. Begrundelsen er, at de følte sig udsat for pres fra Benedikte Kiær, da de håndterede en henvendelse, som handlede om borgmesteren, fra en whistleblower.

I udtalelsen skriver politikerne, at Benedikte Kiær burde have afstået fra at give sine holdninger til kende over for medarbejderne.

- Det er borgmesterens ansvar som den øverste leder at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne, skriver udvalget ifølge Politiken.

Det kritiserer også, at der har været en uhensigtsmæssig kommunikation fra borgmesterens side.

Kritikken kommer efter, at de to fagforeninger Djøf og HK tidligere på ugen kritiserede en advokatundersøgelse af borgmesterens opførsel over for de sygemeldte medarbejdere.

Benedikte Kiær siger til Politiken, at hun tager udtalelsen fra økonomi- og erhvervsudvalget til efterretning.

/ritzau/


Nr. 758 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:30:00

Hvad skal folkekirken blive bedre til i det nye kirkeår? Otte kirke-kendere giver deres bud Tryk Her

Tryk for at læse mere

Strukturen i folkekirken er udfordrende Foto: Privatfoto. Katrine Söderberg, sognepræst i Islev Kirke.

Det er godt, at vi har fået en øget bevidsthed om arbejdsmiljøet i folkekirken. Det er godt for os som kirke at finde ud af, at det gode arbejdsmiljø starter hos os selv, vi kan selv gøre noget for det. Der er ingen tvivl om, at strukturen i folkekirken er udfordrende, fordi det ledelsesmæssige ophæng ikke, som på andre arbejdspladser, er entydigt. Det kan give samarbejdsvanskeligheder, for der har ikke tidligere været kultur for, at man forventningsafstemmer.

Det er derfor meget glædeligt, at vi nu drøfter disse ting, og opbakningen er stor. I år vil jeg også fremhæve det store engagement og den hjælpevillighed, der piblede frem, da krigen i Ukraine brød ud. Vi arrangerede andagter, fredsgudstjenester og modtog ukrainere. Vi tog udgangspunkt i den virkelighed, der ramte os alle sammen. Næste år skal vi fortsætte med gode initiativer, for det er vigtigt, at kirken har en stemme, ikke nødvendigvis et svar, når kriserne rammer. Kirken skal være med til at give håb.

Folkekirken skal være åben for kritik Foto: Johanne Teglgård Olsen. Rasmus Dreyer, adjunkt i kirkehistorie ved Københavns Universitet.

Hvis jeg skulle fremhæve et konkret eksempel på folkekirkens gode arbejde i år, så vil jeg nævne det nye initiativ “Folkekirke og forsvar”, som skal styrke folkekirkens møde med soldater, veteraner og pårørende. Det viser, at folkekirken hele tiden ser på sin menighed og tænker over, hvem man er kirke for, og tager bestik af, at verden forandrer sig. Jeg vil også fremhæve den kritiske dækning af folkekirken, som en god og tiltrængt ting i det forgangne år.

Medierne har opdaget, at folkekirken også skal kigges efter i sømmene. Og selvom mange i folkekirken nok vil beklage sig over pressen, så er det med til at forbedre forvaltningen. Det er det positive udbytte. I forlængelse af det skal folkekirken derfor blive bedre til at være åben for kritik og ikke lukke sig om sig selv eller vende ryggen til, når nogen med rette kritiserer for eksempel dårlig forvaltning eller bare spørger ind til, hvad der foregår, og hvorfor man gør, som man gør.

Kirken skal være bedre til at brede sig ud til menneskers hverdagsliv Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix. Thomas Reinholdt, biskop over Aalborg Stift.

Vi har i år lært at trække på de erfaringer, vi fik med os fra covid-19. Det er positivt, at vi som folkekirke er kommet styrket ud på den anden side. Vi fulgte restriktionerne og lærte at afholde gudstjenester på nye måder, og på den måde har vi vist, at vi kan finde ud af at være kirke til tiden. Der er selvfølgelig altid plads til forbedring i folkekirken. Jeg mener, at kirken, som den gode samarbejdspartner den er, skal trækkes dybere ind i samfundslivet.

Vi har nemlig nogle kompetente ansatte, der har muligheden for at gøre en positiv forskel i vores fælles samfundsliv. Derfor mener jeg, at kirken skal være bedre til at brede sig ud til menneskers hverdagsliv. Det handler om at markere os, være mere tydelige. Det ville være godt, hvis flere dele af samfundslivet, for eksempel skoler og plejehjem, fik øjnene op for folkekirken som samarbejdspartner.

Vi skal blive bedre til at vise forståelse Foto: Petra Thiebel Jacobsen Louise Schack Elholm, fungerende kirkeordfører i Venstre.

Det bedste har været det, som ikke skete i år. Vi har ikke haft et kirkeår, som har været sat på standby på grund af corona. Vi har kunnet afholde konfirmationer og bryllupper og fastholde traditioner og højtider, og det er jeg utroligt glad for. Det har også været positivt at se, hvordan man i højere grad har samarbejdet i folkekirken efter corona.

Jeg tror, at kirken er blevet mere bevidst om, at det er en god idé at tale sammen på tværs og organisere en holdning. Som lovgiver har jeg kunnet mærke, at der er mere samtale om, hvad man synes, og hvad man mener, der skal gøres, og det er godt. Næste år skal vi blive bedre til at vise forståelse over for hinanden. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev mere frisindede og tålmodige med hinanden. Det handler altid om, at andre skal forstå mig. Ikke om at jeg skal forstå andre. Det handler om at begrænse andres frihed og ikke om at sikre andres frihed.

Der skal mere fokus på arbejdsmiljø Foto: Leif Tuxen. Bent Meier Sørensen, professor i filosofi og ledelse på CBS.

Jeg vil fremhæve “Vi bryder tavsheden” og det fokus på arbejdsmiljø i folkekirken, som initiativet har affødt. Det er en sen, men meget positiv forandring, som der ser ud til at være en bred interesse for blandt de ansatte. Man bør kunne forvente, at initiativet også bakkes 100 procent op af folkekirkens ledelse. Det er nu, der skal handles. På den negative side har vi en regulær skandale, nemlig hele sagen med Flemming Pless. Det er efter min mening helt uhørt, at man lader en præst, som er under meget belastende anklager, tage sin afsked selv.

Sådan en sag skal undersøges grundigt og sanktioneres, men her springer man sanktioneringen over. Det er helt ubegribeligt, at kvinderne, hvis vidnesbyrd virker uhyre overbevisende, ikke i det mindste skal forsikres om, at denne mand ikke kan komme i tjeneste igen. Sagen fra Københavns Domkirke har lidt samme karakter. Man har ikke et organisatorisk beredskab til at håndtere disse sager. Det åbner en kæmpe kirkedør for spekulationer om mulige skjulte skandaler i folkekirken, som vi ikke kender til, fordi ingen tør vide sig sikre på ledelsens opbakning.

Folkekirken skal fortsat være opfindsom Foto: Leif Tuxen. Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigs Forum.

Lige efter angrebet på Ukraine var jeg til gudstjeneste i Ringkøbing Kirke. Det var bevægende og gav trøst, at kirkerummet var åbent for at være sammen i fortvivlelsen. Hver eneste uge er gudstjenester med til at etablere et fælles symbolsk sprog for tro og håb. Jeg mener, at folkekirken fortsat skal være opfindsom til at indgå i lokale sammenhænge. For nyligt besøgte jeg en præst, som én gang om måneden i kirken synger morgensang med skoleeleverne fra de to skoler i hendes sogn. Et utroligt fint initiativ, som andre kan lade sig inspirere af. At kirken indgår som en selvfølgelig institution blandt de andre lokale institutioner, kan vi blive bedre til at tydeliggøre.

Fælles løsninger er nødvendige Foto: Petra Thiebel Jacobsen. Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

I år er vi kommet på den anden side af corona og kan igen mødes i normalt omfang, og derfor har Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde også kunnet finde sted. Vi mødes godt og vel 500 mennesker, som repræsenterer det folkekirkelige medlemsdemokrati, og det har været en af de helt store begivenheder for mig. Et sted, hvor der er plads til forbedring i folkekirken, er i forhold til at tale sammen på tværs af niveauer og vores respektive ledelsesstrenge.

I år har vi i fællesskab lavet ambitiøse handlingsplaner om arbejdsmiljø og ledelse og påbegyndt diskussionen om, hvordan samvirket styrkes. Det er diskussioner, som vi har haft med biskopper, præsteforening, provsteforening og – i forhold til arbejdsmiljø – også de faglige organisationer. Evnen til at vende os mod hinanden og finde løsninger får vi også brug for at vise det nye folketing. Hvis vi vil have politikerne til at lytte, så skal vi være i stand til at præsentere sammenhængende og velgennemtænkte ønsker.

Kirken skal møde borgere i øjenhøjde Foto: Privatfoto. Preben Kræn Christensen, provst i Skads Provsti.

Jeg mener generelt, at folkekirken gør det godt. Når jeg ser på det lokale kirkeliv, så er jeg utrolig stolt af, at Kvaglund Kirke i samarbejde med Esbjerg Kommune har fået muligheden for at bygge et nyt kulturhus. Her er der både plads til bibliotek, café og mødesal, og det betyder rigtig meget, at kirken er med til at styrke lokalområdet. Især i dette område i Esbjerg, hvor der ellers har været en del udfordringer, blandt andet i forhold til integration. I 2023 er det afgørende, at kirken fortsat møder borgere i øjenhøjde. Det gælder alle slags mennesker i Danmark. Ikke-etniske danskere, der har en anden sproglig og kulturel baggrund, skal føle sig velkomne i den danske folkekirke.


Nr. 757 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:30:00

Hans Magnus Enzensberger er død: Essayets mester takker af Tryk Her
Fri i tanken og umulig at fange. Med Hans Magnus Enzensbergers død er en tysk specialitet ved at uddø: den intellektuelle lyriker og forfatter, der både sætter den politiske dagsorden og rusker samfundet uden programmatiske mål
Nr. 756 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:30:00

Er Lars løkke Rasmussen en "pragmatisk hykler"? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er næsten blevet en selvfølge blandt os at antage, at politikerne er så hykleriske af sind, at vi blot kan se frem til at fange dem i den næste bratte kovending.

Og ikke mindre i disse dage, hvor både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) overvejer at gå i regering med Mette Frederiksen (S), som de under valgkampen omtalte som dybt skadelig for landet. Politikere skifter ofte standpunkt, og tanken, om hvorvidt dette kun er nedbrydende, eller i virkeligheden også opbyggeligt, har fået lektor og ph.d. Silas F. Harrebye til at skrive bogen "Til forsvar for hykleriet".

Han optrådte torsdag med sin bog i DR 2's Deadline, og pointen er, at hykleriet også rummer noget sundt for demokratiet, eftersom det kan medføre vilje til at se indad, skifte holdning og tænke visionært på ny. Bevægelsen kan med andre ord være nyttig som drivkraft i den enkelte, alt imens vores konstante fordømmelse af vendekåbemekanismen ifølge forskeren kan svække virkelysten hos politikerne, der af frygt for at blive kaldt hyklere undlader at formulere stærke holdninger.

Derfor opfordrer Silas F. Harrebye os til at forstå, hvordan hykleri kan medføre en brugbar selverkendelse. At anger altså fører til noget godt. Det kniber lidt med at se denne konklusion som andet end endnu en konstatering af, at vi alle er fejlbarlige – ja, endda syndere, der bør udvise ærlig selvkritik – men sagen er jo, at vi er blevet så uvant med at forholde os til dette vilkår, at vi om og om igen kalder den menneskelige grundtilstand noget andet. Og i en tid, hvor videnskab ses som primær vej til indsigt, proppes urgammel visdom ofte gennem ph.d.-kværnen blot for at komme ud i den anden ende som gammel tænkning i ny indpakning.

Men så skete der noget. Sidst i samtalen stod det nemlig mere og mere klart, at Silas F. Harrebye under sine interviews med udvalgte politikere tilsyneladende var faldet pladask for Lars Løkke Rasmussen (Mod). Denne blev fremstillet som en såkaldt ”pragmatisk hykler”, drevet af ærlig vilje til at se indad og tænke nyt, alt imens Morten Messerschmidt (DF), derimod, blev diagnosticeret som en ”kynisk hykler”, der end ikke selv vil erkende, at det er dét, han er.

Det er vist ikke første gang, at Lars Løkke Rasmussen har charmeret en person hele vejen over i sin egen lejr, men man overvejer unægtelig, om en forsker på den måde bør sidde i et DR-studie og begå åbent karaktermord på en politiker, han bare ikke bryder sig om. Morten Messerschmidt havde her ingen mulighed for at forsvare sig mod en særdeles grov personkarakteristik. Hvis Silas F. Harrebye ser sig selv som en nogenlunde objektiv forsker, er der grund til, både for ham selv og for seeren, efter denne optræden især at bide mærke i én bestemt sandhed – som han i øvrigt også selv kom ind på – nemlig den tidløse og bibelske konstatering af, at det hykleriske som oftest er uendeligt meget nemmere at se i den anden end i sig selv. Det kan ikke siges ofte nok.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.


Nr. 755 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:28:00

Der er brug for helt nye fodboldkort for at yde VM i Qatar retfærdighed. Her er de Tryk Her
I årtier har både børn og voksne fodboldfans samlet på de såkaldte Paninikort med billeder af fodboldens stjerner. Men VM i Qatar understreger, at moderne topfodbold handler om meget mere end spillerne på banen – derfor præsenterer vi her en helt ny samling kort, hvor alle de centrale aktører er med
Nr. 754 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:27:00

Messerschmidt trækker tidligere partifælle Skaarup ind i Meld-sagen Tryk Her
Fredag kom Morten Messerschmidt med en helt ny forklaring om Peter Skaarups rolle, da han blev udspurgt om det omstridte EU-seminar på DF’s sommergruppemøde i 2015
Nr. 753 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:26:58

Migrationsforsker: »Langt hen ad vejen har EU’s migrationspolitik været en fiasko« Tryk Her
Med penge, vold og pigtrådshegn har EU forsøgt at holde flygtninge og migranter ude, men alligevel er antallet nu på sit højeste siden 2015-2016. Vi står med en »enorm udfordring«, lyder det fra Bruxelles. Nyt udspil skal holde flere migranter væk, men gør EU endnu mere sårbart over for politisk afpresning fra autoritære stater
Nr. 752 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:26:30

Uden tapre hjerter, ingen skotsk uafhængighed Tryk Her
Der er ikke stor gejst over Skotlands nationalistregering, der i denne uge accepterede, at den britiske højesteret har talt: En ny skotsk folkeafstemning om uafhængighed kan ikke udskrives fra Edinburgh
Nr. 751 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:25:46

Tyrkisk angreb kan sende IS-krigere på fri fod Tryk Her
Tyrkiske angreb mod kurdiske styrker i Nordsyrien kan i værste fald føre til genopstandelsen af Islamisk Stat, advarer en general.
Nr. 750 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:25:46

Tyrkisk angreb kan sende IS-krigere på fri fod Tryk Her
Tyrkiske angreb mod kurdiske styrker i Nordsyrien kan i værste fald føre til genopstandelsen af Islamisk Stat, advarer en general.
Nr. 749 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:25:46

Kurdisk milits advarer: Islamisk Stat kan genopstå Tryk Her
Tyrkiske angreb mod kurdiske styrker i Nordsyrien kan i værste fald føre til genopstandelsen af Islamisk Stat, advarer en general.
Nr. 748 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:25:14

Personlig mistro kan blive en blokering for en SV-regering Tryk Her
Realpolitisk har Socialdemokratiet og Venstre nærmet sig hinanden så tilpas meget, at en SV-regering er en sandsynlig mulighed. Grundlaget skal nok kunne files på plads. Men topfolkene er endnu ikke sikre på, at den gensidige tillid er tilstrækkelig stærk
Nr. 747 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:23:11

Sådan brugte Egypten formandskabet for klimaforhandlingerne til at prioritere olielandes interesser Tryk Her
På dette års klimatopmøde var der ikke fremskridt på det vigtigste område, som handler om at nedbringe udledningerne af CO₂. Det skyldes blandt andet pres fra olieproducerende lande og et egyptisk formandskab, som varetog sine egne og nabolandes økonomiske og politiske interesser, siger kilder på baggrund af en gennemgang af forhandlingerne
Nr. 746 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:18:00

De egyptiske værter anklages for at favorisere olielande på klimatopmøde Tryk Her
Klimatopmødets sluttekst blev flere gange udvandet efter pres fra olie- og gasproducerende lande, viser Informations gennemgang. Nu kritiseres det egyptiske formandskab for at svigtet sit ansvar
Nr. 745 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:00:36

Alle partier, selv hendes eget, kritiserer Benedikte Kiær, efter at tre ledende ansatte meldte sig syge Tryk Her
Også borgmesterens eget parti står bag kritikken af Helsingør-borgmesteren.
Nr. 744 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 20:00:36

Alle partier, selv hendes eget, kritiserer Benedikte Kiær, efter at tre ledende ansatte meldte sig syge Tryk Her
Også borgmesterens eget parti står bag kritikken af Helsingør-borgmesteren.
Nr. 743 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:58:55

Mette Davisen-Nielsen: Det er slut med at hoppe højere af ren og skær angst Tryk Her
Stjernekoreografen John Neumeiers dramatiske exit fra Den Kongelige Ballet er både en kunstnerisk krise og et tegn på nye tider. Næste generation af dansere kommer til at sætte barren højere, hvad angår omgangsformer, respekt og medbestemmelse, skriver Mette Davidsen-Nielsen i denne kommentar.
Nr. 742 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:58:55

Det er slut med at hoppe højere af ren og skær angst Tryk Her
Stjernekoreografen John Neumeiers dramatiske exit fra Den Kongelige Ballet er både en kunstnerisk krise og et tegn på nye tider. Næste generation af dansere kommer til at sætte barren højere, hvad angår omgangsformer, respekt og medbestemmelse, skriver Mette Davidsen-Nielsen i denne kommentar.
Nr. 741 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:58:55

Det er slut med at hoppe højere af ren og skær angst Tryk Her
Stjernekoreografen John Neumeiers dramatiske exit fra Den Kongelige Ballet er både en kunstnerisk krise og et tegn på nye tider. Næste generation af dansere kommer til at sætte barren højere, hvad angår omgangsformer, respekt og medbestemmelse, skriver Mette Davidsen-Nielsen i denne kommentar.
Nr. 740 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:50:00

Populær julegave er dybt problematisk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tusindvis af spritnye smartphones bliver denne weekend langet over disken eller sendt med pakkepost fra digitale butikker.

Men uanset om der står Samsung, Apple eller et andet mærke på telefonen, er den – fra et etisk synspunkt – ofte en rigtig dårlig julegave.

For ifølge Mie Oehlenschläger, der er tech-analytiker og medlem af Det Etiske Råd, er telefonerne belastet af en lang række forhold: Råmaterialerne udvindes i farlige miner, de er samlet under usle forhold på asiatiske fabrikker, og både i produktion og i brug er de slemme klimasyndere.

"Udfordringerne er altså mange, og de er på samme tid konkrete, strukturelle og dybt politiske," siger Mie Oehlenschläger.

Og producenterne forstærker forbruget af de problematiske produkter ved at skabe en opfattelse af, at vi ikke kan leve uden de nyeste modeller af smartphones, forklarer Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.

"Alle de større mobilfabrikanter som Apple og Samsung lancerer helt nye modeller hvert år, selvom vores tests viser, at der ikke er tale om større teknologiske fremskridt. På den måde pusher de produkter, som er forbundet med mange problematiske aspekter, men som ikke er strengt nødvendige," siger chefkonsulenten.

Selvmord på smartphone-fabrikkerne Så denne december skal man ikke alene forholde sig til, om man skal se VM eller ej, måske skal man grundigt overveje, om der skal en ny smartphone under juletræet i år. 

Det burde dog ikke komme som en overraskelse, at især produktionen af telefonerne har en dyster bagside. 

Forsinket løn, dårlige arbejdsforhold og frustration over ledelsens håndtering af covid-19 fik i denne uge fabriksarbejdere på verdens største iPhone-fabrik i Zhengzhou i Kina – der er ejet af firmaet Foxconn, og som producerer 70 procent af alle Apples telefoner – til at nedlægge arbejdet og demonstrere. 

Og der har før været kritik af arbejdsforholdene på Foxconns fabrikker. I starten af 2010'erne begyndte arbejdere i den kinesiske industriby Longhua at kaste sig ud fra de tårnhøje fabriksbygninger i ren desperation eller i protest over arbejdsforholdene. Ifølge The Guardian var der i 2010 hele 18 selvmordsforsøg blandt medarbejderne på fabrikken. 

Børnearbejde i Congos miner Men det er ikke kun på fabrikkerne, at ens smartphone kan have fået stænk af blod, sved og tårer, for også i de miner, hvor telefonens råmaterialer bliver udvundet, har der været rapporteret om dybt problematiske forhold.

"De giftige metoder til at fjerne sjældne mineraler og metaller fra jorden forårsager uoprettelig skade på jord, vand og menneskeliv. Men det er ikke for alvor noget, som mange af os smartphone-brugere forholder os til," siger Mie Oehlenschläger.

Ikke mindst fra koboltminerne i Congo, hvor der bliver udvundet kobolt til brug i mobilbatterier, er der kommet grufulde historier.

Så sent som i 2019 blev Apple, Google og en række andre tech-giganter sagsøgt på vegne af congolesiske familier for at medvirke til død og alvorlig skade på deres børn, som efter sigende var blevet tvunget til at arbejde i minerne. Dengang beskrev CNN, hvordan nogle børn var blevet dræbt, da minerne kollapsede, mens andre havde pådraget sig lammelser og livsvarige skader fra hyppige ulykker.

Flere af firmaerne lover forandringer. Senest har Apple meddelt, at de fortsat bliver bedre til at genbruge metaller, blandt andet kobolt, frem for at skaffe dem fra minerne. 

"Efterhånden som vi gør fremskridt mod disse ambitiøse mål, fortsætter vi med at skaffe 3TG (såkaldte konfliktmineraler) og andre mineraler, såsom kobolt, ansvarligt, mens vi arbejder på at forbedre forholdene i og omkring minesamfund," skrev Apple i en rapport fra 2021.

En overset klimabelaster Men de etiske problemer ved smartphones stammer ikke kun fra forholdene i afrikanske miner og asiatiske fabrikker. Selve brugen af smartphones kan give sort samvittighed.

“Vores konstante 24/7-adgang til hinanden og til streaming på smartphonen har betydning for planeten og mennesker på den anden side af jordkloden. Samtidig er vores nuværende forbrug af data en overset klimabelaster, og aspekter ved de digitale apps og tjenester, som smartphones giver blandt andet børn adgang til, er uetiske, for så vidt angår design og forretningsmodeller," siger Mie Oehlenschläger.

Men smartphones er især store klimasyndere, fordi de er designet på en måde, så de hurtigt bliver forældede, siger Vagn Jelsøe:

"Foruden at lancere nye modeller hvert år, så har Apple specialiseret sig i, at deres produkter ikke spiller sammen med produkter fra andre producenter. Så skifter man det ene ud, må man måske også skifte det andet ud. Og mange producenter stopper med at tilbyde opdateringer til de ældre modeller, så forbrugeren føler sig nødsaget til at købe en ny," siger Vagn Jelsøe.

Også batterierne har en kort levetid og er blevet sværere at udskifte. 

"Hvis man i dag vil skifte batteri på en telefon fra Apple eller Samsung, bliver man i mange tilfælde nødt til at gå til et autoriseret værksted og betale i dyre domme. Det giver igen forbrugeren et incitament til at opgive den gamle telefon og købe en ny," siger Vagn Jelsøe

Af samme grund barsler EU-Kommissionen med krav til producenter om at gøre det billigere og nemmere at reparere telefonerne og sikre reservedele og opdateringer til gamle modeller. Men EU glemmer de menneskelige aspekter af, hvad bæredygtighed går ud på, bemærker Vagn Jelsøe:

"De lader det være op til forbrugerne at vurdere etikken i produktionen, men det er jo en umulig opgave. Derfor bliver vi nødt til at kræve af producenter, at de har styr på deres underleverandører, at man ikke får blod på hænderne, når man køber en smartphone," siger han.

Men man kan godt gøre noget for at bevare lidt af den gode samvittighed, selv hvis en ven eller et familiemedlem har skrevet "smartphone" på ønskesedlen:

“Hvis man gerne vil lægge en smartphone under træet, er der jo også mulighed for at købe én af de glimrende genbrugte smartphones, som er på markedet, eller en de typer, som er baseret på genanvendelighed," siger Mie Oehlenschläger.

Kristeligt Dagblad har bedt Apple og Samsung om en kommentar på de etiske udfordringer ved deres produkter. Samsung har ikke haft mulighed for at vende tilbage på henvendelsen, mens Apple meddeler, at virksomheden ikke kan nå at formulere en kommentar, men fortsat arbejder med at skabe bæredygtige produkter og sikre gode arbejdsforhold hos sine underleverandører.


Nr. 739 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:03:48

Han fandt det perfekte vrag: »Det er også en katastrofe, fastfrosset i tid. Vi finder en lårbensknogle ved siden af skibet« Tryk Her
Gert Normann er dykker, ekspert i vrag og leder af Seawars Museum. For nylig gjorde han et helt usædvanligt fund. Et flere hundred år gammelt træskib, der står intakt på bunden af Østersøen.
Nr. 738 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:03:48

Han fandt det perfekte skibsvrag: »Vi kan kigge ind i kaptajnens kahyt og ane, at der stadig står møbler« Tryk Her
Gert Normann er dykker, ekspert i vrag og leder af Seawars Museum. For nylig gjorde han et helt usædvanligt fund. Et flere hundred år gammelt træskib, der står intakt på bunden af Østersøen.
Nr. 737 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:03:48

Han fandt det perfekte skibsvrag: »Vi kan kigge ind i kaptajnens kahyt og ane, at der stadig står møbler« Tryk Her
Gert Normann er dykker, ekspert i vrag og leder af Seawars Museum. For nylig gjorde han et helt usædvanligt fund. Et flere hundred år gammelt træskib, der står intakt på bunden af Østersøen.
Nr. 736 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:02:22

Lektor og professor: Vi kan dokumentere, at kvinder stadig får mindre i løn for det samme arbejde Tryk Her
Sygeplejerskernes lønkamp har fået os til at diskutere historisk lavtlønnede ’kvindefag’, men ny forskning peger på, at debatten også bør adressere uligheden mellem mænd og kvinder, der udfører det samme job.
Nr. 735 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:02:22

Lektor og professor: Vi har ikke lige løn for lige arbejde Tryk Her
Sygeplejerskernes lønkamp har fået os til at diskutere historisk lavtlønnede ’kvindefag’, men ny forskning peger på, at debatten også bør adressere uligheden mellem mænd og kvinder, der udfører det samme job.
Nr. 734 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 19:02:22

Lektor og professor: Vi har ikke lige løn for lige arbejde Tryk Her
Sygeplejerskernes lønkamp har fået os til at diskutere historisk lavtlønnede ’kvindefag’, men ny forskning peger på, at debatten også bør adressere uligheden mellem mænd og kvinder, der udfører det samme job.
Nr. 733 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 18:22:59

BBC: Kontroversiel rapper stiller op ved USA's næste præsidentvalg Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den kontroversielle rapper Ye, der tidligere var kendt under navnet Kanye West, siger, at det er hans plan at stille op som kandidat ved præsidentvalget i USA i 2024.

Det rapporterer BBC.

Han har bedt den tidligere republikanske præsident Donald Trump om at blive hans vicepræsidentkandidat.

45-årige Kanye West, der har ændret sit navn til Ye, forsøgte sig i 2020 som præsidentkandidat. Det floppede fælt. Han nåede kun at få 70.000 stemmer.

Han blev dengang som nu berygtet for sine ekstremistiske og antisemitiske holdninger.

Han har nu sendt en video på gaden, efter han er blevet spottet på Trumps resort i Florida, Mar-A-Largo, i selskab med en berygtet hvid nationalist, Nick Fuentes, ifølge BBC.

Her siger Ye, at Trump blev ret overrumplet. Trump har selv for nylig som den første republikaner meddelt, at han stiller op som kandidat ved præsidentvalget i 2024.

- Trump begyndte helt enkelt at skrige efter mig fra bordet, hvor han sad. Og han fortalte mig, at jeg ville tabe, fortæller han.

Ye skabte furore, da han i sidste måned mødte op ved et stort modeshow i Paris iført en T-shirt med teksten "White Lives Matter". Et slogan, som hvide ekstremister har brugt som svar på sortes "Black Lives Matter". Det sidste handlede om politivold mod sorte i USA.

Efterfølgende har Ye beskyldt kritikerne for at være en del af en jødisk sammensværgelse.

/ritzau/


Nr. 732 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 18:11:42

Instruktør af Pyrus-julekalender ville ændre stødende scener Tryk Her
’Alletiders Julemand’ bliver ikke genudsendt som planlagt, fordi indhold kan virke stødende ifølge TV 2.
Nr. 731 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 18:11:42

Instruktør af Pyrus-julekalender ville ændre stødende scener Tryk Her
’Alletiders Julemand’ bliver ikke genudsendt som planlagt, fordi indhold kan virke stødende ifølge TV 2.
Nr. 730 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:29:11

Bertel Haarder blander sig i sag om bortvist stjerne på Den Kongelige Ballet Tryk Her
Det har i forvejen vakt opmærksomhed, at Det Kongelige Teater har bortvist en berømt koreograf. Nu blandet teatrets bestyrelsesformand sig, og det er med ønsket om, at den bortviste koreograf kan vende tilbage.
Nr. 729 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:29:11

Bertel Haarder blander sig efter opsigtsvækkende bortvisning af koreograf på Det Kongelige Tryk Her
Det har i forvejen vakt opmærksomhed, at Det Kongelige Teater har bortvist en berømt koreograf. Nu blandet teatrets bestyrelsesformand sig, og det er med ønsket om, at den bortviste koreograf kan vende tilbage.
Nr. 728 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:29:11

Bertel Haarder blander sig efter opsigtsvækkende bortvisning af koreograf på Det Kongelige Tryk Her
Det har i forvejen vakt opmærksomhed, at Det Kongelige Teater har bortvist en berømt koreograf. Nu blandet teatrets bestyrelsesformand sig, og det er med ønsket om, at den bortviste koreograf kan vende tilbage.
Nr. 727 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:27:50

Russiske soldater får skodudstyr og elendig ledelse, men ikke den lovede løn Tryk Her
De militære ledere tager ikke hensyn til russiske soldaters liv og sikkerhed, vurderer det britiske forsvarsministerium. Imens klager soldater over manglende løn.
Nr. 726 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:27:50

Russiske mobiliserede i video: Vi kan blive sendt af sted uden andet end et mange tak Tryk Her
De militære ledere tager ikke hensyn til russiske soldaters liv og sikkerhed, vurderer det britiske forsvarsministerium. Imens klager soldater over manglende løn.
Nr. 725 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:27:50

Russiske mobiliserede i video: Vi kan blive sendt af sted uden andet end et mange tak Tryk Her
De militære ledere tager ikke hensyn til russiske soldaters liv og sikkerhed, vurderer det britiske forsvarsministerium. Imens klager soldater over manglende løn.
Nr. 724 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:08:33

Auktionshus undsiger sin kendte frontfigur efter afslørende dokumentar Tryk Her
Den tidligere ejer og direktør af auktionshuset Bruun Rasmussen sættes under kritisk lys i en dugfrisk TV 2-dokumentar.
Nr. 723 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:08:33

Auktionshus undsiger sin kendte frontfigur efter afslørende dokumentar Tryk Her
Den tidligere ejer og direktør af auktionshuset Bruun Rasmussen sættes under kritisk lys i en dugfrisk TV 2-dokumentar.
Nr. 722 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:00:00

I år lærte vi, at kostskoler giver mobning gode kår. Men hvordan står det til på efterskolerne? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Vold, seksuelle krænkelser og mobning. Det var alvorlige hændelser, som TV 2 dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder” i foråret kunne afsløre, at der havde fundet sted på kostskolen Herlufsholm ved Næstved. I tiden efter rullede sagen i medierne, hvor man kunne høre flere eksperter pege på, at der var nogle helt bestemte dynamikker, der netop gjorde kostskolen til arnested for hierarkisk undertrykkelse.

Efterskoler har meget til fælles med kostskoler. Man spiser, sover og går i skole det samme sted. Man er omringet af sine klassekammerater hele døgnet rundt, og man sover på sovesale eller fællesværelser. Alligevel ser man ikke de samme tendenser for mobning tegne sig på landets efterskoler, hvis man skal tro de eksperter og efterskoleforstandere, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Helle Rabøl Hansen er mobbeforsker og udtalte sig blandt andet om sin viden om mobbekultur til medierne i kølvandet på TV 2's dokumentar. Foruden miljøet på kostskoler har hun også beskæftiget med elevtrivslen på landets efterskoler, og ifølge hende er der én faktor, der gør udslaget for, at forekomsten af mobning på kostskoler og efterskoler er forskellig. 

“Efterskoler er nyere i deres historik. De har ikke den her arv af disciplinerende ritualer, som mange af de ældste kostskoler har, og som de har haft problemer med at komme af med,” fortæller hun.

Suzette Munksgaard arbejder halvdelen af tiden som projektleder hos Center for Ungdomsstudier på Frederiksberg ved København og halvdelen af tiden som efterskolelærer på Midtsjællands Efterskole i nærheden af Roskilde. Hun er enig i, at den væsentligste forskel bunder i kostskolers og efterskolernes ophav. 

“Efterskolerne er af en helt anden tradition end kostskolerne. Vi bygger ikke på en engelsk hierarkisk kostskoletradition. Vi bygger på den grundtvigske friskoles tradition. Der er den underliggende bas ligeværd. Alle har en plads, alle har en stemme, og alle anses som et ligeværdigt menneske, som også har ansvar for, at andre har en plads og en stemme,” fortæller hun.

Helle Rabøl Hansen peger på, at der på nogle af de ældste kostskoler findes nogle etablerede strukturelle hierarkier, hvor de ældste elever indgår i disciplineringen af de yngste elever, som kan give grobund for mobning. På Herlufsholm blev den struktur sat i system af den såkaldte “præfektordningen,” som i kølvandet på forårets afsløringer er blevet droppet efter voldsom kritik. Helle Rabøl Hansen mener dog ikke, at det i sig selv danner grobund for mobning, at nye elever begynder på skolen, mens ældre elever fortsætter. 

Man kan ikke undgå mobning Blot fordi strukturerne måske i højere grad fordrer til mobning på kostskolerne, går efterskolerne heller ikke fri. Mobning er nemlig et vilkår, når mange unge mennesker spiser, sover, uddannes og bor samme sted, fortæller Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. Han fortæller dog også, at der ikke findes statisk, der viser, hvor meget mobning der finder sted på landets efterskoler. 

“For mig at se er mobning et fænomen, der kan eksistere alle steder. Men det vigtige er at få taget hånd om drillerier, så man undgår, at det udvikler sig til stigmatisering og mobning,” fortæller Torben Vind Rasmussen. 

Forstanderen på Rønde Efterskole på Djursland, Søren Sinnbeck, er enig i, at mobning ikke er noget, man værne sig komplet imod på en efterskole. Derfor har de som resten af landets efterskoler, og som efterskolerne ifølge undervisningsmiljøloven i øvrigt er forpligtet til at have, en anti-mobbestrategi. Som udgangspunkt forsøger de på Rønde Efterskole altid at løse mobningen ved at se på, hvad der forårsager den.

“Der er selvfølgelig nogle gange, hvor vi er nødt til at sætte hårdt ind og afbryde opholdet for nogle elever. Det kan føles som et pædagogisk nederlag hver gang. Men det er altid, fordi vi vurderer, at det store fællesskab ikke kan bære, at eleven er der. Det er aldrig, fordi den enkelte elev ikke er en god nok elev,” fortæller Søren Sinnbeck.

Helle Rabøl Hansen har i flere tilfælde arbejdet med efterskoler, der har oplevet mobning. Generelt oplever hun, at efterskoler er mere villige til at arbejde med problemerne, end kostskoler er. 

“Nogle af de efterskoler, der har haft problemer med mobning, henvender sig selv til organisationer og vil gerne have gode råd. Vi så jo på den anden side, at Herlufsholm gik i forsvar og sagde, at der ikke var noget problem. Det der med at sige, at de mobbetilfælde, man har, er nogle enkeltstående eksempler, er udtryk for et meget gammeldags syn på mobning, hvor mobning er episodisk og ikke en kultur. Der mener jeg, at efterskolerne følger mere med tiden,” fortæller hun. 

En løsning på problemet En af de efterskoler, Helle Rabøl Hansen har arbejdet med, er Oure Efterskole på Sydtfyn. Her havde de for blot et år tilbage et tilfælde, hvor en elev droppede ud af efterskolen på grund af racistisk mobning. Eleverne, der mobbede, blev efterfølgende bortvist. Episoden fik stor opmærksomhed i medierne og blev den udløsende faktor, der fik skolen til at bede om hjælp. 

“Skolen havde et syn på mobning, som var en lille smule forældet, og som Helle Rabøl Hansen udfordrede," fortæller Mette Romer Søborg, der er forstander på Oure Efterskole, og fortsætter:

"Jeg er også selv vokset op med den tanke, at mobning handler om én der mobber og et mobbeoffer. Men det er et meget snævert syn på, hvad mobning er. Det, som vi blev pinligt bevidste om, og som har gjort, at vi har arbejdet helt anderledes med mobning siden da, er at mobning foregår i uhensigtsmæssige gruppedynamikker. Så ud over at være nysgerrig på de involverede parter, skal man være nysgerrig på hele gruppen af elever."

Det sidste år har Oure Efterskole arbejdet med en speciel indsats, der skal sikre trivsel og mindske mobning. Indsatsen hedder "Me&We", og har siden 2020 været tilbudt til efterskoler landet over. Sammen med lærerne skal eleverne forholde sig til otte forskellige temaer som “at lade op,” “kammeratskab” og “mig og min mobil.” I år har 98 af landets 241 efterskole tilmeldt sig indsatsen, som også som noget nyt i år er blevet udrullet som et kursustilbud til landets 10. klassescentre. 

Generelt oplever Søren Sinnbeck, at der er kommet et øget fokus på at mindske mobning på landets efterskoler.

“Vi gør meget mere for at håndtere mobning, og der er nogle rigtig gode redskaber til det. Det betyder dog ikke, at mobning ikke længere findes, men at det i højere grad bliver eksponeret, når det sker.”


Nr. 721 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 17:00:00

Det er sæson for host, harken, snøft og feber. I børnefamilien faldt vi som dominobrikker Tryk Her

Tryk for at læse mere

“Nej, nej, nej, ikke igen!”, jamrede jeg mandag morgen i dyb frustration til min mand. Jeg var vågnet med den umiskendelige fornemmelse af kriller i halsen. Jeg rømmede mig i et forsøg på at kilde tilbage, rense halsen for sygdomsfornemmelse. Det hjalp ikke. Vi var ramt igen! Efter sølle 48 sygdomsfri timer var vi for fjerde gang på små 10 uger (!) blevet ramt af børnefamiliernes store forbandelse. 

Jeg havde haft mine bange anelser, da jeg gik i seng om aftenen. Vores datter var vågnet snottet om morgenen, men jeg prøvede på en måde på at ignorere det. Jeg var bare ikke klar til endnu en omgang med sygdom. Senest vores datter var snottet (tre uger forinden), faldt vi som dominobrikker. Forældre, bedsteforældre, gudmor og dennes kæreste røg alle med i faldet. Vores datter havde “duttet næse” med en ny ven på legepladsen. Det skulle vise sig at blive et skæbnesvangert møde. “Rød, spændt trommehinde med perforering. Du har mellemørebetændelse”, sagde lægen på akutmodtagelsen tørt til mig efter 14 dage. Jeg fik et “god bedring” og en recept til syv dages penicillinkur, der gerne skulle hjælpe mig på ret køl igen. Jeg var lige blevet penicillinfri op til weekenden, så det var frygten for tilbagefald, der var kilde til min frustration denne mandag morgen. 

Der er faktisk ikke det store at rapportere om, når hverdagslivet i familien har kredset om sygdom så længe. Næseskyl, næsespray, Panodil, saltvandsdråber, varmedunk til ørepine, halstabletter med bedøvende funktion, bløde lommeletter til løbende snuder. Om natten har vi alle vækket hinanden på skift til lyden af forkølelse: hosten, harken og snøft. Jeg har siddet i timevis i skrædderstilling midt i dobbeltsengen og halvsovet med et utilpas barn i favnen for at lette trykket fra snotten i hendes hoved.

Det er en både fysisk og mental udfordring at drage omsorg i døgndrift for sit lille barn, når man selv har allermest lyst til at blive under dynen og ringe efter sin egen mor. På grund af de lange nætter har min mand og jeg været utroligt trætte i dagens løb. Vi har slået ny rekord i at småskændes om alt fra ikke-eksisterende indkøb til bunkerne af tøjvask, og hvem der kunne få lov til at få en pause fra at lege med den syge, men dog mærkværdigt energiske, etårige. Vores overskud har været minimalt. Alt det, der normalt giver os energi, har vi ikke haft kræfter til at foretage os. Løbeskoene står og samler støv i skabet. Vores sociale aftaler er blevet aflyst på stribe. De hjemmelavede måltider har været udskiftet med hentemad.

Det føles uretfærdigt, at det er vores tredje “indstillede” efterår i træk. Først ofrede vi et efterår til coronarestriktioner, siden endnu et til barnefødsel og tiden derefter. Jeg havde set så meget frem til vores første rigtige efterår som lille familie, jeg trådte ud af en varm og lang sommer med en enorm energi. Det var nu, der var tid til fuldspækkede hverdage, til weekender med skovture, kastanjemænd, halloweenhygge, til årets første og eneste planlagte date, hvor parforholdet skulle være i centrum, babysitterne var på plads og bordet bestilt. Men nej. Dette blev alt sammen taget af forkølelsens kolde hånd. 

Til sidst var der ikke andre muligheder end den totale overgivelse. Overgivelsen til at sætte gearet ned endnu en gang og acceptere tingenes tilstand, selvom det langt fra passer ind i mine planer. Jeg har overgivet mig til, at jeg ikke kan løbe mine elskede ture, når mit immunforsvar er i bund. Nogle dage har skridttælleren på min telefon knap bevæget sig over 500. Jeg har overgivet mig til, at barren for en nærende frokost ændrer sig, når appetitten er lille, og barnet kun vil ammes og spise ostepops. Jeg har overgivet mig til, at jeg mange dage ikke er kommet ordentligt i tøjet. Først i overgivelsen fandt jeg en form for ro. En ro og vished i, at der er en tid til alting. Og vores tid skal nok komme! I mellemtiden – ønsk os da rigtig god bedring! 

Klummen "familieliv" skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, og journalist Lise Kabell Søgaard, født i 1985 og mor til to.


Nr. 720 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:57:47

Forsvarer ville forhindre Messerschmidt i at tale om vidneløgn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Da Morten Messerschmidt blev dømt ved Retten i Lyngby i august i fjor for EU-svig og dokumentfalsk, skete det, efter at en stribe forklaringer var gået ham imod. Ikke mindst fra daværende partifæller.

Fredag i Retten på Frederiksberg lod Morten Messerschmidt fra rettens vidneskranke dommere og domsmænd forstå, at der efter hans opfattelse ikke blev talt helt sandt fra vidnernes side dengang i Lyngby.

- Jeg tror, at vi oplevede et spil i Lyngby, som havde utroligt meget med formandsopgøret, som udspandt sig bagefter, at gøre, lød det fra Messerschmidt.

Udsagnet faldt efter spørgsmål fra specialanklager Andreas Myllerup Laursen, som i ugens løb i pressen havde læst, at Morten Messerschmidt mente, at nogle talte usandt under sagen i Lyngby.

Myllerup spurgte i den forbindelse, om Messerschmidt - hvis han vitterligt mente, at der var afgivet falske forklaringer - om han så havde meldt det til politiet. Det måtte Messerschmidt afvise.

Da sagen kørte ved Retten i Lyngby, blev Messerschmidt idømt et halvt års betinget fængsel. Den dom blev imidlertid annulleret, da Østre Landsret mente, at dommeren i Lyngby var inhabil på grund af en række ytringer på Facebook.

På den ene side virkede Morten Messerschmidt meget fattet, da han sagde det. Men på den anden side havde hans egen forsvarsadvokat Peter Schradieck først forsøgt at forhindre anklager Myllerup i at spørge.

- Man kan ikke afhøre min klient om noget, der ikke indgår som en del af sagen, lød det blandt andet fra Schradieck.

Det, som ikke indgår i sagen, er Messerschmidts udtalelser til pressen fra tidligere på ugen og udtalelser fra Folketingets talerstol fra DF-næstformand Peter Kofoed med et tilsvarende indhold.

Efter protesten fra advokat Schradieck skar retsformand Søren Hafstrøm på den afdæmpede facon, som har kendetegnet ham under sagen indtil videre, igennem.

- Det her er en straffesag, og der er nogle videre rammer for, hvad man kan tillade i forhold til civile sager. Der kan være en udvikling undervejs, som er relevant for at få sagen belyst, lød det fra Søren Hafstrøm.

Og efter at retsformanden havde holdt det lille foredrag om denne detalje, som jurakyndige vil kende som den materielle sandheds princip, fik anklager Myllerup lov at spørge.

Det centrale tema i afhøringen af Messerschmidt inden udgangsbønnen om vidnernes sanddruelighed var, hvorvidt der under Dansk Folkepartis sommergruppemøde på Color Hotel i Skagen i begyndelsen af august 2015 var et selvstændigt seminar om EU eller ej.

Messerschmidt har via det europæiske parti Meld, som Dansk Folkeparti var medlem af, og han selv i en periode var formand for, fået udbetalt godt 98.000 kroner til det seminar.

Anklagemyndigheden mener ikke, at det nogensinde har fundet sted. På Color Hotel i Skagen var der et DF-gruppemøde, og nok blev der talt om EU, men der var ikke noget EU-seminar, og derfor har Messerschmidt svindlet, lyder logikken hos anklagemyndigheden.

Sagen mod Messerschmidt, hvor hans tidligere assistent også er under anklage for sammen med Messerschmidt at have begået dokumentfalsk, fortsætter med vidneafhøringer i den kommende uge. Dommen ventes lige før jul eller i begyndelsen af det nye år.

/ritzau/


Nr. 719 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:55:00

Tre sceneveteraner fortæller: Dette ser vi tilbage på med størst glæde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lone Herman Koppel, 84 år, tidligere operasanger: Jeg blev en del af ensemblet det helt rigtige tidspunkt

Hvad ser du tilbage på fra din karriere med største glæde?

Det var mit held, at jeg blev en del af Det Kongelige Teaters ensemble på den tid, jeg gjorde. Dengang satsede man på en ung sanger med henblik på teatrets repertoire. I dag, når man ikke længere har et større ensemble, henter man kræfter udefra.

Jeg begyndte på konservatoriet allerede som 17-årig og blev engageret på Det Kongelige Teater som 24-årig. Operaens ansvarlige lod mig meget hurtigt synge Giacomo Puccinis "Tosca". Den forestilling blev sammen med Richard Strauss’ "Salome" den, jeg har sunget oftest, ud af de i alt 57 forskellige roller, jeg har sunget i løbet af min karriere både herhjemme og i udlandet.

I begyndelsen af min karriere sang vi mange af forestillingerne på dansk. Netop Puccini foretrak, at hans operaer blev opført på det respektive lands sprog, så vi sang altså på dansk. Sådan er det ikke længere, selvom det ville klæde nogle forestillinger også i dag.

Hvad ser du, når du går til forestillinger nu?

Jeg har set en hel del forestillinger, som jeg syntes, var utrolig smukke og oplevelsesrige, men mange forestillinger har efter min mening ændret karakter i vore dage. Jeg har ikke noget imod, at der står en bil på scenen, eller at en person kommer cyklende ind, hvis bare det hænger sammen med musik og tekst. I så fald kan man godt modernisere forestillinger. Men hvis det bliver for meningsløst, så står jeg af.

Forståelsen smuldrer indimellem i nutidens forestillinger, synes jeg. På den måde kan man sige, at jeg er lidt belastet af fortiden. Men jeg tager imod det, jeg ser, og prøver at forstå tanken bag, og jeg kan da godt blive begejstret. Naturligvis indebærer min baggrund nok, at jeg ser forestillinger med mere vidende ører og øjne end personen, jeg sidder ved siden af.

Kim Veisgaard, 67 år, tidligere skuespiller på fuld tid, spiller nu kun enkelte roller om året: Jeg kan heldigvis stadig blive overrasket

Hvad ser du tilbage på fra din karriere med størst glæde?

Det er svært at udvælge én ting, fordi jeg føler, jeg har været utrolig privilegeret og heldig. Der er måske nok skuespillere, der er meget bedre og har et større talent end mig, men jeg har fået lov at spadsere lige så langsomt gennem min karriere.

Instruktørerne så potentiale i mig, og så bar de mig fremad. Det er nok den største glæde, at nogen har set mig og villet udfordre mig. I stedet for blot at lade mig gøre det, instruktørerne kunne se, jeg kunne finde ud af, spurgte de “hvorfor gør du det, kan vi ikke gøre noget andet?” Alle skuespillere har dårlige vaner, og jeg var så heldig at møde instruktører, der gjorde mig bevidst om dem. De hjalp mig til små tekniske forbedringer, der gjorde, at mine replikker stod helt skarpt. Det har jeg så forfinet gennem mange år.

Jeg fik en bog af Aarhus Teaters antikvar til mit 40-års jubilæum med et billede fra hver forestilling, jeg har lavet. Når jeg kigger på den, så kan jeg godt forstå, jeg er blevet træt. 

Hvad ser du, når du går til forestillinger nu?

Det glæder mig mest, at jeg stadig kan lade mig overraske. Forestillingens handling, skuespillernes optræden, kulisserne; det hele er en overraskelse. Det glæder mig, at jeg har muligheden for at kunne gå fra en forestilling og sige “hold op, hvor var det godt,” og det er som oftest det, jeg gør. Især de unge er talentfulde.

Der er naturligvis elementer ved et teaterstykke, der kan irritere mig, eller som jeg kan være uenig i - det kunne for eksempel være instruktionen. Men sådan tror jeg, alle har det. Når jeg går til en forestilling, er det min intention at møde det, jeg skal se, med et åbent og fordomsfrit sind. Det er ikke altid, det lykkes.

Jeg kan huske, at jeg, da jeg var ung og arbejdede som regissør, følte mig som en verdensmester og havde øjnene så stift rettet mod lyssætningen, at jeg ikke rigtigt fik noget ud af forestillingen. Det har jeg dog kunnet lægge fra mig. Det er ikke alt, jeg ser, jeg bryder mig om, men sådan skal det heller ikke være. Teater er en smagssag.

Vivi Flindt, 79 år, tidligere balletdanser: Jeg savner intensiteten. Men ikke ondt i fødderne

Hvad ser du tilbage på fra din karriere med størst glæde?

Særligt to oplevelser står for mig som værende ekstraordinære.

Den første var, da Flemming Flindt og jeg dansede sammen i "Den Forunderlige Mandarin" i 1967. Det var en fantastisk oplevelse at mærke, at alle forstod, at en ny æra inden for balletkunsten havde set dagens lys.

Mit andet store minde er fra dengang, russerne i 1973 forsøgte at boykotte selvsamme forestilling i Skt. Petersborg (dengang Leningrad), fordi de var bange for den moderne ballets indflydelse på publikum. Arrangørerne insisterede på, at musikerne ikke evnede at spille musikken, som var komponeret af Béla Bartók (ungarsk komponist, 1881-1945). Derpå blev et lydbånd fra Danmark i huj og hast sendt med et SAS-fly.

Samme aften spillede vi båndet og gennemførte forestillingen til stor forargelse for russerne. Det var så stor en succes, at der oppe på de billige rækker stod unge og klappede i hele 20 minutter, både i demonstration mod aflysningsforsøget og for at vise, hvilken glæde de havde ved moderne ballet.

Flere år senere mødte jeg i USA en mand, der spurgte, om jeg kunne huske, jeg havde danset i Skt. Petersborg. Det kan du tro, sagde jeg - det er en af de største oplevelser, jeg har haft på scenen. Så sagde han, at han var en af dem, der stod på de bagerste rækker, og at han aldrig ville glemme det.

Jeg kan som det eneste savne den intensitet, der er under en forestilling, når orkestret bruser, alle danser, alle sveder. Alt prøvearbejdet forud var også vidunderligt. At lære sine trin er som at lære et salmevers udenad, man skal kunne alle detaljer og fraseringer til punkt og prikke. Jeg savner ikke at have ondt i fødderne.

Hvad ser du, når du går til forestillinger nu?

Jeg øjner hurtigt tekniske fejl, men den udtryksform og musikalitet, kunstneren viser i sin dans, har jeg altid beundret meget mere, end hvor mange grader benet er løftet. Pyt med, at man vælter lidt i sin piruette, hvis man har et ærligt og oprigtigt forhold til sin kunstart.

Jeg har ikke set en forestilling siden før pandemien, men når jeg tager på Det Kongelige Teater, er det ligesom et se en ballet fra et hvilket som helst andet udenlandsk kompagni. Jeg har ikke noget forhold til nogen af danserne, fordi de fleste er udlændinge og er kommet til efter min tid.


Nr. 718 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:32:31

Patienter evakueres fra hospitaler under bomberegn i Kherson Tryk Her
Guvernøren i regionen Kherson siger, at den nyligt befriede by af samme navn bombes konstant af Rusland.
Nr. 717 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:32:31

Patienter evakueres fra hospitaler under bomberegn i Kherson Tryk Her
Guvernøren i regionen Kherson siger, at den nyligt befriede by af samme navn bombes konstant af Rusland.
Nr. 716 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:20:37

Marcus Rubin: Se nu VM i Qatar med god samvittighed Tryk Her
Der er – mindst – syv gode grunde til, at det også er helt moralsk i orden at se det omdiskuterede VM.
Nr. 715 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:20:37

Marcus Rubin: Se nu VM i Qatar med god samvittighed Tryk Her
Der er – mindst – syv gode grunde til, at det også er helt moralsk i orden at se det omdiskuterede VM.
Nr. 714 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:20:00

Modereklame med børn beskyldes for seksualisering Tryk Her

Tryk for at læse mere

En lille pige står i en dobbeltseng i et lyserødt børneværelse og kigger ind i kameraet med et alvorligt udtryk. Fra hendes hænder dingler en plysset bamsetaske i en læderrem. Bamsen har en net-undertrøje på, et læderhalsbånd med en stor hængelås og læderremme om ankler og håndled.

Sådan så et af kampagnebillederne ud for modehuset Balenciagas nye kollektion. Billederne har fået beskyldninger om børneporno til at hagle ned over det spanske firma, og Balenciaga undskyldte i tirsdags for kampagnen.

Ifølge professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, forsøgte modehuset sandsynligvis at chokere, men de bevægede sig ud på farlig grund med kampagnen.

“Man skal virkelig passe på, hvis man bruger børn i reklamer. Det er vigtigt etisk at beskytte dem, fordi mindreårige ikke selv kan give samtykke til at deltage,” siger han.

I kampagnen var der også billeder af en pige på samme alder, der ligger på maven på en sofa med den læderklædte bamse bag sig. På sofabordet foran hende står, udover Balenciaga-produkter, også tomme vinglas.  

“Idealet om ungdom og uskyld spiller en stor rolle, og så bliver børn afspejlet som voksne, hvilket fører til en seksualisering, der går over stregen,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

På sociale medier har kampagnen fået stor opmærksomhed, og mange brugere på det sociale medie Twitter har fordømt den i hårde vendinger.

“Det er skræmmende, hvor mange voksne der må have været involveret i det her. Forældre, fotografer, producere, reklamefolk… og ikke en eneste af dem har tænkt, ‘vent lige et øjeblik’,” skriver Twitter-bruger Nick Perry. 

“Det er uhyggeligt og forkert,” istemmer Twitter-bruger Chris Wade.

Der har været flere skandaler med modehuse, der har brugt børn i reklamer, og ifølge Jacob Dahl Rendtorff fra RUC tyder det på, at modebranchen er en af dem, der har “virkelig mange etiske udfordringer”.

For virksomhederne bliver det dog vigtigere og vigtigere at signalere, at de tager hånd om de etiske problemstillinger, understreger professoren.

“Man ser jo også i den her konkrete sag, at Balenciaga er hurtig til at trække kampagnen tilbage. Firmaet vil gerne værne om deres brand, så de ikke bliver associeret med at have en dårlig etik.”

Tirsdag kom der en officiel undskyldning fra modehuset på sociale medier. 

“Børn skulle ikke have holdt vores bamsetasker, og vi har øjeblikkeligt fjernet billederne fra vores platforme. Vi tager det meget seriøst,” skriver Balenciaga blandt andet og tilføjer, at de fordømmer misbrug af børn af enhver art. 

Det er dog ikke alle, der godtager undskyldningen. For eksempel den republikanske politiker og medlem af Repræsentanternes Hus, Mayra Flores, der på Twitter skrev:

“Balenciaga undskyldte og slettede kun indholdet, fordi de blev opdaget. Grooming (processen, hvor en krænker opbygger en relation til et barn for senere at begå et seksuelt overgreb, red.) og indoktrinering af børn er i sandhed ondt.”

CJ Pearson, en højreorienteret amerikansk debattør, stemte i:

“Balenciaga beder om tilgivelse. Det fortjener de ikke. Hvordan vi behandler og beskytter vores børn, siger meget om et samfund.” 


Nr. 713 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:17:39

29-årig får seks års fængsel for voldtægt og trusler Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 29-årig mand er fredag ved Retten i Glostrup blevet idømt seks års fængsel for at have voldtaget en 14-årig dreng i 2019.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden optog voldtægten på video, og to år senere brugte han optagelsen til at forsøge at true og afpresse offeret til flere voldtægter.

Sagen kom frem, da drengen i februar i år gik til politiet og fortalte, at en mand i Ishøj havde forsøgt at voldtage ham. I den forbindelse fortalte han også om voldtægten i 2019.

Da politiet kort efter anmeldelsen tog ud for at ransage mandens adresse og anholde ham, var han stukket af. Det lykkedes dog politiet at finde frem til ham i marts, hvor han blev anholdt og varetægtsfængslet.

- Det har krævet et stort personligt mod af offeret at modstå en truende voksen mands afpresning, anmelde ham til politiet og stille op i retten, udtaler anklageren i sagen, Bjarke Moe Enevoldsen, i pressemeddelelsen.

- Men det er det helt rigtige at gøre, og retssystemet reagerede prompte og har nu givet gerningsmanden en længere fængselsstraf.

Den dømte mand nægter sig skyldig, og han ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

/ritzau/


Nr. 712 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:15:36

Ordførere for Ungdomsbureauet: Der er alt for få unge politikere Tryk Her
Hvem skal varetage unges interesser, når vi ikke selv har mulighed for det?
Nr. 711 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:15:36

Ordførere for Ungdomsbureauet: Der er alt for få unge politikere Tryk Her
Hvem skal varetage unges interesser, når vi ikke selv har mulighed for det?
Nr. 710 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:08:06

5 hjerter: Interview med grådlabil solist fik anmelderen til at gå ind på præmissen i ufarlig koncert Tryk Her
Interviewet med den berørte og lykkelige solist fik anmelderen til at nyde den blide koncert for fløjte og orkester, der så dagens lys ved Torsdagskoncerten.
Nr. 709 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 16:08:06

5 hjerter: Interview med grådlabil solist fik anmelderen til at gå ind på præmissen i ufarlig koncert Tryk Her
Interviewet med den berørte og lykkelige solist fik anmelderen til at nyde den blide koncert for fløjte og orkester, der så dagens lys ved Torsdagskoncerten.
Nr. 708 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:55:13

Yngre mand er påført flere knivstik - gerningsmænd flygtede Tryk Her
En eller flere gerningsmænd løb fra stedet, efter at en mand fredag eftermiddag blev knivstukket i København.
Nr. 707 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:55:13

Yngre mand er påført flere knivstik - gerningsmænd flygtede Tryk Her
En eller flere gerningsmænd løb fra stedet, efter at en mand fredag eftermiddag blev knivstukket i København.
Nr. 706 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:49:43

EU-formandskab holder dør på klem for omstridt dansk asylforslag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Et skib med 234 migranter har igen fået migration op på dagsordenen i EU. Og det kan måske åbne en bagdør for det omstridte forslag fra S-regeringen om modtagecentre i Afrika.

I lyset af at der i år er kommet tusindvis af migranter til EU uden krav på asyl, holder det tjekkiske formandskab for EU en dør på klem for det danske forslag.

- Det er ikke blevet diskuteret endnu. Men det er en af de mulige løsninger, som vi også gerne vil åbne for, siger Tjekkiets indenrigsminister Vít Rakusan.

Han er fredag mødeleder, når EU-landenes justits- og indenrigsministre samles til et ekstraordinært hastemøde i Bruxelles.

Her skal de forsøge at dæmpe striden mellem Frankrig og Italien og se frem mod det kommende ordinære møde for ministrene i december.

På grund af regeringsforhandlingerne i Danmark er den danske regering ikke repræsenteret ved dagens møde. Og det danske forslag er ikke formelt på dagsordenen for det næste ministermøde den 8. og 9. december.

Men forslaget om modtagecentre er ikke glemt. Onsdag stillede formanden for den største gruppe i EU-Parlamentet sig bag idéen om modtagecentre i Afrika.

Forslaget har ellers ført til kritik af Mette Frederiksens regering både i Danmark og i udlandet. Men det danske forslag burde tages op i EU, mener formand for den konservative EPP-gruppe i EU-Parlamentet, Manfred Weber.

- Regeringen i Danmark foreslår, at vi skal sætte modtagecentre op i Afrika, så vi kan afklare, hvem der har krav på asyl.

- De vil så kunne indgive deres ansøgning i Afrika. Det vil betyde, at de ikke behøver at begive sig på den farlige vej til EU. Det er den type model, som vi bør arbejde for i EU, sagde Manfred Weber onsdag, da der var debat om migration i EU-Parlamentet.

Med sine 177 medlemmer fra både konservative og kristendemokratiske partier er EPP EU-Parlamentets største gruppe. Det er dog langt fra alle grupper i EU-Parlamentet, som er tilhængere af den danske model.

Men noget skal der gøres ved situationen ved EU's ydre grænser. Det blev understreget mandag, hvor EU-Kommissionen præsenterede en plan med 20 punkter, som blandt andet skal få flere migranter til at blive i deres oprindelseslande.

I den forbindelse gjorde EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, det klart, at det i øjeblikket primært er økonomiske migranter, som ankommer til EU.

Ifølge Ylva Johannsson kommer et "stort flertal" fra ophavslande, som normalt ikke giver adgang til asyl i EU. Det er lande som Bangladesh, Tunesien, Egypten, Pakistan, Indien og Burundi.

EU-Kommissionen har dog tidligere blankt afvist det danske forslag som en del af løsningen. Det er sket med henvisning til, at man bør have ret til at kunne søge asyl, når man ankommer til et EU-land.

Næstformand for EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, mener ikke, at det danske forslag er realistisk:

- Den tidligere EU-Kommission forsøgte at gå den vej. Det virkede ikke. Jeg kan ikke se, hvordan det kan virke nu, siger Margaritis Schinas til Ritzau i forbindelse med fredagens ministermøde.

/ritzau/


Nr. 705 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:34:14

»Det er terror mod befolkningen. Der er ikke nogen militær værdi i det. Det er krigens grusomheder i alt sin rædsel« Tryk Her
Ukrainerne har fået Kherson tilbage, men russernes taktik er, at de ikke skal have glæde af at kunne bruge den igen.
Nr. 704 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:34:14

Militæranalytiker: »Det er krigens grusomheder i alt sin rædsel« Tryk Her
Ukrainerne har fået Kherson tilbage, men russernes taktik er, at de ikke skal have glæde af at kunne bruge den igen.
Nr. 703 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:34:14

Militæranalytiker: »Det er krigens grusomheder i alt sin rædsel« Tryk Her
Ukrainerne har fået Kherson tilbage, men russernes taktik er, at de ikke skal have glæde af at kunne bruge den igen.
Nr. 702 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:34:14

Militæranalytiker: »Det er krigens grusomheder i alt sin rædsel« Tryk Her
Ukrainerne har fået Kherson tilbage, men russernes taktik er, at de ikke skal have glæde af at kunne bruge den igen.
Nr. 701 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:27:16

Lektor: Vi er nødt til at kunne tale om, at vold (stadig) har en kønnet slagside, uden at alle mænd føler sig ramt Tryk Her
Det sikreste parameter for, om en person udøver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver nødt til at tale mere om kønsaspektet i voldsudøvelsen.
Nr. 700 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:27:16

Lektor: Vi er nødt til at kunne tale om, at vold (stadig) har en kønnet slagside, uden at alle mænd føler sig ramt Tryk Her
Det sikreste parameter for, om en person udøver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver nødt til at tale mere om kønsaspektet i voldsudøvelsen.
Nr. 699 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:27:16

Lektor: Hold nu op med at tale om ’familietragedier’ og ’jalousidrab’. Det er mænd, der dræber kvinder Tryk Her
Det sikreste parameter for, om en person udøver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver nødt til at tale mere om kønsaspektet i voldsudøvelsen.
Nr. 698 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:27:16

Lektor: Det sikreste parameter for, om en person udøver vold, er stadigvæk, om vedkommende er en mand Tryk Her
Det sikreste parameter for, om en person udøver vold, er, om vedkommende er en mand. Vi bliver nødt til at tale mere om kønsaspektet i voldsudøvelsen.
Nr. 697 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:12:00

Har du to minutter til at teste din klimaviden? Seks spørgsmål om COP og køer Tryk Her
Velkommen til Informations månedlige klimastikprøve, hvor du lynhurtigt kan teste, om du har fulgt med i novembers største klimabegivenheder
Nr. 696 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 15:10:00

Jeg er bestemt ikke rig, så for mig er Black Friday en mulighed for at købe billigere Tryk Her

Tryk for at læse mere

I den seneste uge har danskerne været på tilbudsjagt under Black Week. Fredag var det så den egentlige Black Friday og mange havde fuld gang i kortet eller mobiltelefonen. Traditionen er amerikansk, men også i Danmark har den sidste fredag i november de seneste år været den største handelsdag. Butikkerne har sat prisen på varer ned, og mange benytter også chancen til at købe julegaver denne dag.

Sidste år havde forbrugerne ifølge MobilePay brugt 1,6 milliarder kroner fordelt på 2,5 millioner transaktioner fra mandag til og med fredag. Det forventes at blive mere i år.

Black Friday er en tradition, der stammer fra USA, hvor dagen i mange år har været årets største handelsdag, og af mange ses som startskuddet til julehandlen.

Hjemmehjælper Henrik Jensen, 50 år, som lige har været i Elgiganten efter nogle småtterier, køber dog mest tilbuddene over nettet.

Henrik Jensen, du har lige været inde i Elgiganten. Der var nu ikke kø derinde?

Der var ingen mennesker. Jeg tror, de fleste køber over nettet på Black Friday og ugen op til. Det har jeg egentlig også gjort, jeg manglede bare nogle koder til et spil. Over nettet købte jeg et fjernsyn, som jeg sparede 7000 kroner på, fordi det var Black Week.

Hvad synes du om Black Friday?

Det er en amerikansk tradition, som vi mere eller mindre har taget til os. Med "mindre" mener jeg, at det er stilnet meget af efterhånden i Danmark. Og de scener, man har set fra Black Friday i USA, hvor de stormer butikkerne, ser vi jo ikke i Danmark. Der er nok flere rigtigt fattige derovre end her. Men det er da fint nok, at man kan spare nogle penge på noget, man skulle have i forvejen. Også fordi vi er i inde en økonomisk krise nu. Jeg kan godt se, det virker bagvendt, at folk ingen penge har på grund af inflationen og energipriserne, og så køber en hel masse alligevel. Men jeg er bestemt ikke rig, så for mig er Black Friday en god mulighed for at købe dyrere varer billigere. Men hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, at forretningerne generelt burde have lavere priser i stedet for det her.

Kan du også finde på at købe julegaver på denne dag?

Ja, men det er min kone, der står for det. Hun sidder lige nu sammen med sin søster og køber julegaver online. De har alle tilbuddene på nettet også, og så slipper man for alt det der med kø. For nogle år siden var der sort af mennesker på Black Friday, det gider vi ikke, og det er vi åbenbart ikke alene om, for her er stort set ingen mennesker.

Er du ikke bekymret for butiksdød, når så mange køber online?

Jo, det er en ting. Men vi køber tingene online og henter dem i den fysiske butik, så vi kommer der. Og jeg er da cyklet herind i dag ude fra Kastrup, hvor vi bor. Men du har ret, der er ikke mange i byen. Jeg har set en eller to køer.

Du har to sønner, sidder de udenfor en butik og venter på et særligt godt tilbud i dag?

Det gør de ikke nej, den ene er 13, så det interesserer ham ikke rigtigt, og den store på 16 går heller ikke op i sådan noget. Hvis der er noget dyrt, han gerne vil have, sparer han op til det. Han har også travlt med sit arbejde, han arbejder en del om natten, så han ville godt kunne sidde i kø et sted tidligt om morgenen, men han er ligesom far og mor, han køber online.


Nr. 695 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 14:27:01

Fri Kristoffer #6 – Frygt og lede i Qatar Tryk Her

Nr. 694 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 14:05:19

Vælgerne gav Radikale en lussing - men nu stiger medlemstallet Tryk Her

Tryk for at læse mere

Efter De Radikales valgnederlag ved valget den 1. november og tidligere leder Sofie Carsten Nielsens afgang har partiet fået knap 400 nye, betalende medlemmer.

Det må betegnes som et skulderklap til den nye leder, Martin Lidegaard, siger to politiske kommentatorer.

- Det er ikke noget, der ryster jorden, men for et parti af De Radikales størrelse er det procentvis en ganske pæn fremgang, siger politisk kommentator Hans Engell.

- På den måde er det et også et skulderklap til Martin Lidegaard.

Erik Holstein, som er politisk analytiker ved Altinget, er af samme overbevisning:

- Hvis der er nogen, der kan give De Radikale en ny start, så er det nok Martin Lidegaard. Han er en pragmatisk type, og han har det godt med de andre partier, siger Erik Holstein.

Han pointerer dog, at det ikke er usædvanligt, at partier får et medlemsboost efter et valg.

- Men hvis man skal tolke lidt positivt på det, så viser det, at der er store forhåbninger til Lidegaard. Men om han kan leve op til det, det må vise sig, for han har ikke nødvendigvis fuld kontrol med sit eget parti, siger Holstein.

Siden 1. november har De Radikale fået helt præcist 375 nye medlemmer, mens 23 har meldt sig ud, oplyser partiet selv. De Radikale har nu 6020 medlemmer.

Medlemsfremgangen kommer dog efter en periode, hvor medlemmerne er sivet.

I 2019 havde De Radikale 7515 medlemmer, i 2020 7491 men i 2021 røg medlemstallet helt ned på 5600.

Det var samme år, som De Radikale måtte håndtere en række sager om seksuelle krænkelser, som den daværende leder Morten Østergaard var hovedperson i.

Den nuværende leder Martin Lidegaard er overbevist om, at det var en af grundene til, at medlemmerne meldte sig ud.

- Men det tror jeg, at vi nu har lagt bag os, og nu kigger vi fremad som en stor og samlet flok, siger Martin Lidegaard.

Hans egen forklaring på medlemsfremgangen er hovedsageligt, at De Radikale ifølge ham har fået "en nøglerolle" i de igangværende forhandlinger om en bred regering.

- Det giver jo lidt eksponering og lidt håb, og det er min umiddelbare tolkning af det. Og så måske at folk kan se, at vi fik et dårligt valg og gerne vil vise vores opbakning, siger Lidegaard.

Han medgiver, at lederskiftet også kan have betydning.

- Det personlige kan godt spille ind, og Sofie (Carsten Nielsen, red.) havde en meget hård valgkamp. Det kunne alle se.

- Men os der var der ved, at Sofie har taget en kæmpe opgave på sig og fremstår også som den leder, der fik samlet partiet. Så jeg tror, at det er mere politik end person, hvis du spørger mig.

På trods af det stigende antal medlemmer er De Radikales problemer ikke løst. Heller ikke Martin Lidegaards, bemærker Hans Engell.

- Lidegaards problem har været i ganske mange år, at han var mere populær i de andre partier, end han var i De Radikale, siger den politiske kommentator.

- 400 medlemmer er godt, men det løser ikke deres problemer. For enten kommer de ikke i regering, og det vil være et hårdt slag for dem, eller også kommer de i regering, og så kommer de til at betale en høj pris for det.

/ritzau/


Nr. 693 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:42:03

Det er ikke nogen katastrofe, at vi er ubetydelige Tryk Her
Det ikkemenneskelige presser sig på i forestillingen ’Mens solen brænder’, men har svært ved at få liv på scenen.
Nr. 692 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:42:03

3 hjerter: Det mest ærgerlige er, at sagens kerne aldrig får liv på scenen Tryk Her
Det ikkemenneskelige presser sig på i forestillingen ’Mens solen brænder’, men har svært ved at få liv på scenen.
Nr. 691 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:42:03

3 hjerter: Det mest ærgerlige er, at sagens kerne aldrig får liv på scenen Tryk Her
Det ikkemenneskelige presser sig på i forestillingen ’Mens solen brænder’, men har svært ved at få liv på scenen.
Nr. 690 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:30:03

Merkel: Putin ville ikke høre på mig i min sidste tid som kansler Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der var bare ikke hul igennem til Vladimir Putin til sidst.

Den russiske præsident er et magtmenneske, og har man ikke magt, så bruger Putin ikke tid på én.

Sådan lyder det fra Tysklands tidligere forbundskansler Angela Merkel.

Hun er blevet kritiseret i både Tyskland og internationalt for sin politik op til Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar.

Hun var tysk kansler fra 2005 og frem til den 8. december 2021.

I de 16 år havde hun og Tyskland meget at gøre med Putin og Rusland. Blandt andet indgik Tyskland aftaler om at købe russisk gas.

Både Putin og Merkel er børn af den kommunistiske østblok. Putin var KGB-agent i DDR, hvor Merkel voksede op.

Putin taler tysk, Merkel taler russisk.

Nu fortæller den 68-årige Merkel i et interview med magasinet Der Spiegel, at hun i sin sidste tid som kansler mistede autoritet i forholdet til Putin.

Det havde længe været klart, at Merkel ikke ville fortsætte som kansler efter det tyske valg i september 2021.

Da en ny regering kom på plads, blev hun afløst i december 2021 af den nye socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz.

Længe inden havde Putin pillet hende af sit magtpolitiske skakbræt i Kreml.

Da det stod klart, at spændingerne om Ukraine tog til, forsøgte hun at gøre noget ved det i sommeren 2021, fortæller Merkel.

Hun var primus motor i arbejdet på at få det såkaldte Minsk-samarbejde op at stå efter Ruslands angreb og annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.

Her sad Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland og forhandlede for at tage luften ud af spændingerne.

Da hun forsøgte at dæmpe spændinger i sommeren 2021, var det ikke muligt, siger hun.

- Jeg havde ikke længere autoritet til at skubbe på, for alle vidste, at jeg ville være væk i løbet af efteråret, siger hun.

I august 2021 rejste hun på sit sidste officielle besøg i Moskva som tysk kansler.

- Følelsen var meget tydelig. Når det gælder magtpolitik, var jeg færdig. For Putin er det kun magt, der tæller.

I interviewet forsvarer hun sin tilgang til Rusland, selv om kritikerne er mange.

BBC påpeger, at blandt andre den udenrigspolitiske ekspert fra det tyske parti De Kristelige Demokrater, Merkels parti, Roderich Kiesewetter mener, at Merkel og de andre EU-ledere burde have luret, at Putin prøvede at splitte og svække Europa.

Hun kritiseres specielt for at gøre Tyskland afhængig af russisk gas.

USA pressede på for at få Tyskland til at droppe byggeriet af gasledningen Nord Stream 2 i Østersøen mellem Rusland og Tyskland.

Men Merkel gav sig ikke.

Projektet blev først skrottet, da Rusland angreb Ukraine.

Siden er der lavet sabotagesprængninger på såvel Nord Stream 1- som Nord Stream 2-gasledningerne.

Merkel siger, at den proces, der blev sat i gang efter Ruslands annektering af Krim i 2014, var med til at give Ukraine tid til at opbygge det forsvar, som nu giver Rusland store problemer på slagmarken.

Processen skulle hindre, at der kom en russisk-ukrainsk krig. Men da vi nåede frem til 2021, var processen "udhulet", som hun siger.

I sommeren 2021 forsøgte hun sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at få Putin med til et EU-topmøde.

- Udenrigspolitisk kom vi ikke så meget som en millimeter længere. Ikke med Ukraine og heller ikke med Moldova, Georgien, Syrien eller Libyen.

Merkel mener, at med angrebet på Ukraine er en "euforisk fase" i historien afsluttet.

- I dag står vi med en verden, der igen er fyldt med komplikationer, siger hun.

- Historien gentager sig ikke, men jeg frygter, at et mønster gentager sig.

- Gråzonerne forsvinder med øjenvidnerne. Det samme gør ånden, der skaber forsoning.

/ritzau/


Nr. 689 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:28:11

Norge forlænger varetægtsfængsling af mistænkt russisk spion Tryk Her

Tryk for at læse mere

Norge har fredag forlænget varetægtsfængslingen af en mistænkt russisk spion, der selv hævder, han er fra Brasilien, med yderligere fire uger.

Det skriver den norske avis Aftenposten.

Manden blev anholdt 25. oktober, og Politiets sikkerhetstjeneste (PST), der er Norges svar på PET i Danmark, har sigtet manden for spionage.

Den mistænkte er i Norge på et brasiliansk pas, hvoraf det fremgår, at han hedder José Assis Giammaria og er 37 år.

PST mener dog, at han i virkeligheden er en russisk statsborger på 44 år ved navn Mikhail Valerijevitsj Mikusjin - og at han fungerer som spion.

Den 44-årige erkender ikke strafskyld, men gik i oktober alligevel med til at lade sig varetægtsfængsle i fire uger. Fredag begærede han sig dog løsladt, fordi han ikke er enig i mistankerne, skriver Aftenposten.

Oslo tingrett har fredag fastslået, at han kan fængsles i fire nye uger.

Han har også fået brev- og besøgsforbud i hele perioden og skal sidde fuldstændig isoleret frem til 9. december.

Manden har indtil videre ikke ønsket at blive afhørt af politiet.

Han kom til Norge i anledning af en forskningsopgave på universitetet i Tromsø i efteråret 2021. Her har han blandt andet forsket i den nordlige region og hybride trusler, skriver nyhedsbureauet NTB.

PST tror, at han kan have fået oplysninger, der kan misbruges af Rusland.

De mener, at han er en såkaldt sovende spion. Altså en person, som har opbygget en identitet som almindelig borger, men under falsk identitet og som udgangspunkt på mission for en udenlandsk efterretningstjeneste.

Lederen for det projekt, som han var knyttet til på universitetet, Gunhild Hoogensen, fortalte i sidste måned til det norske medie NRK, at det var manden selv, der tog kontakt til universitetet for at arbejde der.

/ritzau/


Nr. 688 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:24:59

Regioner vil spare på dyre vikarer og selv løse opgaven Tryk Her

Tryk for at læse mere

Landets regioner vil halvere udgifterne til eksterne vikarer på plejeområdet inden 2025.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Ambitionen er, at man i stedet vil have flere medarbejdere til at lægge deres tid i faste stillinger. Enten på hospitalerne eller i interne vikarbureauer i regionerne.

- Vi ønsker grundlæggende, at medarbejdere ønsker at have faste stillinger på sygehusene frem for at søge ud i vikarbureauer. Det har vi meget stort fokus på, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S).

På Danske Regioners bestyrelsesmøde torsdag blev der truffet beslutning om at sænke udgiften til eksterne vikarer til cirka 140 millioner kroner om året.

Det svarer til en halvering i forhold til forbruget i 2021.

Danske Regioners bestyrelse har vedtaget en handleplan med fem anbefalinger, som skal sikre, at man når målet.

Det handler blandt andet om, at der som udgangspunkt skal være et udbud, før man bruger eksterne vikarbureauer.

Det skal give regionerne mere hånd i hanke i forhold til eksterne lønudgifter.

Desuden opfordres regionerne til at lave kontrakter og vilkår for brug af eksterne vikarer på forhånd, så man ikke presses til dyre nødløsninger.

- Det påvirker arbejdsmiljøet negativt, at man kan se kolleger gå over i et vikarbureau og arbejde uden de forpligtelser, som alle andre har på arbejdspladsen.

- Det skal naturligvis løses på en måde, hvor vagtplanerne stadig hænger sammen, og patienterne får den hjælp, de har brug for, siger Anders Kühnau.

De fem regioner opfordres til at oprette interne vikarbureauer. Det skal sikre, at hospitalerne fortsat har adgang til vikarer, når behovet opstår. For eksempel hvis en afdeling er ramt af sygdom blandt personalet.

- Den første og største prioritet er naturligvis, at patienterne får den rette omsorg. Nogle gange er det derfor nødvendigt at anvende vikarer.

- For medarbejdere, der ønsker at tage flere vagter eller blot ønsker mere fleksibilitet i arbejdslivet, skal vi sikre, at det stadig er attraktivt at arbejde i regionernes interne vikarbureauer, siger Anders Kühnau.

/ritzau/


Nr. 687 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:23:00

Krisen har knækket Knud Romers tillid til samfundet. Men det skal nok gå, for også dette får en ende Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hvad er det værste ved den her tid?

Det værste ved den samlede sum af ulykker er, hvad jeg vil beskrive som et generelt tillidsbrud. Jeg har ikke tillid til noget af det, som skal opretholde vores samfund. Ikke til politikerne, ikke til sundhedsvæsenet, ældreplejen eller velfærdssystemet. Ikke til de finansielle systemer eller bankerne, algoritmerne og privatlivets fred. Ikke til de offentlige myndigheder, og hvad der bliver solgt til os som demokratisk transparens: Alt er løgn. Og siden det er tilliden, som får samfundet til at hænge sammen, og gør det muligt for os agere, så svarer den mistillid til handlingslammelse og klinisk depression.

Hvad er det bedste ved den her tid?

Kriser er i sig selv et sammenbrud af den gældende orden – og det åbner dørene for forandring i stedet for evig gentagelse. Alle ulykkerne er selvskabte som følge af vores egen adfærd. Krisen kan betyde, at vi bliver tvunget til at handle og indrette samfundet anderledes, når vi nu ikke formår at gøre det af os selv. 

Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?

Den gør ondt værre, som om jeg ikke allerede stod i skidt til halsen. Det er sværere at forsørge sig selv som freelancekunstner, jeg bliver gammel og blind, og der er ikke nogen samfundsinstans til at hjælpe dem, som ikke selv kan klare det. Jeg kan se frem til at skulle gå fra hus og hjem og ende på et plejehjem og spise hundeæde. Var der ellers noget?

Hvor finder du håb?   Jeg har aldrig beskæftiget mig med håb. Håb er for mig lig magtesløshed. Udfaldet er lagt i andres hænder. Håber du, at et fly ikke falder ned? Nej. Det handler om kalkuleret risiko.  Hvad håber du på?   Der er et orienteringsløb, der hedder Barkley Marathon. Det er verdens hårdeste orienteringsløb. Nat og dag i tre døgn i det mest uvejsomme, livsfarlige terræn. De største atleter og mest veltrænede elitesoldater bryder sammen. Ingen kunne gennemføre det i 10 år. Da det endelige lykkedes for en, blev ruten gjort endnu sværere, fordi løbet skal være umuligt. Det får atleterne til at stille op, altså at overvinde det umulige. Da man spurgte de ganske få, der har gennemført, om hvad der skulle til, svarede de hverken styrke eller muskler. For at gennemføre skal man bruge evnen til at sætte den ene fod foran den anden igen og igen, selv når du og din krop har givet op. Når alting er håbløst og umuligt, skal man have viljen til at blive ved. 

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.

Musik er et sprog, som er hinsides vores syn og vores rationelle tanke. Det er toner, som spiller på vores følelser, som var de et strengeinstrument. Jeg vil måske ikke kalde det, jeg får fra musik, håb, men det giver mig mod på livet. Musikken trøster, når jeg er ensom og bange for mørket. En sødmefuld fryd, som får mig til at glemme mig selv. Uden musik, ville jorden være en død sten i universet. Det er min største glæde. Og håbet? Jamen hør Lis Sørensen synge “Stille før stormen” om Kap Det Gode Håb.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?

Hold ud. Sæt den ene fod foran den anden igen og igen. Du er ikke død. Også dette vil ende.


Nr. 686 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:14:19

Medlem af Europa-Parlamentet: Klimakampen mangler kvindeligt lederskab Tryk Her

Nr. 685 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:14:19

Medlem af Europa-Parlamentet: Klimakampen mangler kvindeligt lederskab Tryk Her

Nr. 684 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:00:03

Økonomisk motor hakker og ryger - Danmark er på vej i recession Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det har været en af de vigtigste motorer for dansk økonomi. Men nu hakker og ryger den og er gået i stå, og vi er på vej mod en recession.

Salget i butikkerne faldt igen i oktober, og det varsler ilde for danskernes private forbrug, som udgør knap halvdelen af den danske økonomi.

Ifølge flere økonomer er Danmark på vej i recession - en tid med økonomisk modvind, hvor økonomien er på skrump efter flere års fremgang.

- I lommer af økonomien er det allerede startet, siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, og peger på detailsalget og boligmarkedet.

Også Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, vurderer, at der er en svær tid i vente. Recessionen kommer dog tidligst om et halvt år.

Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede nemlig i årets tredje kvartal, og rent teknisk er en recession to kvartaler i træk med fald i bnp.

- Men det er mere den tekniske definition. Tager vi en overordnet betragtning om, at økonomien er udfordret, så ser vi det allerede, understreger han.

Salget i detailhandlen faldt i oktober 1,7 procent fra måneden før, når der tages højde for den høje inflation, sæsonudsving og antallet af handelsdage.

Det betyder, at salget nu er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, og der er udsigt til, at det falder yderligere i den kommende tid.

Ud over den tårnhøje inflation, som gør varerne dyrere, står mange også til en højere rente på boliglånet, hvilket giver færre penge til forbrug.

Omkring 250.000 danske boligejere skal have ny rente på deres lån, og der er altså udsigt til en langt højere rente end den, de har nu.

- Med en lidt dårlig timing har vi set en stor stigning de seneste kvartaler, hvor mange har konverteret til variabelt forrentede lån.

- Men de har selvfølgelig den buffer, at de nok har tjent noget på at konvertere boliglånet væk fra det fastforrentede, siger Søren Kristensen fra Sydbank.

Han peger på, at netop de højere renter er en af de ting, der skal være med til at få efterspørgslen - og derved den høje inflation - ned.

Forbrugerpriserne var i oktober 10,1 procent højere end for et år siden. Det er den højeste stigning i 40 år.

Det er både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske ditto, Federal Reserve, der skal hæve renten for at dæmpe efterspørgslen.

- Og så skal politikerne holde sig i skindet og fra at lave store ufinansierede lempelser af finanspolitikken, lyder det fra cheføkonomen fra Sydbank.

Ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank forplanter den økonomiske modvind sig som nervøsitet hos danskerne.

- Kommer vi til at opleve, at økonomien går i stå eller skrumper, vil det også gå ud over arbejdspladserne, og det er en af de risici, vi ser ind i.

- Men selv om vi træder ind i en meget svær tid, tror jeg, vi kommer ud på den anden side relativt stærke, vurderer økonomen.

Det skyldes, at udgangspunktet er meget robust. Kigges der for eksempel på beskæftigelsen, er den rekordhøj, og ledigheden er lav.

Derudover har danskere meget på kistebunden. Ifølge tal fra Nationalbanken var danskernes indlån i bankerne rekordhøjt på vej ind i november.

/ritzau/


Nr. 683 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:00:03

Over 100.000 russere er flygtet til Serbien: Vores verden gik også itu Tryk Her

Tryk for at læse mere

En gruppe russiske børn løber glade rundt i en lejlighed i Beograd, Serbiens hovedstad, og råber stolt de nye serbiske ord, som de lige har lært.

Børnene har det til fælles, at deres forældre flygtede fra Rusland efter præsident Vladimir Putins invasion af Ukraine og nu planlægger at blive boende i Balkan-landet.

Serbien er blevet et foretrukket tilflugtssted for russere, der flygter fra undertrykkelse, usikkerhed og muligheden for at blive sendt i krig.

Marija Nefjodova pakkede taskerne og sat kurs mod Serbien, så snart det første skud var affyret i Ukraine.

Hendes tiårige søn, Artemij, taler allerede flydende serbisk efter bare ni måneder i Beograd.

- Alt ændrede sig den 24. februar.

- Vores verden blev vendt på hovedet. Selvfølgelig ikke på samme måde som for dem, der er direkte påvirket, men vores verden gik også itu, siger hun.

Siden invasionen er mere end 100.000 russere ifølge statsmedier ankommet til Serbien, som har knap syv millioner indbyggere.

Russerne har benyttet sig af en af de få tilbageværende flyruter til Europa, som ikke er blevet lukket som modsvar på krigen.

Den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, sagde sidste måned, at Serbien er blevet "ligesom Casablanca".

Sammenligningen henviser til filmen "Casablanca" fra 1942, hvor byen af samme navn er fyldt med krigsflygtninge og spioner.

Modsat andre dele af Europa bliver russere budt velkommen med åbne arme i Serbien. De to lande har kulturelle og historiske bånd, der går århundreder tilbage.

- Jeg vil helt sikkert blive her, siger 41-årige Anna Tjerepanova, som er kommet til Beograd fra Moskva.

- Børnene er glade. Hvis de ikke følte sig veltilpasse, ville jeg overveje at flytte til et andet land.

At bo i Serbien er dog også mærkeligt for de tilkomne russere. Hvor de nærmest per definition er indædte modstandere af Putin og det russiske regime, har serberne ofte en mere positiv indstilling.

Souvenirbutikker i Beograd sælger T-shirts med Putins ansigt på. Og bogstavet Z - symbolet på den russiske invasion af Ukraine - er malet på vægge på tværs af byen.

Med andre ord er det russerne i Serbien, som er de mest højlydte kritikere af Putins krig.

En gruppe mennesker overvejende bestående af russere har holdt flere optog imod krigen, holdt velgørenhedsarrangementer og overmalet de russiske symboler i Beograd.

For dem er det vildt, at de nu højlydt kan udtrykke deres utilfredshed uden at frygte fængsel.

De fleste immigranter er fra den russiske middelklasse og arbejder i store russiske techselskaber, som har åbnet nye kontorer i Beograd.

Men der er også nogle, som bruger deres erfaring som selvstændige til at skabe nyt i Serbien.

Den 42-årige forretningsmand Aleksej Novikov har for nylig åbnet Beograds første ciderbar. Han flygtede til Serbien fra Sankt Petersborg af frygt for at skulle i krig.

- I Rusland er erhvervslivet lidt mere udviklet, så jeg ser muligheder og perspektiver ved at bringe noget nyt til Serbien.

- Mange russere kom her for nylig. Jeg håber ikke, at vi bliver et problem for serberne, men at vi vil blive integreret i samfundet og gøre gode ting for at skabe et bedre liv for alle, siger han.

/ritzau/AFP


Nr. 682 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 13:00:00

Kristeligt Dagblads kulturquiz: Test din viden om litteratur, kunst og kultur 13 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kulturquizzen uge 47 Gæt med i Kristeligt Dagblads ugentlige kulturquiz, hvor du kan teste din viden i litteratur, teater, kunst og alt derimellem. Se alle quizzer her.

Er der en ægte quizmaster gemt i dig, kan du modtage Kristeligt Dagblads quiz-nyhedsbrev, hver gang en ny af slagsen er klar. Tilmeld dig her. 

Der er ingen præmier på højkant i denne quiz – det er blot for fornøjelsens skyld, så kulturelskere og læseheste kan få lov at prøve deres viden af (og måske blive klogere).

God fornøjelse!

Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.


Nr. 681 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:54:28

5 hjerter: Deres koncert på Roskilde næste år kan meget vel være den, vi alle sammen kommer til at tale om Tryk Her
Amerikanske Soul Glo har udgivet et brag af et album i år. Og det bedste af det hele? Til sommer spiller de på Roskilde Festival.
Nr. 680 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:54:28

5 hjerter: Deres koncert på Roskilde næste år kan meget vel være den, vi alle sammen kommer til at tale om Tryk Her
Amerikanske Soul Glo har udgivet et brag af et album i år. Og det bedste af det hele? Til sommer spiller de på Roskilde Festival.
Nr. 679 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:38:00

Podcast: Farvel til rød-grøn alliance, hooliganismen og en optur over jer, vores læsere Tryk Her
I denne uges Radio Information siger Lars Trier Mogensen pænt farvel til rød-grøn alliance - og spår nødvendighedens politiks tilbagekomst. Og så skal vi tale om hooliganisme og fodboldspillere, der ikke synger eller taler
Nr. 678 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:32:59

Formodet pirat vil fri af straf grundet forskelsbehandling Tryk Her

Tryk for at læse mere

En 40-årig formodet pirat sidder fredag formiddag i en kørestol i Københavns Byret og hører på de afsluttende bemærkninger i sagen imod ham.

Han fik amputeret sit ene ben, efter at han blev såret ildkamp med dansk forsvar i Guineabugten i Vestafrika sidste år. Mens tre andre overlevende formodede pirater blev sat fri i en båd, blev han bragt til Danmark og tiltalt.

- Det er fuldstændig utvivlsomt, at der har været forskelsbehandling i denne sag, siger hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen.

Han kræver den etbenede mand frifundet. Alternativt ønsker han strafbortfald med henvisning til, at de andre gik fri. Anklagemyndigheden har modsat krævet en straf på mellem et års fængsel og et år og tre måneder.

Den nigerianske mand er tiltalt for at have forvoldt nærliggende fare for danske soldaters liv eller førlighed, men nægter sig skyldig.

De tre andre overlevende fik tiltalefrafald, mens det for den etbenede blev vurderet uforsvarligt at løslade ham til søs.

- Der er intet sagligt i tiltalerejsningen. Den er alene baseret på, at han på grund af sine helbredsforhold skulle til Danmark, siger Jesper Storm Thygesen.

Det var 24. november sidste år, at fregatten "Esbern Snares" helikopter og Frømandskorpset ville stoppe gruppen af formodede pirater.

Helikopteren affyrede varselsskud. Efterfølgende begyndte båden med de formodede pirater at skyde mod helikopteren. Det skete i to omgange på henholdsvis 225 og 217 meters afstand.

Jesper Storm Thygesen kalder det "fuldstændig usandsynligt", at nogen i den danske helikopter skulle blive ramt.

Ifølge anklagemyndigheden affyrede den etbenede pirat ikke selv skud. Men han er tiltalt for at have handlet i forening med de andre.

Senere blev Frømandskorpset også sat ind. Men det er kun skud mod helikopteren, som den 40-årige er tiltalt for.

Under episoden smed gruppen af formodede pirater blandt andet en stige og tønder over bord.

- Hvis man begynder at smide tønder, stiger og andet over bord, er det en klokkeklar indikation på, at man har opgivet det, man var i gang med.

- Man forsøger at flygte, siger Jesper Storm Thygesen.

Dermed havde de formodede pirater ikke de remedier, der ville skulle bruge, hvis de ville begå pirateri, mener forsvareren. Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, hvorfor dansk militær fandt det nødvendigt at forsøge at stoppe båden.

I ildkampen blev fire formodede pirater dræbt, en faldt over bord og formodes omkommet, mens der altså var fire overlevende.

Dommen afsiges mandag klokken 14.

/ritzau/


Nr. 677 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:32:00

Danmark får nyt dødskriterie. I Norge har samme system skabt debat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden 1990 har alle danske organdonorer været hjernedøde. Men snart vil den første dansker donere sine organer efter at være blevet erklæret cirkulatorisk død, det vil sige død på grund af ophør af vejrtrækning og hjerteslag. 

Donation efter cirkulatorisk død, i kort form DCD, er en metode for donation, der, når den tages i brug i Danmark, kan give omkring 40 flere donorer på et år ifølge Sundhedsstyrelsen.

DCD er allerede i brug i 15 europæiske lande, blandt andet broderlandet Norge. 

Men der har metoden skabt uro. 

For DCD er på afgørende måder anderledes end donation efter hjernedød, siger Morten Andreas Horn, overlæge ved neurologisk afdeling på Oslo universitetssygehus, som har været og stadig er skeptisk. 

Ikke nødvendigvis over selve metoden, pointerer han, men over for den måde, den er indført på i Norge. 

Hans pointe er, at man i praksis går fra, at patienten skal være død, til at personen i nogle tilfælde måske "kun" er døende, når han eller hun erklæres død og overgår til at blive organdonor.

"Frem til i dag har det været en ufravigelig forudsætning, at donor skal være død, inden man starter donor-processen. Hvis vi med DCD risikerer at svække kravet om, at donor skal være død, må vi kommunikere det meget klart til befolkningen," siger han. 

Er patienten død, når døden erklæres? Norge stoppede i 2017 et pilotprojekt med DCD efter en større offentlig uenighed om metoden blandt sundhedspersonale. Uroen spredte sig til befolkningen. I 2021 blev det besluttet at indføre DCD efter en udredning i regi af Folkehelseinstituttet, Norges svar på Sundhedsstyrelsen.

Men Morten Andreas Horn mener stadig, at vigtige spørgsmål står ubesvaret.

Han understreger, at hans kritik ikke handler om, at man fjerner organer fra en patient, som måske kunne overleve, eller at patienten ikke er helt død, når organerne tages ud. 

"Ingen hævder, at der er nogen særlig sandsynlighed for, at en patient, som erklæres død efter DCD, vågner op. Det er antageligt svært hjerneskadede mennesker, som uanset hvad er døende. Problemet er, at når en patient overgår til at blive donor, siger vi ikke til de pårørende: 'Din mand er så godt som død, dette vil han aldrig overleve'. Vi siger: 'din mand er død.' Og det kan man med DCD ikke nødvendigvis sige med samme grad af sikkerhed," siger Morten Andreas Horn.

Forklaringen på det synspunkt kommer her, og den er teknisk, så hold fast: 

En donor, som erklæres død ved hjernedød, dør af en stor skade i hjernen. På grund af skaden kommer der ingen ilt og blod til hjernen. Hjernen dør. Lægerne konstaterer hjernedøden ved grundige undersøgelser og efter klare retningslinjer. Det er den "gamle" metode. 

En donor, som erklæres død ved cirkulatorisk død, har også en dødelig skade i hjernen. Personen kan dog ikke erklæres død efter hjernedødskriteriet, fordi der stadig er en lille blodtilførsel til hjernen. Lægerne stopper respiratorbehandling, fordi patienten ikke kan overleve sin skade i hjernen. Hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. Lægerne venter fem minutter for at sikre sig, at hjertet ikke spontant starter igen. Det kaldes no touch-perioden.

Herefter erklæres patienten død efter kriteriet om cirkulatorisk død. Nu overgår patienten til at være organdonor. Selve udtagningen af organer kan enten finde sted kort efter, døden er erklæret, eller efter organerne er iltet igen af en særlig maskine.

Ventetiden er på kun fem minutter, fra cirkulationen standser, til patienten erklæres død, fordi organerne ikke må være uden ilt ret længe, hvis de skal bruges til donation.

Det handler om ærlighed Fem minutter er ifølge Morten Andreas Horn så kort tid, at man ikke lægefagligt kan være fuldstændig sikker på, at døden er endelig og ikke "kun" ved at indfinde sig, når patienten erklæres død:

"Det kan lyde pernittengrynet: At jeg vil diskutere, om donor er død, når han erklæres død. Det vigtigste er jo, at personen helt sikkert er død, når organerne tages ud, og det er jeg ikke urolig for. Men jeg mener, vi er nødt til at være ærlige med folk."

Han fortsætter:

"Problemet er, at vi med en no touch-periode på fem minutter flytter det juridiske dødstidspunkt så tæt på det biologiske dødstidspunkt som overhovedet muligt - og måske til og med inden for livets side. Sandheden er, som jeg ser det, at vi indsnævrer sikkerhedsmargen for, hvornår folk reelt er døde, når de erklæres døde. Vi kan endda i teorien erklære folk døde, som ikke er døde endnu."

Med andre ord: Når patienten erklæres død, er personen måske kun i sin dødsproces.

Og det er bydende nødvendigt, at læger og myndigheder tydeligt kommunikere dette til befolkning og pårørende, hvis tilliden til organdonation skal bevares, når et land indfører DCD:

"Vi læger har altid lagt på at være uhyggeligt præcise i dødsdiagnostik og brug af begreber, hvad angår organdonation. Det er svært at forstå, hvorfor vi nu skal være mere upræcise, bare fordi vi ønsker at indføre DCD uden at skulle ændre i love, forskrifter og information til befolkningen."

"Hele vores organdonations-program hviler på tillid. Man risikerer at skade tilliden, hvis vi går fra en død donor-regel til en døende donor-regel uden at sige det tydeligt og højt," siger han. 


Nr. 676 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:32:00

Danmark får nyt dødskriterie. I Norge har metoden skabt debat Tryk Her

Tryk for at læse mere

Siden 1990 har alle danske organdonorer været hjernedøde. Men snart vil den første dansker donere sine organer efter at være blevet erklæret cirkulatorisk død, det vil sige død på grund af ophør af vejrtrækning og hjerteslag. 

Donation efter cirkulatorisk død, i kort form DCD, er en metode for donation, der, når den tages i brug i Danmark, kan give omkring 40 flere donorer på et år ifølge Sundhedsstyrelsen.

DCD er allerede i brug i 15 europæiske lande, blandt andet broderlandet Norge. 

Men der har metoden skabt uro. 

For DCD er på afgørende måder anderledes end donation efter hjernedød, siger Morten Andreas Horn, overlæge ved neurologisk afdeling på Oslo universitetssygehus, som har været og stadig er skeptisk. 

Ikke nødvendigvis over selve metoden, pointerer han, men over for den måde, den er indført på i Norge. 

Hans pointe er, at man i praksis går fra, at patienten skal være død, til at personen i nogle tilfælde måske "kun" er døende, når han eller hun erklæres død og overgår til at blive organdonor.

"Frem til i dag har det været en ufravigelig forudsætning, at donor skal være død, inden man starter donor-processen. Hvis vi med DCD risikerer at svække kravet om, at donor skal være død, må vi kommunikere det meget klart til befolkningen," siger han. 

Er patienten død, når døden erklæres? Norge stoppede i 2017 et pilotprojekt med DCD efter en større offentlig uenighed om metoden blandt sundhedspersonale. Uroen spredte sig til befolkningen. I 2021 blev det besluttet at indføre DCD efter en udredning i regi af Folkehelseinstituttet, Norges svar på Sundhedsstyrelsen.

Men Morten Andreas Horn mener stadig, at vigtige spørgsmål står ubesvaret.

Han understreger, at hans kritik ikke handler om, at man fjerner organer fra en patient, som måske kunne overleve, eller at patienten ikke er helt død, når organerne tages ud. 

"Ingen hævder, at der er nogen særlig sandsynlighed for, at en patient, som erklæres død efter DCD, vågner op. Det er antageligt svært hjerneskadede mennesker, som uanset hvad er døende. Problemet er, at når en patient overgår til at blive donor, siger vi ikke til de pårørende: 'Din mand er så godt som død, dette vil han aldrig overleve'. Vi siger: 'din mand er død.' Og det kan man med DCD ikke nødvendigvis sige med samme grad af sikkerhed," siger Morten Andreas Horn.

Forklaringen på det synspunkt kommer her, og den er teknisk, så hold fast: 

En donor, som erklæres død ved hjernedød, dør af en stor skade i hjernen. På grund af skaden kommer der ingen ilt og blod til hjernen. Hjernen dør. Lægerne konstaterer hjernedøden ved grundige undersøgelser og efter klare retningslinjer. Det er den "gamle" metode. 

En donor, som erklæres død ved cirkulatorisk død, har også en dødelig skade i hjernen. Personen kan dog ikke erklæres død efter hjernedødskriteriet, fordi der stadig er en lille blodtilførsel til hjernen. Lægerne stopper respiratorbehandling, fordi patienten ikke kan overleve sin skade i hjernen. Hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. Lægerne venter fem minutter for at sikre sig, at hjertet ikke spontant starter igen. Det kaldes no touch-perioden.

Herefter erklæres patienten død efter kriteriet om cirkulatorisk død. Nu overgår patienten til at være organdonor. Selve udtagningen af organer kan enten finde sted kort efter, at døden er erklæret, eller efter at organerne er iltet igen af en særlig maskine.

Ventetiden er på kun fem minutter, fra cirkulationen standser, til patienten erklæres død, fordi organerne ikke må være uden ilt ret længe, hvis de skal bruges til donation.

Det handler om ærlighed Fem minutter er ifølge Morten Andreas Horn så kort tid, at man ikke lægefagligt kan være fuldstændig sikker på, at døden er endelig og ikke "kun" ved at indfinde sig, når patienten erklæres død:

"Det kan lyde pernittengrynet: At jeg vil diskutere, om donor er død, når han erklæres død. Det vigtigste er jo, at personen helt sikkert er død, når organerne tages ud, og det er jeg ikke urolig for. Men jeg mener, vi er nødt til at være ærlige med folk."

Han fortsætter:

"Problemet er, at vi med en no touch-periode på fem minutter flytter det juridiske dødstidspunkt så tæt på det biologiske dødstidspunkt som overhovedet muligt - og måske til og med inden for livets side. Sandheden er, som jeg ser det, at vi indsnævrer sikkerhedsmargen for, hvornår folk reelt er døde, når de erklæres døde. Vi kan endda i teorien erklære folk døde, som ikke er døde endnu."

Med andre ord: Når patienten erklæres død, er personen måske kun i sin dødsproces.

Og det er bydende nødvendigt, at læger og myndigheder tydeligt kommunikerer dette til befolkning og pårørende, hvis tilliden til organdonation skal bevares, når et land indfører DCD:

"Vi læger har altid lagt på at være uhyggeligt præcise i dødsdiagnostik og brug af begreber, hvad angår organdonation. Det er svært at forstå, hvorfor vi nu skal være mere upræcise, bare fordi vi ønsker at indføre DCD uden at skulle ændre i love, forskrifter og information til befolkningen."

"Hele vores organdonations-program hviler på tillid. Man risikerer at skade tilliden, hvis vi går fra en død donor-regel til en døende donor-regel uden at sige det tydeligt og højt," siger han. 


Nr. 675 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:26:48

Wagnergruppen smadrede desertørs kranie: Nu sender den en blodig hammer som en hilsen til EU-Parlamentet Tryk Her
Parlamentet i Bruxelles vil stemple den russiske lejehær som en terrororganisation. Det får dens leder, en af Putins nære allierede, til at sende politikerne en bastant påmindelse om, hvad gruppen er i stand til.
Nr. 674 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:26:48

Wagner-gruppen smadrede desertørs kranium: Nu sender de en blodig hammer som en hilsen til Europa-Parlamentet Tryk Her
Parlamentet i Bruxelles vil stemple den russiske lejehær som en terrororganisation. Det får dens leder, en af Putins nære allierede, til at sende politikerne en bastant påmindelse om, hvad gruppen er i stand til.
Nr. 673 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:26:48

Wagner-gruppen smadrede desertørs kranium: Nu sender de en blodig hammer som en hilsen til Europa-Parlamentet Tryk Her
Parlamentet i Bruxelles vil stemple den russiske lejehær som en terrororganisation. Det får dens leder, en af Putins nære allierede, til at sende politikerne en bastant påmindelse om, hvad gruppen er i stand til.
Nr. 672 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:26:48

EU-parlamentet vil stemple Wagner-gruppen som en terrororganisation: Nu får det en blodig forhammer og en frygtelig historie som 'gave' Tryk Her
Parlamentet i Bruxelles vil stemple den russiske lejehær som en terrororganisation. Det får dens leder, en af Putins nære, til at sende politikerne en bastant påmindelse om, hvad gruppen er i stand til.
Nr. 671 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:25:39

Medarbejderne på Jyllands-Posten genoptager arbejdet Tryk Her

Tryk for at læse mere

De redaktionelle medarbejdere på Jyllands-Posten har fredag besluttet at genoptage arbejdet.

Det erfarer Mediawatch.

Torsdag nedlagde de redaktionelle medarbejdere på Jyllands-Posten arbejdet. Det skete efter, at ledelsen hos Jyllands-Posten i sidste uge varslede besparelser, der ville medføre opsigelse af 15 medarbejder på tværs af afdelingerne.

Fredag morgen var der optimisme at spore hos Michael Stenvei, der er fællestillidsrepræsentant for de redaktionelle medarbejdere, inden et fælles medarbejdermøde.

- Vi har oplevet fremdrift i det seneste døgn, hvor vi i de foregående otte dage har mødt en mur. Det er vores oplevelse, at ledelsen åbner mere op i forhold til at diskutere vilkårene for de udmeldte fratrædelser og det konkrete antal afskedigelser, sagde Michael Stenvei til Mediawatch.

Ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, udtalte torsdag, at han forventede, at de redaktionelle medarbejdere genoptog arbejdet fredag.

/ritzau/


Nr. 670 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:13:07

Variabel rente er igen mest populær blandt boligejere Tryk Her

Tryk for at læse mere

De fastforrentede lån har de senere år været danske boligejeres foretrukne, men det er ikke længere tilfældet.

Tal fra Nationalbanken viser, at variabelt forrentede lån igen udgør mere end halvdelen af de samlede realkreditlån på 1771 milliarder kroner.

Og spørger man Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, er årsagen først og fremmest den store konverteringsbølge, som de stigende renter har forårsaget.

- Rigtigt mange boligejere med fastforrentede lån har valgt at konvertere deres lån, fordi de har haft mulighed for at kunne skære en god bid af restgælden.

- I den forbindelse er der mange, der er gået over til variabelt forrentede lån, og derfor har de vundet kraftigt frem, siger han.

Det er første gang i mere end to år, at de variabelt forrentede lån er mest udbredt, og det øger risikoen for ustabilitet på boligmarkedet.

En del boligejere med rentetilpasningslån har netop kunnet konstatere, at deres rente - der for nogles vedkommende har ligget tæt på nul det seneste år - i forbindelse med de seneste renteauktioner er blevet mangedoblet.

Samme virkelighed rammer F-kort-lånerne, når deres rente det kommende halve år bliver fastlagt senere på året.

Derfor vil der formentlig være nogen, der for alvor mærker et indhug i rådighedsbeløbet til næste termin.

- De skal ud at finde et betragteligt ekstrabeløb på budgettet, som sagtens kan løbe op i 2000 kroner per lånt million. Og det kommer altså oven i de prisstigninger på energi og fødevarer, vi har set, siger han.

Og der er formentlig mere i vente i betragtning af, at national- og centralbankerne endnu ikke har signaleret, at de er færdige med at bekæmpe inflationen ved at sætte renterne op.

- På de variabelt forrentede lån har vi formentlig ikke se toppen endnu, så der kunne godt vente noget mere, når vi ser ind i næste år, siger Brian Friis Helmer.

/ritzau/


Nr. 669 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:09:01

Populær julekalender droppet: Den er stødende i 2022 Tryk Her
TV 2 har fjernet den tredje julekalender om Pyrus fra sendefladen. Noget af skildringen af menneskene i den er forældet, siger TV 2-chef til Juleweb.dk.
Nr. 668 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:03:15

TV 2 dropper Pyrus-julekalender: Den er stødende i 2022 Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er under en uge til 1. december, og i sidste øjeblik kommer TV 2 med en stor ændring af årets julekalendere.

Stationen har droppet genudsendelsen af den tredje julekalender om Pyrus, "Alletiders julemand", og i stedet erstattet den med den fjerde del af serien, "Pyrus i alletiders eventyr".

Årsagen er, at der i "Alletiders julemand" er skildringer af mennesker og kulturer, der kan virke stødende. Det oplyser Mette Nelund, der er konstitueret fiktionschef hos TV 2, til mediet juleweb.dk.

- "Alletiders julemand" har vi netop genset med et fornyet blik. I vores gennemsyn mener vi, at "Alletiders julemand" indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst, siger TV 2-chefen til mediet.

TV 2 har tidligere modtaget racismeklager vedrørende episoder i "Alletiders julemand".

I sangen "Gi' mig guf og gi' mig godter", som vises flere gange fordelt over julekalenderens 24 afsnit, danser børn rundt klædt ud som flødeboller. Børnene er malet sorte i ansigtet, og det kaldte en seer for blackfacing.

I en scene i afsnittet den 8. december bliver tre drenge skældt ud og dyppet i blæk, fordi de driller en dreng med hans hudfarve.

"Alletiders Julemand" blev sendt første gang i 1997. Julekalenderen handler om, at Pyrus sammen med sin mentor, Gyldengrød, og veninden Kandis skal hjælpe julemanden med at genvinde sin hukommelse ved at besøge en masse episoder i verdenshistorien.

/ritzau/


Nr. 667 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 12:03:00

TV 2 dropper julekalender på grund af sort ansigtsmaling Tryk Her

Tryk for at læse mere

Der er under en uge til 1. december, og i sidste øjeblik kommer TV 2 med en stor ændring af årets julekalendere.

Stationen har droppet genudsendelsen af den tredje julekalender om Pyrus, "Alletiders julemand", og i stedet erstattet den med den fjerde del af serien, "Pyrus i alletiders eventyr".

Årsagen er, at der i "Alletiders julemand" er skildringer af mennesker og kulturer, der kan virke stødende. Det oplyser Mette Nelund, der er konstitueret fiktionschef hos TV 2, til mediet juleweb.dk.

- "Alletiders julemand" har vi netop genset med et fornyet blik. I vores gennemsyn mener vi, at "Alletiders julemand" indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst, siger TV 2-chefen til mediet.

TV 2 har tidligere modtaget racismeklager vedrørende episoder i "Alletiders julemand".

I sangen "Gi' mig guf og gi' mig godter", som vises flere gange fordelt over julekalenderens 24 afsnit, danser børn rundt klædt ud som flødeboller. Børnene er malet sorte i ansigtet, og det kaldte en seer for blackfacing.

I en scene i afsnittet den 8. december bliver tre drenge skældt ud og dyppet i blæk, fordi de driller en dreng med hans hudfarve.

"Alletiders Julemand" blev sendt første gang i 1997. Julekalenderen handler om, at Pyrus sammen med sin mentor, Gyldengrød, og veninden Kandis skal hjælpe julemanden med at genvinde sin hukommelse ved at besøge en masse episoder i verdenshistorien.

/ritzau/


Nr. 666 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:53:07

Anklager anker dom til journalist for krænkelser mod børn Tryk Her

Tryk for at læse mere

Anklagemyndigheden har besluttet at anke dommen i en sag, hvor en mandlig journalist er dømt for stribevis af krænkelser mod børn.

Det oplyser senioranklager Lise Møller Frandsen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Anklageren var i sagen gået efter at få idømt den 47-årige journalist forvaring, som er en tidsubestemt straf. Han blev i stedet idømt tre år og seks måneders fængsel.

Journalisten blev allerede i september kendt skyldig i stribevis af krænkelser mod børn, som kom i hans hjem. Han blev desuden kendt skyldig i krænkelser begået via internettet.

Når anklagemyndigheden anker dommen, betyder det, at sagen skal behandles ved Østre Landsret.

Ifølge Ekstra Bladet er det Statsadvokaten i København, der har besluttet at anke dommen fra Retten i Roskilde. Dommen er anket med det formål, at straffen skærpes. Det fremgår ikke, om anklageren igen vil gå efter forvaring.

Journalisten er blandt andet kendt skyldig i krænkelser, hvor ofrene har været piger mellem 4 og 11 år. Berøringerne karakteriseres som "andet seksuelt forhold end samleje" og er henført under straffelovens voldtægtsparagraf.

Men langt de fleste overgreb handler om blufærdighedskrænkelser, hvor journalisten har taget billeder af børn, som kom i hans hjem. Blandt andet mens han lod dem lege i et spabad.

Da han begik overgrebene, arbejdede han som journalist. Det gjaldt senest på Ekstra Bladet. Her var han ansat, da han i april 2021 blev anholdt.

Da han 14. november blev idømt en fængselsstraf stemte halvdelen af personerne i rettens nævningeting for at idømme ham forvaring. Den anden halvdel stemte for fængselsstraf. Når der er stemmelighed, er det den mildeste straf, der gives.

Forud for domsafsigelsen blev der under retssagen fremlagt en vurdering fra Retslægerådet. Den konkluderede, at journalisten udgør en væsentlig fare for samfundet. Fordi han er seksuelt afvigende og har narcissistiske træk.

Anklageren mente således, at det var nødvendigt at holde ham indespærret for at forhindre, at andre krænkes.

Foruden fængselsstraffen blev manden idømt et forbud mod at have børn under 18 år i sit hjem. Han skal desuden betale en tortgodtgørelse til ofrene.

Ifølge Ekstra Bladet har den dømte nu frem til næste uge til eventuelt at modanke. I byretten bad han om betænkningstid i forhold til spørgsmålet.

/ritzau/


Nr. 665 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:48:24

Trods samme job og uddannelse tjener kvinder mindre end mænd Tryk Her
Kvinder tjener i gennemsnit syv procent mindre end mandlige kolleger i samme job, viser studie.
Nr. 664 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:48:24

Trods samme job og uddannelse tjener kvinder mindre end mænd Tryk Her
Kvinder tjener i gennemsnit syv procent mindre end mandlige kolleger i samme job, viser studie.
Nr. 663 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:47:52

Sognepræst Flemming Pless forlader folkekirken med en uafsluttet krænkelsessag – nu inviterer han til gruppesamtaler med mennesker i livskrise Tryk Her
Den kendte sognepræst og tidligere regionspolitiker Flemming Pless tog sin afsked med folkekirken, netop som en årelang krænkelsessag mod ham nærmede sig sin afslutning. Fratrædelsen havde intet med anklagerne mod ham at gøre, forklarede Flemming Pless. Tværtimod havde han længe haft et ønske om at prøve noget nyt. Nu løfter sognepræsten så sløret for, hvad dette nye andet indebærer. Når Flemming Pless ved udgangen af december forlader sit embede, bliver han nemlig tovholder på en samtalegruppe om “skilsmisse og tab”. Det annoncerer han i et opslag på Facebook, hvor han underskriver sig “cand.theol og præst emeritus Flemming Pless”. Flemming Pless ønsker fortsat ikke at kommentere anklagerne om krænkende adfærd, som flere kvinder har rejst mod ham.
Nr. 662 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:42:19

Anklager borer i Messerschmidt-forklaring om Skaarup-snak Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det var slet ikke Morten Messerschmidt, men daværende gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup, som fik idéen om, at der skulle være et EU-seminar i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015.

Sådan forklarer DF-formand Morten Messerschmidt i hvert fald fredag i Retten på Frederiksberg, hvor han blandt andet er tiltalt for at have givet vildledende oplysninger og på den måde at have narret EU-systemet til at betale godt 98.000 kroner.

Den forklaring kommer efter alt at dømme noget bag på specialanklager Andreas Myllerup Laursen fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. I hvert fald mener anklageren, at Messerschmidts forklaring afviger fra tidligere forklaringer, som Messerschmidt har afgivet til politiet og i retten.

- Det undrer mig, at du dengang ikke kunne huske, hvad der var foregået. Men det kan du i dag, lyder det fra Andreas Myllerup.

Sagens kerne er Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015. I den forbindelse har det europæiske parti Meld, som Messerschmidt dengang stod i spidsen for, betalt godt 98.000 kroner af den samlede regning.

Ifølge Messerschmidt gik de penge til et EU-seminar, som foregik sideløbende med sommergruppemødet. Men ifølge anklagemyndigheden var der ikke noget seminar, og pengene var derfor reelt en form for økonomisk indsprøjtning til Dansk Folkeparti. Og det er ikke tilladt.

Det er et element i sagen, om der har været en form for aftale mellem Dansk Folkeparti og Meld om et samarbejde om et EU-seminar. Og derfor kan det muligvis have betydning, hvad der har været af samtaler.

Ifølge Morten Messerschmidt trak Peter Skaarup ham til side under et gruppemøde på Christiansborg.

- Jeg kan tydeligt huske det. Det var ude på gangen. Måske under en tissepause, fortæller Morten Messerschmidt, som med sin stemmeføring forsøger at imitere Peter Skaarups lidt mindre tempofyldte måde at udtrykke sig på.

Ifølge Messerschmidt spurgte Skaarup ham om, hvorvidt der ikke skulle være et EU-seminar i forbindelse med sommergruppemødet. Og ifølge Messerschmidt skulle Skaarup have henvist til en lignende ordning fra året før.

- Der er ingen tvivl om, at det er Skaarup, der kommer til mig allerførst, lyder det Messerschmidt.

Tidligere har Messerschmidt forklaret, at der havde været en samtale med Skaarup. Men Messerschmidt har ikke tidligere sagt, at det var Skaarup, som tog kontakten.

Messerschmidt understreger fredag, at der ikke er nogen modsætninger mellem hans forklaring nu og tidligere.

Sagen på Frederiksberg er i store træk en gentagelse af den sag, som i august i fjor førte til, at Messerschmidt ved Retten i Lyngby blev idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk.

Den sag besluttede Østre Landsret, skulle gå om, fordi dommeren havde ytret sig på Facebook i en grad, som gjorde ham inhabil.

Sagen på Frederiksberg skulle efter den oprindelige plan afsluttes på denne side af jul, men opstarten af sagen blev forsinket i tre dage. I den oprindelige tidsplan var der afsat 15 dage til behandlingen.

/ritzau/


Nr. 661 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:40:48

R vil ikke bare være støtteparti men en del af ny regering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den radikale leder, Martin Lidegaard, siger inden fredagens regeringsforhandlinger på Marienborg, at De Radikale vil med i en regering, hvis partiet skal lægge mandater til den.

- Vi går selvfølgelig efter at få en bred regering, hvor vi også er med, hvis vi skal lægge mandater til den, siger Martin Lidegaard

Spørgsmål: Det betyder, at I skal med i en regering, hvis I ikke skal være oppositionsparti?

- Det er det, vi arbejder for, men der skal selvfølgelig også være et politisk grundlag fyldt med grønne initiativer, fokus på uddannelse og økonomiske reformer, så man kan mærke, at vi har været der.

De Radikale gik markant tilbage ved valget den 1. november, men med færre mandater har alligevel fået sig centralt placeret i de forhandlinger om en bred regering, som pågår i de her dage.

Partiet gik til valg på, at den socialdemokratiske etpartiregering ikke skulle fortsætte, og at der skulle dannes en bred regering.

Det er fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) i øjeblikket ved at undersøge om kan lade sig gøre.

Martin Lidegaard forklarer, at det for De Radikale er vigtigt at komme med i en regering, fordi det er der, man får indflydelse.

- Det er sådan i politik, at der altid er meget fokus på de politiske mål, og det man gerne vil og meget lidt på implementering - det at få det til at ske i den virkelige verden, siger han.

- Og det er det, man gør i en regering. Der får man det til at ske for alvor. Og derfor er det vigtigt også at være med.

Ud over De Radikale er SF, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Venstre fortsat med i forhandlingerne om en ny, bred regering.

Det er de partier, som med Mette Frederiksens ord kan se sig selv i en bred regering eller som en del af et forpligtende samarbejde.

Regeringsforhandlingerne fortsætter nu på fjerde uge.

/ritzau/


Nr. 660 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:21:26

Kanye West tog en holocaust-benægter med sig til Florida for at give Trump et særligt tilbud Tryk Her
Bare en uge efter at Donald Trump meddelte, at han er præsidentkandidat til valget i 2024, fik han fornemt besøg i privaten. Kanye West var ikke alene, da han overbragte den tidligere præsident et særligt tilbud.
Nr. 659 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:21:26

Kanye West tog en holocaust-benægter med sig til Florida for at give Trump et særligt tilbud Tryk Her
Bare en uge efter at Donald Trump meddelte, at han er præsidentkandidat til valget i 2024, fik han fornemt besøg i privaten. Kanye West var ikke alene, da han overbragte den tidligere præsident et særligt tilbud.
Nr. 658 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:21:26

Kanye West tog en holocaust-benægter med sig til Florida for at give Trump et særligt tilbud Tryk Her
Bare en uge efter at Donald Trump meddelte, at han er præsidentkandidat til valget i 2024, fik han fornemt besøg i privaten. Kanye West var ikke alene, da han overbragte den tidligere præsident et særligt tilbud.
Nr. 657 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:19:03

Overvintrende gæs flygter når nytårsraketterne går til vejrs Tryk Her

Tryk for at læse mere

Når nytårsraketterne går til vejrs, får det mange overvintrende gæs til at tage flugten.

Og det er ikke altid, de vender tilbage til deres sovepladser, fremgår det af et forskningsprojekt, som Aarhus Universitet har deltaget i.

Universitetet har over otte år kortlagt adfærden for 347 gæs 12 dage før og 12 dage efter nytårsaften.

Gæssene blev udstyret med gps, så forskerne kunne følge deres færden.

Data viser, at fuglene nytårsaften pludselig forlader deres sovepladser og flyver til nye områder længere væk fra beboede områder.

I nogle tilfælde flyver fuglene op til 500 kilometer nonstop.

Ifølge professor Jesper Madsen, Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet, er fuglenes reaktion bemærkelsesværdig.

- Det udløser en voldsom reaktion hos fuglene, der bliver skræmt af lysglimt og brag fra raketterne.

- En meget stor del af dem forlader områderne og flyver langt væk, i nogle tilfælde flere hundrede kilometer. Det forstyrrer, og det tærer på deres kræfter, siger han.

De fire arter, der blev undersøgt, var blisgæs, bramgæs, kortnæbbede gæs og sædgæs.

Fælles for de fire arter er, at de tilbringer vinteren med at hvile og spise i Danmark, Nordtyskland og Holland.

Gæssene vender normalt tilbage til den samme vandflade flere nætter i træk, hvor de hviler på overfladen og bevæger sig meget lidt. Dermed sparer fuglene på energien.

Men den usædvanlige adfærd omkring nytårsaften varer ifølge forskerne ved i dagene efter årsskiftet.

De efterfølgende dage bruger fuglene mere tid på at finde føde, og det kan ifølge forskerne hænge sammen med, at flugten fra fyrværkeriet har tæret på kræfterne.

På nogle lokaliteter i Tyskland og Holland vendte de aldrig tilbage til deres oprindelige sovesteder.

Resultatet bør ifølge Jesper Madsen få myndighederne til at indføre begrænsninger for brug af fyrværkeri i nogle afgrænsede zoner omkring de vigtigste reservater.

- Man bør nok se på, om der er mulighed for at indføre en form for restriktion for, hvor tæt man må være på de steder, når det gælder brug af fyrværkeri, siger Jesper Madsen.

I Danmark er det tilladt at fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri for privatpersoner.

Udover Aarhus Universitet har Max Planck Institute of Animal Behavior og Netherlands Institute of Ecology deltaget i forskningsprojektet.

Resultatet af forskningen er netop blevet publiceret i tidsskriftet Conservation Letters.

/ritzau/


Nr. 656 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:18:07

Julefrokosten bliver dyrere i år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forbrugerne kan se frem til en dyrere julefrokost i år end tidligere, hvis de vil have det samme på bordet, som de plejer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser blandt andet, at prisen på svinekød er steget med 10,8 procent i forhold til sidste år, og brød og smør er steget med henholdsvis 14,9 procent og 34,7 procent.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis du gerne vil holde en jul, som du plejer, så skal du være indstillet på, at du ikke kan få det samme for pengene, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Hun fremhæver, at netop mange af de ting, vi køber meget af i december, er steget en del i pris.

- Hvis du ikke er opmærksom på, hvordan du bruger dine penge, og hvis du ikke er opmærksom på at gå efter tilbuddene eller måske købe flæskesteg frem for and, så vil du opleve, at der simpelthen står væsentligt færre penge på din konto, når julen er ovre, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er ikke kun, det der er på tallerkenen til julefrokosten, der er blevet dyrere. Det, der bliver hældt i glasset, er også steget i pris.

- Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden, siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.

Selv om inflationen presser forbrugernes rådighedsbeløb, så peger Louise Aggerstrøm Hansen på, at inflationen har gjort forbrugerne mere opmærksomme på, hvordan de bruger pengene.

- Folk er bedre til at tjekke tilbudsaviser og finde det sted, hvor tingene er på tilbud. Det er de, når de skal købe dagligvarer, og det forventer jeg også, at folk vil være, når de skal købe julegaver, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

/ritzau/


Nr. 655 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:18:07

Danskerne kan se frem til dyrere julefrokoster Tryk Her

Tryk for at læse mere

Danskerne kan se frem til en dyrere julefrokost i år end tidligere, hvis de vil have det samme på bordet, som de plejer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser blandt andet, at prisen på svinekød er steget med 10,8 procent i forhold til sidste år, og brød og smør er steget med henholdsvis 14,9 procent og 34,7 procent.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis du gerne vil holde en jul, som du plejer, så skal du være indstillet på, at du ikke kan få det samme for pengene, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Hun fremhæver, at netop mange af de ting, vi køber meget af i december, er steget en del i pris.

- Hvis du ikke er opmærksom på, hvordan du bruger dine penge, og hvis du ikke er opmærksom på at gå efter tilbuddene eller måske købe flæskesteg frem for and, så vil du opleve, at der simpelthen står væsentligt færre penge på din konto, når julen er ovre, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

/ritzau/


Nr. 654 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:11:11

Iranske spillere synger nu med på nationalsang ved VM Tryk Her

Tryk for at læse mere

De iranske landsholdsspillere sang fredag formiddag stilfærdigt med på deres nationalsang før deres kamp mod Wales ved fodbold-VM.

Det viser tv-billeder fra kampen på DR.

Det står i kontrast til mandag, hvor spillerne stod helt tavse forud for deres første VM-kamp, hvor modstanderen var England.

Det blev betragtet som en stille protest mod det iranske styre.

Der er i øjeblikket stor folkelig opstand i Iran. Her har mange borgere i over to måneder demonstreret mod landets præstestyre.

Landsholdet har tidligere sagt, at beslutningen om at synge med på nationalsangen eller ej ville blive taget "fælles" i truppen.

Tv-billeder fra stadion fredag viser flere af de iranske fans være opløst i gråd i forbindelse med afspilningen af nationalsangen.

/ritzau/


Nr. 653 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:11:00

Deres stilhed fik verdens opmærksomhed. Nu synger Irans landshold igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De iranske landsholdsspillere sang fredag formiddag stilfærdigt med på deres nationalsang før deres kamp mod Wales ved fodbold-VM i Qatar.

Det viser tv-billeder fra kampen på DR.

Det står i kontrast til mandag, hvor spillerne stod helt tavse forud for deres første VM-kamp, hvor modstanderen var England.

Det blev betragtet som en stille protest mod det iranske styre.

Der er i øjeblikket stor folkelig opstand i Iran. Her har mange borgere i over to måneder demonstreret mod landets præstestyre.

Landsholdet har tidligere sagt, at beslutningen om at synge med på nationalsangen eller ej ville blive taget "fælles" i truppen.

Tv-billeder fra stadion fredag viser flere af de iranske fans være opløst i gråd i forbindelse med afspilningen af nationalsangen.

Teksten i den iranske nationalsang hylder det iranske styre og revolutionen i 1979, der betød, at præstestyret tog magten. Det var også her, at iranske kvinders rettigheder blev kraftigt indskrænket.

Demonstrationerne i Iran er opstået i kølvandet på en 22-årig kvindes død.

Kvinden, Mahsa Amini, mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage, inden hun døde fredag 16. september.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge myndighederne ikke dækkede hendes hår godt nok. Moralpolitiet har af mange fået skylden for hendes død.

Blandt tilhængerne på stadion i Qatar er fredag en kvinde, der holder en trøje foran sig. Trøjen har nummer 22 og bærer Mahsa Aminis navn.

Irans landshold er sædvanligvis kilde til stor national stolthed.

Det har dog mistet folkelig opbakning, efter at det i september besøgte Irans præsident, Ebrahim Raisi. Billeder af holdet sammen med præsidenten blev delt på sociale medier, mens protester rasede i gaderne.

Chefen for FN's Menneskerettighedsråd, Volker Türk, sagde torsdag, at over 300 personer er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under protesterne - herunder mindst 40 børn. Over 14.000 personer er blevet anholdt.

/ritzau/


Nr. 652 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:11:00

Deres stilhed fik hele verdens opmærksomhed. Nu synger Irans landshold igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De iranske landsholdsspillere sang fredag formiddag stilfærdigt med på deres nationalsang før deres kamp mod Wales ved fodbold-VM i Qatar.

Det viser tv-billeder fra kampen på DR.

Det står i kontrast til mandag, hvor spillerne stod helt tavse forud for deres første VM-kamp, hvor modstanderen var England.

Det blev betragtet som en stille protest mod det iranske styre.

Der er i øjeblikket stor folkelig opstand i Iran. Her har mange borgere i over to måneder demonstreret mod landets præstestyre.

Landsholdet har tidligere sagt, at beslutningen om at synge med på nationalsangen eller ej ville blive taget "fælles" i truppen.

Tv-billeder fra stadion fredag viser flere af de iranske fans være opløst i gråd i forbindelse med afspilningen af nationalsangen.

Teksten i den iranske nationalsang hylder det iranske styre og revolutionen i 1979, der betød, at præstestyret tog magten. Det var også her, at iranske kvinders rettigheder blev kraftigt indskrænket.

Demonstrationerne i Iran er opstået i kølvandet på en 22-årig kvindes død.

Kvinden, Mahsa Amini, mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage, inden hun døde fredag 16. september.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge myndighederne ikke dækkede hendes hår godt nok. Moralpolitiet har af mange fået skylden for hendes død.

Blandt tilhængerne på stadion i Qatar er fredag en kvinde, der holder en trøje foran sig. Trøjen har nummer 22 og bærer Mahsa Aminis navn.

Irans landshold er sædvanligvis kilde til stor national stolthed.

Det har dog mistet folkelig opbakning, efter at det i september besøgte Irans præsident, Ebrahim Raisi. Billeder af holdet sammen med præsidenten blev delt på sociale medier, mens protester rasede i gaderne.

Chefen for FN's Menneskerettighedsråd, Volker Türk, sagde torsdag, at over 300 personer er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under protesterne - herunder mindst 40 børn. Over 14.000 personer er blevet anholdt.

/ritzau/


Nr. 651 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 11:11:00

Deres stilhed fik hele verdens opmærksomhed. Nu synger det iranske landshold igen Tryk Her

Tryk for at læse mere

De iranske landsholdsspillere sang fredag formiddag stilfærdigt med på deres nationalsang før deres kamp mod Wales ved fodbold-VM i Qatar.

Det viser tv-billeder fra kampen på DR.

Det står i kontrast til mandag, hvor spillerne stod helt tavse forud for deres første VM-kamp, hvor modstanderen var England.

Det blev betragtet som en stille protest mod det iranske styre.

Der er i øjeblikket stor folkelig opstand i Iran. Her har mange borgere i over to måneder demonstreret mod landets præstestyre.

Landsholdet har tidligere sagt, at beslutningen om at synge med på nationalsangen eller ej ville blive taget "fælles" i truppen.

Tv-billeder fra stadion fredag viser flere af de iranske fans være opløst i gråd i forbindelse med afspilningen af nationalsangen.

Teksten i den iranske nationalsang hylder det iranske styre og revolutionen i 1979, der betød, at præstestyret tog magten. Det var også her, at iranske kvinders rettigheder blev kraftigt indskrænket.

Demonstrationerne i Iran er opstået i kølvandet på en 22-årig kvindes død.

Kvinden, Mahsa Amini, mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage, inden hun døde fredag 16. september.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge myndighederne ikke dækkede hendes hår godt nok. Moralpolitiet har af mange fået skylden for hendes død.

Blandt tilhængerne på stadion i Qatar er fredag en kvinde, der holder en trøje foran sig. Trøjen har nummer 22 og bærer Mahsa Aminis navn.

Irans landshold er sædvanligvis kilde til stor national stolthed.

Det har dog mistet folkelig opbakning, efter at det i september besøgte Irans præsident, Ebrahim Raisi. Billeder af holdet sammen med præsidenten blev delt på sociale medier, mens protester rasede i gaderne.

Chefen for FN's Menneskerettighedsråd, Volker Türk, sagde torsdag, at over 300 personer er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under protesterne - herunder mindst 40 børn. Over 14.000 personer er blevet anholdt.

/ritzau/


Nr. 650 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:50:53

Dorte Hygum Sørensen: Hold da op, hvor har jeg lige nu brug for kongehuskriser Tryk Her
Inflationen har ikke været værre i 40 år, og midt i november er vejret lunt. Heldigvis er der virkelighedsflugt at hente i kongehusene.
Nr. 649 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:50:53

Dorte Hygum Sørensen: Der findes ikke bedre kriser end kongehusenes Tryk Her
Inflationen har ikke været værre i 40 år, og midt i november er vejret lunt. Heldigvis er der virkelighedsflugt at hente i kongehusene.
Nr. 648 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:48:20

Kendt filosof slår alarm efter at have set VM på tv Tryk Her
Dækningen af VM fortjener flere stemmer, der ligesom den kendte tyske filosof Peter Sloterdijk kan bidrage til samtalen om fodboldens brutale forandring, skriver Christian Johannes Idskov i denne klumme.
Nr. 647 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:48:20

Kendt filosof slår alarm efter at have set VM på tv Tryk Her
Dækningen af VM fortjener flere stemmer, der ligesom den kendte tyske filosof Peter Sloterdijk kan bidrage til samtalen om fodboldens brutale forandring, skriver Christian Johannes Idskov i denne klumme.
Nr. 646 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:46:11

Anklager kræver mindst et års fængsel til formodet pirat Tryk Her

Tryk for at læse mere

En nigeriansk formodet pirat skal idømmes en straf på mellem et års fængsel og et år og tre måneder.

Det mener anklagemyndigheden, oplyser anklager Marie Tullin i sin procedure i Københavns Byret fredag. Hun kræver også manden udvist med et indrejseforbud i 12 år.

Den 40-årige nigerianske mand er tiltalt for at have forvoldt fare for danske soldaters liv, da der fra en båd med formodede pirater blev skudt mod dansk forsvars helikopter i Guineabugten ud for Nigerias kyst.

Den anden af sagens anklagere, Jonathan Gasseholm, fortæller i retten, at han mener, at den formodede pirat skal dømmes, selv om han ikke selv skød.

- Det er ikke kun en person på skiffen (båden, red.), som får en lys idé. Det er piratgruppen som helhed. Vi ser ikke nogen tage afstand, siger han.

Den tiltalte formodede pirat blev såret og fik amputeret sit ene ben i ildkampen, der fandt sted 24. november sidste år og er som den eneste af dem bragt til Danmark.

Men selv om der gælder et lighedsprincip i dansk ret, mener Marie Tullin, at man kan dømme og straffe den etbenede mand.

- Lighedsprincippet er ikke til hinder for, at man i samme sag udmåler forskellige straffe, siger hun.

Det danske forsvar var sendt på mission i området for at afskrække pirater.

I første omgang observerede en Seahawk-helikopter fra den danske fregat "Esbern Snare" gruppen af formodede pirater, der sejlede i en båd langt ude på havet.

Helikopteren fløj kort tilbage til fregatten for at tanke, inden den vendte tilbage til de formodede pirater. De skulle stoppes. Helikopteren forsøgte at advare gruppen og affyrede flere varselsskud.

Men så blev der skudt tilbage fra de formodede pirater. Det skete ifølge anklageskriftet i to omgange på henholdsvis 225 og 217 meters afstand, og soldater i helikopteren forklaret, at de svarede tilbage i selvforsvar.

Ifølge den 40-årige formodede pirat hoppede han i vandet, da der blev skudt mod dem. Han blev såret og mistede benet. Efter den anden beskydning mod helikopteren blev Frømandskorpset, der lå i både, sat ind.

Det har tidligere været fremme, at frømændene blev beskudt af de formodede pirater, og at de skød igen. Men det er kun den første del om skud mod helikopteren, som den etbenede nigerianer er tiltalt for.

Han nægter sig skyldig og har forklaret, at de var ude at sejle, fordi de skulle hente et skib ind til land, som de skulle sælge stjålet olie til. Han ville få "big money" - svarende til 50.000 kroner - for det.

I ildkampen blev fire formodede pirater dræbt, en faldt over bord og formodes omkommet, mens den etbenede og tre andre overlevede.

De tre andre blev i begyndelsen af januar sat fri i en båd, mens den etbenede blev bragt til Danmark. Det ville ikke være forsvarligt at løslade ham til søs.

Dommen ventes tidligst mandag.

/ritzau/


Nr. 645 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:40:28

Vi har set det hele før: Spektakulær nedtur rammer nu de store tech-virksomheder Tryk Her
I kølvandet på kryptovalutabørsen FTX’ nedsmeltning åbenbarer der sig et billede af grænseløs og ureguleret grådighed langt ind i nogle af verdens største og fineste finanshuse. Det skriver Frank Hvid Petersen i denne analyse.
Nr. 644 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:37:27

Nato skal diskutere tiltagende udfordring fra Kina Tryk Her

Tryk for at læse mere

Kina er ikke en modstander for Nato. Men den stadig tiltagende kinesiske militære oprustning og Kinas forsøg på at kontrollere infrastruktur skal diskuteres blandt Nato-landene.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg på et pressemøde forud for næste uges Nato-ministermøde.

- Kina øger sin militære modernisering og sin tilstedeværelse i Arktis, i rummet og i cyberspace, siger Jens Stoltenberg.

Han understreger, at Ruslands invasion har gjort det klart, at Nato-lande har haft en "farlig afhængighed" af russisk gas. Derfor bliver Nato-landene nødt til at beskytte sig imod afhængighed af råvarer fra andre områder i verden, hvor man ikke kan være sikker på leverancerne.

- Vi må vurdere vores afhængighed af andre autoritære regimer. Ikke mindst Kina. Vi skal mindske vores sårbarhed og øge vores modstandsdygtighed, siger Jens Stoltenberg.

Udmeldingen kommer forud for, at Nato-landenes udenrigsministre i næste uge samles i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Her vil Nato-landene diskutere, hvordan man skal forholde sig til Kina.

Dermed fortsætter Nato arbejdet med et finde et nyt ståsted i forhold til verdens mest folkerige land.

Det første skridt blev taget på Nato-topmødet i Madrid i juni. Her blev Nato-landene enige om et nyt strategisk koncept, der skal gælde de næste ti år.

Kina var ikke nævnt med et eneste ord i det forgående strategiske koncept fra 2010. Men i det nye koncept betegnes Kina som en "udfordring".

Konkret fastslår det nye strategiske koncept: "Kinas erklærede ambitioner og politik udfordrer vores interesser, sikkerhed og værdier".

Konceptet peger blandt andet på, at Kina forsøger at øge sin globale indflydelse og står bag cyber-operationer og misinformation om Nato og NATO-lande.

- Udenrigsministrene vil i Bukarest følge op på den beslutning, som stats- og regeringslederne traf i Madrid med det strategiske koncept. Her adresserede vi Kina på en måde, som vi aldrig tidligere har gjort i et strategisk koncept, siger Jens Stoltenberg.

Han understreger, at Nato-landene fortsat skal "engagere sig i Kina".

- Kina er ikke en modstander. Men på samme tid, så ser vi en markant militær modernisering af Kina. Det inkluderer avancerede våbensystemer, langtrækkende missiler og atomvåben.

- Vi ser, hvordan Kina og Rusland arbejder tættere sammen. Og vi ser, hvordan Kina forsøger at kontrollere central infrastruktur i Europa. Det så vi med diskussionerne om 5g-netværket. Kina deler heller ikke vores værdier om blandt andet menneskerettigheder.

- Derfor skal Nato-allierede sammen adressere alt dette. Og det er præcis, hvad vi vil gøre, når vi mødes i Bukarest, siger Jens Stoltenberg.

/ritzau/


Nr. 643 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:36:00

Deres virtuelle mursten blev handlet for millioner. Nu kan de ikke betale deres skat Tryk Her
Da hypen var på sit højeste, skabte tre fyre fra Assens kryptokunst for millioner. Men så forsvandt de digitale penge mellem hænderne på dem. Vi har mødt Thomas Hanscomb, Ivan Petrus og Emil Bjørn, der om nogen har mærket op- og nedturene på kryptomarkedet det seneste år
Nr. 642 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:36:00

Deres virtuelle mursten blev handlet for millioner. Nu er de i tvivl om, hvorvidt kryptokunst er fremtiden Tryk Her
Da hypen var på sit højeste, skabte tre fyre fra Assens kryptokunst for millioner. Men så forsvandt de digitale penge mellem hænderne på dem
Nr. 641 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:36:00

Deres virtuelle mursten blev handlet for millioner. Nu er de blevet i tvivl om, hvorvidt kryptokunst er fremtiden Tryk Her
Da hypen var på sit højeste, skabte tre fyre fra Assens kryptokunst for millioner. Men så forsvandt de digitale penge mellem hænderne på dem
Nr. 640 information    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:36:00

Deres virtuelle mursten blev handlet for millioner. Nu er de alligevel kommet i tvivl om, hvorvidt kryptokunst er fremtiden Tryk Her
Da hypen var på sit højeste, skabte tre fyre fra Assens kryptokunst for millioner. Men så forsvandt de digitale penge mellem hænderne på dem. Vi har mødt Thomas Hanscomb, Ivan Petrus og Emil Bjørn, der om nogen har mærket op- og nedturene på kryptomarkedet det seneste år
Nr. 639 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:31:19

Nato vil gøre Ukraine klar til en svær vinter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ruslands bombardementer har ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efterladt mere end ti millioner ukrainere uden strøm.

Dermed truer krigen med at gøre vinteren til en kamp for overlevelse. Derfor skal Nato-landene nu sende mere "ikke-dræbende" udstyr til Ukraine ved siden af våbenleverancerne.

Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Bruxelles forud for næste uges møde for Nato-landenes ministre.

- Præsident Putin taber i Ukraine. Og hans svar er mere brutalitet. Bølger af russiske missilangreb på civile byer og civil infrastruktur betyder, at ukrainere står uden varme, lys og mad. Det er en forfærdelig start på vinteren for Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at Nato-landene udover våben skal bidrage med mere brændstof, medicinsk udstyr, vinterudstyr og udstyr, der kan blokere droner.

- Putin må ikke vinde krigen. Vi skal tilbyde vores støtte, så Ukraine kan befri sit territorium og fortsætte som en uafhængig nation, siger Jens Stoltenberg.

Han fastslår samtidig, at de fleste krige ender med en fredsforhandling:

- Men hvad der sker i forhandlingerne afhænger af, hvad der sker på slagmarken. Derfor er den bedste vej til at øge chancen for en fredelig afslutning at støtte Ukraine.

Jens Stoltenberg fastslår, at Nato vil støtte Ukraine lige så længe, som det er nødvendigt.

På den militære front skal Nato-lande især hjælpe Ukraine med at beskytte sig mod de russiske missilangreb.

- På næste uges møde vil jeg opfordre Nato-landene til at sende flere luftforsvarssystemer til Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at Nato-landene allerede har sendt avanceret luftforsvarsudstyr til Ukraine. Ukraine har blandt andet modtaget norskproducerede missilbatterier og amerikanskproducerede missilbatterier.

- Nato-allierede har allerede leveret og har lovet at fortsætte med at levere luftforsvarssystemer, siger Jens Stoltenberg.

Samtidig vil Nato fortsætte med at hjælpe Ukraine med at udskifte udstyr fra sovjettiden med moderne Nato-udstyr, så landets militær gradvist vil operere ud fra Nato-standarder.

/ritzau/


Nr. 638 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:23:23

Cafékæde får bøde på 40.000 kroner for at afvise kontanter Tryk Her

Tryk for at læse mere

Cafékæden Original Coffee skal betale en bøde på 40.000 kroner, fordi kæden en periode ikke accepterede at modtage kontanter som betaling.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Virksomheder skal som udgangspunkt tage imod kontanter mellem klokken 06.00 og klokken 22.00.

Gennem fire måneder afviste kæden med 11 caféer at tage imod klingende mønt som betaling.

Det udløste en række klager til Forbrugerombudsmanden, som i første omgang tog kontakt til kæden for at indskærpe reglerne.

Da der fortsat kom klager, endte Forbrugerombudsmanden med at politianmelde kæden i december 2021.

- Medmindre der er tale om selvbetjening eller handel på nettet, skal forbrugerne kunne betale med kontanter.

- Det følger af kontantreglen, og den skal naturligvis efterleves ligesom al anden lovgivning siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard.

Københavns Byret afgjorde sagen, og her har man ifølge pressemeddelelsen lagt vægt på, at Original Coffee flere gange blev informeret om reglerne uden at ændre praksis.

Byretten afviste også, at man kunne afvise at tage imod kontanter under henvisning til covid-19 pandemien.

Original Coffee genindførte kontant betaling i caféerne 1. februar 2022.

Pligten til at tage imod kontanter gælder ikke ved fjernsalg eksempelvis via internettet.

Kontantreglen gælder heller ikke ved betalinger i ubemandede selvbetjeningsmiljøer som for eksempel ubemandede benzinstationer.

Desuden kan betalingsmodtagere i områder, som erhvervsministeren har udpeget som særligt udsatte for røveri, begrænse modtagelse af kontanter til tidsrummet mellem klokken 06.00 og klokken 20.00.

Gør man det, skal der sættes skilte op om det.

Dommen fra Københavns Byret kan ankes, oplyser Forbrugerombudsmanden.

/ritzau/


Nr. 637 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:15:22

Kinesisk superstjerne får 13 års fængsel for voldtægt Tryk Her
En tidligere K-pop-stjerne blev sidste år beskyldt for at voldtage en 17-årig. Han har nu fået sin dom.
Nr. 636 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:14:17

Nato-landene skal øge sit bidrag til Ukraine Tryk Her
Nato-lande bør sende mere civil udstyr til Ukraine, så man kan klare vinteren. Det siger Stoltenberg før møde.
Nr. 635 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:14:17

Nato-landene skal øge deres bidrag til Ukraine Tryk Her
Nato-lande bør sende mere civil udstyr til Ukraine, så man kan klare vinteren. Det siger Stoltenberg før møde.
Nr. 634 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:14:17

Nato-landene skal bidrage med militært og civil udstyr til Ukraine Tryk Her

Nr. 633 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:08:15

SF-formand på vej til forhandling forstår baglandets skepsis Tryk Her

Tryk for at læse mere

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, forstår godt, at dele af baglandet er skeptiske overfor, at SF kan være på vej ind i en bred regering med blå partier.

Men samtidig forsikrer hun inden fredagens regeringsforhandlinger på Marienborg om, at SF kun går med i en regering, hvis de får SF-politik igennem.

- Jeg kan jo godt forstå bekymringen, hvis vi skal overtage Venstres politik. SF’ere er kloge, siger hun.

- Og jeg er jo enig med dem i, at hvis SF skal noget som helst politisk, så skal det jo også være fordi, at vi får politik igennem.

- Så skal det være, fordi der er ambitioner for vores fælles klima og natur, at vi kommer med bud på den krise, vi har i forhold til børn og unge og i forhold til ligeløn.

Onsdag blev tre partier siet fra de igangværende regeringsforhandlinger.

Tilbage er kun de partier, der med fungerende statsminister Mette Frederiksens ord, kan se sig selv i en bred regering eller i et forpligtende samarbejde med en bred regering.

Og det er altså blandt andet SF, hvilket har gjort dele af partiets bagland bekymret.

TV2 skrev torsdag, efter at have talt med 53 lokalformænd, hvoraf 43 ville udtale sig, at 12 lokalformænd ikke ønsker at være en del af regeringen, hvis den indeholder blå partier.

Fire siger, at de har meget svært ved at se SF i en regering med partier fra den blå blok. Fire melder sig klar til at indgå i en bred regering.

De fleste mener, at det er for tidligt at konkludere.

Et område, som kan blive uspiseligt for SF, er en justering af topskattegrænsen, som Venstres Jakob Ellemann-Jensen nævnte onsdag aften på vej ud fra Statsministeriet.

I valgkampen lød det ellers fra Venstre, at topskattelettelser var urealistiske, selv om det er et ønske internt. Men nu er der angiveligt nye toner.

- Det handler også om at justere på topskattegrænsen. At rykke den, så det for flere kan betale sig at yde en ekstra indsats, sagde Ellemann-Jensen.

Pia Olsen Dyhr siger fredag formiddag, at SF ikke er interesseret i at rykke ved topskattegrænsen.

- Jeg tror, at det, der er afgørende for SF, er, at vi skal have nogle sociale balancer, og vi er ikke interesseret i topskattelettelser, siger hun.

- Det, tror jeg, er tydeligt for enhver. Det har vi afvist igen og igen. Også Socialdemokratiets topskattelettelser.

Om SF vil være med til at hæve grænsen, hvis partiet får noget til gengæld, svarer Pia Olsen Dyhr ikke på, inden hun forlader journalisterne og går ind ad gitterporten til Marienborg.

/ritzau/


Nr. 632 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:04:22

Hvorfor skal vi stadig læse Proust? »Nogle gange står jeg i Netto og har glemt, hvad jeg skal købe, fordi jeg tænker på Proust« Tryk Her
I denne uges bogfolk har vi besøg af Proust-nørd og forfatter Neal Ashley Conrad, der er professor i litteraturvidenskab. Vi snakker om Prousts værker og fortæller om, hvorfor hans forfatterskab (stadigvæk) er værd at læse.
Nr. 631 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:01:39

Kinesisk-canadisk popstjerne får 13 års fængsel for voldtægt Tryk Her

Tryk for at læse mere

En kinesisk-canadisk tidligere popstjerne ved navn Kris Wu er blevet idømt mere end 13 års fængsel for blandt andet voldtægt.

Det oplyser en domstol i Kinas hovedstad, Beijing, fredag.

Han er idømt "11 år og seks måneders fængsel for voldtægt" og "fængsel i et år og ti måneder for at forbryde sig ved at samle folk for at begå utroskab".

Dermed står han til samlet at skulle i fængsel i 13 år og fire måneder.

Han vil efterfølgende blive udvist fra Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.

32-årige Kris Wu er født i Kina, men er ifølge avisen South China Morning Post statsborger i Canada, hvor han også voksede op.

Han blev sidste år anklaget af en 19-årig studerende for at have givet hende stoffer og voldtaget hende, da hun var 17 år.

Anklagerne førte til stor modstand fra offentligheden og til, at en række luksusmærker droppede deres samarbejde med Wu. Blandt dem var Louis Vuitton, Bulgari, L'Oréal Men og Porsche.

I fredagens dom mod Wu lyder det:

- Retten har fundet, at den anklagede Wu Yifan (Kris Wu) tiltvang sig sex med tre kvinder i sit hjem fra november til december 2020, hvor kvinderne var fulde og ikke var i stand til at gøre modstand.

Kris Wu blev for alvor kendt i Kina som medlem af K-pop-gruppen EXO.

Han forlod gruppen i 2014 efter omkring to og har efterfølgende haft en succesfuld solokarriere som både sanger, skuespiller og model.

Han har flere år været på det amerikanske erhvervsmagasin Forbes' liste over de 100 mest indflydelsesrige kendte personer i Kina.

Sagen mod ham har været med til at genoplive MeToo-bevægelsen i Kina.

Bevægelsen, der opstod i 2017, førte i 2018 til, at en stribe kinesiske kvinder stod frem mod historier om seksuelle overgreb. Der kom blandt andet flere historier frem om offentligt kendte og magtfulde personer i Kina.

/ritzau/AFP


Nr. 630 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:00:00

Jeg ville være dreng som barn, hvad var der sket, hvis jeg var vokset op i dag? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Særudgave med tidligere Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen og journalist Lola Klint, der begge ville være drenge, da de var børn. I dag er de kvinder, men hvor Nynne er glad for, at hun var barn før nutidens kønsdebat, tror Lola, at det ville være nemmere at vokse op i dag. I ugens afsnit mødes de for første gang og diskturer et emne, der har det med at dele vandene. 

Foto: Foto: Inge Scheel Kelstrup Redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Journalist: Inge Scheel Kelstrup. Produktionsassistent: Viktoria Fuglsang Semenova. 

Der er brugt lydklip fra Zetland og Berlingske.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk.


Nr. 629 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 10:00:00

Jeg ville være barn som dreng, hvad var der sket, hvis jeg var vokset op i dag? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Særudgave med tidligere Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen og journalist Lola Klint, der begge ville være drenge, da de var børn. I dag er de kvinder, men hvor Nynne er glad for, at hun var barn før nutidens kønsdebat, tror Lola, at det ville være nemmere at vokse op i dag. I ugens afsnit mødes de for første gang og diskturer et emne, der har det med at dele vandene. 

Foto: Foto: Inge Scheel Kelstrup Redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Journalist: Inge Scheel Kelstrup. Produktionsassistent: Viktoria Fuglsang Semenova. 

Der er brugt lydklip fra Zetland og Berlingske.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk.


Nr. 628 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:55:08

Så meget er priserne på den klassiske julefrokost steget Tryk Her
Der skal ekstra penge op ad lommen i år, hvad enten julefrokosten bliver holdt derhjemme eller ude i byen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Nr. 627 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:55:08

Markante prisstigninger går udover julefrokosten: Restaurant hæver prisen med knap 20 procent Tryk Her
Der skal ekstra penge op ad lommen i år, hvad enten julefrokosten bliver holdt derhjemme eller ude i byen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Nr. 626 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:55:08

Markante prisstigninger går udover julefrokosten: Restaurant hæver prisen med knap 20 procent Tryk Her
Der skal ekstra penge op ad lommen i år, hvad enten julefrokosten bliver holdt derhjemme eller ude i byen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Nr. 625 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:55:08

Danskernes julefrokostfavoritter et blevet markant dyrere: Se hvor du skal punge ud Tryk Her
Der skal ekstra penge op ad lommen i år, hvad enten julefrokosten bliver holdt derhjemme eller ude i byen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Nr. 624 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:55:00

Prisbelønnet digter: Man behøver ikke beruse sig hensynsløst i sit eget ego for at være kunstner Tryk Her

Tryk for at læse mere

"At leve er at lyve." Sådan skriver digteren Thomas Boberg i sin nye samling ”69 dæmoner”, som han har skrevet i en meget stærk bølge af inspiration som ét langt faderopgør. Men det hele begyndte – måske – med et besøg af løgnens fader.

”Det føltes i hvert fald satanisk, som om jeg fik besøg af Djævelen selv, da jeg en nat omkring sidste nytår sad på mit arbejdsværelse på Fejø og så en tynd skygge med sit eget uhyggelige liv på væggen – lidt som H.C. Andersens ’Skyggen’. Tro det eller ej, men jeg fik et syn af, at der kom en skygge ud af væggen, og jeg havde det, som om at der stod én i rummet,” siger Thomas Boberg, der stadig ikke ved, om han skal tolke oplevelsen religiøst eller som et udslag af sin fantasi.

”Først blev jeg skræmt, men så fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge synet til at skrive,” siger han og tilføjer, at scenen føltes lidt som åbningen af Goethes "Faust", ligesom at den kan lyde lidt som Karen Blixens efterhånden berømte pagt med Djævelen, hvor Djævelen forsøger at slå en handel af med endnu en kunstnerisk sjæl.

Thomas Boberg befinder sig selv i den litterære superliga og har modtaget en lang række priser som forfatter, herunder Det Danske Akademis Store Pris i 2012, men selv er han ikke altid kommet nemt til ordene. Hans forrige digtsamling, ”Forberedelse til livet”, tog syv år at skrive, men i åbningsdigtet i den nye samling lover Djævelen digter-jeget, at han vil komme til at skabe igen. Denne gang er samlingen blevet skrevet på blot godt en måned.

”I mit syn på mit arbejdsværelse var det netop sådan en Faust-oplevelse af, at Djævelen kom til mig fra det hinsides og dødsriget, som Djævelen jo har adgang til, for at slå en handel af med mig, så han stadig kunne have en hovedpersonrolle i mit liv. Og det satte mig simpelthen i gang med at skrive," siger han. 

"Digtsamlingen er bygget op som et slags kammerspil mellem to jeger – Djævelens jeg i forskellige faderskikkelser og digter-jeget, der svarer igen, så Djævelen i sine forskellige inkarnationer bliver modsat, for jeg syntes, at det var vigtigt, at der kom en modsigelse, og gennem digtene prøver jeget da også at modstå denne faustiske fristelse."

Thomas Boberg peger på, at digtsamlingen samtidig kan læses som én lang forsagelse af de forskellige faderskikkelser, som gennem livet har gjort ham ondt eller fristet ham og ledt ham i uføre.    

På den måde indskriver den erfarne digter sig i en aktuel litterær tendens, der gør op med det, som forfatteren Glenn Bech her i avisen har beskrevet med den ofte brugte betegnelse ”giftig maskulinitet” – temaet i forfatterens debutroman ”Farskibet”. Og sidste år udsendte Christian Dorph digtsamlingen ”Jeg slog min far ihjel” som et opgør med lægefaderen, der også endte med at begå selvmord.

Thomas Bobergs egen stedfar var også læge, men lever stadig, så det må ikke være rar læsning at læse samlingens mest selvbiografiske digt, ”Historien”, hvor der direkte står, at stedfaderen selv syede Bobergs søster sammen, efter at han havde kastet hende ind i dørkarmen – og derefter ovenikøbet bad alle i familien om at fortælle til andre, at hun selv var faldet, så sladderen ikke løb i skolegården. I digtet skriver Boberg blandt andet:   

”Far er god / Far syr mennesker sammen / Du syede selv en mundkurv på hver af os /og en morgen mange år senere / brændte jeg mundkurven væk / med alkoholens flamme.”   

En sød mand, der svigtede Alkoholen er en dæmon, Thomas Boberg selv har bekæmpet. For tre år siden holdt han helt op med at drikke for at frigøre sig fra myten om, at den sande kunstner absolut skal drikke og samtidig beruse sig så meget i sit eget kunstnerego, at der ikke er plads til noget andet end ham selv. For det er i udtalt grad mænd, han retter sin kritik imod med sine nye digte, som handler om meget andet end hans egne barndomstraumer, der har ulmet i hans forfatterskab længe.   

”Jeg har tidligere skrevet om min stedfars vold, og meget af mit forfatterskab kan også læses som et faderopgør. For det var ikke trygt for mig at vokse op hos min mor og stedfar på Østerbro. Min mor var decideret psykisk syg og forsøgte endda på tidspunkt at begå selvmord, og der var både psykisk, men også fysisk vold i hjemmet. Min stedfar anførte en systematisk mobning af især min søster, der var Turner-barn, hun passede ikke ind i forældrenes forventninger, og vi søskende deltog i mobningen af hende. Det fortryder jeg meget i dag, selvom det jo er de voksne, der har ansvaret for, hvad der sker i en familie. Og for mig og mine søskende er min stedfar blevet et billede på en voksen, der ikke levede op til sit ansvar,” siger Thomas Boberg, der ikke har kontakt til stedfaderen i dag.  

”Min stedfar slog selv hånden af mig, da jeg fik kontakt til min biologiske far, efter at min søster fandt en dåbsattest, der viste, at jeg havde en anden far. Og min biologiske far kom så ind i billedet og blandede sig, da min stedfar ville sende mig på kostskole. Så i stedet kom jeg til at bo med min biologiske far i Roskilde, så jeg havde flere fædre i barndommen.”

Thomas Bobergs biologiske far havde selv dæmoner at slås med, og titeldigtet ”69 dæmoner” hentyder til, at faderen blev 69 år, forklarer digteren.

”Min far var en sød mand, der aldrig var voldelig og utilregnelig. Han svigtede bare, da han forlod min søster og mig. Men denne bog er det totale faderopgør, der handler om mere end barndomstraumer. For jeg synes, at det er på tide at gøre op med alle de myter, jeg er vokset op med, ikke mindst den kunstneriske myte om den totale frihed, så man er klar til at gå over sine egne børns lig for sin kunsts skyld. Jeg har bokset med det tema i utroligt mange år, men efter nogle af de kunstnere, som jeg havde set op til, døde, så slap det hele fri i mig. For behøver man at drikke for at være en god kunstner? Og skal man virkelig være villig til at svigte sine børn for sin kunsts skyld?”, spørger han og tilføjer:  

”Det er for eksempel myten om, at den kunstneriske frihed stod over alt andet, og det er på tide at gøre op med de kunstneriske patriarker, der hensynsløst skabte sig et rum til sig selv på andres bekostning. Men det drejer sig ikke kun om kunstnere, men om en bestemt mandefigur, der har sit eget ego som øverste myndighed. Der er også et krigsdigt, hvor jeg ikke nævner Putin, men det handler jo om ham, som jeg kalder for krigsfar.”

Hvor efterlader dit totale faderopgør så den moderne mand?

”Det efterlader ham jo ikke på en tom parkeringsplads,” siger han med et smil i stemmen og tilføjer, at man(d) jo bare må kigge på sig selv og sine vaner, så man opfører sig på en anden måde end tidligere. Så digtsamlingen kan også læses som et opgør med egoismen og narcissismen i både kunsten og samfundet, forklarer han.

To mirakler Thomas Boberg tøver et øjeblik, før han svarer på, hvordan han selv har været far for sine tre børn fra tre forskellige forhold.

”Hvis jeg skal være god ved mig selv, vil jeg sige, at jeg er blevet en bedre far med årene. I dag kan jeg se, at jeg ikke var nærværende nok over for min ældste søn, der er 32 år i dag. Men som jeg skriver i et af digtene, forstår man måske også mere, når man bliver ældre, selvom man kan undre sig over, at det skal tage så lang tid at erkende de mest banale erfaringer. Og det er ærgerligt, at det nogle gange kræver, at folk bliver syge, før de forstår, at kærligheden er en grundlæggende kraft i universet og i det individuelle liv. Men det er også blevet klarere for mig, efter at jeg selv har været konfronteret med døden på det seneste,” siger han. Der er tavst et øjeblik, før han fortsætter:

”For tre år siden var jeg tæt på at dø af en forgiftning af malariamedicinen Lariam, mens jeg lå på 16. etage på Rigshospitalet. Min lever var ved at sætte ud, og lægerne troede, at det var slut, men så regenererede den sig helt mirakuløst. Min sygdom betød dog, at jeg måtte sige farvel til alkohol. Og så skulle man tro, at jeg blev klogere, men da jeg var ude at rejse, ville jeg med en teenagers dumdristighed bevise, at jeg stadig kunne drikke og ikke var blevet kedelig, så jeg drak 15 øl på én dag, men det fik mig til at indse, at jeg ikke kan styre det, så nu er jeg holdt helt op. Og det er en kæmpe befrielse. Jeg føler mig mere vågen. Og jeg tror egentlig, at det er vores største ansvar: at være vågne over for hinanden. Især når man har ansvaret for børn.”

Hvad er så din egen største dæmon i dag?

”Det er stadig min tendens til at glide ind i mig selv, så jeg ikke er nærværende. Jeg tror meget, at livet handler om at være nærværende. Især i sine nære relationer," siger han.


Nr. 623 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:49:00

Pave Frans skruer op for den skarpe retorik: Drager parallel mellem Putins krig og Stalins "folkemord" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Måske er du en af dem, der i dag er stået tidligt op for at bestille en elektrisk tandbørste eller et par kondisko til nedsat pris på denne Black Friday, som efter amerikansk eksempel fejres med nedsatte priser i de danske butikker.

Man kunne fristes til at tro, at forbrugets helligdag rammer lidt ved siden af i en tid præget af økonomisk usikkerhed og stigende priser. Men det er der ikke nødvendigvis noget, der tyder på.

For selvom renterne galoperer derudaf, mens inflationen æder sig ind på danskernes budgetter, så er vores privatforbrug stort set upåvirket, mens jobfesten fortsætter med at slå rekorder.

"Det er en meget usædvanlig krise," konkluderer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, i dagens avis. 

Første strejke i 106 år Britiske sygeplejersker er – modsat danskernes forbrugsvaner – påvirket af inflationen, som har ramt den britiske økonomi hårdt. Sygeplejerskerne har bedt om en lønstigning på fem procent justeret for inflation, men det har regeringens afvist, og derfor agter sygeplejerskerne at strejke den 15. og 20. December. Det skriver BBC.

Hvis strejken bliver ført ud i livet, vil det være ganske opsigtsvækkende. For det vil være første gang, det sker, siden sygeplejerskernes fagforening, RCN, blev grundlagt for 106 år siden. Men der er ingen vej udenom, fastslår fagforeningsleder Pat Cullen:

"Sygeplejerskerne har fået nok af at blive taget for givet, nok af lav løn og usikre forhold, nok af ikke at kunne give vores patienter den pleje, de fortjener,” siger hun ifølge BBC.

Qatar i kovending – eller hvad? Vi vender tilbage til Danmark, hvor kritikken mod vores deltagelse ved VM i fodbold i Qatar fortsætter med at vokse sig større. Ifølge DR mener Liberal Alliance, SF, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Enhedslisten, at Danmark bør gå hele vejen og lave et politisk boykot af slutrunden.

Det sker til trods for, at Qatar ifølge mediet Independent har valgt at sadle om i forhold til den kontroversielle bandlysning af regnbuefarver, som tvang det danske landshold til at droppe det omdiskuterede lgbt-anførerbind.

Qatars kovending lader dog ikke til at få nogen konsekvenser for den sag, da det tilsyneladende kun gælder tilskuernes påklædning.

Bertel blander sig i balletten  Vi går videre til en anden kontroversiel kulturpolitisk sag, som udspiller sig på Den Kongelige Ballet i København. I sidste uge skrev Politiken, hvordan striden om en omdiskuteret opsætning af “Othello”, som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, nu har ført til bruddet mellem den tysk-amerikanske stjernekoreograf John Neumeier og Den Kongelige Ballets balletmester, Nikolaj Hübbe.

Ingen har siden ønsket at tage bladet fra munden og kommentere på sagen. Men nu har forhenværende folketingsmedlem Bertel Haarder, der er bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, brudt tavsheden. Han fortæller til radiokanalen 24syv, at han er utilfreds med situationen og håber, at det mangeårige makkerpar finder sammen igen. 

24syv har talt med to andre bestyrelsesmedlemmer, som bakker op om Bertel Haarder. Men ifølge Berlingskes teaterkommentator, Jakob Steen Olsen, er det upassende, at Bertel Haarder som bestyrelsesformand overhovedet blander sig i teatrets kunstneriske ledelse. 

Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix. Paven smøger ærmerne op Vi hopper videre til Rom, hvor pave Frans for nylig skruede kraftigt op for retorikken mod Ruslands krig i Ukraine, da han valgte at markere 90 året for “Holodomor”-katastrofen, hvor mere end tre millioner ukrainere døde af sult. Katastrofen er i dag en smule omstridt, men opfattes af mange som et folkemord forårsaget af Sovjetunionens daværende leder Josef Stalin. Og det er tydeligvis en opfattelse, som paven deler. 

Ifølge Religion News opfordrede paven ifølge de fremmødte til at bede for både ofrene af “folkemordet”, men også for de ukrainere, “som i dag lider under aggressionens martyrium”.

Tydeligere kan parallelen mellem Ruslands aggressive krig og Josef Stalins blodige regime vist næppe drages. Og det vidner altså om noget af et krumspring i pavens retorik, skriver Religion News.

Hitlers klokker gemmer sig Vi bliver ved diktatorer for en stund, for i den sydtyske by Penzberg står en 170 kilo tung og 459 år gammel kirkeklokke, som ikke har været i brug, siden Adolf Hitler snuppede den for mere end 70 år siden. 

Under Anden Verdenskrig konfiskerede Tyskland tusindvis af kirkeklokker over hele Europa. Klokkerne skulle omstøbes til krudt og kugler, men 14.000 af dem undgik nazisternes smelteovne.

Efter krigen forsøgte tyskerne at aflevere klokkerne tilbage til deres retmæssige ejere, men som klokken i Penzberg vidner om, har det ikke været nogen simpel disciplin. De præcise årsager hertil bliver lidt for komplekse til denne Morgensamling, der allerede er blevet en anelse lang, så vi må henvise til denne artikel i dagens avis. 

Beklager, men man må jo kende sine egne begrænsninger.


Nr. 622 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:48:35

Israel er ét skridt tættere på historisk højrefløjsregering Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den tidligere israelske premierminister Benjamin Netanyahu er et lille skridt tættere på endnu en gang at kunne indtage posten som Israels leder.

Det står klart, efter at hans Likud-parti har indgået en aftale med et af de partier, der ventes at indgå i en ny koalitionsregering.

Det er det yderst højreorienterede parti Jødisk Magt, der i aftalen er blevet sikret magten i det israelske politiministerium. Derudover har Netanyahu garanteret partiet en plads i det israelske sikkerhedskabinet.

Aftalen, der ikke er en fuld koalitionsaftale, baner vej for, hvad der ventes at blive den mest højreorienterede regering i Israels historie.

- Vi har her til aften taget et stort skridt mod at lande en fuld koalitionsaftale og mod at danne en rendyrket højrefløjsregering, siger den 46-årige leder af Jødisk Magt, Itamar Ben-Gvir, i en udtalelse fra Likud.

Itamar Ben-Gvir er dømt for racisme og har tidligere truet med at fordrive de op mod to millioner arabere, der bor i Israel. Et andet af Ben-Gvirs erklærede politiske mål er, at Israel annekterer den besatte Vestbred.

Likud sikrede sig ved det israelske valg 1. november et flertal sammen med en række religiøse og stærkt højreorienterede allierede.

Regeringsforhandlingerne er indtil videre dog stødt på en del udfordringer.

Den i dag 73-årige Netanyahu var premierminister i Israel fra 2009 til 2021. Inden da havde han også en periode på posten fra 1996 til 1999.

I juni 2021 overtog Naftali Bennett posten som premierminister. Godt et år senere oplyste han dog, at han ville opløse parlamentet og træde tilbage.

Det blev herefter vedtaget, at der skulle afholdes parlamentsvalg 1. november. Det var Israels femte valg på lidt over tre et halvt år.

/ritzau/Reuters


Nr. 621 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:45:59

Nyt hus på Nørrebro er allerede blevet et stort tilløbsstykke Tryk Her
Kampsportens Hus er godt ramt. Huset er et kæmpe løft af kampsporten og et vellykket element i den mest sammensatte byarkitektur.
Nr. 620 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:24:28

Sanger og underviser: Kunne vi ikke aftale, at man ikke sender sit syge barn i institution? Tryk Her
Vi burde kunne tage en semisygedag eller barns semisygedag for at undgå at sprede smitte.
Nr. 619 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:24:28

Sanger og underviser: Hvorfor har vi slet ikke flyttet grænserne for en sygemelding? Tryk Her
Vi burde kunne tage en semisygedag eller barns semisygedag for at undgå at sprede smitte.
Nr. 618 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:22:47

Detailhandlen fortsætter med at falde Tryk Her

Tryk for at læse mere

Selv om der formentlig vil blive omsat for et stort milliardbeløb i detailhandlen denne fredag, hvor de sorte tilbudsskilte er svære at overse, er der overordnet set alligevel en branche i tilbagegang.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailhandlen i oktober faldt med 1,7 procent fra september til oktober, når man korrigerer for inflation og sæson.

Dermed fortsætter tilbagegangen, der begyndte i sommeren 2021 og som betyder, at niveauet nu svarer til det, vi oplevede før corona-perioden.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, kalder tallet "nedslående stort".

- Oktober var særlig hård, da mange danskere modtog eksorbitante gasregninger for vinteren til a conto betaling.

- Dertil har boligejere med et variabelt forrentet lån, der skal refinansieres ved årsskiftet, udsigt til en historisk rentestigning på deres boliglån, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer forventer, at nedgangen vil fortsætte og påvirke julehandlen.

Selv om handlen med fødevarer og andre dagligvarer steg en smule, var det ikke nok til at hive oktobertallene op i positivt terræn.

I kategorien beklædning var faldet i oktober hele 4,7 procent, og kategorien andre forbrugsvarer faldt med 3,1 procent.

- Det samlede salg trækkes især ned af, at appetitten efter elektronik, møbler, tøj og andre forbrugsvarer for alvor er svundet ind i oktober måned.

- Lige præcis den gruppe af varer, der på dagens Black Friday-udsalg gerne skulle finde vej til indkøbskurvene.

- Det gode spørgsmål er, om vi kan mobilisere en lyst til flere af den slags varer, nu hvor udsalget er skudt i gang, siger Morten Granzau, der er underdirektør i Dansk Industri.

/ritzau/


Nr. 617 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:22:40

Fagforening: Politikerne i Helsingør har medansvar for dårlige vilkår for rengøringsfolk Tryk Her

På mandag den 28. november bliver lokalpolitikerne i Helsingør Kommune mødt af røde faner og faglige demonstranter, når de sidst på eftermiddagen ankommer til rådhuset for at deltage i byrådsmøde. Demonstrationen er indkaldt af 3F Nordsjælland Øst i et forsøg på at råbe politikerne op om deres ansvar i en faglig konflikt mellem 3F og …


Nr. 616 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:14:41

Hjælpeorganisationer får rekordmange ansøgninger om julehjælp Tryk Her
Hos Blå Kors Danmark har 12.086 familier på overførselsindkomst lagt billet ind på hjælp til julemad og gaver.
Nr. 615 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:14:41

Hjælpeorganisationer får rekordmange ansøgninger om julehjælp Tryk Her
Hos Blå Kors Danmark har 12.086 familier på overførselsindkomst lagt billet ind på hjælp til julemad og gaver.
Nr. 614 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:13:59

Første fald i antallet af ledige stillinger i to år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Antallet af ledige stillinger ser igen til ud til at være på vej nedad.

Efter at været steget uafbrudt siden midten af 2020, var der i tredje kvartal i år færre ledige stillinger end i kvartalet forinden.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Der var i tredje kvartal 67.000 ledige stillinger, hvilket er 2800 færre end i andet kvartal, når man korrigerer for sæson.

Faldet til trods er der fortsat langt større efterspørgsel på arbejdskraft, end vi har oplevet de seneste mange år.

Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, noterer sig da også, at der er 90 procent flere ledige stillinger end i første kvartal 2020, hvor coronaen ramte landet.

- Det er godt nyt, at der er færre ledige stillinger, fordi der var uholdbart mange ledige stillinger i andet kvartal.

- Når det er sagt, er der stadig svimlende mange ledige stillinger hos de private virksomheder, som leder med lys og lygte efter arbejdskraft, men ofte søger forgæves.

- Det er brandærgerligt, fordi det kan betyde, at virksomhederne må sige nej til ordrer og kunder, skriver han i en kommentar.

I Region Midtjylland er antallet af ledige stillinger er uændret, mens de øvrige fire regioner har oplevet et fald.

Branchemæssigt er der steder, hvor antallet af ledige stillinger er øget, blandt andet inden for industri og erhvervsservice.

Omvendt er der tilsyneladende faldende efterspørgsel på arbejdskraft inden for byggeri, handel og transport.

/ritzau/


Nr. 613 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 08:08:02

Dagens tegning: Expect Amazing Tryk Her

Nr. 612 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 07:52:15

Politiken mener: ​ I dag er det black friday, men i alt for mange hjem truer en lang sort vinter Tryk Her
Folketinget må sørge for hjælp til de fattigste.
Nr. 611 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 07:52:15

Politiken mener: »Arbejdsløse indvandrere skal ikke have 2.000 ekstra skattefrit om måneden«. Hvor er det dog skammelig tale Tryk Her
Folketinget må sørge for hjælp til de fattigste.
Nr. 610 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 07:36:00

Klimaaktivister slæber den svenske stat i retten Tryk Her
Den svenske stat gør ikke nok for at redde klimaet. Nu trækker 600 svenske unge staten i retten for brud på menneskerettighederne.
Nr. 609 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 07:36:00

I Holland fik de medhold i højesteret. Nu vil svenske unge gøre dem kunsten efter Tryk Her
Den svenske stat gør ikke nok for at redde klimaet. Nu trækker 600 svenske unge staten i retten for brud på menneskerettighederne.
Nr. 608 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 07:26:19

Hver fjerde dansker støtter klimaafgift på oksekød og mælk Tryk Her

Tryk for at læse mere

Lidt over hver fjerde dansker siger ja til en klimaafgift på 13 kroner på et halvt kilo oksekød.

Det skriver Politiken på baggrund af en måling, som analysevirksomheden Megafon har foretaget.

Her erklærer 28 procent af de adspurgte sig klar til at betale en ekstra afgift på oksekød i supermarkedernes kølediske.

Målingen viser også, at knap hver fjerde - 23 procent - støtter en klimaafgift på to kroner på en liter mælk.

Professor i sociologi Bente Halkier finder tallene bemærkelsesværdige i lyset af de stigende forbrugerpriser.

- Det er værd at lægge mærke til, at flere folk har lyst til at sige ja til afgifter, selv i en situation, hvor der er krise, og økonomien er stram, siger hun til Politiken.

De 13 kroner i afgift på oksekød og to kroner på mælk svarer ifølge Politiken til det, varerne ville stige i pris, hvis Klimarådets forslag om en afgift på 1500 kroner per ton CO2 bliver til virkelighed.

Sammenligner man med en lignende måling fra 2020, kan man se en stigende tilslutning til klimaafgifter.

Dengang var det henholdsvis 23 procent og 13 procent, der bakkede op om klimaafgift på oksekød og mælk.

Selv om flere erklærer sig villige til at betale ekstra for fødevarerne, er der dog stadig et stort flertal på 60 procent, som siger nej til afgifter.

Landbruget står for en betydelig del af CO2-udledningen, der blandt andet kommer fra metan fra drøvtyggende dyr.

Forskere forventer, at 40 procent af det danske udslip af drivhusgas i 2030 vil komme fra landbruget.

Et politisk flertal på Christiansborg har erklæret sig parat til at indføre en CO2-afgift for landbruget.

En ekspertgruppe ventes i begyndelsen af 2023 at komme med bud på, hvordan det kan ske.

/ritzau/


Nr. 607 frihedsbrevet.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:54:38

Alternativets nye klimaordfører har fløjet mere end 24 gange på fem år: “Jeg mener ikke, at jeg skal være foregangsperson” Tryk Her
Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.
Nr. 606 Pol_Bagsiden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:47:12

ATS: Messershit havde selv glemt, at han brugte ordet 'EU-konference' til sommerfest Tryk Her

Nr. 605 Pol_Bagsiden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:47:12

ATS: Messershit havde selv glemt, at han brugte ordet 'EU-konference' til sommerfest Tryk Her

Nr. 604 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:44:00

EU sender ekstra milliardregning til Danmark – der mangler penge efter våbenstøtte til Ukraine Tryk Her

Danmark skal betale yderligere én milliard kroner til EU’s såkaldte Fredsfacilitet (EPF). Sådan lyder kravet fra EU, efter at det er svundet mærkbart i Unionens kasse til eksport af våben og andet militært udstyr. Da Danmark stadig havde sit forbehold, kunne vi ikke finansiere EU’s militære missioner. Det kan vi desværre nu. Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen …


Nr. 603 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:34:43

Årets første adventsweekend byder på almindeligt novembervejr Tryk Her

Tryk for at læse mere

I den kommende weekend er der udsigt til skyet vejr. Faktisk byder året første adventsweekend på "ret almindeligt novembervejr".

Det oplyser Bolette Brødsgaard, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Temperaturerne kommer til at ligge mellem fem og otte grader næsten hele døgnet - om natten dog en smule koldere, men der kommer ingen nattefrost, siger Bolette Brødsgaard.

Fredag bliver det gråt og diset, og nogle steder vil der komme regn. Hovedstadsområdet og Bornholm slipper dog for regnen indtil sidst på dagen.

- Lørdag er faktisk den dag, hvor der for én gangs skyld er chance for lidt sol. Det har jo ellers været en meget grå periode. Og det forstsætter det også med.

- Men lige præcis lørdag vil der være mulighed for at se lidt sol, siger Bolette Brødsgaard.

Natten til søndag bevæger både regn og tåge sig ind over Danmark. Søndag om dagen vil det dog holde tørt, men kigger man mon himlen, skal man forvente et skydække.

Weekendens vejr er præget af et stort, styrende lavtryk, der ligger syd for Island og sender svage fronter indover Danmark, forklarer Bolette Brødsgaard.

- Over Rusland ligger der et højtryk, som forhindrer ændringer i luftmassen, så vi bliver ved med at ligge i den her lidt fugtige, lune luft, siger hun.

Den vagthavende meteorolog forklarer, at vejret svarer meget godt, til det Danmark plejer at se i slut november.

- Temperaturerne ligger måske en lille smule i overkanten, men det er altså ikke meget. Der plejer nok at være lidt flere aftner og nætter, hvor vi har temperaturer ned til frysepunktet, siger Bolette Brødsgaard.

/ritzau/


Nr. 602 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:31:36

Taliban-venligt parti får kanonvalg og øger frygten for politisk islamisme i Sydøstasien Tryk Her
Parti Islam Se-Malaysia, som vil indføre sharialov og har forbindelser til Taliban, er overraskende blevet et af Malaysias største partier. Konservativ islam vinder frem også i Indonesien.
Nr. 601 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:31:36

Overraskende sejr til sharia-parti skaber frygt for politisk islamisme i Sydøstasien Tryk Her
Parti Islam Se-Malaysia, som vil indføre sharialov og har forbindelser til Taleban, er overraskende blevet et af Malaysias største partier. Konservativ islam vinder frem også i Indonesien.
Nr. 600 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:31:36

Overraskende sejr til sharia-parti skaber frygt for politisk islamisme i Sydøasien Tryk Her
Parti Islam Se-Malaysia, som vil indføre sharialov og har forbindelser til Taliban, er overraskende blevet et af Malaysias største partier. Konservativ islam vinder frem også i Indonesien.
Nr. 599 Arbejderen.dk    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:23:00

Industri flygter fra kriseramt Tyskland til USA Tryk Her

Tysk industri investerer for milliarder i det sydlige USA. Der er tale om en sand kapitalflugt fra energikrise i Tyskland, hvor der er en manglende tro på fremtidig profit. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af de tysk-amerikanske handelskamre og revisionsselskabet KPMG planlægger hele 87 procent af de største tyske virksomheder at investere yderligere i USA i …


Nr. 598 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:21:27

Regionaltog mellem Aarhus og Fredericia aflyst efter skinnefejl Tryk Her

Tryk for at læse mere

Regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H er fredag morgen aflyst frem til klokken 10.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside fredag.

Driftsændringen skyldes fejl på en skinne mellem Horsens og Skanderborg. Der kan kun køres med tog i et spor som følge heraf.

DSB har indsat togbusser.

- Skal du rejse til og fra Brejning eller Børkop, så skal du med togbus. Togbusserne kører mellem Vejle og Fredericia, skriver DSB på sin hjemmeside.

- Vi kan desværre kun skaffe få togbusser, står der videre.

Busserne kommer derfor til at køre en gang i timen.

Ifølge DSB kører togbusser fra Fredericia mod Vejle hver time "i minuttal 15".

Togbusser fra Vejle mod Fredericia kører hver time "i minuttal 55".

DSB opfordrer til, at man slår op i Rejseplanen, inden man tager afsted.

Endvidere oplyser DSB, at intercitytog mod Aarhus standser ekstraordinært i Hedensted.

Intercity-lyntog mod Fredericia standser ligeledes ekstra i Hedensted.

Hvis man som rejsende med DSB bliver mere end en halv time forsinket, kan man søge om at få kompensation via DSB's rejsetidsgaranti.

/ritzau/


Nr. 597 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:14:13

»Det er ikke lykkedes at få fat på Britta Nielsens millioner, og så kommer de her og tjekker, om jeg har momset et par skulpturer forkert« Tryk Her
Flere kunstnere oplyser i en ny undersøgelse, at det er o.k., hvis kunstnere sælger værker sort eller bytter sig til tjenester. Det skyldes, at de er økonomisk presset. Men er vores moralske kompas indstillet anderledes, når det gælder kunstnere, end når håndværkere og politikere snyder i skat?
Nr. 596 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:09:43

De overvåger massivt i Kina. Nu skal flere af deres kameraer op på danske motorveje Tryk Her
Vejdirektoraktet vil lade Hikvision-kameraer overvåge biltrafikken, selv om efterretningstjenester og menneskerettighesdforkæmpere advarer mod selskabet.
Nr. 595 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:09:43

De er dybt involveret i menneskerettighedskrænkelser. Alligevel køber Danmark nu stort ind hos firmaet Tryk Her
Vejdirektoraktet vil lade Hikvision-kameraer overvåge biltrafikken, selv om efterretningstjenester og menneskerettighesdforkæmpere advarer mod selskabet.
Nr. 594 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:09:43

De er dybt involveret i menneskerettighedskrænkelser. Alligevel køber Danmark nu ind hos firmaet Tryk Her
Vejdirektoratet vil lade Hikvision-kameraer overvåge biltrafikken, selv om efterretningstjenester og menneskerettighedsforkæmpere advarer mod selskabet.
Nr. 593 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:09:43

De er dybt involveret i menneskerettighedskrænkelser. Alligevel køber Danmark nu ind hos firmaet Tryk Her
Vejdirektoratet vil lade Hikvision-kameraer overvåge biltrafikken, selv om efterretningstjenester og menneskerettighedsforkæmpere advarer mod selskabet.
Nr. 592 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:07:26

20.000 ansatte meldes at have forladt kaosramt iPhone-fabrik Tryk Her
Videoer på sociale medier viser arbejdere med kufferter, der står i kø til busser på Foxconns fabrik i Kina.
Nr. 591 Pol_Viden    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:07:26

20.000 ansatte meldes at have forladt kaosramt iPhone-fabrik Tryk Her
Videoer på sociale medier viser arbejdere med kufferter, der står i kø til busser på Foxconns fabrik i Kina.
Nr. 590 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:07:08

30 politiske fanger benådes i Egypten efter internationalt pres Tryk Her
Det er endnu uklart, hvilke 30 politiske fanger den egyptiske regering tillader at vende tilbage til frihed.
Nr. 589 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:06:28

Højhus i brand og flere dræbte under russisk angreb på Kherson Tryk Her
Ukraine er igen rykket ind i Kherson, men Rusland fortsætter beskydning fra den anden side af flod.
Nr. 588 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 06:03:31

Nigeria vil retsforfølge danske soldater i piratsag Tryk Her
Nigerias udenrigsministerium kræver mulighed for at retsforfølge danske soldater involveret i ildkamp.
Nr. 587 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 02:56:39

Rusland beskyder Kherson fra den anden side af flod: Syv dræbte Tryk Her

Tryk for at læse mere

Russiske bombardementer har kostet mindst syv personer livet i den ukrainske by Kherson.

Det melder regionale myndigheder torsdag aften ifølge nyhedsbureauet dpa.

Byen, som for nylig blev tilbageerobret af Ukraine, blev ramt af beskydning fra artilleri og raketkastere. Det oplyser områdets regionale guvernør, Jaroslav Janusjevytj.

Omkring 20 mennesker blev såret. Derudover brød et højhus i brand på grund af angrebet.

Rusland har annekteret Kherson-provinsen. En annektering, der ikke anerkendes internationalt.

Efter hårdt militært pres blev Rusland tvunget ud af Kherson tidligere på måneden.

Rusland har dog fortsat styrker på den anden side af floden Dnepr. Herfra beskyder russiske styrker byen.

Imens kæmper store dele af Ukraine med omfattende strømafbrydelser.

Torsdag aften skriver nyhedsbureauet Reuters, at mange er uden varme og strøm efter de mest omfattende russiske luftangreb på energiforsyningen hidtil.

Selskabet Ukrenergo, som er operatør af den nationale strømforsyning, oplyser, at det ikke er muligt at leve op til 50 procent af efterspørgslen klokken 19 lokal tid torsdag.

I hovedstaden Kyiv er 60 procent af byens borgere uden strøm. Temperaturerne er et godt stykke under frysepunktet. Der bor omkring tre millioner mennesker i Kyiv.

Byen Kherson ligger i det sydlige Ukraine på den vestlige side af floden Dnepr.

Inden Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 havde Kherson anslået 280.000-290.000 indbyggere.

/ritzau/


Nr. 586 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 01:50:19

Britiske sygeplejersker vil strejke for første gang i 106 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tusindvis af britiske sygeplejersker kommer til at strejke 15. og 20. december for mere i løn.

Det oplyser sygeplejerskernes fagforening, Royal College of Nursing (RCN).

Strejken kan blive den første af flere strejker blandt sygeplejersker i det britiske sundhedssystem, NHS.

Sygeplejerskerne har besluttet at strejke, efter at den britiske regering har afvist at give dem en lønstigning - justeret for inflationen - på fem procent.

Generalsekretær i RCN, Pat Cullen, siger, at regeringen har sagt nej til at forhandle om kravene.

Det er første gang i RCN's 106 år lange historie, at sygeplejersker strejker.

- Sygeplejepersonale er blevet taget for givet for længe. Vi har fået nok af lav løn og for lav bemanding, nok af ikke at kunne give vores patienter den behandling, de fortjener, siger Pat Cullen.

Storbritanniens sundhedsminister, Steve Barclay, siger, at sygeplejerskernes krav vil koste ti milliarder pund - svarede til 86,5 milliarder kroner - årligt.

- Det er udfordrende tider for alle, og de økonomiske omstændigheder betyder, at der ikke er råd til kravene fra RCN, siger Barclay.

Sundhedsministeren siger, at NHS har lagt planer, der skal sørge for, at strejken påvirker sektoren mindst muligt.

Strejken lægger yderligere pres på premierminister Rishi Sunak. Storbritannien står over for en recession og en krise i leveomkostningerne.

Inflationen i Storbritannien var i oktober på 11,1 procent - det højeste i 41 år.

NHS har tilbudt gratis sundhedsydelser siden 1948. I øjeblikket er syv millioner personer på venteliste til behandling på et hospital.

Også skadestuer er under stort pres.

- Hvorfor i alverden nægter sundhedsministeren at forhandle med sygeplejerskerne?, spørger Wes Streeting, der er sundhedsordfører for oppositionspartiet Labour.

- Patienter kan allerede ikke få behandling til tiden. En strejke er det sidste, de har brug for. Alligevel lader regeringen det ske.

/ritzau/Reuters


Nr. 585 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Fredag d. 25. November, 2022 00:27:23

Journalist sagsøger igen Trump for voldtægt fra 1990'erne Tryk Her

Tryk for at læse mere

En journalist, der siger, at USA's tidligere præsident Donald Trump voldtog hende midt i 1990'erne, har torsdag sagsøgt Trump for ærekrænkelse og vold.

Voldtægten fandt ifølge journalisten, E. Jean Carroll, sted i et prøverum i stormagasinet Bergdorf Goodman på Manhatten i 1990'erne.

Det er anden gang, at journalisten sagsøger Trump for ærekrænkelse. Ærekrænkelsen består ifølge søgsmålet i, at Trump har beskyldt hende for at lyve.

Søgsmålet om vold er gjort muligt af en ny lov i New York - den såkaldte Adult Survivors Act.

Loven giver ofre for seksuelt misbrug et vindue på et år til at sagsøge folk, der har misbrugt dem, selv om misbruget er sket for år tilbage og sædvanligvis ville være faldet for forældelsesfristen.

Den nye lov trådte i kraft torsdag.

Trump har afvist, at han har voldtaget den i dag 78-årige Carroll. Han afviser også, at han kendte hende dengang og siger, at hun "ikke er hans type".

Da han i 2019 første gang afviste, at han havde voldtaget hende, sagsøgte hun ham fem måneder senere.

12. oktober gentog han afvisning på sit eget sociale medie, Truth Social. Her kaldte han Carrolls beskyldning for "svindel" og "løgn". Det har ført til den nye sag om ærekrænkelse.

Den første sag, som Carroll har anlagt mod Trump er endnu ikke afgjort.

I den sag har Trumps argument været, at han på det tidspunkt udtalte sig som præsident.

I USA har regeringen immunitet i sager om ærekrænkelse. Så hvis domstolen er enig i, at der kan sættes lighedstegn mellem Trump i 2019 og regeringen, kommer Carroll til at tabe den sag.

Men den sag, der blev anlagt torsdag, vil ikke blive påvirket af ovenstående, da Trump forlod Det Hvide Hus og præsidentposten i januar 2021.

Det fremgår ikke, hvor stor erstatning E. Jean Carroll søger i sagen.

I søgsmålet om vold siger Carroll, at Trump har påført hende længerevarende psykologisk skade, der blandt andet har resulteret i, at hun ikke er i stand til at indgå i romantiske forhold.

/ritzau/Reuters


Nr. 584 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 23:04:43

Guillermo del Toros nye film om Pinocchio kunne nærmest have heddet 'The Shape of Nose' Tryk Her
Nu har også Guillermo del Toro fortolket klassikeren om trædukken, der drømmer om at blive en rigtig dreng.
Nr. 583 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 23:00:16

Elon Musk vil lukke suspenderede brugere tilbage på Twitter Tryk Her
Fra næste uge kan brugere, som er blevet suspenderet fra Twitter, få ’amnesti’ ifølge Elon Musk.
Nr. 582 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 22:35:02

Ukraines manglende strøm kan ses fra rummet Tryk Her
Der er stor forskel på billederne af Kyiv og Ukraine fra dagen før, de russiske kampvogne kørte ind i landet, og præcis ni måneder senere.
Nr. 581 Pol_Kultur    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 22:06:58

»Hvis Tobias Rahim havde sendt sine noter ind under et andet navn, var de hverken blevet læst eller udgivet« Tryk Her
Tobias Rahim, populær popmusiker, har ramt Mediedanmark lige i solar plexus med en ’digtsamling’, anmelderne ikke helt ved, hvordan de skal håndtere.
Nr. 580 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 22:00:47

Medie: Politi mistænker 18-årig for at planlægge masseskyderi Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ifølge B.T.'s oplysninger er det politiets opfattelse, at en 18-årig mand, som blev fremstillet i grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre i Retten i Lyngby i august, angiveligt ville begå et masseskyderi.

Det erfarer B.T.

Da der har været dobbeltlukkede døre i sagen, er sigtelsen ikke kendt for offentligheden. Derfor er det uvist, præcist hvad politiet mistænker manden for, og hvad grunden til mistanken er.

Nordsjællands Politi og den sigtedes forsvarer ønsker ikke at kommentere B.T.'s oplysninger.

B.T. skriver, at det ifølge avisens oplysninger, er politiets teori, at masseskyderiet skulle begås på et offentligt sted i Værløse.

Ifølge B.T. færdes der mange mennesker på stedet hver dag. Men avisen skriver, at det er uvist, om manden havde en særlig relation til det pågældende sted.

Den 18-årige blev ifølge B.T. fremstillet i grundlovsforhør den 23. august. Her anmodede anklagemyndigheden om, at retsmødet blev holdt bag dobbeltlukkede døre.

Derfor kender offentligheden ikke sigtelsen, beviserne mod den 18-årige, eller en eventuel forklaring fra ham.

Ifølge B.T. blev manden varetægtsfængslet ved grundlovsforhøret. Han har siddet fængslet siden.

Det vides ikke, hvordan han forholder sig til det, som politiet har sigtet ham for.

Hvis et retsmøde kun foregår for lukkede døre, har offentligheden mulighed for at få at vide, hvad en person er sigtet for, men ikke hvad vedkommende eventuelt forklarer, eller hvad der ellers kommer frem under retsmødet.

Er retsmødet derimod bag dobbeltlukkede døre, kan offentligheden ikke få noget at vide om, hvad der er foregået under retsmødet.

/ritzau/


Nr. 579 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 21:28:13

Mand mistænkt for drabsforsøg i Ringsted melder sig selv Tryk Her
En 32-årig mand er torsdag dukket op hos politiet. Han er blevet fængslet mistænkt for drabsforsøg.
Nr. 578 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 21:28:13

Mand mistænkt for drabsforsøg i Ringsted melder sig selv Tryk Her
En 32-årig mand er torsdag dukket op hos politiet. Han er blevet fængslet mistænkt for drabsforsøg.
Nr. 577 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 21:19:26

Messerschmidts assistent i retten: »Jeg har på intet tidspunkt tænkt på, at det her skulle eller kunne bruges i en kriminel handling« Tryk Her
Torsdag tog en ny byret hul på straffesagen mod Dansk Folkepartis formand. Hans medtiltalte afviser ansvar.
Nr. 576 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 21:19:26

Messerschmidts assistent i retten: »Jeg har på intet tidspunkt tænkt på, at det her skulle eller kunne bruges i en kriminel handling« Tryk Her
Torsdag tog en ny byret hul på straffesagen mod Dansk Folkepartis formand. Hans medtiltalte afviser ansvar.
Nr. 575 Pol_Udland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:50:23

FN på hastemøde: Iran skal stoppe unødvendig brug af magt Tryk Her
FN-chef har tilbudt at komme på besøg i Iran. Indtil videre har han dog ikke fået svar på sit ønske.
Nr. 574 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Ukrainere efter besættelsen: Russerne plyndrede, men nu skal vi genopbygge Tryk Her

Tryk for at læse mere

Nataliya Ukrainskaja har tre videregående uddannelser, men de nytter ikke meget, når hendes hus i den østukrainske by Izium er sprængt i stykker, og hun må gå to kilometer for at finde rent vand. Den 51-årige kvindes ru og beskidte hænder røber, at livet mestendels har handlet om at overleve, siden den russiske hær ifølge ukrainske myndigheder bombede 90 procent af byen ved næsten 500 luftangreb. Hver dag leder Ukrainskaja efter træ for at kunne koge te, lave mad og holde varmen.

“Invasionen har lært mig, hvordan man hugger brænde. Jeg føler, at jeg lever i middelalderen,“ siger Nataliya Ukrainskaja, som er uddannet ingeniør, økonom og jurist, mens hun ler i det rødsprængte ansigt. 

Få ukrainske byer har lidt så meget under Ruslands angrebskrig som Izium. Industribyen, der blev grundlagt i det 17. århundrede med en kosakbefæstning, udgør porten til den østukrainske Donbass-region og har været et af de farligste steder i landet siden den russiske invasion den 24. februar. Efter seks måneders russisk besættelse blev Izium den 10. september befriet af den ukrainske hær, og ved indgangen til byen bydes man velkommen af et skilt med det blå-gule ukrainske flag og budskabet: "Venner, I er frie!"

Men selvom isolationen er brudt, er den eksistentielle kamp langtfra forbi. De massive ødelæggelser har givet byen tilnavnet "Ukraines andet Mariupol”, flere end 1000 indbyggere har hidtil mistet livet, og massegrave i byens udkant har traumatiseret de overlevende. Adgangen til vand, mad, el og gas er delvist ødelagt, og en tredjedel af de oprindeligt 46.000 indbyggere, som er blevet tilbage, trues af sult og en vinter med temperaturer ned til 20 minusgrader.

“Min vigtigste opgave er at sørge for, at vi overlever denne vinter,” siger Iziums 53-årige borgmester, Valerii Marchenko, en solid mand med en tung aftershave og en mobiltelefon, som konstant ringer.

Byens børn er væk Han er indkvarteret i en skolebygning, for russerne brændte byens rådhus af dagen før tilbagetrækningen. En mudret vej fuld af huller udenfor udgør Iziums midlertidige hovedgade, og soldater med bidske miner dirigerer biler og kampvogne henover en pontonbro over Donets-floden, som snor sig gennem byen, efter at byens metalbro styrtede sammen under kampene.

En statue af en soldat fra den røde hær til minde om Sovjetunionens sejr over Nazityskland har fået sin sovjetiske fane malet over med de blå og gule farver. Postsovjetiske broderfolk er blevet dødsfjender. En ung soldat med sort skæg og maskinpistolen over skulderen støtter en ældre mand, som klamrer sig til sin stok med sine sorte knoer. Byens børn er væk, kun de ældre blev tilbage. Indimellem buldrer eksplosioner i det fjerne. Fronten er cirka 60 kilometer væk. 

“Det vil tage mange år at vende tilbage til livet, som det var før krigen,” siger borgmester Valerii Marchenko. 

“Atmosfæren i byen var dejlig før besættelsen. Vi skulle til at åbne vores første svømmehal siden Sovjetunionens sammenbrud, men nu er svømmehallen plyndret,” siger han. 

Selvom den russiske hær har bombet cirka 40 procent af Ukraines energiinfrastruktur, har de fleste indbyggere i Izium fået elektriciteten tilbage. Men kun 70 af byens 200 boligblokke kan varmes op igen. Mennesker i de kolde lejligheder er blevet tilbudt at blive evakueret fra byen, kun få har dog sagt ja. Folk virker stolte over at have overlevet krigen og fast besluttede på at genopbygge deres ødelagte by.

“Vi modtager løfter om støtte fra den ukrainske stat til genopbygningen, men først fra foråret, og det er der længe til,” siger Valerii Marchenko.

Russerne tog biler og cykler Spørger man mennesker på gaden, omtaler nogle forholdet til de russiske soldater under besættelsen som tåleligt, andre som ubehageligt. 

“Vi prøvede at være høflige over for russerne, og de prøvede at være høflige over for os,” siger Nataliya Ukrainskaja, som har en sandfarvet hue trukket ned over de gråblå øjne.

“Men de plyndrede en masse, de tog biler og cykler med sig, de ville endda skille folks senge ad for at tage træet med sig, de gik mest efter huse uden mennesker, og det var altid meget beskidt efter dem,” siger hun.

Nataliya Ukrainskaja tabte 25 kilo og tilbragte besættelsen med at samle opskrifter på mad, hun ville lave, når fødevarer igen var tilgængelige, og ved at læse litteratur på ukrainsk som en lille protest mod de russiske soldater, der sagde, at der ikke eksisterer et selvstændigt ukrainsk sprog. De russiske soldater uddelte mel, sukker, pasta og madolie, men aldrig nok.

“Alle i Izium ved, hvad sult er. Jeg frygter, at folk stadig vil sulte,” siger ukraineren, der ligesom andre overlevede ved humanitær hjælp.

“Men krigen har også lært os at hjælpe hinanden. Man kan gå på gaden og smile til mennesker, man ikke kender, fordi man føler sig forbundet,” fortsætter Nataliya Ukrainskaja.

Bag hende venter cirka 30 ældre mennesker i kø foran en mintgrøn bygning med spånplader for vinduerne. Vera, en 72-årig pensioneret ingeniør i rød dynejakke, er her for at hente sin pension. Hun plejede at hent den på byens postkontor, men det har været lukket under hele besættelsen.

“Jeg er glad for, at ingen skyder på hinanden længere. Ingen russiske soldater gjorde os ondt. Men vi føler os ikke sikre. Ukrainske byer bliver stadig bombet. Det er en skræmmende tanke, at russerne kan komme igen,” siger hun.

Vil reparere ødelagte hjem  I byens udkant peger Yuriy Mykolayevych, en 69-årig pensioneret lægeassistent, op på femtesalen i en sønderskudt etageejendom. På fortovet ligger bunker af glasskår og murbrokker, på vejen står et udbrændt skrog af en gul personbil. Om vi vil med op at se resterne af hans lejlighed? Gerne. Vinduerne blev blæst ind af eksplosionerne og er tapet til med plastic, væggene er revnet, tapetet flækket. Støv og rod allevegne efter rystelserne. Yuriy Mykolayevych har boet her i 25 år og er fast besluttet på at reparere lejligheden efter krigen. 

“Hvad jeg synes om Putin? Høh! Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad jeg kunne tænke mig at gøre ved ham,” siger Yuriy Mykolayevych, mens han holder sin gamle sovjetiske militæruniform op for sig. Medaljerne og emblemerne er væk, russerne rev dem af uniformen og stjal også nogle sølvmønter, da de ransagede lejligheden. Foto: Tobias Stern Johansen “Jeg vil ikke, at myndighederne river bygningen ned. Jeg elsker dette sted,” siger han.

“Hvad jeg synes om Putin? Høh! Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad jeg kunne tænke mig at gøre ved ham,” siger Yuriy Mykolayevych.

Han holder sin gamle sovjetiske militæruniform op for sig. Medaljerne og emblemerne er væk, russerne rev dem af uniformen og stjal også nogle sølvmønter, da de ransagede lejligheden.

“Vi plejede at tjene i militæret sammen, vi var kammerater, vi var brødre,” siger han og kigger paf Kristeligt Dagblads journalist i øjnene, som forsøger han at finde svar. 

På Iziums torv foran det udbrændte rådhus sludrer 15-årige Anastasia Rybalko med en veninde. Et sjældent syn i en by, hvor de fleste unge er flygtet. Trods hendes fnisen må den unge pige indimellem kigge sig skråt over skulderen for at forvisse sig om, at himlen er stille. 

“Jeg har ofte en følelse af, at krigen begynder igen. Det er min fantasi. Mange af os er traumatiserede,” siger Anastasia Rybalko, som er ved at uddanne sig til kok og konditor.  

Frygter russernes tilbagekomst  Ved invasionens begyndelse lå hun og hendes familie og sov i deres lejlighed, da altanen kollapsede under et russisk luftbombardement. Siden sov de i beskyttelsesrum, hvor væggene rystede, husker hun. Familien havde ikke råd til at rejse væk, og hendes mor er gravid.

“De russiske soldater drak meget og var ikke venlige, når de tjekkede vores papirer. Jeg forsøgte at holde mig fra dem,” siger Anastasia Rybalko, som har fine træk og lyseblå øjne under en hvid plyshue.

Under besættelsen måtte hun ligesom de øvrige indbyggere op på det nærliggende Kremenets-bjerg for at få mobiltelefonforbindelse - med fare for at miste livet på vejen. Nu vender livet tilbage, butikkerne begynder igen at åbne.

“Jeg har mange minder her, men jeg ved ikke, om jeg har en fremtid her. Mange huse bliver revet ned. Mange frygter, at russerne kommer tilbage. Hvis de gør det, vil de destruere byen helt,” mener Anastasia Rybalko.

I nærheden af torvet er en arbejder i gang med at sømme spånplader fast til de tomme vinduer i de fem kupler i byens ortodokse kirke, Katedralen for den hellige forvandling. Det er en af regionens ældste stenbygninger, bygget i ukrainsk barokstil i 1682-1684, næsten samtidig med byens fæstning. 

“Som kristne skal vi bede for vores fjender og tilgive dem, der forfølger os,” siger kirkens præst, den 48-årige Semeon Archimandrite.

“Som kristne skal vi bede for vores fjender og tilgive dem, der forfølger os,” siger den ukrainske præst Semeon Archimandrite. “Men vi har også brug for retfærdighed og for, at det internationale samfund bringer Rusland for retten,” siger han. Foto: Tobias Stern Johansen “Men vi har også brug for retfærdighed og for, at det internationale samfund bringer Rusland for retten,” siger han.

Under besættelsen tjekkede de russiske soldater Semeon Archimandrites telefon og ransagede hans hus, men lod ham ellers i fred. Den ortodokse præst gik fra dør til dør for at samle indbyggerne i kirken, så de ikke følte sig ladt alene tilbage. Ukraine vil vinde krigen og få sine grænser tilbage, er han forvisset om. 

“Men for de mennesker, der blev i byen under krigen, vil de følelsesmæssige sår være åbne resten af livet,” siger han.


Nr. 573 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Tvilllinger født 30 år efter, de blev undfanget Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 31. oktober i år blev tvillingeparret Lydia og Timothy Ridgeway født i staten Oregon i USA. De havde været længe undervejs: I april 1992 blev de befrugtede æg frosset ned, som 30 år senere er blevet til to levende børn. 

"Det er svimlende at tænke på", siger tvillingernes far i det amerikanske medie CNN: "Jeg var fem år, da Gud gav liv til Lydia og Timothy, og han har værnet om det liv lige siden."

"På en måde er det vores ældste børn, selvom de er vores mindste," siger han også, som allerede har fire andre børn med sin kone. 

Lydia og Timothy er født som resultatet af såkaldt embryo-donation eller - som det kaldes i nogle kredse i USA - embryo-adoption. Embryoerne, det vil sige de befrugtede æg, blev skabt til et andet, anonymt par og frosset ned i 1992.  

Siden lå de ifølge CNN i fryseren indtil 2007, hvor det anonyme par donerede dem, så andre par måske ville få børn ud af de embryoer, de ikke selv ville bruge. Nu er Lydia og Timothy så født, 30 år efter at de blev undfanget, og det er muligvis verdensrekord ifølge det amerikanske National Embryo Donation Center.

Stine Adrian er lektor i teknoantropologi ved Aalborg Universitet og kender godt fænomenet med embryo-donation. 

Når par, som har været i fertilitetsbehandling, har embryoer "i overskud", donerer de dem væk:

"USA har bureauer, der er specialiseret i den ydelse. Tanken spiller ind i hele antiabort-politikken, fordi de nedfrosne embryoer allerede betragtes som børn, og derfor forsøger man at 'bortadoptere' dem," siger hun, som betoner, at hun foretrækker ordet 'donation' frem for 'adoption', da man i Danmark betragter et befrugtet æg som celle-materiale og ikke som et barn. 

Det virker "svimlende", som tvillingernes far siger, at tænke på, at de nyfødte børn blev undfanget, da Bill Clinton stillede op til valg som USA's præsident. 

Det er netop den almindelige forståelse af tid, som teknologien og den amerikanske praksis skubber til, siger Stine Adrian. 

"Fryseteknologierne udfordrer en almindelig forestilling om, at bestemte celler er koblet til en bestemt generation. Det handler om, hvordan vi forstår slægtskab og familiedannelse." 

Hun forklarer, at sæd, æg og embryoer ikke umiddelbart fordærver, men kan holde mange år på frost.

I dansk ret er der ikke mulighed for embryo-donation, oplyser Janne Rothmar Herrmann, professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet. 

Befrugtede æg kan i Danmark fryses ned, indtil kvinden er 45 år, hvorefter de skal destrueres eller doneres til forskning. 

De regler er lavet netop for at værne om den almindelige forståelse af slægters gang:

"Man kan se af Folketingets forhandlinger fra dengang, loven blev behandlet og vedtaget, at man ikke ønskede at ’forstyrre’ normale generationsrækkefølger eller at have ’søskende i fryseren’. Det er blandt andet på den baggrund, at man lavede grænser for, hvor længe man kunne have embryoerne på frost," forklarer Janne Rothmar Herrmann. 

Men begge eksperter peger på, at det amerikanske fænomen kan blive virkelighed også i Danmark.

I 2018 blev dobbelt-donation tilladt for enlige kvinder og par. Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Dobbeltdonation er kun tilladt, hvis det er medicinsk begrundet, og embryoet bliver skabt til parret eller kvinden i forbindelse med deres konkrete behandling - det kan altså modsat embryo-donation ikke overtages fra andres behandlinger. 

Men med dobbeltdonation har man ifølge Janne Rothmar Herrmann åbnet for, at man under bestemte omstændigheder kan modtage begge slags celler i doneret form:

"Hvis man holdt samme niveau for sikkerhed, testning og så videre, kunne man godt forestille sig, at en fremtidig lovændring kunne åbne for muligheden for embryo-donation, nu hvor man allerede har lempet på dobbelt-donationsområdet," mener hun. 

Allerede i dag kan et embryo ligge på frost i et årti eller mere, tilføjer hun om tids-aspektet: Embryoet kan ifølge dansk lov bevares, til kvinden fylder 45 år. Bliver det frosset ned, når hun er 30 år, kan det altså ligge på frost i 15 år, giver hun som eksempel. 

Stine Adrian mener, at der i Danmark kan komme en offentlig efterspørgsel på embryo-donation:

"Vi har allerede dobbelt-donation. Det kunne afhjælpe mangel på donor-æg i Danmark, hvis man kunne overtage andre pars befrugtede æg."


Nr. 572 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

The Smiths skrev vidunderlige sange om smerte, ensomhed og krise, som også går rent ind i dag Tryk Her

Tryk for at læse mere

Hver tid er sin egen, og historien gentager sig aldrig. Vilkårene og omstændighederne er altid forskellige. Men følelserne, vi møder kriser med, er de samme.

Det tænkte jeg forleden, da jeg med svækket købekraft, løbske energipriser og klimakrise i ryggen gik ud i den grå vinter og på veje og stier lyttede til The Smiths, som blev dannet for 40 år siden i Manchester, England, af Johnny Marr og Steven Patrick Morrissey.

Bandet er blevet kaldt “et af verdens mest deprimerende” og voksede ud af et inflationsplaget England, som premierminister Margaret Thatcher (1925-2013) forsøgte at komme til livs, men med voldsomme omkostninger og stor arbejdsløshed til følge. Ikke mindst i de nordlige egne, hvor de tunge industrier, der havde holdt mange i arbejde, lukkede eller svandt ind.

Morrissey var som så mange andre uden arbejde, men også mere interesseret i at synge, læse og skrive. Marr var en søgende guitarist med drømme om at løfte sig selv op og ud af den grå virkelighed. Sammen både supplerede og kontrasterede de hinanden: Marrs lyse, popsensible guitarer og Morrisseys bløde, rockalvorlige stemme.

Noget kom indefra, og andet udefra. I kunst er forholdet mellem de to altid uklart, men blev i hvert fald til et sangkatalog med en helt særlig appel. Og fra debuten “The Smiths” fra 1984 over hovedværkerne “Meat is Murder” fra 1985 og “The Queen is Dead” fra 1986 til svanesangen “Strangeways, Here We Come” fra 1987 er melankolien og sortsynet til at få øje og øre på. En vilje til at se ind i mørket.

Som i singlen “Panic”, som Morrissey skrev efter at have hørt radio på BBC, hvor nyhedsværten fortalte om atomkatastrofen i Tjernobyl, hvorefter radiokanalens dj – som om intet var hændt – satte Whams kække “I’m Your Man” på. Fortrængning i stedet for erkendelse, overfladiskhed i stedet for dybde. Det var dét, der fik Morrissey til at reagere. Til i “Panic” at synge om at hænge dj’en. “Hang the DJ”. Hvilket på mange måder er et udtryk for hans tilgang til skuffelser, kriser, smerte, vrede. At gå ind i det. Pege på det smertefulde og illusoriske. Eller på dét, samfundet fortæller er det rigtige og det gode, men ikke nødvendigvis er det. Som “Heaven Knows I’m Miserable Now”, hvor han synger om at være kommet ud af arbejdsløsheden. Uden nogen form for forløsning: “I was looking for a job and then I found a job/ and heaven knows I’m miserable now” (Jeg ledte efter et arbejde, og så fandt jeg et arbejde/ og himlen ved, jeg er ulykkelig nu).

Når det gode melder sig, succesen eller lykken, sættes den gerne i sort relief. Klassikeren “There is a Light That Never Goes Out” er således en slags pop-liebestod med det her omkvæd: “And if a double-deckerbus/ crashes into us/ To die by your side/ is such a heavenly way to die” (Og hvis en dobbeltdækkerbus/ støder ind i os/ At dø ved siden af dig/ er sådan en himmelsk måde at dø).

Thatcher i guillotinen

Hvis 1980’erne var depressive, så var The Smiths-sangene det også, og at lytte til dem i de her måneder, hvor ikke bare England, men hele Europa er i så mange kriser, at det ikke går at tælle dem, giver kun alt for god mening. Håbløsheden i teksterne og arrangementernes elegante, skønhedssøgende karakter. Som om de derved, ved en insisteren på den æstetiske formfuldendthed, indgyder tro og håb.

Men hvor Marr af mange blev anset for den afgørende, geniale kraft i The Smiths, har tiden efter opløsningen i 1987 vist, at Morrissey er den største kunstner af de to. I hvert fald for mig. Som menneske er det en anden sag. Hans flirt med racisme, højrefløj, selvynk og almindeligt had til andre mennesker er ét. Men noget andet er hans soloalbum, hvor den særegne romantisk-depressive croon løfter sig yderligere, og debuten “Viva Hate” fra 1988 er blændende. Ikke mindst “Everyday is Like Sunday” om den engelske tilstand i almindelighed og en by ved kysten i særdeleshed. Som han ville ønske bare gik under i et rensende ragnarok: “This is the coastal town that they forgot to close down/ Armageddon, come, Armageddon, come” (dette er kystbyen, som de glemte at lukke ned/ Armageddon, kom, Armageddon, kom).

Og i “Margaret on the Guillotine” lyder det sådan om Margaret Thatcher, som simpelthen ønskes henrettet: “The kind people/ have a wonderful dream/ Margaret on the guillotine/ Cause people like you/ make me feel so tired/ When will you die?” (De flinke folk/ har en vidunderlig drøm/ Margaret i guillotinen/ Fordi folk som dig/ gør mig så træt/ Hvornår dør du?) Og til sidst lyden af guillotinen, som falder.

Te med smag af Themsen

Det første soloalbum gør Morrissey til en ledestjerne for de depressive, de utilpassede, de vrede og hele det poetisk sindede rockfolk. Dem appellerede The Smiths også til, men en sang som “Suedehead” er med sine sølverne guitarer og smukt svungne melodi bedre end de fleste The Smiths-sange, og i guitarist Vinnie Reilly har Morrissey faktisk en fuldgod erstatning for Marr. Og det lykkedes, utroligt nok, Morrissey at overgå debutalbummet seks år senere med “Vauxhall and I”, hvor Boz Borers seks strenge løber igennem de smukke melodier, og versene, som er Morrisseys bedste og mest billeddannende. Her fortæller han historier om mennesker – ikke mindst homoseksuelle – fra det hårdt prøvede Vauxhall-kvarter i det sydlige London. Sange om Spring-Heeled Jim, Billy Budd og om den modstand, homoseksuelle møder: “I’m hated for loving” (Jeg er hadet for at elske), som han synger et sted i den disede Steve Lillywhite-produktion.

Efter “Vauxhall and I” fortsatte Morrissey en ujævn solokarriere, men stadig med et fokus på det svære. Ensomhed. Udsathed. Kriminalitet. Homofobi. Og med stedvist hård kritik af Englands politikere. Som i “Irish Blod, English Heart”, hvor der drømmes om en ny tid, hvor landsmænd og -kvinder vender sig mod politikerne i de to store partier: “I’ve been dreaming of a time when/ the English are sick to death of Labor and Tories” (Jeg har drømt om en tid, hvor/ englænderne er dødtrætte af Labor og Tories).

Men også en nostalgisk rundet kærlighed til samme trætte, ødelagte England. Som i “Come Back to Camden”: “Drinking tea with the taste of the Thames/ sullenly on a chair on the pavement/ Here you’ll find, my thoughts and I” (Drikker te med en smag af Themsen/ trist på en stol på fortovet/ Her finder du mine tanker og mig).

Blikket på skosnuderne

Jeg har lyttet til The Smiths og Morrissey, så længe jeg har haft et anlæg. Det står dog på loftet nu. Det samme gør vinylerne og cd’erne. Så nu lytter jeg til sangene på mobilen, og indimellem passerer jeg en ung fyr eller kvinde på vejene, som også har høretelefoner på. Mutte. Med blikket på skosnuderne.

Jeg er ikke i tvivl om, at de ville falde for “Heaven Knows I’m Miserable Now” eller “Everyday is Like Sunday”, hvis bare de fandt frem til dem. Inde bag de enorme mængder af romantisk pop og sex- og tingsfikseret hiphop, som tegner streamingtjenesternes top-100. Der på sin egen måde også forholder sig til tidens kriser. Ved at se væk. Det gjorde Wham og alle de andre også i 1980’erne. Gled af i stedet for at spejle. Sådan vil det altid være. Men der vil også altid være lyttere, som vil se sig selv og tiden i øjnene i sangene. Fordi hitlisterne ser væk. Som Morrisseys sang et sted i 1980’erne: “Because the music that they constantly play/ it says nothing to me about my life.” (Fordi musikken, som de konstant spiller/ den fortæller mig intet om mit liv). Det gør nyhederne i radioen og fjernsynet til gengæld. Taler om mit liv. Det er bare ikke til at bære.


Nr. 571 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Stigende priser sender danskerne på genbrugsjagt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Tilbud, tilbud, tilbud. I dag er det den internationale forbrugsfest Black Friday, som får kasseapparater til at ringe, og danskerne til at svinge ekstra meget med dankortet. Det amerikanske Black Friday-fænomen har for længst indtaget de danske butikker, hvor man kan købe årets julegaver til nedsat pris. Og det giver måske særligt mening i et år med inflation og stigende priser på varer. 

Men udviklingen sender også mange mod genbrugsbutikker. Mere end hver fjerde dansker har fået større interesse i genbrug på grund af de stigende priser. Det viser en ny undersøgelse fra Norstat, som den nordiske genbrugsstartup Tise har bestilt. 

4000 har deltaget, og 28 procent svarer, at de er blevet mere interesserede i at købe secondhand på grund af de stigende priser.  ”Det er en hård tid for mange danskere, og det kan vi godt mærke på genbrugsinteressen. Vores forventning er, at det bliver mere udtalt de kommende kolde måneder, hvor blandt andet energiudgifter desværre begynder at ramme mange hårdt. Hvis der skal komme noget positivt ud af en hård situation, så kan det være med til at skabe nogle bæredygtige vaner,” siger Pernille Lund, der er talsperson for Tise.

Det er særligt de unge, der har fået øjnene op for genbrugsmarkedet. Blandt de 18-29-årige har 41 procent en øget interesse for genbrug, og for kvinder i samme aldersgruppe er det helt oppe på 47 procent.


Nr. 570 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Sognepræst: Hvorfor er det Vesten, der igen skal punge ud? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Husker man stadig Dovne Robert? Ham, der i 2012 forargede tv-seerne, da han uden blusel erklærede, at han foretrak at leve af skatteydernes penge i stedet for at finde et arbejde.

Ifølge Weekendavisens kommentator Leny Malacinski bivåner vi i dag hans genkomst i skikkelse af Venstre-politikeren Karen Ellemann. Hun er netop blevet valgt ind i Folketinget med et flot stemmetal, der vidner om, at vælgerne havde tiltro til hende. Men de blev snydt. For samtidig med, at Karen Ellemann fiskede i vælgerhavet, kørte hun sig selv i stilling som ny generalsekretær i Nordisk Ministerråd.

I 2013 karakteriserede hun ellers Nordisk Ministerråd med følgende sproglige pletskud:

”Forskellen på en kamel og Nordisk Ministerråd er, at en kamel kan knokle i 14 dage uden mad og drikke, mens Nordisk Ministerråd kan spise og drikke i 14 dage uden at udrette noget nævneværdigt.”

Ellemann slog derfor til lyd for, at rådet skulle nedlægges. Men nu skal Karen Ellemann selv stå i spidsen for foretagendet til en gigantisk løn, som langt overtrumfer folketingspolitikeres vederlag.

”Den politiske klasse i Danmark netværker sig til højtbetalte job og udvalgsposter, hvis indhold giver lige så meget mening som aktiveringskurser for arbejdsløse,” konstaterer Malacinski, som finder ligheden mellem Dovne Robert og Karen Ellemann slående, ”når det handler om at tage imod andre menneskers penge i fupjob konstrueret til formålet”.

Skal Vesten til lommerne? FN’s klimakonference endte med oprettelsen af en fond, der skulle tilgodese ulandene for ”tab og skader”. Det var igen Vesten, der måtte til lommerne. Men er det rimeligt? Ikke hvis man spørger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Vist er Vesten skyld i dårligere levevilkår for Den Tredje Verden. WHO begyndte nemlig i 1950 at vaccinere befolkningerne i ulandene. Det har afstedkommet en befolkningseksplosion og en stigende middellevetid i ulandene, der ganske rigtigt belaster deres miljø og natur gevaldigt.

”Alt dette er Vesten selvfølgelig medskyldig i på grund af vaccinationsprogrammerne, men dem skal vi vel ikke kompensere dem for?”, spørger Per Stig Møller.

Men det er lige præcis det, vi skal. Og det selvom Vesten i forvejen har sendt milliarder af kroner til ulandene, hvor pengene ikke sjældent har forsødet livet for uduelige og korrupte afrikanske ledere. Hvorfor er det Vesten, der igen skal punge ud? Hvorfor er det ikke verdens største CO2-udleder, Kina? Eller klodens største oliepushere, Rusland og Saudi-Arabien?

Vesten skal lade være med at klæde sig i sæk og aske og i stedet pleje sine egne interesser.

Adskillige ulande har således placeret deres sympati hos for eksempel Rusland, skønt Ruslands horrible invasionskrig i Ukraine netop er grunden til, at pengene fosser ud af de vestlige lande. Nej, der er overhovedet ingen grund til, at Vesten skal finansiere den nye fond, ræsonnerer Per Stig Møller.

Fortænkt samtidskunst I 1917 udstillede Marcel Duchamp sit eget pissoir. Det kaldte han for kunst. Men var det det? Ikke hvis man spørger redaktør Søren Jacobsen Damm, der i Berlingske efterlyser gedigen og gennemarbejdet kunst. For samtidskunsten har lagt sig i kølvandet på Duchamps tissekumme.

Damm har lige gæstet Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie på Østerbro og har kun hovedrysten til overs for det syn, der mødte ham: ”En visuel kakofoni af lige dele hestepølse, mandrilaftalen-wanna-be og gennemtygget retro-1970'erkunst.”

Damm forstår til fulde, hvorfor mange mennesker ikke gider samtidskunsten:

”Hvorfor skulle de? Den er introvert, pseudointellektuel, postuleret, tudegrim, fortænkt og ofte – i bedste fald – ligegyldig.”

Moderne kunst er i vid udstrækning blevet et spørgsmål om at kunne provokere, men det er på den helt forkerte måde, kunsten provokerer, påpeger Damm.

Provokationen svarer til, at man går på restaurant og får serveret fordærvede østers. Når man beklager sig over kvaliteten, får man at vide, at anretningen er lige præcis, som den skal være, det har kokken og tjeneren nemlig givet hinanden hånd på.

Ugens debat skrives på skift af sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard og sognepræst Kristian Bøcker.


Nr. 569 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Selvlært musiker og skuespiller: Jeg er sådan en gøgeunge, der er blevet lagt i forskellige reder Tryk Her

Tryk for at læse mere

Han har indspillet plader i det legendariske Abbey Road-studie i London med vokalgruppen Flair med blandt andre Sanne Salomonsen og Tamra Rosanes. Han har optrådt som den musikalske barberer Sørensen i "Folk og røvere i Kardemommeby" på Bellevue Scenen 33 år i træk. Og han har lagt dansk stemme til berømte figurer i tegnefilm som "Toy Story", "Madagascar", "Aladdin", "Find Nemo" og "Coco". I dag fylder Lasse Lunderskov 75 år og kan se tilbage på en karriere, der har haft både musikken, filmen og scenekunsten i centrum. 

Det hele begyndte omkring 1955, da en lærer på Holbergskolen i Emdrup ved København lagde mærke til Lasse Lunderskovs musikalske talent og sørgede for, at han sammen med tre-fire klassekammerater kom til optagelsesprøve på Sankt Annæ Gymnasium. Lasse Lunderskov kom som den eneste ind på den eftertragtede skole og havde i årene herefter otte sang- og musiktimer ugentligt.

Da han var blevet optaget på skolen, købte hans forældre – for faderens sparsomme løn som kontorassistent på Ford Motor Companys afdeling i Sydhavnen, København - et klaver, som fik plads i den lille lejlighed på Bispebjerg. Her udfoldede Lasse Lunderskov sig musikalsk og begyndte i det små at komponere egne sange. Det fortsatte han med, da han i gymnasietiden dannede bandet The.

I mellemtiden var han begyndt at spille guitar og havde fået sin egen i konfirmationsgave – og bandet fik stor succes med Lasse Lunderskov som lead-guitarist.

”Det er svært at sige, hvor musikalske evner og inspiration kommer fra. Det kommer jo indefra, men nok også udefra som en gave fra Vorherre,” siger han.

Et af medlemmerne af The Maxwells havde kontakter på Det Lille Teater i København, og her kom Lasse Lunderskov snart til både at spille, komponere melodier til børneteater og selv stå på scenen. Hermed begyndte en kombineret karriere som autodidakt musiker, komponist og skuespiller.

”Jeg synes aldrig, at jeg har manglet uddannelse, for inden for begge fag fungerer det jo også som en form for mesterlære, hvor man suger til sig af det, de andre kan. Men jeg tror nok, at jeg i skuespillerkredse mest er blevet opfattet som musiker og omvendt. Jeg er sådan en gøgeunge, der er blevet lagt i forskellige reder,” siger han.

At det blev musiker- og skuespillerkarrieren, der kom til at forme hans liv, var dog i første omgang ikke med forældrenes gode vilje. De mente, at sønnen skulle satse på noget mere sikkert, og han begyndte derfor på jurastudiet. Han tog filosofikum og første del af den juridiske embedseksamen, men sagde så farvel til den akademiske verden. ”Da jeg afbrød studierne, smed min far mig ud hjemmefra. Men min karriere med børneteater og musik var allerede godt i gang, og der gik ikke længe, før jeg kunne vise min far, at jeg tjente mere end ham. Det gjorde indtryk, og vi fik hurtigt genetableret et fint forhold,” siger Lasse Lunderskov.

Hippietiden indebar eksperimenter med stoffer og østlig spiritualitet, men Lasse Lunderskov prøvede aldrig stærkere stoffer end hash, og efter et forsøg med østlig meditationspraksis holdt han også igen med de åndelige eksperimenter.

”Jeg havde en form for ud af kroppen-oplevelse, hvor et smukt åndeligt væsen advarede mig om, at jeg ikke skulle gå videre ad den vej. Det lyttede jeg til,” siger han.

Oplevelsen var sammen med andre erfaringer med til at give ham en tro på Gud, som for ham dog er noget meget privat. Han går ikke i kirke, men er glad for, at tre af hans nye melodier til ældre salmer er med i den nyeste udgave af Salmebogen, og han har med interesse lyttet til en række, ofte jazzinspirerede, indspilninger af salmerne, som unge musikere har lavet.

I hverdagen lytter han både til jazz, klassisk og rock, og han sætter sig næsten dagligt til klaveret for at spille eller komponere – som en form for meditativ praksis. Derudover holder han af at gå ture i skoven, samle svampe og sejle, ligesom han og hans samlever, Vian Højgod, bruger en del tid i deres to sommerhuse med deres i alt 11 børnebørn.


Nr. 568 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Rædslerne fra 2011 banker nu igen på Somalias dør   Tryk Her

Tryk for at læse mere

På Afrikas Horn er endnu en regnsæson - den femte i træk - netop slået fejl. Samtidig er mere end halvdelen af Somalias 15 millioner store befolkning ifølge FN allerede direkte eller indirekte påvirket af den ekstreme tørke, og i årets sidste måned ventes omkring 300.000 mennesker at leve i hungersnødslignende tilstande. 

Familier strømmer til Baidoa, hovedby i et af de hårdest ramte områder i den sydlige del af landet, fordi de ikke længere har mad eller drikke i landområderne. Antallet af børn, der behandles for ekstrem underernæring, er, ifølge hjælpeorganisationen Red Barnet fem gange så højt som i begyndelsen af 2022. På en gravplads i Baidoa ligger 230 børn nu begravet, og uden den rette behandling vil tallet fortsætte med at stige. Nøjagtig som i 2011, hvor 250.000 mennesker - halvdelen af indbyggerne under fem år - døde af hungersnød på Afrikas Horn, hvor landene Somalia og dele af Etiopien ligger.

“Situationen minder lige nu rigtig meget om det, vi oplevede for 11 år siden,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er Red Barnets områdeansvarlige for Afrika. 

For et år siden begyndte nødhjælpsorganisationer at slå alarm efter dengang tre fejlslagne regnsæsoner på Afrikas Horn. I 2017 lykkedes det at afværge hungersnød i området med en hurtig hjælpeindsats, men årsagen til, at situationen i dag minder om 2011, er, at det har taget mange måneder at få internationale donorlande til at bidrage. Ruslands invasion af Ukraine kom i vejen for en hurtig og effektiv indsamling. Og først i juli og august 2022 blev betydelige summer øremærket til tørken på Afrikas Horn. Nogle direkte, andre via FN-systemet. For mange somaliske familiers vedkommende betyder det, at hjælpen er kommet for sent. 

“Det er som at se en ulykke i langsom gengivelse,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen med hentydning til, at de nødhjælpsorganisationer, der arbejder i området, har set situationen udvikle sig skridt for skridt i et år, mens de gentagne gange har advaret mod følgerne af den tidligere internationale apati. 

“Selvom der er kommet mere hjælp ud til befolkningen, så ved vi alle sammen, at den hjælp burde være kommet for lang tid siden. Det, der skete, var, at der gik kritiske måneder efter Ukraine-krigens start, hvor det var umuligt at få Afrikas Horn på dagsordenen. Det er et faktum,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen. 

Den tidligere britiske udenrigsminister og parlamentsmedlem for Labour David Miliband, der nu er præsident for den internationale nødhjælpsorganisation International Rescue Committee, kritiserer i et interview i Prospect Magazine det internationale samfund for ikke at handle hurtigt nok i forhold til tørken på Afrikas Horn. 

“Hvad venter vi på? Man kører ikke bil ved at kigge ud af bagruden, man kører bil ved at kigge gennem forruden. I 2011 døde næsten 260.000 mennesker af hungersnød i Somalia, halvdelen af dem før hungersnød blev erklæret officielt af FN. I dag er 20 til 30 millioner mennesker i Østafrika stadig i høj risiko for ekstrem sult og hungersnød,” siger David Miliband. 

I de kommende uger vil FN's IPC-system (den integrerede fødevaresikkerhedsfaseklassificering) offentliggøre nye tal vedrørende tørken på Afrikas Horn. Tallene bliver offentliggjort hver anden måned, og i september var IPC efter sigende tæt på at erklære hungersnød, men gjorde det i sidste ende ikke.

For at erklære hungersnød skal tre grundlæggende kriterier være opfyldt: Mindst 20 procent af husstandene i et givent område skal være udsat for ekstrem mangel på mad. Mere end 30 procent af børn under fem år skal være akut underernærede, og mindst to mennesker ud af hver 10.000 skal dø dagligt af sult-relaterede årsager. 

I september sagde FN's humanitære chef, Martin Griffiths, på en pressekonference, at han er “chokeret over niveauet af smerte og lidelse. Hungersnød står for døren, og i dag får vi en sidste advarsel”.

IPC-systemets tal kommer altid med to måneders forsinkelse, forstået på den måde, at november-tallene er en opgørelse for situationen på Afrikas Horn i september og oktober. Det er en af grundene til, at nødhjælpsorganisationer allerede nu taler om, at situationen minder om hungersnøden i 2011, selvom der stadig ikke officielt er erklæret hungersnød på Afrikas Horn.

 


Nr. 567 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Religion er kommet ind i varmen under VM Tryk Her

Tryk for at læse mere

Ecuadors spillere faldt på knæ i bøn, da de scorede i åbningskampen mod hjemmeholdet under fodbold-VM i Qatar. Det samme gjorde Saudi-Arabiens målscorere i deres overraskende sejr over Argentina. Blot efter muslimsk skik: Med panden mod jorden. 

Og der er andre velkendte udtryk, som kan ses hos de religiøse fodboldspillere i år: De gør for eksempel korsets tegn, når de løber på banen.

Men det religiøse er denne gang bemærkelsesværdigt, fordi det står i kontrast til politiske budskaber. På det sidste punkt har arrangørerne udvist stor nidkærhed. En dansker i regnbuefarvede sokker blev stoppet. Man har ikke måttet bære t-shirts med påskriften "Menneskerettigheder til alle". Og FIFA har forbudt spillerne at bære armbånd med mangfoldige farver samt teksten "One love", altså "én kærlighed". 

Kærlighedsbudskabet er interessant. Fifa opfatter det som politisk. Det er også ment sådan: Der skal være plads til alle slags minoriteter. Også de seksuelle, som er uglesete i regionen. 

Men strengt taget kan "One love" også forstås som den korte version af kristendommens bud om kærlighed. Det går Fifa næppe op i. Formentlig har beslutningstagerne ikke skænket det en tanke. 

Så mønstret ved dette VM er: Religiøse udtryk er ok, politiske er det ikke. Det er stort set det modsatte af, hvad mange nordeuropæere er vant til. Her forventes det, at offentlige steder og personer giver plads til mangfoldighed, mens det personligt religiøse udtryk er upassende. Der er altså to syn på religion, som støder sammen under VM. 

Den ses også på, hvad man ikke må. Ikke-muslimer ventes delvist at følge islamisk lov i Qatar. Der må flere steder ikke drikkes alkohol. Kristne må ikke dele bibler ud. Jøder har ikke fået et sted at bede som lovet. Og Fifa accepterer, at fodboldfans fra hele verden skal følge islamisk lov.

Og så er der alle de lokale kulturer, der sidder og ser VM. Iøjnefaldende er det i Saudi-Arabien. Da landet scorede mod Argentina, anråbte kommentatoren på saudisk tv "Allah" seks gange, før han gik i gang med at sige noget om fodbold. 

Og når det gælder kommentatorer, har DR har i øvrigt brudt en norm: Fodboldekspert Francis Dickoh optræder med et kristent kors på brystet. Det sås under Danmarks kamp mod Tunesien, fordi skjortens øverste knapper var åbnet op. DR-ansatte kan altså godt bære kristne symboler på skærmen. Det har seerne ikke tidligere været vant til.

Indtil nu har VM vist en bevægelse mod religiøse normer fra den sydlige halvkugle. Religion er halal, altså lovligt ifølge islamisk skik. Og den optræder mange steder snarere som tegn end som ord, for eksempel med to pegefingre løftet mod himlen i bøn.

Det ser ud til, at Fifa ved dette VM nærmer sig værtslandets religiøse normer. Det religiøse er centralt og synligt. Men det er også belagt med forbud og præsenteres med forsigtighed. Fifa, der i 2010 prøvede at begrænse brasilianske fodboldspilleres religiøse udtryk, er også på dette felt som en kamæleon, der tilpasser sig sine omgivelser, mens det er svært at se, hvad det internationale fodboldforbund selv står for.

Alt dette kan føre til, at VM i Qatar måske bliver den slutrunde, hvor der er mest offentlig religion. Jo, bevares, sydamerikanere har bedt sammen på banen ved tidligere slutrunder. Men der er sket noget nyt i Qatar.

Hele det islamiske reglement og Fifas accept af det har ført til en ændring, og mon ikke de kommende uger vil gøre den offentlige religion endnu tydeligere under VM?

Vesten taber kulturel indflydelse globalt, og det præger også måden, hvorpå VM i fodbold forholder sig til kultur. Meget tyder på, at denne ændring er mere grundlæggende, og der vil blive mere plads til synlig tro i fremtidens fodbold. For den europæiske sekularisme får svært ved at sætte normerne fremover.


Nr. 566 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Nyt signeret særtryk af Søren Solkærs sort sol til læserne Tryk Her

Tryk for at læse mere

Fotografen Søren Solkær (født 1969) er kendt for sine portrætter, men i sit nye særtryk til Kristeligt Dagblad giver han endnu en fortolkning af et spektakulært fænomen på himlen, som han har været optaget af i mange år: sort sol. Hvor han tidligere var optaget af at fange menneskets indre virkelighed og ydre fysiognomi, vender han nu linsen mod denne forunderlige ornitologiske forekomst, der virker fascinerende på alle, der oplever den. I det nye særtryk skildres sort sol over Rom i farver. 

Sort sol sker, når tusindvis af stære danner en fælles flyvende krop. Det kan minde lidt om fiskestimerne i havet. Ved at flyve så tæt sammen undgår de sårbare stære angreb fra rovfugle. De samler sig både før deres yngletid om foråret og igen om efteråret, når de flyver hjem til deres respektive vinteropholdssteder. Gennemgående har de ynglet i områderne omkring Østersøen og Norge, men mellemlander typisk i marsken i det sydvestlige Danmark for at finde føde. Men de strejfer også hen over landet og vokser sig større og større og kan også observeres over byerne, som det er tilfældet med det nye særtryk. 

Når stærene flyver sammen, skaber de en sort sky, der undertiden skygger for den nedgående sol – deraf navnet – og som pulserer og konstant skaber nye bevægelsesmønstre, så de sælsomste og mest overraskende formverdener danner sig oppe i luften. Nogle gange er sort sol så tæt, at den bliver sort som blæk, andre gange opløser fugleformationerne sig, så det sorte tynder ud og bliver transparent. Stæres reaktionsevne er 20 gange hurtigere end menneskers, så de støder aldrig sammen. Til slut, når mørket falder på, søger ”skyen” ned mod jorden og opløser sig i rørskovene. Her kan stærene sove uden at risikere angreb fra rovdyr og -fugle.

Søren Solkær har fanget stærenes kollektive dans på himlen over Rom. Her ser vi en meget stor stæreflok skabe en bred og luftig arabesk over Peterskirken i solnedgangsskæret. Det ser næsten ud, som om stæreflokken kommer fra Peterskirkens kuppel, som var der tale om sort røg fra Det Sixtinske Kapel under et pavevalg, der endnu ikke er afgjort. Scenen er nærmest metafysik og visuelt fascinerende med den stærkt orange farve fra den nedgående sol og byen, der tegner en meget lav, sort horisontlinje under det kæmpestore himmelhvælv. Det virker nærmest, som om stærene morer sig ved at ”tegne” den smukke figur på himlens lærred.


Nr. 565 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Nazisterne omsmeltede tusindvis af kirkeklokker. Denne klokke overlevede, men i dag samler den støv Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er sjældent, at man kan se kirkeklokker på nært hold, men det er i øjeblikket muligt i Martin-Luther-Kirke i den sydtyske by Penzberg.

Lige siden maj måned har en 170 kilo tung og 459 år gammel kirkeklokke stået på gulvet i forhallen til kirkens menighedssal. Klokken, der er støbt i bronze, hang flere hundrede år i en kirke i det nuværende Polen, men under Anden Verdenskrig blev den konfiskeret af nazisterne, og de seneste 70 år har den befundet sig i kirken i Penzberg.

Klokken skulle ligesom tusindvis af andre klokker bruges i Hitlers rustningindustri, men den undgik nazisternes smelteovne, og nu vil menigheden i Penzberg hellere end gerne sende den ”hjem” til Polen.

Men det har vist sig at være lettere sagt end gjort.

”Folk spørger mig hele tiden, om der er nyt i sagen, og når jeg svarer nej, ryster de på hovedet og siger, at det er typisk tysk bureaukrati,” siger præst i Martin-Luther-Kirke Julian Lademann med et beklagende smil, da han tager imod Kristeligt Dagblad i kirken.

I 1940 forlangte Hitlers stedfortræder, generalfeltmarskal Hermann Göring, at alle tyske kirker samt kirker i de tyskbesatte områder i Østeuropa skulle stille klokker til rådighed for rustningindustrien. Nazisterne var begyndt at indstille sig på en årelang krig og planlagde at skabe et lager af metalreserver bestående af bronze, kobber og messing, som skulle bruges til støbning af våben og ammunition.

De konfiskerede klokker blev bragt til omsmeltning i Hamborg, men 14.000 af dem overlevede krigen på et areal tæt ved havnen kendt som ”klokkekirkegården”.

Efter krigen dannede den katolske kirke og den evangeliske kirke i Tyskland (EKD) på foranledning af de allierede sejrsmagter i 1947 en kommission for tilbageførelsen af klokkerne (Ausschuss für die Rückführung der Glocken), også kaldet ARG, som skulle tage sig af identificeringen og tilbageleveringen af kirkeklokker til de retmæssige menigheder.

Men ARG vidste ikke rigtig, hvad man skulle stille op med cirka 1300 klokker, der var blevet konfiskeret i tyske områder, der efter krigen var blevet del af Polen og Tjekkoslovakiet. De oprindelige tyske menigheder i disse områder var fordrevet, og i stedet havde polske og tjekkiske kristne overtaget kirkerne.

Klokken i menighedshuset i Penzberg er netop en af disse 1300 ”problemklokker”. Lige siden 1563 havde den hængt i en tysk kirke, som før Anden Verdenskrig husede en evangelisk menighed, men efter krigen lå kirken i Polen, og polske katolikker havde overtaget bygningen.

I stedet for at træffe en afgørelse om de 1300 klokkers skæbne valgte ARG i løbet af 1950’erne at udlåne klokkerne til såkaldt trængende menigheder i Vesttyskland. Klokkerne blev under hensyntagen til deres konfessionelle herkomst sendt til henholdsvis 700 katolske og 600 evangeliske kirker.

”Menigheden i Penzberg blev betragtet som yderst trængende, fordi kirken i løbet af kort tid havde mistet hele to af sine tre klokker. Allerede under Første Verdenskrig konfiskerede Det Tyske Kejserrige nemlig en af klokkerne til rustningindustrien, og i 1942 måtte kirken atter afgive en klokke, som endte i nazisternes smelteovne. Efter Anden Verdenskrig havde kirken én intakt klokke tilbage, men menigheden ønskede igen at have tre klokker. Man var i stand til selv at samle penge ind til yderligere en klokke, men den tredje klokke fik vi så lov til at låne af ARG,” siger Julian Lademann.

På den måde havnede klokken fra det tidligere tyske østområde i Penzberg – flere hundrede kilometer væk fra sin hjemkirke.

For fem år siden erfarede Martin-Luther-Kirke igennem EKD, at kirken i Polen ønskede at få klokken udleveret.

”Vores menighedsråd tog hurtigt sagen til behandling, og der var stor sympati for den polske menigheds ansøgning, fordi vores egen kirke jo selv har lidt samme skæbne hele to gange. Vores kirke og kirken i Polen er så at sige lidelsesfæller. Mange menighedsrådsmedlemmer mente også, at sagen ville være en kærkommen lejlighed til at få en venskabsmenighed i Polen, og derfor besluttede vi at give afkald på klokken,” siger Julian Lademann.

Det var meget let at skaffe en ny klokke til kirken: I løbet af blot én enkelt dag havde to sponsorer meldt sig, som var villige til at betale 40.000 kroner for støbningen af en klokke.

Den ny klokke har siden maj måned hængt i kirketårnet, og nu skulle man måske mene, at intet længere burde stå i vejen for, at den gamle klokke kan sendes tilbage til sin hjemkirke. Men det er langtfra tilfældet. Nu er der nemlig gået politik og bureaukrati i sagen.

To opfattelser kolliderer med hinanden. Julian Lademann lægger ikke skjul på, hvordan han og menigheden i Penzberg ser sagen:

”Vi mener, at de konfiskerede klokker skal betragtes som del af kirkebygningernes inventar, og at de derfor i dag er polsk og tjekkisk ejendom. Efter vores mening tilhører klokken i vores menighedshus altså helt klart kirken i Polen. Det har ingen betydning for os, at menigheden nu er polsk-katolsk i stedet for tysk-evangelisk. Det drejer sig om en lille landsby, som med store udgifter har renoveret kirken, og vi har fuld forståelse for, at det eneste, der nu mangler, er klokken. Den hører hjemme i Polen,“ siger Julian Lademann.

Unionen af Evangeliske Kirker (UEK) er den organisation inden for EKD, der i dag har ansvaret for de 600 klokker, som er blevet udlånt til evangeliske kirker i Vesttyskland. Her mener man derimod, at klokken i Penzberg tilhører den oprindeligt tyske menighed, og – eftersom denne menighed er blevet opløst – at klokken hermed er blevet EKD’s ejendom.

”Klokken tilhører i hvert fald ikke den katolske menighed i Polen. I stedet for at tale om en ‘tilbagelevering’ kan man i enkelte tilfælde forestille sig, at en klokke skænkes eller udlånes,” hedder det i en meddelelse fra UEK til internetportalen evangelisch.de.

Situationen kompliceres yderligere af, at det tyske udenrigsministerium nu også er gået ind i sagen. Ifølge den evangeliske ugeavis Sonntagsblatt mener ministeriet, at de 1300 klokker igennem nazisternes beslaglæggelse under krigen er blevet den tyske stats ejendom.

”Regeringen ser positivt på initiativer, der gør det muligt i enkelte tilfælde at returnere klokker til deres oprindelsessteder som tegn på forståelse og forsoning med vores østlige naboer,” meddeler ministeriet til Sonntagsblatt.

I Penzberg står klokken på gulvet i menighedshuset og samler støv, mens folk venter på, at der sker noget nyt i sagen.

”Jeg tvivler på, om den polske kirke overhovedet ved, at klokken er blevet taget ned og venter på at blive udleveret. Det eneste, der er klart i øjeblikket, er, at klokken i hvert fald ikke tilhører os. Vi har den kun til låns, og derfor har jeg desværre ikke lov til selv at kontakte menigheden i Polen eller sætte gang i en tilbagelevering,” siger Julian Lademann.

Præsten har hidtil ventet forgæves på nyt fra UEK, og det har for tyske medier og Kristeligt Dagblad indtil nu heller ikke været muligt at få svar på spørgsmålet om, hvorvidt andre kirker i Polen og Tjekkiet ligeledes har henvendt sig til EKD for at få udleveret kirkeklokker. Det har heller ikke været muligt at få svar på, om UEK har underrettet den polske menighed om den seneste udvikling i forbindelse med kirkeklokken i Penzberg.

”Igennem Kristeligt Dagblads henvendelse er vi blevet klar over, at der er et efterforsknings- og afklaringsbehov i UEK, hvilket vi da også er i færd med. Jeg håber, at jeg snart kan vende tilbage med nyt,” skriver Martin Evang, stedfortrædende leder for UEK, i en mail til Kristeligt Dagblad.

Medier som internetportalen evangelisch.de og avisen Sonntagsblatt er nu begyndt at overveje, om politikere og ledelsen i UEK måske frygter, at det vil fremkalde en storm af lignende krav fra kirker i de to nabolande, hvis klokken leveres tilbage fra Penzberg til Polen.

Julian Lademann er rådvild, fordi han ikke ved, om der sker noget i sagen. Men på den anden side er han også lettet over, at klokken i det mindste er blevet i Penzberg og ikke er endt på et lager på et ubekendt sted.

”Det er godt, at vi kan se klokken hver dag, og at vi har føling med, hvad der sker med den, for så glemmes den ikke. Den har hængt i vores kirke i 70 år, og dens skæbne er en hjertesag for os. Men naturligvis ville det være skønt, hvis menigheden i Polen vidste, at vi tænker på dem. Klokken er gæst hos os, men det er på tide, at den kommer hjem til sin kirke i Polen,” siger Julian Lademann.

Mens EKD tøver, har den katolske kirke i Tyskland de seneste år gjort sig store anstrengelser for at bringe kirkeklokker tilbage til hjemkirkerne. Som eksempel kan nævnes, at stiftet Rottenburg-Stuttgart i øjeblikket er i færd med at returnere 54 klokker til Polen og Tjekkiet.


Nr. 564 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Nazisterne omsmeltede tusindvis af kirkeklokker til våben Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er sjældent, at man kan se kirkeklokker på nært hold, men det er i øjeblikket muligt i Martin-Luther-Kirke i den sydtyske by Penzberg.

Lige siden maj måned har en 170 kilo tung og 459 år gammel kirkeklokke stået på gulvet i forhallen til kirkens menighedssal. Klokken, der er støbt i bronze, hang flere hundrede år i en kirke i det nuværende Polen, men under Anden Verdenskrig blev den konfiskeret af nazisterne, og de seneste 70 år har den befundet sig i kirken i Penzberg.

Klokken skulle ligesom tusindvis af andre klokker bruges i Hitlers rustningindustri, men den undgik nazisternes smelteovne, og nu vil menigheden i Penzberg hellere end gerne sende den ”hjem” til Polen.

Men det har vist sig at være lettere sagt end gjort.

”Folk spørger mig hele tiden, om der er nyt i sagen, og når jeg svarer nej, ryster de på hovedet og siger, at det er typisk tysk bureaukrati,” siger præst i Martin-Luther-Kirke Julian Lademann med et beklagende smil, da han tager imod Kristeligt Dagblad i kirken.

I 1940 forlangte Hitlers stedfortræder, generalfeltmarskal Hermann Göring, at alle tyske kirker samt kirker i de tyskbesatte områder i Østeuropa skulle stille klokker til rådighed for rustningindustrien. Nazisterne var begyndt at indstille sig på en årelang krig og planlagde at skabe et lager af metalreserver bestående af bronze, kobber og messing, som skulle bruges til støbning af våben og ammunition.

De konfiskerede klokker blev bragt til omsmeltning i Hamborg, men 14.000 af dem overlevede krigen på et areal tæt ved havnen kendt som ”klokkekirkegården”.

Efter krigen dannede den katolske kirke og den evangeliske kirke i Tyskland (EKD) på foranledning af de allierede sejrsmagter i 1947 en kommission for tilbageførelsen af klokkerne (Ausschuss für die Rückführung der Glocken), også kaldet ARG, som skulle tage sig af identificeringen og tilbageleveringen af kirkeklokker til de retmæssige menigheder.

Men ARG vidste ikke rigtig, hvad man skulle stille op med cirka 1300 klokker, der var blevet konfiskeret i tyske områder, der efter krigen var blevet del af Polen og Tjekkoslovakiet. De oprindelige tyske menigheder i disse områder var fordrevet, og i stedet havde polske og tjekkiske kristne overtaget kirkerne.

Klokken i menighedshuset i Penzberg er netop en af disse 1300 ”problemklokker”. Lige siden 1563 havde den hængt i en tysk kirke, som før Anden Verdenskrig husede en evangelisk menighed, men efter krigen lå kirken i Polen, og polske katolikker havde overtaget bygningen.

I stedet for at træffe en afgørelse om de 1300 klokkers skæbne valgte ARG i løbet af 1950’erne at udlåne klokkerne til såkaldt trængende menigheder i Vesttyskland. Klokkerne blev under hensyntagen til deres konfessionelle herkomst sendt til henholdsvis 700 katolske og 600 evangeliske kirker.

”Menigheden i Penzberg blev betragtet som yderst trængende, fordi kirken i løbet af kort tid havde mistet hele to af sine tre klokker. Allerede under Første Verdenskrig konfiskerede Det Tyske Kejserrige nemlig en af klokkerne til rustningindustrien, og i 1942 måtte kirken atter afgive en klokke, som endte i nazisternes smelteovne. Efter Anden Verdenskrig havde kirken én intakt klokke tilbage, men menigheden ønskede igen at have tre klokker. Man var i stand til selv at samle penge ind til yderligere en klokke, men den tredje klokke fik vi så lov til at låne af ARG,” siger Julian Lademann.

På den måde havnede klokken fra det tidligere tyske østområde i Penzberg – flere hundrede kilometer væk fra sin hjemkirke.

For fem år siden erfarede Martin-Luther-Kirke igennem EKD, at kirken i Polen ønskede at få klokken udleveret.

”Vores menighedsråd tog hurtigt sagen til behandling, og der var stor sympati for den polske menigheds ansøgning, fordi vores egen kirke jo selv har lidt samme skæbne hele to gange. Vores kirke og kirken i Polen er så at sige lidelsesfæller. Mange menighedsrådsmedlemmer mente også, at sagen ville være en kærkommen lejlighed til at få en venskabsmenighed i Polen, og derfor besluttede vi at give afkald på klokken,” siger Julian Lademann.

Det var meget let at skaffe en ny klokke til kirken: I løbet af blot én enkelt dag havde to sponsorer meldt sig, som var villige til at betale 40.000 kroner for støbningen af en klokke.

Den ny klokke har siden maj måned hængt i kirketårnet, og nu skulle man måske mene, at intet længere burde stå i vejen for, at den gamle klokke kan sendes tilbage til sin hjemkirke. Men det er langtfra tilfældet. Nu er der nemlig gået politik og bureaukrati i sagen.

To opfattelser kolliderer med hinanden. Julian Lademann lægger ikke skjul på, hvordan han og menigheden i Penzberg ser sagen:

”Vi mener, at de konfiskerede klokker skal betragtes som del af kirkebygningernes inventar, og at de derfor i dag er polsk og tjekkisk ejendom. Efter vores mening tilhører klokken i vores menighedshus altså helt klart kirken i Polen. Det har ingen betydning for os, at menigheden nu er polsk-katolsk i stedet for tysk-evangelisk. Det drejer sig om en lille landsby, som med store udgifter har renoveret kirken, og vi har fuld forståelse for, at det eneste, der nu mangler, er klokken. Den hører hjemme i Polen,“ siger Julian Lademann.

Unionen af Evangeliske Kirker (UEK) er den organisation inden for EKD, der i dag har ansvaret for de 600 klokker, som er blevet udlånt til evangeliske kirker i Vesttyskland. Her mener man derimod, at klokken i Penzberg tilhører den oprindeligt tyske menighed, og – eftersom denne menighed er blevet opløst – at klokken hermed er blevet EKD’s ejendom.

”Klokken tilhører i hvert fald ikke den katolske menighed i Polen. I stedet for at tale om en ‘tilbagelevering’ kan man i enkelte tilfælde forestille sig, at en klokke skænkes eller udlånes,” hedder det i en meddelelse fra UEK til internetportalen evangelisch.de.

Situationen kompliceres yderligere af, at det tyske udenrigsministerium nu også er gået ind i sagen. Ifølge den evangeliske ugeavis Sonntagsblatt mener ministeriet, at de 1300 klokker igennem nazisternes beslaglæggelse under krigen er blevet den tyske stats ejendom.

”Regeringen ser positivt på initiativer, der gør det muligt i enkelte tilfælde at returnere klokker til deres oprindelsessteder som tegn på forståelse og forsoning med vores østlige naboer,” meddeler ministeriet til Sonntagsblatt.

I Penzberg står klokken på gulvet i menighedshuset og samler støv, mens folk venter på, at der sker noget nyt i sagen.

”Jeg tvivler på, om den polske kirke overhovedet ved, at klokken er blevet taget ned og venter på at blive udleveret. Det eneste, der er klart i øjeblikket, er, at klokken i hvert fald ikke tilhører os. Vi har den kun til låns, og derfor har jeg desværre ikke lov til selv at kontakte menigheden i Polen eller sætte gang i en tilbagelevering,” siger Julian Lademann.

Præsten har hidtil ventet forgæves på nyt fra UEK, og det har for tyske medier og Kristeligt Dagblad indtil nu heller ikke været muligt at få svar på spørgsmålet om, hvorvidt andre kirker i Polen og Tjekkiet ligeledes har henvendt sig til EKD for at få udleveret kirkeklokker. Det har heller ikke været muligt at få svar på, om UEK har underrettet den polske menighed om den seneste udvikling i forbindelse med kirkeklokken i Penzberg.

”Igennem Kristeligt Dagblads henvendelse er vi blevet klar over, at der er et efterforsknings- og afklaringsbehov i UEK, hvilket vi da også er i færd med. Jeg håber, at jeg snart kan vende tilbage med nyt,” skriver Martin Evang, stedfortrædende leder for UEK, i en mail til Kristeligt Dagblad.

Medier som internetportalen evangelisch.de og avisen Sonntagsblatt er nu begyndt at overveje, om politikere og ledelsen i UEK måske frygter, at det vil fremkalde en storm af lignende krav fra kirker i de to nabolande, hvis klokken leveres tilbage fra Penzberg til Polen.

Julian Lademann er rådvild, fordi han ikke ved, om der sker noget i sagen. Men på den anden side er han også lettet over, at klokken i det mindste er blevet i Penzberg og ikke er endt på et lager på et ubekendt sted.

”Det er godt, at vi kan se klokken hver dag, og at vi har føling med, hvad der sker med den, for så glemmes den ikke. Den har hængt i vores kirke i 70 år, og dens skæbne er en hjertesag for os. Men naturligvis ville det være skønt, hvis menigheden i Polen vidste, at vi tænker på dem. Klokken er gæst hos os, men det er på tide, at den kommer hjem til sin kirke i Polen,” siger Julian Lademann.

Mens EKD tøver, har den katolske kirke i Tyskland de seneste år gjort sig store anstrengelser for at bringe kirkeklokker tilbage til hjemkirkerne. Som eksempel kan nævnes, at stiftet Rottenburg-Stuttgart i øjeblikket er i færd med at returnere 54 klokker til Polen og Tjekkiet.


Nr. 563 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Nazisterne konfiskerede tusindvis af kirkeklokker. De klokker, der undslap smelteovnen, har svært ved at finde hjem Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er sjældent, at man kan se kirkeklokker på nært hold, men det er i øjeblikket muligt i Martin-Luther-Kirke i den sydtyske by Penzberg.

Lige siden maj måned har en 170 kilo tung og 459 år gammel kirkeklokke stået på gulvet i forhallen til kirkens menighedssal. Klokken, der er støbt i bronze, hang flere hundrede år i en kirke i det nuværende Polen, men under Anden Verdenskrig blev den konfiskeret af nazisterne, og de seneste 70 år har den befundet sig i kirken i Penzberg.

Klokken skulle ligesom tusindvis af andre klokker bruges i Hitlers rustningindustri, men den undgik nazisternes smelteovne, og nu vil menigheden i Penzberg hellere end gerne sende den ”hjem” til Polen.

Men det har vist sig at være lettere sagt end gjort.

”Folk spørger mig hele tiden, om der er nyt i sagen, og når jeg svarer nej, ryster de på hovedet og siger, at det er typisk tysk bureaukrati,” siger præst i Martin-Luther-Kirke Julian Lademann med et beklagende smil, da han tager imod Kristeligt Dagblad i kirken.

I 1940 forlangte Hitlers stedfortræder, generalfeltmarskal Hermann Göring, at alle tyske kirker samt kirker i de tyskbesatte områder i Østeuropa skulle stille klokker til rådighed for rustningindustrien. Nazisterne var begyndt at indstille sig på en årelang krig og planlagde at skabe et lager af metalreserver bestående af bronze, kobber og messing, som skulle bruges til støbning af våben og ammunition.

De konfiskerede klokker blev bragt til omsmeltning i Hamborg, men 14.000 af dem overlevede krigen på et areal tæt ved havnen kendt som ”klokkekirkegården”.

Efter krigen dannede den katolske kirke og den evangeliske kirke i Tyskland (EKD) på foranledning af de allierede sejrsmagter i 1947 en kommission for tilbageførelsen af klokkerne (Ausschuss für die Rückführung der Glocken), også kaldet ARG, som skulle tage sig af identificeringen og tilbageleveringen af kirkeklokker til de retmæssige menigheder.

Men ARG vidste ikke rigtig, hvad man skulle stille op med cirka 1300 klokker, der var blevet konfiskeret i tyske områder, der efter krigen var blevet del af Polen og Tjekkoslovakiet. De oprindelige tyske menigheder i disse områder var fordrevet, og i stedet havde polske og tjekkiske kristne overtaget kirkerne.

Klokken i menighedshuset i Penzberg er netop en af disse 1300 ”problemklokker”. Lige siden 1563 havde den hængt i en tysk kirke, som før Anden Verdenskrig husede en evangelisk menighed, men efter krigen lå kirken i Polen, og polske katolikker havde overtaget bygningen.

I stedet for at træffe en afgørelse om de 1300 klokkers skæbne valgte ARG i løbet af 1950’erne at udlåne klokkerne til såkaldt trængende menigheder i Vesttyskland. Klokkerne blev under hensyntagen til deres konfessionelle herkomst sendt til henholdsvis 700 katolske og 600 evangeliske kirker.

”Menigheden i Penzberg blev betragtet som yderst trængende, fordi kirken i løbet af kort tid havde mistet hele to af sine tre klokker. Allerede under Første Verdenskrig konfiskerede Det Tyske Kejserrige nemlig en af klokkerne til rustningindustrien, og i 1942 måtte kirken atter afgive en klokke, som endte i nazisternes smelteovne. Efter Anden Verdenskrig havde kirken én intakt klokke tilbage, men menigheden ønskede igen at have tre klokker. Man var i stand til selv at samle penge ind til yderligere en klokke, men den tredje klokke fik vi så lov til at låne af ARG,” siger Julian Lademann.

På den måde havnede klokken fra det tidligere tyske østområde i Penzberg – flere hundrede kilometer væk fra sin hjemkirke.

For fem år siden erfarede Martin-Luther-Kirke igennem EKD, at kirken i Polen ønskede at få klokken udleveret.

”Vores menighedsråd tog hurtigt sagen til behandling, og der var stor sympati for den polske menigheds ansøgning, fordi vores egen kirke jo selv har lidt samme skæbne hele to gange. Vores kirke og kirken i Polen er så at sige lidelsesfæller. Mange menighedsrådsmedlemmer mente også, at sagen ville være en kærkommen lejlighed til at få en venskabsmenighed i Polen, og derfor besluttede vi at give afkald på klokken,” siger Julian Lademann.

Det var meget let at skaffe en ny klokke til kirken: I løbet af blot én enkelt dag havde to sponsorer meldt sig, som var villige til at betale 40.000 kroner for støbningen af en klokke.

Den ny klokke har siden maj måned hængt i kirketårnet, og nu skulle man måske mene, at intet længere burde stå i vejen for, at den gamle klokke kan sendes tilbage til sin hjemkirke. Men det er langtfra tilfældet. Nu er der nemlig gået politik og bureaukrati i sagen.

To opfattelser kolliderer med hinanden. Julian Lademann lægger ikke skjul på, hvordan han og menigheden i Penzberg ser sagen:

”Vi mener, at de konfiskerede klokker skal betragtes som del af kirkebygningernes inventar, og at de derfor i dag er polsk og tjekkisk ejendom. Efter vores mening tilhører klokken i vores menighedshus altså helt klart kirken i Polen. Det har ingen betydning for os, at menigheden nu er polsk-katolsk i stedet for tysk-evangelisk. Det drejer sig om en lille landsby, som med store udgifter har renoveret kirken, og vi har fuld forståelse for, at det eneste, der nu mangler, er klokken. Den hører hjemme i Polen,“ siger Julian Lademann.

Unionen af Evangeliske Kirker (UEK) er den organisation inden for EKD, der i dag har ansvaret for de 600 klokker, som er blevet udlånt til evangeliske kirker i Vesttyskland. Her mener man derimod, at klokken i Penzberg tilhører den oprindeligt tyske menighed, og – eftersom denne menighed er blevet opløst – at klokken hermed er blevet EKD’s ejendom.

”Klokken tilhører i hvert fald ikke den katolske menighed i Polen. I stedet for at tale om en ‘tilbagelevering’ kan man i enkelte tilfælde forestille sig, at en klokke skænkes eller udlånes,” hedder det i en meddelelse fra UEK til internetportalen evangelisch.de.

Situationen kompliceres yderligere af, at det tyske udenrigsministerium nu også er gået ind i sagen. Ifølge den evangeliske ugeavis Sonntagsblatt mener ministeriet, at de 1300 klokker igennem nazisternes beslaglæggelse under krigen er blevet den tyske stats ejendom.

”Regeringen ser positivt på initiativer, der gør det muligt i enkelte tilfælde at returnere klokker til deres oprindelsessteder som tegn på forståelse og forsoning med vores østlige naboer,” meddeler ministeriet til Sonntagsblatt.

I Penzberg står klokken på gulvet i menighedshuset og samler støv, mens folk venter på, at der sker noget nyt i sagen.

”Jeg tvivler på, om den polske kirke overhovedet ved, at klokken er blevet taget ned og venter på at blive udleveret. Det eneste, der er klart i øjeblikket, er, at klokken i hvert fald ikke tilhører os. Vi har den kun til låns, og derfor har jeg desværre ikke lov til selv at kontakte menigheden i Polen eller sætte gang i en tilbagelevering,” siger Julian Lademann.

Præsten har hidtil ventet forgæves på nyt fra UEK, og det har for tyske medier og Kristeligt Dagblad indtil nu heller ikke været muligt at få svar på spørgsmålet om, hvorvidt andre kirker i Polen og Tjekkiet ligeledes har henvendt sig til EKD for at få udleveret kirkeklokker. Det har heller ikke været muligt at få svar på, om UEK har underrettet den polske menighed om den seneste udvikling i forbindelse med kirkeklokken i Penzberg.

”Igennem Kristeligt Dagblads henvendelse er vi blevet klar over, at der er et efterforsknings- og afklaringsbehov i UEK, hvilket vi da også er i færd med. Jeg håber, at jeg snart kan vende tilbage med nyt,” skriver Martin Evang, stedfortrædende leder for UEK, i en mail til Kristeligt Dagblad.

Medier som internetportalen evangelisch.de og avisen Sonntagsblatt er nu begyndt at overveje, om politikere og ledelsen i UEK måske frygter, at det vil fremkalde en storm af lignende krav fra kirker i de to nabolande, hvis klokken leveres tilbage fra Penzberg til Polen.

Julian Lademann er rådvild, fordi han ikke ved, om der sker noget i sagen. Men på den anden side er han også lettet over, at klokken i det mindste er blevet i Penzberg og ikke er endt på et lager på et ubekendt sted.

”Det er godt, at vi kan se klokken hver dag, og at vi har føling med, hvad der sker med den, for så glemmes den ikke. Den har hængt i vores kirke i 70 år, og dens skæbne er en hjertesag for os. Men naturligvis ville det være skønt, hvis menigheden i Polen vidste, at vi tænker på dem. Klokken er gæst hos os, men det er på tide, at den kommer hjem til sin kirke i Polen,” siger Julian Lademann.

Mens EKD tøver, har den katolske kirke i Tyskland de seneste år gjort sig store anstrengelser for at bringe kirkeklokker tilbage til hjemkirkerne. Som eksempel kan nævnes, at stiftet Rottenburg-Stuttgart i øjeblikket er i færd med at returnere 54 klokker til Polen og Tjekkiet.


Nr. 562 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Kom til mig! Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Matthæusevangeliet 11, 28

De ord hørte vi ved gudstjenesten i søndags, og uvilkårligt tænker man på Bertel Thorvaldsens mægtige Kristus-figur på alteret i Københavns Domkirke. Det er, som om denne store Kristus-figur drager én til sig.

"Kom til mig," siger han, og når man knæler ved nadverbordet, kan man se hans blik og mærke, at her er stedet, hvor han rækker mig det, jeg har brug for. Her er der hvile for trætte sjæle.

For det er jo besværligt med livet på denne jord.

Selvfølgelig er der mange glæder, ingen tvivl om det, og det må vi skønne på og sige tak for. Men der er rigtignok også meget af det modsatte.

Tænk på al den nød og elendighed, vi hører om rundtom i verden og på egne breddegrader. Vist lever vi i et velfærdssamfund, men hvor er der mange, der har det svært. Mennesker, som er ved at gå til grunde i narkotika og alkohol, sygdom og død. Og så er der den åndelige nød, når mange mener at kunne klare sig selv uden Gud.

Modsat er der også mennesker, som på en usund måde tumler med de store spørgsmål om liv, død, frelse og fortabelse. Filosoffen Søren Kierkegaard havde en bror, der var biskop i Aalborg, Peter Christian Kierkegaard. Han havde et tungt sind og kæmpede livet igennem med tvivl og anfægtelse. Til sidst tog han sin afsked som biskop, lod sig umyndiggøre, ønskede at frasige sig titlen som biskop og mente sig udelukket fra den hellige nadver.

Til sådan et forpint menneske og til hver enkelt af os lyder det: Glæd dig over, at også dit navn står indskrevet i livets bog. Og kan du ikke glæde dig, skal du vide, at det også gælder, når du er længst nede.

”Kom til mig!”, lød det fra vor Herre Jesus. Ofte er det skjult for de vise og forstandige i denne verden, at han skulle have noget særligt at byde på, men det har han.

”Kom til mig!”, sagde han. Det kan passende være det sidste ord i den lange række andagter, jeg har fået lov til at holde for jer her i Kristeligt Dagblad.

Tak til jer, der har læst med!

Frede Møller er pastor emeritus.


Nr. 561 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Han var tømrer, hun var laborant. Sammen byggede de et hjem for stilheden Tryk Her

Tryk for at læse mere

Her er stille, hvis man ser bort fra musvågens miavende skrig og lyden af det sprøde nedfaldne løv, som knaser under sålerne. Engang var det her, man tog hen for at drikke søndagskaffe i naturskønne omgivelser, eller for at få en svingom i det danse-etablissement, der fra 1933 og godt syv årtier frem havde til huse her med udsigt over Nørreådalen 13 kilometer vest for Randers. I dag kommer man for at trække sig tilbage og fordybe sig i sin tro. ”Ådalen Retræte” står der på et diskret skilt, man let kan overse, når man kommer kørende af Gammel Viborgvej.

At Bloksbjerg, som restauranten og dansestedet hed, blev til et retrætested, er en historie om en sygemelding, som blev indgangen til et nyt livsafsnit for et ægtepar midt i livet. På trappestenen til den gamle restaurant står 67-årige Johannes Lind Pedersen. Sammen med hustruen, Heidi Lind Pedersen, 60 år, bestyrer han retrætecentret. 

Egentlig er retræte et udtryk fra militæret. ”Troppers tilbagegående bevægelse, tilbagetog”, står der i Ordbog over det Danske Sprog, men ordet dækker også over, at man for en tid trækker sig fra hverdagen for at være stille og fordybe sig i troen. På søndag er det første søndag i advent og for nogle rimer advent på retræte. I kirkeåret er adventstiden en bods- og fastetid, og for nogle er dage i stilhed en del af forberedelsen til julen. Her på Gammel Viborgvej på kanten af Fussingø Skovdistrikt er retrætestedet et helle, man rejser efter uanset tid på året. 

Da Johannes Lind Pedersen meldte sig til sit livs første retræte, vidste han ikke, hvad han havde meldt sig til. Det var den svenske forfatter og åndelige vejleder, teologen Magnus Malm, som holdt retræten, og Johannes Pedersen havde læst en af Magnus Malms bøger og været glad for den, så han tilmeldte sig et arrangement i Sverige. Det var i januar 2000, at Johannes Lind Pedersen skulle på retræte i Sverige. Han kom ikke af sted. I stedet fik han et opkald fra Magnus Malm, som ville høre, hvorfor han ikke var dukket op. Johannes Lind Pedersen var sløj og oplevede, at han fuldstændig havde mistet orienteringen.

Drømmen i dagbogen Johannes Lind Pedersen er vokset op ved Randers, hvor han om søndagen fulgtes med sine forældre til gudstjeneste i byens frikirke. I kirken mødte han også den syv år yngre Heidi, som han i 1982 blev gift med. Johannes Lind Pedersen uddannede sig til tømrer og fik et lederjob i en større byggevirksomhed i Randers, mens hun blev laborant med speciale i fødevarer og mikrobiologi. De havde to fuldtidsjobs, fik to døtre, og samtidig var de engageret i alskens frivilligt arbejde i frikirken. I 2000 blev Johannes Lind Pedersen sygemeldt. På det tidspunkt havde han sagt sit job op i byggebranchen og stod i spidsen af frikirken som menighedsforstander. 

I 1933 blev der bygget en restaurant med udsigt over Nørreådalen ved Randers. Stedet var ikke mindst kendt som et dansested. Siden skiftede stedet ejere og blev renoveret og udbygget. De sidste 10 år har huset på kanten af Fussingø Skov været retrætested. Foto: Liv Høybye. ”Jeg plejede at kunne stå på en talerstol, og jeg plejede at kunne træffe beslutninger, som man jo gør som leder, men det var, som om jeg mistede orienteringssansen, og jeg havde en svær stressreaktion.”

Han kom ikke af sted på retræte i januar, men da det blev forår, tog han på retræte hos Magnus Malm i Sverige. Han var uforberedt og påvirket af udbrændthed. I fem dage skulle deltagerne være i stilhed, hvilket Johannes Lind Pedersen aldrig havde prøvet. Stilheden blev afbrudt af  tidebønner, en bønspraksis, der følger døgnets rytme og er kendt fra klostre, samt daglige oplæg af Magnus Malm. Da Johannes Lind Pedersen vendte hjem til Randers og sin familie, bemærkede hustruen, at stilheden havde været god for ægtefællen.

De følgende to år var han en gang om året på retræte hos Magnus Malm. Og i stedet for at vende tilbage til jobbet i kirken, genoptog han sit oprindelige virke og arbejdede som tømrer, mens han langsomt kom sig. 

Da ægtefællen tre gange havde været på retræte, blev Heidi Lind Pedersen spurgt af en ven, om hun ikke skulle på retræte. Og det skulle hun bestemt ikke. Hun forklarede, at hun havde fem ugers ferie og ikke ville bruge en uge uden sin familie. 

”Og jeg skulle ikke nyde noget af at være et sted, hvor jeg ikke måtte tale. Men vennen så på mig og sagde: ’Det må du simpelthen ikke snyde dig for’.”

De ord kunne hun ikke slippe, og hun besluttede sig for også at tage på retræte hos Magnus Malm. Hun siger:

”Jeg har gået i kirke hele mit liv, men her var det, som om mit forhold til tro gik fra hjerne til hjerte. Hvad jeg trods min skepsis havde mødt på retræten var så godt, at jeg mærkede et ønske om at kunne tilbyde andre muligheden for at gå samme vej.”

Hun skrev dagbog i stilheden. Af den gamle dagbog kan man se, at hun på retrætens sidste dag lavede et regnestykke. Hun vidste, hvad hun havde betalt for at deltage på retræten i Sverige. Kunne man lave noget tilsvarende i Danmark? At der var retrætesteder i Danmark i regi af både den katolske kirke, folkekirken og på tværs af kirkeskel, vidste hun ikke, men året efter tog hun  igen en uge på retræte i stilhed i Sverige. Og de følgende år blev det et fælles ønske for parret at opbygge et sted, hvor andre kunne finde ro og hvile i stilheden, og de efteruddannede sig begge som åndelige vejledere, så de ville kunne lede andre i stilhed.

Da restauranten ved Randers kom til salg, var parret enige om, at stedet ville være en oplagt ramme om et retrætested. Her var storslået udsigt og gode muligheder for at komme ud, men stedet var nedslidt, og der var ingen værelser, hvor retrætegæsterne kunne overnatte.

Johannes Lind Pedersen spurgte sin daværende chef, tømrer Poul Nielsen fra PN Tømrer og Byggefirma, om han ville se på stedet. Og Poul Nielsen, der var menighedsrådsmedlem og med i provstiudvalget i Søndre Provsti i Randers, blev grebet af parrets vision og tilbød at skyde midler i projektet, så man kunne bygge en værelsesfløj med 20 enkeltværelser og renovere og omdanne den gamle restaurant til et sted, hvor stilhed og åndelig fordybelse var i fokus. 

Det indre liv Der er gået 10 år, siden parret bød velkommen til de første gæster. Det første år havde Heidi Lind Pedersen også en deltidsstilling som laborant, men søgningen til stedet voksede. Her er gæster stort set året rundt, og de har måttet ansætte folk for at klare opgaverne, og samtidig er der en gruppe af frivillige, der hjælper til. I dag, fredag, har en gruppe taget hul på en adventsretræte.  Johannes Lind Pedersen siger:

”Man kan søge stilhed og fordybelse mange steder, men vi kan byde ind med et sted forankret i den kristne tradition. Her kommer flere, som har søgt i østlig retning, og som finder ud af, at den kristne tradition rummer, hvad de søger, men vi har samtidig en del folkekirkepræster, som kommer, fordi de gerne vil opbygge deres indre liv.”

Selv ankom de noget famlede til deres første retræte, og sådan er det også for en god del af gæsterne på Ådalen. Op mod hver anden er ikke vant til at være sammen med andre i stilhed. Og selvom omgivelserne er tyste, så mødes man af indre larm. Heidi Lind Pedersen siger:

”En del bliver konfronteret med indre uro i stilheden og et tankemylder. Det er lidt som at gå på stranden og samle vand i et syltetøjsglas. I første omgang er vandet uklart, men når du lader det stå lidt, så vil sandet falde til bunden, og det øverste lag af vand være klart. Tiden gør noget for stilheden. Mange erfarer, at fællesskabet hjælper til at finde ind i stilheden, og at man nærmest bærer hinanden i stilheden.”

Madplaner og fordybelse På retræterne brydes stilheden typisk af individuelle samtaler med en åndelig vejleder. Også bestyrerparret har vejledningssamtaler, og spørger man, hvad den største glæde er, ved at de forfulgte deres drøm og etablerede retrætestedet, tænker de på samtalerne med retrætedeltagere. Folk, der har været flere gange på Ådalen, beskriver, at det er som at komme hjem. Heidi Lind Pedersen siger:

”For os har mødet med retræten og den verden, det har åbnet, været som at finde hjem, og det rører mig, når andre har samme erfaring her. I vejledersamtalerne kommer man ret tæt på folk, og det er stort at være en del af menneskers vandring og måske se den livgivende proces, nogle gennemlever her. Måske har man søgt hjælp af terapeutisk vej, men Guds arbejde i stilheden kan være helende.”

På grundens højeste punkt med udsigt over Nørreådalen er der indrettet et rum til bøn. Foto: Liv Høybye. Ådalen er ramme om forskellige typer af retræter, men fælles for dem er vægten på stilhed, og at man tre gange om dagen samles i kirken. I det, som var et lagerrum, da Ådalen var restaurant og dansested, er der nu indrettet et kirkerum. Skovens træer ser nærmest ind gennem ruderne.

Mange gæster beskriver, at retrætens dagsrytme gør godt, og når det bliver tid til at bryde op for retræten og vende tilbage til hverdagen, er der et spørgsmål, mange stiller: Kan man bevare noget af rytmen i hverdagen, selvom man har job og måske et familieliv med alt, hvad dertil hører? 

I de 10 år, parret har bestyret retrætecentret, har de også stillet sig selv det spørgsmål. At facilitere stilhed for andre er ikke lig med, at man selv finder tid til stilhed og fordybelse, for Heidi Lind Pedersen skal lave madplaner og bestille varer, og Johannes Lind Pedersen skal klare de administrative opgaver, og så er der det praktiske i et stort hus. Derfor kan man mange eftermiddage møde ægteparret ude i Fussingø Skov. De tager en time ud af programmet, hvor de går. 

På turen får de talt sammen, men det at gå gennem skoven er også en slags bøn. Og uanset dagens program, så runder de dagen af med at se tilbage på dagen med inspiration fra Jesuiterordenens grundlægger Ignatius af Loyola (1491-1556), der har fået stor betydning i retrætebevægelsen i Skandinavien de seneste årtier. Det er en refleksionsmetode og bøn, som ifølge Ignatius hjælper en med at komme i kontakt med sig selv og få øje på Guds tilstedeværelse i hverdagen.

Hvis Heidi Lind Pedersen ikke laver øvelsen som en del af aftenbønnen i kirken, bruger hun dagens sidste vågne minutter på at gennemgå tre spørgsmål: Hvad har været livgivende i dag? Hvad har været mindre livgivende? Og hvad er dit håb eller din længsel for den nye dag?

Vil man forlade Ådalen Retræte med en indgang til stilhed forankret i den kristne tradition, kan man gøre de tre spørgsmål til en del af hverdagens rytme. 


Nr. 560 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Gudstjenestens dele understøttede hinanden: Alle salmerne afspejlede evangelieteksten Tryk Her

Tryk for at læse mere

Alle kirker er ens i Kristus, og dog har alle kirker deres ejendommelighed, det vil sige deres unikke særpræg. Det gælder også for Vor Frelsers Kirke på torvet i Horsens. Denne kirke er ensbetydende med den store Kristus-figur, som lyser fra alteret – den kommer én i møde og drager én til sig. Den forgyldte Kristus-figur med tornekronen bagved prenter sig ind i sjælen. Det exceptionelle værk af Erik Heide viser Kristus, som opstår af graven og af langfredagens smerte, og som – ligesom på Jellingstenen – breder sine arme ud mod verden. Kristus, der med ordene fra dagens evangelium siger: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Kristus – ”lys af lys”. På denne sidste søndag i kirkeåret samlede gudstjenesten sig om Kristus som lyset i verdens og vor sjæls mørke. Budskabet blev endda understreget ved de to dåb, som fandt sted. For hvert barn tændte præsten et lys som symbol på, at barnet har modtaget Kristi lys, og familierne blev inviteret til at tage kærterne med sig hjem og tænde dem. Det er en kraftfuld, symbolsk skik fra den universelle kirke – i den ortodokse og den katolske kirke tændes dåbslyset ved det store påskelys i kirken, og familierne tænder så dåbslyset på dåbsdagen, og hver gang sjælen trænger til at mindes dåbsnåden. 

Temaet blev slået an ved præludiet i form af Klaus Lyngbyes orgelmeditation over Grundtvigs ”Skyerne gråner”, som med ét bragte omkvædet ”Derfor bærer blus vi med glæde” i hukommelsen og fik opmærksomheden til at koncentrere sig om Kristus, som selv er lyset og ”den evige vår”.

”Skyerne gråner” blev som motet gentaget af koret efter prædikenen. Det indrammede smukt første del af gudstjenesten og skabte et længere øjeblik af mild stilhed, i hvilket prædikenens ord bundfældede sig. 

Hemmeligheden ved en vellykket gudstjeneste – det vil sige en gudstjeneste som bringer Guds ord i vort hjerte og derved giver næring til sjælen – er nemlig koncentration og ikke adspredelse. Derfor er det gavnligt, at det centrale tema bliver gentaget og – som ved et prisme – får mulighed for at afspejle sig i både salmer og en musik, som holder sig inden for samme eller lignende stil. En gudstjeneste er ikke et kalejdoskop af hurtigt skiftende ord, billeder og lyde, men et hele. Forkyndelsen foregår ikke kun gennem prædikenen, men også gennem salmerne og musikken. Det er en helhed, hvor hver bestanddel føjer sig ind i helheden. 

Alle salmerne afspejlede her evangelieteksten og indkredsede og forlængede forkyndelsen. Kristus, den liv- og lysgivende. Kristus, som ved sin selvopofrelse skænker os freden:

”I Jesus søger jeg min fred / … / ved korset er mit blivested / dér hviler sig mit hjerte”.

Prædikenen udfoldede betydningen af freden: Kristus bærer vor skam, skyld og straf, og som befrieren møder han os i ordet, sakramenterne og taler til vort hjerte. Ved at kalde os til sig tager han ikke alle vores byrder – bekymringer og sorg – fra os, men gør os i stand til at bære dem, fordi han er med til at bære dem. Ja, vist giver han fred til vores hjerter, men gaven og giveren kan ikke adskilles fra hinanden. Dette er kernen. Han selv er vor fred, og freden – Guds fred med os og vor fred med Gud og derfor med vor næste – er kun at finde hos ham.

Slutsalmen var Kingos ”Tak for al din fødsels glæde”, som er et resumé af den kristne lære eller en trosbekendelse i lovssangsform, sådan som trosbekendelsen altid er, for den er ord båret af tro og derfor af taknemmelighed. Melodien, som synges på ”Nu velan, vær frisk til mode”, understregede den intense taknemmelighedens glæde i salmen.

Sidste søndag i kirkeåret i Vor Frelsers Kirke i Horsens blev den perfekte kristocentriske gudstjeneste – for hvad ellers kan en gudstjeneste være? – i hvilken sjælen gencentrerer sig, fordi den finder sit tyngepunkt i Kristus.

Højmessen blev afrundet ved den i de danske kirker ofte anvendte ”Jesu, bleibet meine Freude” af Bach. Det er menighedens svar på Kristi ”Kom hid til mig” med de ord, som Bach brugte i sin kantate: ”Jesus forbliver min glæde, mit hjertes trøst (…), mit livs kraft.”

Højmesse den sidste søndag i kirkeåret, den 20. november kl. 10 i Vor Frelsers Kirke, Horsens.

Prædikant: Leif Nielsen. Organist: Kevin Laplante.


Nr. 559 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Frida Brygmann: "Jeg har siddet fast i en forestilling om fremtiden" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg har ventet rigtig meget. Faktisk har jeg siddet i et venteværelse og bladret i de samme gamle dameblade, brochurer, et enkelt, tyndslidt "Helse" og ventet på, det blev min tur, i 31 år. Jeg har ventet på at blive voksen. Ventet på at flytte hjemmefra. Ventet på at få en kæreste, og så begyndt at vente på, at han kom hjem. Ventet på, at han slog op. Ventet på at komme over mit knuste hjerte og ventet på at møde en ny. 

Jeg har ventet på at få en karriere. Ventet på at blive rig. Ventet på ferier. På at et eller andet skulle ske. Jeg har ventet på at flytte fra København og ud i naturen. Ventet på, at min søn kunne gå. Og da han kunne gå, ventede jeg på, at vi kunne føre en samtale. Jeg har ventet på barn nummer to og tre og fire. Jeg har ventet på at være til stede og nærværende og på, hvornår jeg turde lægge min telefon ud på køkkenbordet og først tænde den næste dag.

Jeg har ventet på at finde en hobby. Jeg har ventet på, at nogen ringede. Jeg har ventet på at komme i mit livs form. Ventet på livskriser. Ventet på dødsfald og skilsmisse. Jeg har ventet på sommeren, og, når det blev sommer, ventet på vinteren.

Men jeg har gjort en opdagelse. Dét, jeg i virkeligheden har ventet på, er Frida. Mig selv. Jeg har siddet på den samme stol, i det samme venteværelse, hele livet. Indtil for nylig, da det gik op for mig, at jeg har siddet fast i en forestilling om fremtiden. Men fremtiden findes jo slet ikke i virkeligheden.

Derfor har jeg rejst mig fra min stol, forladt venteværelset og gået hjem til mig selv. Og i stedet for at give fremtiden opmærksomhed, giver jeg nu opmærksomhed til nuet. For det er her – i kontakt med mig selv og den, jeg er – at jeg kan skabe min egen fremtid.

Det hænder stadig, at jeg pludselig forvilder mig ind i venteværelset og igen må følge mig selv venligt ud. For jeg ved, at derinde går tiden, mens intet erfares. Så svaret på spørgsmålet "Hvad venter du på, Frida?" må være:

"Jeg venter ikke på noget. Jeg er allerede i gang."


Nr. 558 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Erik Bjerager: At gå i kirke om søndagen kan ændre ens liv Tryk Her

Tryk for at læse mere

For nogle år siden besøgte jeg munkehalvøen Athos i Grækenland og spurgte en af munkene om, hvad det centrale i ortodoks kristendom er. Han tog mig med ud bag klosteret, hvor der stod en flettet kurv med knoglerne af en af hans afdøde venner, der også var munk. Knoglerne skulle tørre i kurven efter at være blevet gravet op. Derefter skulle de lægges i klosterets benhus sammen med de jordiske rester af de andre afdøde munke.

Munkens enkle budskab med at vise mig knoglerne var, at vi skal huske på, at vi skal dø. Derfor bør vi fordybe os i troen på Gud, blandt andet ved at gå i kirke. 

Bevidstheden om livets skrøbelighed og vores egen ufuldkommenhed som mennesker bliver tydeligere med alderen, og måske er det derfor, jeg er begyndt at gå mere i kirke. Jeg har altid gået i kirke, men ikke hver søndag. Nu er det ganske vist: Når ugen nærmer sig sin afslutning, længes jeg efter at blive tanket op. Det føles ganske enkelt forkert at springe en søndag over. Det er blevet betydningsfuldt at leve i rytmen af det ny kirkeår, som begynder i overmorgen, første søndag i advent.

Kirkeåret er let forskudt i forhold til kalenderåret, som vi indleder nytårsaften med fyrværkeri, nye handlingsplaner på jobbet og nytårsforsætter om vægttab og nye mål i livet. Kirkeåret derimod indledes ved, at vi tænder det første lys i adventskransen og i kirken hører forkyndelsen og synger salmer om forventning, glæde og håb. 

Som mennesker har vi brug for både kalenderåret og kirkeåret. Søren Kierkegaard kaldte mennesket for en syntese af legeme og sjæl. Vi er i berøring med både det jordiske og det himmelske. Det er ikke nok at leve efter kalenderåret. Vi må have kirkeårets rammesætning for vores liv med.

Karen Blixen skrev engang, at "poesien er en stor og lykkelig magt i livet og hjælper os til at bære hverdagens genvordigheder”. Man kan sige det samme om kirkeåret og det at gå i kirke. Her får mismodet aldrig det sidste ord. At blive mødt én gang om ugen med den velsignelse, som lyder ud over alle menigheder hver søndag, “Herren velsigne dig og bevare dig…”, er til aldrig svigtende trøst og opmuntring.

Kirkeåret, der genfortæller Jesu liv, død og opstandelse, gentager sig år efter år i en cyklus: advent, jul, faste, påske, pinse og så den lange trinitatistid, hvor der i kirken prædikes over, hvad Jesu liv og gerninger betyder for mennesker i dag. At følge kirkeåret er at fordybe sig i kristendommen. De skiftende læsninger, salmer, bønner og prædikener giver nye nedslag i det menneske, der sidder på kirkebænken, og, hvis man er heldig, så høres de faste ritualer og den tilbagevendende liturgi på nye måder. Samtidig er det en særlig glæde i vores del af verden, at kirkeåret følger årstidernes skiften; at vi nu i adventstiden kan tænde adventslys i mørket og til påske kan synge om påskeblomsten og forårssol.

I en urolig tid, som den vi lever i, kæmper mange mennesker med at finde fodfæste i tilværelsen. Mange føler sig orienteringsløse og henvist til selv at stå med ansvaret for at skabe mening. Især unge mistrives og føler sig under pres. 

Der findes ingen nemme genveje til et meningsfuldt liv. Men at gå i kirke om søndagen kan være en vej til at sætte sig selv ind i en meningsfuld sammenhæng. Man formes af det, man gør. Derfor er det godt at gå i kirke, også på søndag, når det nye kirkeår begynder.

I klummen Hverdag&Højtid skriver Erik Bjerager om kirkeårets højtider, der kan være med til at skabe mening og sammenhæng i hverdagen.


Nr. 557 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Det er nu 60-året for Erik Scavenius' død. Havde han da slet ingen fejl? Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jeg har skrevet om ham før, men gør det igen, fordi det om få dage er 60 år siden, han døde: Erik Scavenius (13. juni 1877 - 29. november 1962). Han fik megen utak for at have forskånet sit land for svære lidelser. I maj 1945 havde mange danskere glemt, at de kun godt to år forinden ved et folketingsvalg i marts 1943 havde bakket regeringens forhandlingspolitik op. Faktisk havde Scavenius-regeringen af november 1942 det stærkeste folkelige mandat, nogen dansk regering nogensinde har haft.

Alle husker regeringserklæringen af 8. juli 1940 om de store tyske sejre, som havde ”slået verden med forbavselse og beundring”. Få husker indenrigsminister Knud Kristensens amtmandscirkulære af 29. august samme år, som mindede adressaterne om, at de skulle pleje også selskabelig omgang med de tyske repræsentanter på stedet. I 1945 blev Scavenius lagt på is, og Knud Kristensen blev statsminister.

I sin bog ”Forhandlingspolitiken under Besættelsen” fra 1948 kunne Scavenius konstatere, at politikerne ”desværre ikke havde styrke til at beskytte andre end sig selv” – og for eksempel ikke dem, som havde påtaget sig vanskelige og tvetydige hverv, mens tyskerne stod i landet. Selv stod Scavenius ved sine handlinger, herunder også tilladelsen til hvervning til Frikorps Danmark. Han var fuld af foragt over, at de østfrontfrivillige blev kriminaliseret, medens de, der havde nikket ja til tilladelsen, vaskede deres hænder.

BOPA-medlemmet Hugo Horwitz beretter i sine erindringer, at han den 5. maj 1945 tilfældigt kom til at eskortere Erik Scavenius fra Kongens Nytorv til Amalienborg, hvor Scavenius skulle i afskedsaudiens hos kong Christian X. Regeringen var ophørt med at fungere den 29. august 1943, men den var ikke formelt gået af. Det gjorde den først nu.

”Scavenius gik et øjeblik tavs. Så sagde han: ’Når De har været med i så meget, må De vel omfatte mig med en betydelig afsky.’ Jeg svarede ham noget pænt om, at enhver vel havde lov til at kæmpe for sin overbevisning på en ærlig måde, og at jeg ikke afskyede ham. Scavenius sagde, at det glædede ham at høre, og vi kom i en helt hyggelig snak.”

Måske var det netop Horwitz’ erfaring fra modstandskampen, som fik ham til at forstå Scavenius. Og måske var det især de danskere, der ikke havde kæmpet særlig meget, som nu følte et særligt behov for at demonstrere patriotisme. I Klaus Rifbjergs geniale hørespilserie ”De beskedne” fra 1975-76 fejres en årsdag for Befrielsen den 5. maj under hurraråb fra de dengang passive, medens de dengang aktive får en dårlig smag i munden.

Jeg voksede op med modstandskampen som helt og Scavenius som skurk. Mine forældre læste Information, og det gjorde jeg så også. Derfor læste jeg ved Scavenius’ død Erik Seidenfadens – som jeg husker det – påfaldende afbalancerede nekrolog over ham. Da havde efterkrigsårene belært også Informations chefredaktør om, at Danmarks handlemuligheder selv uden fremmed besættelse altid er begrænsede.

Scavenius’ måske største indsats var, at han var med til at redde det parlamentariske demokrati, da det i efteråret 1940 var truet både af en mulig nazistisk regering og af Højgaard-kredsen, som omfattede mange af rigets i egen indbildning bedste mænd. Havde de haft held med deres forehavende, havde Danmark fået franske tilstande. I Frankrig brugte højrefløjen nederlaget i 1940 til at fremkalde et systemskifte. I Danmark blev det parlamentariske demokrati reddet.

Scavenius gik aldrig uden for det forhandlingsmandat, han fik i nimandsudvalget, den tids erstatningsfolketing. Ikke sjældent truede han sig til det. Men ingen af politikerne turde tage ansvaret for at lade ham gå af. Ingen af dem ønskede at være i hans sted.

Havde Erik Scavenius da slet ingen fejl? Det havde han ganske utvivlsomt. Berømt er anekdoten om statsminister Stauning, som på et spørgsmål, om Scavenius var tyskvenlig, skulle have svaret: ”Hr. Scavenius er overhovedet ikke venlig!” Han kunne være arrogant over for dem, han anså for dummere end sig selv – og det var de fleste for ikke at sige alle. Men til hans fejl hørte i hvert fald ikke, at han fralagde sig ansvaret for sine handlinger.

Klummen ”eftertanken” skrives af professor, forfatter og tysklandsekspert Per Øhrgaard.


Nr. 556 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Den første vejrtrækning og en verden til forskel Tryk Her

Tryk for at læse mere

Det er 30 år siden, jeg blev mor. For første gang. Efterårsbladene lå spredt i græsset som en smuk mosaik i den park, vi gik tur i om formiddagen. Og om eftermiddagen var to blevet til tre, og selv de stærkeste røde og gule nuancer uden for fødegangen kunne på ingen måde måle sig med den verden af skønhed, der nu lå og kiggede på os. For første gang.

Det var i 1992. Og for nogle lyder det måske som en evighed siden, mens det for andre mere virker som et øjeblik. Men uanset oplevelsen af tid var det i en anden verden.

Ikke mindst var det tre år efter Murens fald og afslutningen på den kolde krig, som havde delt verden i to med atomare supermagter på hver sin side af det nu historiske jerntæppe, og en virkelighed, hvor folk på begge sider havde frygtet fingeren på den røde knap.

I 1992 var der håb om en anden verden, hvor opdelingerne efter Anden Verdenskrig i et øst og et vest var på vej til at blive historie. Med et Sovjetunionen, der var brudt endeligt sammen året før, og hvor der nu lød helt nye toner. Med løfter om selvstændige nationer, knapt så militære strækmarcher og en ny forfatning i Rusland.

Den 24. august 1992 blev Ukraine et selvstændigt land. Tidligere på året var Usbekistan og Moldova blevet medlemmer af FN, og mens overgangen til selvstændighed i manges ører lød forjættende, var vi i begyndelsen af 1990’erne også vidner til en borgerkrig i det tidligere Jugoslavien. I foråret 1992 blev også danskere sendt ud som fredsbevarende styrker til Kroatien. 

Om sommeren klædte vi os i rødt og hvidt, lærte at sige ”hutlihut”, da Kim Vilfort gjorde sig udødelig, da det danske landshold besejrede Tyskland i finalen, og outsidernationen kunne kalde sig europamestre i fodbold.

Det er 30 år siden. Nu er vi med landsholdet til VM. Denne gang i Qatar, hvor fodboldfesten ikke kan fjerne blodsporet af de migrantarbejdere, der har mistet livet i forbindelse med forberedelserne til verdensmesterskabet. 

Ukraines selvstændighed er også truet. Rusland invaderede landet den 24. februar i år, og igen oplevede vi europæiske flygtningestrømme – i en tid efter Murens fald, efter at håbet var blevet tændt om en anden og mere fredelig verden, hvor gamle fjendskaber havde mistet deres rod. Og hvor frygten for atomkrig derfor også burde høre fortiden til.

Nu er vi igen bange for den røde knap. Og for nye hårde skel og uhellige alliancer, der på ny opdeler verden i et dem og os, hvor håbet for den fredelige fremtid med ét igen synes længere væk. Meget længere væk end det gjorde den tirsdag i november for 30 år siden. 

Og så alligevel ikke. For mellemregningen er den afgørende fødsel: Lige netop den dag for 30 år siden blev min datter født.

Verden blev ny, da hun trak vejret første gang. Og det har den været lige siden. Nu er hver eneste dag fyldt med håb og med kærlighed til miraklet, til det allerstørste, der overhovedet finder sted i vores liv – og som sker hele tiden: hver gang et lille nyt menneske kommer til verden.

Et barn er født! Håbet lever. I hjertet.


Nr. 555 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

De blev undfanget i 1992. Men tvillingeparret Lydia og Timothy kom først til verden denne oktober Tryk Her

Tryk for at læse mere

Den 31. oktober i år blev tvillingeparret Lydia og Timothy Ridgeway født i staten Oregon i USA. De havde været længe undervejs: I april 1992 blev de befrugtede æg frosset ned, som 30 år senere er blevet til to levende børn. 

"Det er svimlende at tænke på", siger tvillingernes far i det amerikanske medie CNN: "Jeg var fem år, da Gud gav liv til Lydia og Timothy, og han har værnet om det liv lige siden."

"På en måde er det vores ældste børn, selvom de er vores mindste," siger han også, som allerede har fire andre børn med sin kone. 

Lydia og Timothy er født som resultatet af såkaldt embryo-donation eller - som det kaldes i nogle kredse i USA - embryo-adoption. Embryoerne, det vil sige de befrugtede æg, blev skabt til et andet, anonymt par og frosset ned i 1992.  

Siden lå de ifølge CNN i fryseren indtil 2007, hvor det anonyme par donerede dem, så andre par måske ville få børn ud af de embryoer, de ikke selv ville bruge. Nu er Lydia og Timothy så født, 30 år efter at de blev undfanget, og det er muligvis verdensrekord ifølge det amerikanske National Embryo Donation Center.

Stine Adrian er lektor i teknoantropologi ved Aalborg Universitet og kender godt fænomenet med embryo-donation. 

Når par, som har været i fertilitetsbehandling, har embryoer "i overskud", donerer de dem væk:

"USA har bureauer, der er specialiseret i den ydelse. Tanken spiller ind i hele antiabort-politikken, fordi de nedfrosne embryoer allerede betragtes som børn, og derfor forsøger man at 'bortadoptere' dem," siger hun, som betoner, at hun foretrækker ordet 'donation' frem for 'adoption', da man i Danmark betragter et befrugtet æg som celle-materiale og ikke som et barn. 

Det virker "svimlende", som tvillingernes far siger, at tænke på, at de nyfødte børn blev undfanget, da Bill Clinton stillede op til valg som USA's præsident. 

Det er netop den almindelige forståelse af tid, som teknologien og den amerikanske praksis skubber til, siger Stine Adrian. 

"Fryseteknologierne udfordrer en almindelig forestilling om, at bestemte celler er koblet til en bestemt generation. Det handler om, hvordan vi forstår slægtskab og familiedannelse." 

Hun forklarer, at sæd, æg og embryoer ikke umiddelbart fordærver, men kan holde mange år på frost.

I dansk ret er der ikke mulighed for embryo-donation, oplyser Janne Rothmar Herrmann, professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet. 

Befrugtede æg kan i Danmark fryses ned, indtil kvinden er 45 år, hvorefter de skal destrueres eller doneres til forskning. 

De regler er lavet netop for at værne om den almindelige forståelse af slægters gang:

"Man kan se af Folketingets forhandlinger fra dengang, loven blev behandlet og vedtaget, at man ikke ønskede at ’forstyrre’ normale generationsrækkefølger eller at have ’søskende i fryseren’. Det er blandt andet på den baggrund, at man lavede grænser for, hvor længe man kunne have embryoerne på frost," forklarer Janne Rothmar Herrmann. 

Men begge eksperter peger på, at det amerikanske fænomen kan blive virkelighed også i Danmark.

I 2018 blev dobbelt-donation tilladt for enlige kvinder og par. Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Dobbeltdonation er kun tilladt, hvis det er medicinsk begrundet, og embryoet bliver skabt til parret eller kvinden i forbindelse med deres konkrete behandling - det kan altså modsat embryo-donation ikke overtages fra andres behandlinger. 

Men med dobbeltdonation har man ifølge Janne Rothmar Herrmann åbnet for, at man under bestemte omstændigheder kan modtage begge slags celler i doneret form:

"Hvis man holdt samme niveau for sikkerhed, testning og så videre, kunne man godt forestille sig, at en fremtidig lovændring kunne åbne for muligheden for embryo-donation, nu hvor man allerede har lempet på dobbelt-donationsområdet," mener hun. 

Allerede i dag kan et embryo ligge på frost i et årti eller mere, tilføjer hun om tids-aspektet: Embryoet kan ifølge dansk lov bevares, til kvinden fylder 45 år. Bliver det frosset ned, når hun er 30 år, kan det altså ligge på frost i 15 år, giver hun som eksempel. 

Stine Adrian mener, at der i Danmark kan komme en offentlig efterspørgsel på embryo-donation:

"Vi har allerede dobbelt-donation. Det kunne afhjælpe mangel på donor-æg i Danmark, hvis man kunne overtage andre pars befrugtede æg."


Nr. 554 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

DBU's formand: "Vi håbede, at vi kunne skille det politiske og det sportslige ad" Tryk Her

Tryk for at læse mere

Jesper Møller, DBU’s formand, havde følelserne ude på skjorten, da han for første gang i længere tid udtalte sig til medierne på et pressemøde i Qatar i onsdags. Han pillede hektisk ved sin kuglepen og talte i opskruet tempo, mens han kritiserede det internationale fodboldforbund, Fifa, og afviste at støtte præsident Gianni Infantinos genvalg.

“Hvorfor sidder jeg her først nu, kan man spørge? Fordi vi håbede, at vi kunne skille det politiske og det sportslige ad,” forklarede han.

Det kunne DBU ikke. Det står tindrende klart efter den første uge af VM-slutrunden i Qatar, en sportsbegivenhed, som ørkenstaten er mistænkt for at tilrane sig ved hjælp af korruption. Siden har migrantarbejdere arbejdet med at opføre fodboldstadioner under slavelignende forhold og med utallige dødsfald til følge (6500 ifølge den britiske avis The Guardian). 

På et af de stadioner spillede Danmark tirsdag 0-0 i åbningsopgøret mod Tunesien, men debatten i de danske medier og stuer handler stadig om noget andet: om de syv landshold, herunder Danmark, der droppede et regnbuefarvet anførerarmbind med budskabet “One Love”, efter at Fifa truede med sportslige sanktioner; om TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt, der blev afbrudt af sikkerhedsfolk i Qatar midt under et live-indslag; og senest om nyheden om, at dagligvarekæden Rewe har trukket sig som sponsor for det tyske landshold.

Som fodbolddirektør Peter Møller sagde på onsdagens pressemøde, næsten bedrøvet: “Det var lige før, det kom bag på mig, at der var kamp i går, for jeg synes, fokus har været på alt andet end fodbold.”

DBU og alle andre må efter slutrunden i Qatar én gang for alle opgive idéen om, at man kan adskille sport og politik. Det siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa: “Den mur er endegyldigt revet ned,” lyder det.

Når kontroverserne i Qatar vækker så stærke følelser, skyldes det ifølge Lykke Friis også et sammenstød mellem værdipolitik og realpolitik. Vi lever i en tid, hvor langt flere tager stilling til udenrigspolitiske emner af værdipolitisk karakter, blandt andet som følge af krigen i Ukraine. Og værdierne opgøres ofte i absolutter: Er du for eller imod, at Vesten skal stå skulder ved skulder med Ukraine?

Problemet er bare, at de krystalklare, følelsesladede værdier ofte støder sammen med mudret realpolitik, i en verden hvor magtbalancen bevæger sig østpå i retning mod Kina, og hvor de vestlige lande har gjort sig afhængige af mange af de autokratier, de gerne vil sige fra over for. Tyskland har for eksempel indgået en langsigtet aftale om gasleverancer fra Qatar.

“Lynhurtigt bliver spørgsmålet, om det ikke er hyklerisk at boykotte VM i fodbold, når man sidder i sin varme stue i Düsseldorf opvarmet af gas fra Qatar. Det er noget af det, der gør, at sindene kommer i kog,” siger Lykke Friis. 

Ydmyget foran skærmen Det gælder både de tyske og de danske sind. Ifølge Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, gør slutrunden i Qatar ondt på flere vestlige fodboldnationer, fordi den udstiller en bristet illusion. 

I årene efter Murens fald i 1989 var Vesten gennemsyret af en tro på, at demokratiet og de liberale værdier havde sejret, og at man kunne udbrede værdierne til lande i andre dele af verden ved at handle med dem, indgå internationale aftaler og spille fodbold på deres stadioner. Men virkeligheden har tilbagevist fortællingen. Blandt andet med migrationskrisen i 2015, med den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021 og med Ruslands invasion af Ukraine. 

Nu tør europæiske landshold end ikke at bære et anførerbind med budskabet om, at seksuelle minoriteter skal have samme rettigheder som andre borgere. Hvorfor? Fordi Fifa har truet med et gult kort til anføreren – eller i værste fald en karantæne.

“Det bliver udstillet, at vi har taget fejl, og at vi har været naive. Vi bliver udstillet i vores afmagt,” siger Esben Schjørring.

Når slutrunden i Qatar gør særligt ondt, skyldes det ifølge Schjørring, at landsholdet ikke kun er et fodboldhold – det repræsenter også den danske folkeånd. DBU står selv bag fortællingen: “En del af noget større”, lyder forbundets slogan. Landsholdet er mere end resultaterne på banen, det er den danske idræt og de værdier, der binder os sammen i fællesskaber, det er faderen, der træner sin søn og hans venner en frostkold tirsdag i november.

I Qatar giver værdierne pludselig bagslag, fordi DBU ikke kan leve op til dem. Efter det målløse opgør mod Tunesien udtalte landstræner Kasper Hjulmand, at han havde det “svært som menneske”.

“Jeg kan godt sige, at jeg går rundt om mig selv og har svært ved at finde mig selv i det her (…). Vi har et slogan, som hedder ‘En del af noget større’, og lige nu er jeg ikke sikker på, om jeg er en del af noget, jeg kan lide,” sagde landstræneren.

Det samme ubehag rammer også den enkelte dansker foran skærmen, siger Esben Schjørring. Fordi de ikke bare har heppet på landsholdet, de har også heppet på de værdier, det stod for.

“Det bedste, vi tror om os selv, har vi villet finde på banen i vores landshold. Og lige pludselig ser vi det bedste ved os selv blive udleveret, udstillet og ydmyget, og det kan vi selvfølgelig ikke lide. Fordi vi føler, det er os, der bliver ydmyget,” siger Esben Schjørring.

“Og hvis vi alligevel ser VM-kampene, efter at Qatar har udstillet vores værdier som hule, er vi så også selv hule? Er det til syvende og sidst et spejl af vores eget hykleri som enkeltmennesker?".

I ”Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller emnet om tiden og vores måde at være mennesker på?


Nr. 553 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Bøje "Bybud" Jørgensen levede af pandekager og blev 89 år Tryk Her

Tryk for at læse mere

Bøje Jørgensen var omkring fem år, da hans mor gav op. Hun kunne ikke få almindelig kost i ham, han nægtede. For Bøje Jørgensen ville kun spise pandekager og franskbrød med brun farin, og det stod ikke til diskussion.

Hans alternative kostpyramide blev tidligt kendt i hjembyen Grindsted, hvor pensionatbestyrerinden stak pandekager ud ad vinduet til drengen, og hvor han blev inviteret, når møbelhandlerens og købmandens familier skulle have æbleskiver eller pandekager.

Resten af sit liv spiste Bøje Jørgensen pandekager hver dag, og derudover helst ikke andet end æbleskiver, hvidt brød med smør, risengrød og omelet. Han blev 89 år og døde den 15. oktober 2022 efter et liv uden sygdom. Og historien om, at ”pandekagemanden” havde levet så længe, blev bragt i flere medier. 

Bøje Jørgensens pandekageopskrift er med gær og kan også bruges til æbleskiver. En pakke skal smuldres i sukker og vand. Seks æggeblommer puttes i. Derefter tilsættes 8 spsk. mel og 3 dl. mælk eller fløde. Dejen står i en halv time, hvorefter hviderne piskes i. Foto: Privatfoto. De første mange år lavede Bøje Jørgensens mor pandekagerne. De næste mange år hans hustru, Connie. Da hun døde i 2008, blev sorgen en følgesvend i Bøje Jørgensens liv, selvom det ikke var noget, han tit satte en masse ord på. Nu lavede han selv sine pandekager. 

I 2012 blev han interviewet af TV 2 Syd, der spurgte ham, om han så sommetider lavede madpandekager med eksempelvis kødfyld.

"Ej, aldrig. Aldrig, aldrig. Nej, nej, uha nej. Så er jeg færdig, jo," svarede Bøje Jørgensen, der kun fyldte pandekagerne med sukker og syltetøj. 

Bøje Jørgensens far var jernbanevognmand og havde eget firma, som Bøje Jørgensen tidligt blev involveret i som cykelbud. Det var også på en budcykel, han i 1947 vandt et lokalt cykelløb, og siden blev han kaldt Bøje Bybud. Kun afbrudt af soldatertiden levede han hele livet i Grindsted i Sydjylland. Det var her, han mødte sin hustru, Connie. Det var her, de blev gift i 1957 og fik deres datter i 1959. 

I 1957 blev Bøje Jørgensen gift med sin Connie, og i 1959 fik de deres datter. Foto: Privatfoto. I 1961 blev han medejer af faderens vognmandsfirma, og i 1968 overtog han det helt. Over årene ændrede behovet for godshåndtering sig – flere konkurrenter kom til, og for godt 30 år siden drejede firmaet, der nu også talte svigersønnen, nøglen om. Nu arbejdede Bøje Jørgensen i fem år som chauffør for apoteket i Grindsted.

Det var formentlig ikke diæten, men det altid gode humør og sporten, der var årsag til Bøje Jørgensens gode helbred. Som ung spillede han bordtennis i missionshuset og fik flidspræmie for sin boksetræning i atletklubben. I mange år var han førsteholdsmålmand på håndboldholdet i Grindsted og engageret i håndboldforeningen. Senere spillede han bowling med sin hustru. Bøje Jørgensen var også bidt af at fiske, men han spiste ikke det, han halede ind, for han kunne hverken lide kød eller fisk. Men angiveligt gik Bøje Jørgensens eneste ferie nogensinde til Norge, hvor han fiskede laks i 11 dage og vandt en konkurrence med en laks på over syv kilo.

Han spillede også yatzy og dansede folkedans, og i 1960'erne og 1970'erne var Bøje Jørgensen tit opråber, når der blev spillet banko i byen. Hvis han selv spillede med og fik banko, råbte han så højt, at folk var ved at dratte af stolene.

Ligesom han selv var blevet forkælet, da han var barn, forkælede han sine børnebørn og sørgede for, at et barnebarn fik en pony, selvom forældrene var skeptiske. Når familien kom, hentede han smørrebrød til de voksne og lavede pandekager til sig selv og børnene.

Han var familiens overhoved, han var stædig og fik altid sin vilje – men på en måde, som familien holdt af. Senest havde han et stort ønske om at undgå hospitalsindlæggelser – han ville dø hjemme. Et par trykkede ribben havde medført komplikationer, men mest af alt døde Bøje Jørgensen vist af alderdom, vurderer et af hans børnebørn. 

Fredag aften havde barn, børnebørn og oldebørn hygget, grinet og grædt med ham. Lørdag morgen sov han ind, og familien var glade for, at de kunne opfylde hans sidste ønske.

Bøje Jørgensen med sit oldebarn Mathias. Foto: Privatfoto.


Nr. 552 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Ballade om balletten, graffitikunstner i rettighedskamp og popsanger i modvind Tryk Her

Tryk for at læse mere

Har balletten mistet sin guldfugl? Vi har på denne plads flere gange skrevet om efterskælvene i kølvandet på, at Det Kongelige Teater aflyste balletforestillingen "Othello" efter kritik fra danserne. I første omgang førte aflysningen til, at balletten i stedet valgte at opføre en anden ballet af den samme koreograf, John Neumeier, "En skærsommernatsdrøm", men i den forgangne uge tog balladen om balletten en ny drejning, idet det kom frem, at balletchef Nikolaj Hübbe nu helt har standset samarbejdet med den amerikanskfødte Neumeier, der siden 1973 har ledet Hamburg Ballett i Tyskland og regnes for en af verdens førende nulevende koreografer.

Ifølge dagbladet Politiken skulle baggrunden for denne optrapning af balladen være, at Neumeier var til stede i København til forberedelserne til "En skærsommernatsdrøm" og her direkte bebrejdede danserne, at de havde fået "Othello" aflyst. Balletchefen har derfor afbrudt samarbejdet for ikke at risikere lignende samarbejdsvanskeligheder, oplyser Det Kongelige Teater.

Beslutningen er imidlertid ikke just faldet i god jord blandt danske balleteksperter, som mener, at Hübbe har opgivet at have ambitioner, lader sig styre af danserne og med det afbrudte samarbejde har "smidt en guldfugl på gaden". Balletekspert og anmelder her i avisen Alexander Meinertz omtaler beslutningen som en "selvmordsbombe" af Hübbe, som tidligere har meldt ud, at han ikke vil søge sin egen stilling, når hans nuværende kontrakt løber ud, og over for Berlingske sammenligner en anden balletkender, Majbrit Hjelmsbo, Den Kongelige Ballet med et skib:

"Der er brug for en kaptajn på skibet, der kan styre det. Det er jo ikke en børnehave. Men når danserne kan lægge så meget pres på balletmesteren, har du jo ikke en kaptajn på broen."

Har en anonym kunstner ophavsret? Banksy er navnet på en særdeles populær og særdeles mystisk britisk graffitikunstner, hvis berømmelse ikke er blevet mindre af, at ingen ved, hvem der gemmer sig bag kunstnernavnet. Anonymiteten har ikke forhindret, at Banksys værker kan sælges for store summer, og at for eksempel værket "Girl with Balloon", der forstiller en lille pige, der slipper en rød, hjerteformet ballon, har fået ikonisk status.

I den forgangne uge trængte en ytring til offentligheden imidlertid ud fra den anonyme kunstner, som direkte opfordrede butikstyve til at stjæle varer fra modemærket Guess.

"De har forsynet sig med min kunst uden at spørge om lov, hvordan kan det så være forkert at forsyne sig med deres tøj?", lød Banksys provokerende spørgsmål.

Baggrunden for dette angreb er, at Guess i USA har lanceret en ny tøjserie med påtrykte motiver af Banksy. Dette er ifølge Guess sket efter aftale med graffitikunstformidlingsfirmaet Brandalised, som hævder at have en aftale med Banksy. Dette lader Banksy til ikke at være klar over, men  advokat og rettighedsekspert Liz Ward fra firmaet Virtuoso Legal siger til det britiske medie BBC, at det vil være særdeles vanskeligt for Banksy at føre en retssag for ophavsretten til sine værker og samtidig bevare sin anonymitet. Hun tilføjer:

"Og uanset hvad der ellers er rigtigt og forkert i denne sag, er det forkert at opfordre til butikstyveri." 

Skal popsangere holde sig fra Qatar? En ganske stor del af verdens bedste fodboldspillere optræder i denne tid på fodboldbaner i den arabiske stat Qatar. Men der er i øjeblikket en heftig etisk debat om, hvorvidt det er passende for popsangere at optræde på musikscener samme sted. Den arabiske stats forhold til demokratiske rettigheder og ikke mindst arbejdsforholdene for de migrantarbejdere, der har bygget fodboldstadioner og andre VM-byggerier, har nemlig vakt modvilje i Vesten.

Senest er den britiske sanger Robbie Williams blevet kritiseret i sit hjemland for at have takket ja til at optræde i Qatar den 8. december, men ifølge sangeren sker der så mange brud på menneskerettigheder og andre fine principper rundt om i verden, at man som sanger slet ikke kunne turnere, hvis man skulle boykotte alle problematiske stater.

"Det ville være hyklerisk af mig ikke at tage af sted på grund af de andre steder, jeg har været," ræsonnerer Robbie Williams i et interview med det italienske medie Il Venerdi di Republicca.  

Williams optrådte også ved det forrige fodbold-VM i Rusland i 2018, til trods for at landet fire år før under Vladimir Putins ledelse havde annekteret Krim-halvøen. Williams understreger, at han er modstander af menneskerettighedskrænkelser, men skulle han holde den etiske fane så højt, at enhver kritisabel adfærd udløser boykot, "ville jeg end ikke kunne optræde i mit eget køkken".  

Traditionelt har de store fodboldturneringer ikke været ledsaget af popkoncerter, men for at skabe ekstra opmærksomhed om begivenheden har staten Qatar investeret store summer i at trække kendte musiknavne til. Ved åbningsceremonien optrådte Jung Kook fra det verdensberømte sydkoreanske boyband BTS, og ved samme lejlighed talte den kendte Hollywood-skuespiller Morgan Freeman, hvilket han også er blevet kritiseret for. 

Også den amerikanske hiphopgruppe The Black Eyed Peas har optrådt under VM i Qatar. Til gengæld har de britiske sangere Dua Lipa og Rod Stewart afvist at tage til Qatar. Den 77-årige Stewart har udtalt til avisen The Times, at han har sagt nej til et honorar på mere end en million dollars, fordi han i forhold til sin 29 år yngre kollega Robbie Williams har det diametralt modsatte syn på sagen:

"Det er ikke i orden at tage af sted."


Nr. 551 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Anmelderne kan ikke få armene ned: En gigantisk skønlitterær ligning Tryk Her

Tryk for at læse mere

”Solvej Balle er en ener i nyere skandinavisk litteratur. Hun vover at gå imod strømmen med sin kunst og formår at levere værker af højeste kvalitet. Og det nye bind bekræfter på alle måder det generelle indtryk af forfatterskabet.”

Således indleder Svend Skriver sin seksstjernede anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Solvej Balles ”Om udregning af rumfang IV” (Pelagraf), som – naturligvis – udkom den 18. november, som er den dag, romanernes hovedperson er fanget i. Bøgerne følger Tara Selter, der er blevet fanget i denne dag og uden held forsøger at vende tilbage til en almindelig fremadskridende tid. Men her i romanens fjerde bind opdager hun, at der ikke blot er nogle få, men temmelig mange mennesker, der som hun er fanget i den samme dag.

Svend Skriver konkluderer, at Solvej Balles stilrene fiktion inviterer til en mangfoldighed af alternative perspektiver, herunder fundamentale eksistentielle problemstillinger som kampen for at finde mening i tilværelsen og bestræbelsen på at leve et godt liv i samklang med sin omverden:

”Når man har læst sig igennem det fjerde bind, der alt i alt fremstår som en skøn syvendedel af et litterært mesterværk, opstår uvilkårligt et behov for at læse det næste bind, men her må man nødvendigvis væbne sig med tålmodighed og glæde sig over alt det, man allerede har fået mulighed for at fordybe sig i.”

Dette fjerde bind af ”Om udregning af rumfang” afsluttes med en solid cliffhanger, der ikke skal afsløres her, selvom Erik Skyum-Nielsen som den eneste vover at gøre det i Information. Her finder han, at Solvej Balle med sin ”så vældig fortjent nordisk prisbelønnede romanserie er tilbage på sit gode gamle niveau som filosofisk spekulativ, men samtidig intenst poetisk fortæller”.

Hendes tidsfanger – skal man kalde dem "loopers", "repeaters" eller "returners" – bliver flere og flere i det store hus i Bremen, som de i tredje bind flyttede ind i, og de er en ”munter forsamling i en beholder af tid, som der står i en af Taras optegnelser. Hun er stadigvæk værkets jeg-fortæller, og gennem hende kanaliserer Solvej Balle sin lidt tørre, men altid sprællevende skrift, som i dette bind svinger mellem afhandlingslignende fagsprog og mødereferater a la Enhedslistens centralkomité plus noget helt tredje, der bare må hyldes: nemlig den sprødeste poesi.”

I Weekendavisen betegner Lars Bukdahl ”Om udregning af rumfang IV” som et brandoriginalt og blændende cool syvbindsværk og Solvej Balle som en forfatter, der er eminent til at springe fra perlende konkretion til hvirvlende fugleperspektiv til højfrekvent forgrubling: ”Det er svært at komme i tanke om fantastiske fortællinger, hvor metarefleksioner omkring plottets fantastik fylder og betyder og besnærer lige så meget som, hvis ikke mere end, selve afviklingen af plottet, der ikke fylder ingenting, men som i dette bind helt konkret ikke kommer ud af stedet (dramatisk højdepunkt: En kartoffel spirer!). Til gengæld multipliceres det, plottet, til et sært bevægende mylder af beretninger om vidt forskellige tråde ind i og videre fra den delte novemberskæbne frem til at komme på sporet af hinanden og møde op ved lågen til Bremen-huset.”

Hvordan kan vi leve, hvis der ingen fremtid er? Hvis vi ikke har stabile og vedvarende kontakt med andre mennesker? Og kan man være lykkelig, når man savner? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Solvej Balle stiller i sin roman, skriver Erik Svendsen i Morgenavisen Jyllands-Posten om fjerde bind af ”Om udregning af rumfang”, som han tildeler fem stjerner ud af seks mulige. Han finder, at den vender op og ned på vores normaltilværelse: ”Jeg aner ikke, hvordan Solvej Balle vil slutte de syv binds fortælling. Men det er længe siden, at et så storstilet og insisterende litterært eksperiment har fundet vej til de mange danske læsere – siger jeg, fordi jeg regner med, at de nye læsere er kloge nok til at tage hele turen med.”

Også i Politiken er der fem ud af seks til Solvej Balles ”Om udregning af rumfang IV”, der ifølge Jes Stein Pedersen giver sin læser en fornemmelse af at være blevet præsenteret for en skønlitterær version af en gigantisk ligning, at der inde i mysteriet gemmer sig tal, og at Einstein og Bohr spøger på linjerne, fordi tidens relativitet og de mysterier, der optræder på kvanteniveau, har sat sig massivt igennem på hverdagsniveau:

”Der findes romaner om virkelige personer, som engang har levet og gjort en forskel, og flere af dem bliver bestsellere. Solvej Balle er ude i et fundamentalt andet ærinde. Hun betjener sig af romanformatet til at undersøge verden. Som en forsker, der ikke har brug for laboratorier og kogende kolber, skaber hun med skrift en verden, som forstærker billedet af den, vi er vant til. Det er de helt store perspektiver, hun blænder op for, og kun en forfatter som Svend Åge Madsen (der også er en mester i mærkelige navne!) har mig bekendt formået noget lignende på dansk grund.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.


Nr. 550 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Amerikanske singler er mindre kræsne efter corona Tryk Her

Tryk for at læse mere

Amerikanere på jagt efter kærlighed er blevet mere realistiske, mindre overfladiske og mere seriøse siden coronapandemien. Det viser en ny undersøgelse om amerikanske singler foretaget af forskere ved Indiana University og betalt af datingsitet match.com.

I den årlige undersøgelse bliver et repræsentativt udsnit af den amerikanske befolkning spurgt om deres dating-liv og præferencer i deres søgen efter en kæreste. Og det nyeste resultat vidner om, at mange amerikanere er klar til at slå sig ned.

Et flertal af de adspurgte har angivet, at det, de søger mest i en partner, er “en man kan stole på og betro sig til”. Som nummer to på listen er “følelsesmæssig modenhed” efterfulgt af “evnen til at kommunikere ens behov” og det at “hvile i egen seksualitet”. Humoristisk sans er altid i toppen, men siden coronapandemien er en anden sikker vinder faldet ud af top 5: Godt udseende.

I 2019 angav 90 procent af de amerikanske singler godt udseende som et af deres fem mest eftersøgte træk ved en partner. Det faldt til 78 procent i 2021 og steg en smule i år til 86 procent.

Omtrent halvdelen af de adspurgte siger, at de har prøvet at blive forelsket i en person, de oprindeligt ikke var tiltrukket af. Det er en stigning fra 2019, hvor kun 39 procent gav udtryk for dette.

De mindre overfladiske singler er et resultat af, hvordan corona har ændret vores adfærd, siger psykologen Yuthika Girme til the Wall Street Journal. Hun er lektor ved Simon Fraser University i British Columbia i Canada.

“Ofte gjorde folk det (dating, red.) bare af pligt. I dag siger de til sig selv: ‘Jeg er nødt til at date med et formål’.”

Billedet bekræftes af, at næsten tre ud fire deltagere i studiet siger, at de ønsker at finde en kæreste, der vil giftes. Det tal er på niveau med sidste års resultat, men er langt højere end året før corona, 2019, hvor kun 58 procent var ude efter en gifteklar partner. Halvdelen af singlerne siger desuden, er de er endnu mere opsatte på at komme i et parforhold i år end tidligere.

I en pressemeddelelse fra datingsitet match.com, der har finansieret studiet, siger  ledende videnskabelig rådgiver for virksomheden, Helen Fischer:

“Singler er efter pandemien brudt frem som tranformerede datere. De er blevet ædru. De har ændret deres prioriteringer og dater nu klogt. Det er sund dating.”

Mange er også blevet en smule mere tolerante over for andres politiske anskuelser. 60 procent siger, at det er vigtigt, at deres partner deler deres politiske holdninger. Det er et fald fra 2020, hvor dette gjaldt 78 procent af de adspurgte. I 2016 var det 50 procent.

Undtagelsen er dog abort. To ud af tre singlekvinder siger, at de ikke vil date en, der har en anden holdning end deres til en afgørelse fra USA’s højesteret i sommer, der fjernede abort som en grundlovssikret ret i USA.

Denne afgørelse har i øvrigt fået en fjerdedel til at sige, at de vil bruge kondom oftere, viser undersøgelsen.


Nr. 549 K_artikler    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:45:00

Ali Aminali: Black friday gør os fattigere på flere måder, end vi aner Tryk Her

Tryk for at læse mere

Forbrugsfestens allerhelligste shoppingdage er lige rundt om hjørnet. Vi danskere kickstarter med det amerikanske fænomen black friday, som har holdt sit indtog i vores lille andedam, og så stopper det nærmest ikke efter det, idet vi alle sammen kaster os ud i et ræs efter de rette julegaver til vores nærmeste.

I år forventer man, at danskerne vil forbruge alene tøj, sko og accessories for over en milliard kroner. Jeg selv er en af dem, der ender med at fylde min digitale indkøbsvogn med materielle goder, som jeg fint har bildt mig ind, at jeg ikke kan leve uden.

Men der er noget, der er begyndt at nage mig: Jeg kan ikke lade være med at tænke over, at vores besættelse af materielle goder får os til at fremstå som hyklere, når vi kaster os ud i en moralsk debat om klimakamp og opgør med rige oliestater. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvilke konsekvenser det har for vores forståelse af hinanden, af samfundet og vores ansvar. 

Vi lever i en tid, hvor vi kan se, hvordan oliestater, rigmænd og diktaturer får mere og mere magt. En tid, hvor inflation, krig i Europa og en igangværende klimakrise ånder os i nakken.

Vores unge marcherer gennem gaderne og råber efter forandringer, så vores planet ikke dør, vi kræver retfærdighed, når vi ser Qatar-regimet misbruge sine penge og magt til at kidnappe en sport, de fleste elsker. Vores privatøkonomi bløder på grund af inflation, høje energipriser og manglende tiltag fra vores politikere.

Alligevel er vi nærmest forblændet, som var vi Gollum, der jager ringen i "Ringenes Herre", i jagten på materielle goder, der i sidste ende økonomisk styrker de “skurke”, vi kræver et opgør med. Og jeg begriber det ikke.

Ærligt: Jeg er selv en af dem, der år efter år falder ned i forbrugersumpens mørke og klistrede sø. Derfor må jeg bare erkende, hvor dobbeltmoralsk det er, når vi på den ene side kræver større fokus på klimakampen, samtidig med at vi står med den nyeste iPhone. Betyder det så, at jeg ikke vil have folk skal gå shop-amok her de næste par måneder, hvor julen og januartilbuddene slår til? Nej, overhovedet ikke. Det skal folk selv bestemme. 

Men det, jeg måske har indset, er, at vi de seneste par år som individer har mistet os selv, fordi den fælles fortælling, der tidligere har været stærk herhjemme, er forsvundet og erstattet med en mere global forbrugerfortælling.

En fortælling om, at vi skal være gode forbrugere, som skal bruge vores hårdt tjente penge på materielle goder, som vi i virkeligheden nok ikke har brug for. Og det er præcis det modsatte af, hvad vi i virkeligheden higer efter, når vi taler om at redde planeten eller tage magten fra skøre golfstater eller rigmænd. 

Men alligevel bliver vi ved og ved med at køre dankortet igennem og skaffe os den nyeste taske, sko eller gadget. Vi bliver ved med at stemme på de samme politikere, der samarbejder med skøre diktaturregimer eller ikke stiller krav over for organisationer eller samarbejdspartnere. 

Nu står vi så her foran en ny black friday. Og vi har sikkert allerede vores digitale indkøbsvogne fyldt op. Det er også fint i sig selv. Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke over, hvor dobbeltmoralske vi alle sammen er.

Vi kan jo godt ændre vores vaner, købe mindre nyt og kræve, at vores politikere skal handle. Og vi kunne som samfund starte en samtale om, hvorvidt åndelig fattigdom har taget overhånd, og nationens sjæl er blevet udhulet, fordi vi kun har fokus på mere løn, mere arbejde og bedre karrierer. 

Men det gør vi bare ikke, fordi vores higen efter materielle goder, mere magt og prestige er større end vores lyst til at leve op til de værdier, vi tit prædiker. Så længe leve forbrugerlivet! God black friday!

Refleksion skrives på skift af historiker og medlem af Folketinget for Venstre Mads Fuglede, sognepræst Sørine Gotfredsen, biskop Henrik Wigh-Poulsen, professor i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og debattør og forfatter Ali Aminali.


Nr. 548 Pol_Indland    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:39:09

Første video af ødelagt gasrørledning i dansk zone offentliggjort Tryk Her
Nye optagelser af sprængt gasrørledning viser, at det uden tvivl var sabotage, siger en militæranalytiker.
Nr. 547 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:30:26

Professor: Det forekommer kontraintuitivt, sygt og ligefrem umoralsk at hævde, at krig er vejen til fred. Men lige nu er det det eneste rigtige Tryk Her
Vi opnår kun varig fred i Ukraine, hvis vi skruer op for vores støtte.
Nr. 546 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:30:00

Kåre Gade: “Jeg tror, min optiker mistænker mig for at snyde i synstesten” Tryk Her

Tryk for at læse mere

“Du skal ikke sige noget nu. Kom tilbage om nogle dage,” siger min optiker nervøst, da hun giver mig brillerne på.

“Ja, for jeg skal jo lige vænne mig til dem,” siger jeg.

Det er den besværgelse, som optikere sender deres kunder ud i virkeligheden med, når de har solgt dem et par briller til en lille månedsløn:

“Det kan tage lidt tid, før du vænner dig til dem.”

Det gjorde min gamle optiker også, dengang jeg undrede mig over, at ingen af butikkens vinduer og døre havde rette vinkler, når jeg fik mine briller på.

“Du skal bare vænne dig til dem,” forklarede han.

Det forsøgte jeg så at gøre, mens jeg gik hjemad med, hvad der føltes som en mellemsvær julefrokostbrandert. Da jeg dagen efter stod i butikken og insisterede på, at jeg aldrig kom til at vænne mig brillerne, viste det sig, at han havde byttet om på højre og venstre glas. Butikken er siden lukket, men jeg påstår ikke, at der er en sammenhæng.

Mine nye briller købte jeg før sommerferien. Siden har vi været på en rejse sammen, min nye optiker og jeg. Vi er forbundet af det fælles problem, at jeg ser virkelig dårligt med de nye briller. For eksempel ikke lige så godt som med de gamle, hvilket vel må betegnes som et slags minimumskrav.

Det har forvandlet mig til brillekunden fra helvede. Trods gentagne synstests bliver jeg ved med at påstå, at jeg hverken kan se undertekster på tv eller vejskilte om natten. Til gengæld kan jeg se, at optikeren dør en lille smule, hver gang hun ser mig i butikken.

Nu går jeg for tredje gang hjem fra hende med nye glas i stellet. Sidste gang var det overgangsfeltet, der blev flyttet, denne gang er det vist noget med bygningsfejlen, der er blevet justeret en lillebitte, men helt afgørende smule. Håber optikeren.

Men efter få meters spadseretur står det klart – eller skulle jeg skrive uklart? – at brillerne stadig forvandler mig til et elendigt politividne, der hverken kan genkende ansigter eller læse nummerplader. Det hjælper faktisk at tage dem af.

Nogle dage senere tager jeg en synstest i en fremmed brillebutik. Jeg har brug for en second opinion. Det får jeg, og den giver fuld opbakning – til min optiker. Branchen er enig: Styrken i mine glas er udmålt helt korrekt.

Det tager et par uger at acceptere, at det er mig og ikke brillerne, der er problemet. Da jeg endelig overbringer hende den glædelige nyhed, bliver min optiker slet ikke glad.

“Hvorfor gik du til en anden optiker?”, siger hun stille.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Hvad siger man, når man har været sin optiker utro?

Så gør hun noget, hun aldrig har gjort før: Hun hiver mig med uden for butikken og peger på et skilt på den anden side af torvet.

“Kan du se, hvad der står?”

Det kan jeg ikke. Hun holder et par linser op foran brillerne.

“Hvad så nu?”

“Ja! Nu kan jeg tydeligt læse det.”

“Hmm. Så er der for stor styrke i glassene.”

Hun ser undersøgende på mig.

“Dine tests siger bare noget andet.”

Jeg ved ikke, om jeg er dumpet i min synstest, eller om hun mistænker mig for at snyde.

“Nu bestiller jeg glas med mindre styrke. Men jeg gemmer dem her, for på et tidspunkt får du brug for dem.”

“Så du er sikker på, at mit syn vil blive dårligere?”, spørger jeg.

“Stol på mig. Jeg er optiker,” siger hun.


Nr. 545 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:27:03

Redaktør: Ellemann forsøger at trykteste Frederiksen tidligt Tryk Her

Tryk for at læse mere

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har afsløret sit måske største julegaveønske, som han håber på at få igennem under de igangværende forhandlinger om at danne regering.

Onsdag gik forhandlingerne ind i næste fase, da tre partier blev siet fra. Efter forhandlingerne med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte han, at et af Venstres største ønsker er lavere skatter.

Det overrasker politisk redaktør Casper Dall på Avisen Danmark

- Det er ret opsigtsvækkende, at han går så offensivt ind i den første reelle forhandling. Det overraskede mig, fordi det er meget tidligt, at han tryktester Mette Frederiksen på noget, hvor han ved, det er svært for hende at give sig med det samme, siger han.

Ellemann vil gerne sænke skatten i bunden, toppen og ved generationsskifte. Det første kan Socialdemokratiet være med på, men de sidste to er blevet symbolske for blå blok og nærmest urørlige for rød.

Derfor vækker det opsigt, at Ellemann åbent siger det, fordi han kan have fået indikationer fra Frederiksen på, at det ikke er utænkeligt.

- Når de skal bygge tilliden op, er de nødt til at bevæge sig mod hinanden. Han må have fået en pejling fra hende på, at topskattelettelser ikke er helt fremmed for Socialdemokratiet. Nu har han sagt det og så fanger bordet, siger Casper Dall.

Han henviser til, at der dermed er skabt en forventning hos baglandet, som i weekenden gav sin opbakning på et landsmøde til at forsøge at danne en bred regering.

- Han får svært ved at indgå i en regering med Mette Frederiksen uden at have fået noget på det her, når det er noget af det første, han nævner, siger Dall.

I valgkampen lød det fra Venstre, at topskattelettelser var urealistiske, selv om det er et ønske internt. Partiet affejede De Konservatives forslag om at afskaffe topskatten helt.

På valgaftenen langede partiets nestor Claus Hjort Frederiksen (V) ligefrem ud efter De Konservative og gav partiet skylden for valgnederlaget på grund af dets skatteudspil. Det stred med hans egen mangeårige doktrin om at slække på ønsket om store skattelettelser for at erobre midten.

Men onsdag lød der nye toner.

- Det handler også om at justere på topskattegrænsen. At rykke den, så det for flere kan betale sig at yde en ekstra indsats, sagde Ellemann onsdag.

Før valgkampen var Frederiksen ikke afvisende overfor at pille ved topskatten, for det kunne komme på bordet i forhandlinger om at danne en bred regering, lød det.

Casper Dall peger på, at forhandlinger handler om at give og tage, og derfor kan Ellemann blive nødt til at acceptere højere ydelser til kontanthjælpsmodtagere, hvilket Venstre har kørt kampagne imod benhårdt.

/ritzau/


Nr. 544 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:24:33

Hannah Arendt om, hvordan vi kan undgå at være med til at holde totalitære regimer i live Tryk Her
Hannah Arendt svarer på spørgsmålet: Kan jeg holde ud at leve med mig selv? Kan jeg se mig selv i øjnene, når jeg bidrager til at holde systemer i live, jeg i bund og grund ikke kan eller vil forsvare?
Nr. 543 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:24:00

Michael Ignatieff bringer lærde og trøstende tanker videre til læseren Tryk Her
’Om trøst’ er et overflødighedshorn, som man kan dykke ned i hele den kommende vinter og de næste med. Pædagogisk og sprænglærd på samme tid
Nr. 542 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:24:00

Først under romanarbejdet forstod Hilde Rød-Larsen, at det var hendes egen #MeToo-historie, der trængte sig på Tryk Her
Den norske forfatter Hilde Rød-Larsen undersøger i romanen ’Diamantkvelder’, hvad der er sandt og falsk, rigtigt og forkert i en seksuel relation mellem en ung syg kvinde og en ældre mandlig psykiater. At skrive romanen har for forfatteren ført til en erkendelse af, at hun selv som ung var udsat for en psykiater, der udnyttede hendes sygdom til at få sex
Nr. 541 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:23:28

Vi får samlet en regering, før vi får samlet kongehuset Tryk Her
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Nr. 540 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:23:24

Kvinder med handicap udsættes oftere for vold. Der er brug for forebyggelse og reel hjælp Tryk Her
Kvinder med handicap er oftere udsat for partnervold og seksualiserede overgreb og har sværere ved at få hjælp. Derfor skal der investeres i forebyggelse, krisecentre med niveaufri adgang og handicap skal inkluderes i handlingsplanen mod partnervold
Nr. 539 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:23:10

Georg Metz: Flere søm i klarhedens ligkiste Tryk Her
Sproglige forskruelser konstrueret til lejligheden sikrer, at forholdene i såvel DR som i den politiske verden forbliver uimodsigeligt uforståelige, og ingen bliver meget klogere
Nr. 538 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:23:06

»I kerer jer kun om jeres Wegner-stole og jeres Boeuf Bourguignon« Tryk Her
Byens Lys er Informations tegneserie om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Her følger vi hans forsøg på at leve og overleve i København. Serien er skrevet og tegnet af Lars Kramhøft og minder muligvis en smule om hans eget liv
Nr. 537 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:23:00

»De er tidligt på den med at skrive sandheder, sir ...« Tryk Her
Garry Trudeaus prisbelønnede Doonesbury har kørt i Information siden 1974 og leverer stadig veloplagte ugentlige indblik i de skøre og komiske sider af USA’s politiske, sociale og kulturelle virkelighed. Følg serien her hver fredag
Nr. 536 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:22:31

Sportsjournalister og Bob Dylan-fans taget ved næsen og klimaaktivister i kunstangreb Tryk Her
Falske kilder, en pengeglad fodboldspiller og korrupte juryer. Kulturgangen ser tilbage på en uge fyldt med VM-farcer og fusk
Nr. 535 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:22:24

Det er upassende at sige, men Vagant-nummeret om krig er på en sær måde opløftende læsning Tryk Her
Nyt nummer af tidsskriftet ’Vagant’ sætter fokus på forfattere i krig. Anledningen er krigen i Ukraine, men vi kommer vidt omkring i verden og historien og ikke mindst i tanken
Nr. 534 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:19:42

Lynetteholm er en del af løsningen på fremtidens københavnske boligmangel Tryk Her
Lynetteholm-kritikken fra Enhedslistens regionplangruppe er usaglig, da den baserer sig på befolkningsprognoser frem til 2030, hvor byggeriet ikke er igangsat. Fremtiden kræver flere almene og stormflodssikre boliger, og derfor er Lynetteholmen nødvendig
Nr. 533 Pol_debat    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:19:03

Institutleder på DPU: Velfærdssektoren må ikke blive en karrieremæssig blindgyde Tryk Her
Lærere og pædagoger skal have bedre mulighed for karriere og efteruddannelse.
Nr. 532 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:18:40

I erindringsbogen ’Analfabeten’ er den store forfatter Agota Kristof stadig sulten efter ord Tryk Her
Hun skrev kun en selvbiografisk bog, og den fylder knap 60 sider. Ikke desto mindre er Agota Kristofs ’Analfabeten’ stor europæisk litteratur om, hvad eksilet gør ved mennesker og deres sprog
Nr. 531 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:16:34

På Musks Twitter kan storayatollahen frit boltre sig, mens hans regime myrder demonstranter Tryk Her
Indtil videre tyder intet på, at den sociale medieplatforms nye ejer har tænkt sig at leve op til sine egne indledningsvist erklærede idealer om at sørge for en indholdsmoderation, der kan sikre ’sund’ debat
Nr. 530 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:16:27

Vold mod kvinder skal bekæmpes med behandling til voldsmænd. Det er dem, der kan stoppe volden Tryk Her
I dag er det FN’s Internationale dag til bekæmpelse af vold mod kvinder. Det er et faktum, at denne vold er et kønnet problem, og derfor bekæmper vi det bedst ved at sætte ind med feministiske behandlingstilbud til voldsmændene
Nr. 529 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:16:10

Balletmellemleder Hübbe ser frem til at blive afløst af nogen med ’alle de rigtige tanker’ Tryk Her
Sjældent har udsigten til tre og et halvt års yderligere ansvar for en af de vigtigste kunstneriske institutioner i kongeriget været så tåget til som det, vi er tilskuere til i et sigende tv-interview med balletmester Nikolaj Hübbe
Nr. 528 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:15:22

Det er på tide at forlade den falske fortælling om et akut behov for reformer Tryk Her
Politikere og erhvervsorganisationer forklæder politiske ønsker som nødvendigheder, når de giver indtryk af, at der er et akut behov for reformer i lyset af den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft
Nr. 527 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:15:17

Bolsonaro straffes for falske påstande om valgsvindel Tryk Her
Det brasilianske demokrati viser sin styrke med den kontante og resolutte afvisning af præsident Bolsonaros påstande om valgsvindel ved det valg, han tabte
Nr. 526 information    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:15:09

Sydeuropæere raser over ubrugeligt gasforslag: »Det er en joke« Tryk Her
EU-Kommissionen har præsenteret et længe ventet forslag til et gasprisloft. Ideen er, at det skal tage luften ud af voldsomme prisstigninger, men loftet er så højt, at det formentlig aldrig kommer i brug. En række EU-lande er stærkt utilfredse
Nr. 525 K_nyheder    Opdater⟳
Indsat Torsdag d. 24. November, 2022 20:15:00

Den mærkværdige krise: Alle er i arbejde og forbruger løs, selvom priserne eksploderer Tryk Her

Tryk for at læse mere

Denne weekend går det løs igen. Forbrugerfænomenet Black Friday lokker med tilbud om voldsomt nedsatte priser på mange varer.

Efter måneder med hårrejsende prisstigninger på blandt andet energi, mad og tøj, spejder forbrugerne efter, om ikke der skulle være udsigt til at gøre en god handel. Det er jo krisetid. Inflationen gnasker løs af både indkomst og formue. Renten er steget voldsomt på kort tid, boligpriserne er faldet og vil falde endnu mere. Og forbrugernes forventninger til privat- og samfundsøkonomien er historisk lave.

Men. Der er alligevel et eller andet, som ikke stemmer. Cheføkonomer og bankanalytikere medgiver hurtigt, at krisen kan se mærkværdig ud. For så sent som i september slog jobfesten endnu en rekord. Aldrig før har så mange mennesker været i arbejde, og både virksomheder og offentlige institutioner råber stadig på mere arbejdskraft. Betalingsbalancen viser måned for måned større overskud, og sagt med en kliché fosser pengene ind i statskassen. På et år er statsgælden faldet med næsten en fjerdedel - 112 milliarder kroner - og er nu næsten lige så lav, som før coronakrisen satte ind.

Så hvad er det egentlig for en krise? Kristeligt Dagblad har talt med eksperter i økonomi og forbrugeradfærd om de temaer, som den berører.

Priserne steg, men nu falder de igen

Inflationen nåede i oktober op på 11,4 procent. På det seneste er nogle priser dog faldet igen, ikke mindst priserne på gas og strøm. Bilister har også noteret, at benzinpriserne er kommet ned.

"Det er en meget usædvanlig krise," siger cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

Han peger på to modsatrettede bevægelser, som er på spil. Den ene er netop inflationen, som på blot et år har udhulet værdien af danskernes indkomst med omkring otte procent. En voldsom nedgang, som normalt ville trække privatforbruget ned, men det er ikke sket indtil nu.

"Det, der trækker i den anden retning, er, at vi har jobfest i øjeblikket. Det seneste tal fra september viser, at den private beskæftigelse er vokset med 5000 personer, og vi har aldrig haft en højere beskæftigelse i danmarkshistorien. Så det, at vi alle sammen bliver fattigere, opvejes til dels af, at flere kommer i arbejde," siger Mads Lundby Hansen.

Jobfesten har bidt sig fast

Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen nævner, at han allerede var økonom i 1980'erne, da politikerne måtte vedtage den såkaldte kartoffelkur for at få økonomien til at hænge sammen. Dengang fulgte en krise på boligmarkedet, der hverken før eller siden har været dybere. Arbejdsløsheden nåede først i 1990'erne over 13 procent.

"I 2008 fik vi finanskrisen, som også virkelig ramte hårdt, og situationen var dengang værre både for samfundsøkonomien og privatøkonomien for den enkelte, end krisen er nu," siger han.

Han peger på, at danskerne samlet set er gået ind i den nuværende krise med historisk høje formuer i baglommen. Ved indgangen til 2022 satte indlånskonti i bankerne rekord med et indestående på over 1000 milliarder kroner. Aktie- og obligationsbeholdninger er vokset kolossalt, og det samme er værdien af boliger.

Så selvom priserne er steget, bruger borgerne fortsat penge. De seneste tal viser, at der nok er købt færre varer, men målt i kroner og ører er forbruget kun faldet en smule, fordi den enkelte vare er blevet dyrere.

Helge J. Pedersen nævner, at den store fællesnævner for Danmark og mange andre lande i verden er mangel på arbejdskraft. Selv med økonomiske afmatning vil virksomhederne formentlig holde på deres medarbejdere for at have dem til rådighed, når der senere igen kommer økonomisk vækst.

Højere renter får boligpriserne til at falde

Negative renter opstod som begreb i kølvandet på finanskrisen, hvor man fra 2012 kunne få penge for at låne penge af andre. Et brud med historien og traditionen om, at man normalt