”Indtil da havde jeg aldrig troet på politik. Jeg havde sagt til mig selv, at det var ligegyldigt at stemme, for når først politikere fik magten, gjorde de, hvad de ville, uden at lytte til deres vælgere.”

Indrømmelsen kommer som lidt af en overraskelse. Den i dag 40-årige senegaleser er demokratiforkæmper og Vestafrikas mest berømte blogger og internetaktivist. Han har sagt ja til at mødes med Kristeligt Dagblad på sit kontor i en forstad til Senegals hovedstad, Dakar, til en snak om fremtiden for demokratiet på det afrikanske kontinent.

Cheikh Fall blev kendt ud over hjemlandets grænser, da han i oktober 2021 – som en af i alt 13 unge afrikanere – deltog i en paneldebat under den franske præsident Emmanuel Macrons Afrika-Frankrig-topmøde. Her udfordrede Fall Macron og bad ham direkte om at stoppe med at understøtte Afrikas diktatorer og despoter – til stor jubel fra tilskuerne.

På hjemmebane i Senegal har Cheikh Fall, der er uddannet inden for it, dog længe været et fænomen. Faktisk lige siden sin egen demokratiske vækkelse i 2012, hvor han i forbindelse med præsidentvalget skabte kampagnen #sunu2012 (vores 2012) og skabte et system, der ved hjælp af borgernes bidrag overvågede og informerede om valghandlingerne. Forinden havde den siddende præsident, Abdoulaye Wade, fået lov til at stille op til en forfatningsstridig tredje mandatperiode, hvilket blev mødt med store protester.

”Det var første gang, de sociale medier blev brugt til monitorering og civil overvågning af et præsidentvalg, og det satte gang i noget,” fortæller Fall i dag.

#Sunu2012 blev en succes. Bevægelsen skabte international opmærksomhed om situationen i Senegal, afslørede politivold mod demokratiaktivister og gav oppositionen mulighed for at komme til orde. Abdoulaye Wade tabte valget, og i de efterfølgende år arbejdede Cheikh Fall videre på konceptet og udviklede det, der i dag er Africtivistes – et panafrikansk netværk af internetaktivister fra 40 lande. Netværket promoverer og forsvarer demokratiske værdier, menneskerettigheder og god regeringsførelse gennem digitale værktøjer som for eksempel valgobservation.

”Vi er forandringsagenter, der bruger digital teknologi til at ændre vores samfund, ligesom #Sunu2012 gjorde i Senegal. Men udover at være en protestbevægelse skaber vi også værdi. Det er vigtigt, at vi som organisation bygger på et værdifællesskab og ikke kun et interessefællesskab,” siger Cheikh Fall.

Intet behov for at kopiere Værdien, Cheikh Fall taler om, bunder i afriktivisternes bud på, hvordan demokrati i Afrika kan se ud baseret på internettets ideer om deling, samskabelse og forbundethed. Det lyder kompliceret, men er det ikke, når det bliver brudt ned. Men først giver det mening at høre, hvordan Fall vil se demokrati i Afrika i dag?

Den knap to meter høje mands øjne pendulerer fra side til side bag de sorte, markante briller, mens han nøje overvejer sit svar.

”Jeg vil sige, at det er et koncept,” siger han ukarakteristisk langsomt, stadig stirrende fremfor sig, ”som er veldefineret på papiret, og som de, der har ansvaret for at lede vores lande, fuldt ud forstår. Men samtidig er det et koncept, der er domineret af personlige interesser, af lysten til magt og af en mangel på respekt, ansvarsfølelse og republikansk loyalitet. Og så er demokrati et nyt koncept – en baby i Afrika.”

Mens den demokratiske rejse andre steder begyndte for århundreder siden, er Afrika først kommet med på vognen i nyere tid, hvor de tidligere kolonimagter mere eller mindre gennemtvang demokratiet i stater, som kun for nylig havde fået friheden.

”Problemet er, at den demokratiske model, vi blev påduttet, ikke er blevet tilpasset vores kontekst. Vi accepterede meget hurtigt det, vi blev præsenteret for, uden at finde balancen mellem det nye og så vores historie og kulturelle arv,” siger Cheikh Fall og understreger, at det er vigtigt at huske, at de traditionelle afrikanske samfund havde demokratiske træk med valgte ledere, forsamlinger og systemer, hvor valg blev truffet og udfordringer håndteret i fællesskab.

”Vi har ikke været tilstrækkeligt involverede i definitionen af demokratibegrebet i Afrika. Det er derfor, vi har problemer i dag, og det er derfor, vi har denne form for kognitiv dissonans i forbindelse med vores politiske og demokratiske forhåbninger.”

Det grundlæggende problem, siger han, er, at man ikke kan kopiere en demokratimodel og overføre den 1:1 fra det ene til det andet sted, præcis ligesom én universel model for økonomisk udvikling ikke kan anvendes på tværs af kontinenterne.

”Vi har ikke brug for jeres model, for vores virkelighed og kultur er er anderledes. Vi har ikke de samme køer. Vi har ikke de samme typer af afgrøder og marker. Vi har ikke de samme regntider, vi har ikke de samme industrier. Så hvorfor er det, at vi tror, vi kan finde én model for demokrati, som er perfekt for alle?” spørger han retorisk, mens han illustrerer opremsningen ved at tælle på sine lange fingre.

”Vi har ikke brug for at kopiere! Vi har brug for at innovere, udvikle og etablere vores egen form for demokrati.”

Mulighed for at tænke Cheikh Falls landsmand, den internationalt anerkendte filosof og tænker Felwine Sarr, har også bidraget til diskussionen om Afrikas fremtid. I sin bog Afrotopia (2019) skriver Sarr, at det netop er manglen på sådanne visioner og refleksioner over egen situation, skæbne og fremtid, der afholder Afrika fra at udvikle sig naturligt og på egne præmisser.

”Felwine har ret! Før internettet var der en mangel på tanker om fremtiden og idéer om livet – vi havde ikke mulighed for at tilgå viden, og vi manglede muligheden for og – friheden til – at ytre os,” siger Fall og vender tilbage til den store nøgle til forandring, som afriktivisterne ser det: internettet.

Dels har internettet brudt elitens monopol på taletid i medierne og givet folk mulighed for at samles i fællesskaber, dele tanker og komme til orde; dels har internettet åbnet verden for Afrikas store unge befolkning. 60 procent af den afrikanske befolkning er under 25 år. De er født ind i den digitale tidsalder med alt, hvad det medfører af adgang til viden og muligheder – på lige fod med unge andre steder i verden. 

70 procent af Afrikas befolkning er under 30 år – det er denne store gruppe, Cheikh Fall og Africtivistes forsøger at engagere i kampen for demokrati. Foto: Gerd Kieffer-Døssing. ”Det betyder, at vi kan tage skridtet videre fra blot at konstatere til at gøre os vores egne tanker. Vi er del af en logik, altså internettet, hvor vi kan reflektere over muligheder og fantasere om, hvilken fremtid vi ønsker,” siger Cheikh Fall, mens hans øjne lyser op.

Det er dén proces, Africtivistes og Cheikh Fall ønsker at understøtte. Visionen er at udvikle en demokratisk model, der hviler på internettets principper om samskabelse, samstyring og fælles ejerskab. Det er her, Afrikas fremtid ligger, mener han. 

”Internettet som teknologi bygger på deling, viden og relationer og er et system baseret på interaktioner. Det står i modsætning til det gamle system, der er baseret på en hierarkisk logik med én chef, der bestemmer for og over de andre. For at et hierarki fungerer, skal folk adlyde og følge chefen – ikke udfordre systemet og ikke tænke selv, men reproducere det. Det, internettet tilbyder os, er et samarbejdssystem, der bygger på fællesskab og ikke på hierarki.”

”Dét er Africtivistes' model. Det handler om at stå tættere sammen, at blive et værdifællesskab, der kan komme med fælles ideer og visioner.”

”Men,” siger han og løfter en finger. ”Det kommer til at tage tid. For når folk som os rejser sig for at komme med svar på strukturelle problemer eller sociale og politiske krav i vores lande, står vi over for politiske ledere og folk fra eliten, der kalder sig demokrater, men i deres handlinger er alt andet end demokrater, og som ønsker at bevare den hierarkiske model og er indædte modstandere af den fremtidsvision, som unge mennesker har, og som har potentiale til at ændre Afrika.”

Kampen om viden Som billede på den kamp, han ser finde sted lige nu, drager Fall en parallel til reformationen, hvor Bibelen blev oversat fra latin og gjort tilgængelig for den brede befolkning, hvilket ikke alle i den kirkelige elite syntes om.

”Lederne vil holde os i uvidenhed for at kunne fortsætte med at føre en politik baseret på hierarki, dominans og diktatur. De ønsker ikke, at vi får adgang til kollektiv viden om, hvad demokrati er og kræver. De ønsker ikke, at vi bliver bevidste om vores rolle og ansvar som borgere, for det vil udfordre den hierarkiske model,” siger Cheikh Fall. 

Den ellers rolige mand bliver tydeligt oprørt, når han snakker om eliten, der holder igen og stemmer imod, mens ungdommen presser på.

”Hvad vi ønsker og forventer er ikke andet end en mere ansvarlig regering, mere gennemsigtighed, mere adgang til information og mere folkeligt demokrati. Det kan kun ske gennem et kollektivt intellektuelt gennembrud. Det kræver, at vi i Afrika får en kritisk masse af borgere, der er bevidste om deres rolle, deres ansvar og deres borgerpligt. Kun ved at denne masse vokser i antal og står sammen om en fælles vision og fælles værdier og bidrager til en fælles idé, kan vi få de systemer, vi ønsker, og som responderer på vores behov.”

”Og,” siger han, mens han peger på det banner, der står bag ham, ”det eksisterer allerede.”

På banneret er et omrids af Afrika dækket af små sorte, knyttede næver, der hver især repræsenterer en afriktivist, og nederst står netværkets motto: "Fremtidens Afrika af og for os."

Netværket manifesterer sin vision ved at lave aktiviteter på tværs af kontinentet og uddanne aktivister i blandt andet internetsikkerhed, dataindsamling, programmering og civilt engagement, alt imens bånd knyttes, viden deles, og fronter samles. Styrken er, at ingen kæmper alene, men at hele netværket står sammen. Cheikh Fall nævner Senegals naboland Gambia som eksempel. 

Da den mangeårige diktator Yahya Jammeh til sin egen og alles store overraskelse tabte præsidentvalget i 2016, lukkede Jammeh for internettet for at omgøre resultatet i ly af informationsmørket. Men på den anden side af grænsen, hvor internettet virkede, gik de senegalesiske afriktivister i gang. De delte valgresultaterne på nettet og rapporterede, hvad der skete i Gambia, så hele verden kunne følge med. Til sidst havde Jammeh ikke andet valg end at gå af.

”Vi står sammen,” slår Cheikh Fall fast, ”og fordi vi er et netværk, kan den proces, vi har sat i gang, ikke stoppes. I dag har vi hovedkvarter i Dakar, men hvis kontoret her skulle lukke, betyder det ikke, at Africtivistes lukker. Hvis jeg bliver sat ud af spillet, er det ikke ensbetydende med, at Africtivistes bliver sat ud af spillet. De mange enheder er lidt ligesom en blækspruttes tentakler – bare fordi du skærer en tentakel af, betyder det ikke, du får bugt med dyret.”

”Hvis vi kan blive millioner, der snakker det samme sprog og deler den samme vision og værdier, kan vi lægge pres på det politiske system og skabe en forandring.”